Læsetid: 7 min.

Sådan får man en CO2-afgift til at blive en folkelig succes

I Canadas vestligste provins tilbagebetaler regeringen hele provenuet fra sin CO2-skat til befolkningen – et eksempel til efterfølgelse for resten af verden, mener klimaøkonomer og Verdensbanken
Indbyggerne i British Columbia er kendt for en høj grad af miljøbevidsthed. Yoga og vandreture er nationalsport her, men provinsregeringens tidligere premierminister, Gordon Campbell, der indførte skatten, afviser, at dette var en faktor

Indbyggerne i British Columbia er kendt for en høj grad af miljøbevidsthed. Yoga og vandreture er nationalsport her, men provinsregeringens tidligere premierminister, Gordon Campbell, der indførte skatten, afviser, at dette var en faktor

Andy Clark

2. januar 2019

VICTORIA, British Columbia – For tyve år siden udbrød der i Canadas vestligste provins en alvorlig miljøkrise med fatale konsekvenser for tømmerindustrien: En barkbilleart åd sig igennem regionens klitfyrretræsskove. Over de følgende ti år blev et skovområde på 14,5 millioner hektar (svarende til 29 gange Danmarks skovareal, red.) ramt af barkbilleangreb med millionvis af døde træer til følge. Provinsregeringen håbede på, at kolde vintre ville tage livet af barkbilleplagen, men år efter år passerede uden tilstrækkeligt lave kuldegrader.

I 2008 var provinsens skove så decimeret af barkbiller og kraftige storme, at British Columbia besluttede sig for et radikalt skridt: Provinsregeringen indførte  ’kulstofskat’, dvs. pålagde emissioner fra fossile brændstoffer en afgift og betalte nok så afgørende hele provenuet tilbage til skatteyderne i form af skattefordele.

»Det var banebrydende,« siger Karen Tam Wu fra den grønne tænketank Pembina Institute, »fordi det var den første afgift af sin art i verden, der var indkomstneutral.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Meinert Larsen
  • Henrik Rasmussen
  • Poul Schou
  • Lise Lotte Rahbek
  • Klaus Engelholt
  • Jørgen Tryggestad
  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Meinert Larsen, Henrik Rasmussen, Poul Schou, Lise Lotte Rahbek, Klaus Engelholt, Jørgen Tryggestad, Peter Beck-Lauritzen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Al forbrug indeholder en varierende del af CO2. Selv kommunikation. Derfor forbrugsafgifter !
Istedet for skat på arbejde.

Jan Weber Fritsbøger

ja lad os få afgifter på klimaskader i en grad at det har en virkning, og samtidig sænke skatten på arbejde lidt ved at hæve personfradraget,
men beholde eller ligefrem øge progressionen i skatten, og sørge for at det samlede provenu er tilstrækkeligt til at dække statens udgifter,
så de latterlige 2%s nedskæringer kan ophøre, og så vi kan ansætte tilstrækkeligt med varme hænder,
og så bør hele beskætigelsescirkusset væk, og alle andre overadministratorer omskoles til varme hænder,
og når vi nu alligevel er i gang med at fjerne det absolut overflødige, bør militæret afvikles og personellet omskoles til civil tjeneste.

Niels - Jeg forstår desværre ikke det, du siger.
Jeg taler ikke om ændring i provennuet, men flytning til andre skatteobjekter, der støtter klimakampen.
Dette er en "moderne" del af en større, gammel økonomisk ideologi, som jeg vil undlade beskrive nærmere her.