Læsetid: 8 min.

Det ser rigtig sort ud i Polens kulminedistrikt

At besøge Europas største kulmine, dybt under jorden i det sydlige Polen, er som en tur i skærsilden. For minearbejdere og mange politikere er mineindustrien en national stolthed, men den lever på lånt tid
Det er sjældent, at Piast-Ziemowit-minen vises frem for udenlandske gæster, men under COP24 er der sket en undtagelse for et lille hold danske politikere og journalister.

Det er sjældent, at Piast-Ziemowit-minen vises frem for udenlandske gæster, men under COP24 er der sket en undtagelse for et lille hold danske politikere og journalister.

Wojciech Wikarek

15. december 2018

Hvis man er gammel nok, lugter her som gamle dage derhjemme. Den let sødlige lugt fra boligers koksfyr og fra kraftværker fyret med kul hænger i luften over det grå, vintervåde Katowice. Lugten klæber også til tøjet, og mange her på stedet siger, de kan smage kullene på tungen.

Industribyen med 300.000 indbyggere er centrum for kulminedriften i det sydlige Polen og i de seneste to uger også samlingspunkt for verdenssamfundets forhandlinger om beskyttelse af klimaet. Drøftelserne på klimamødet COP24 har fundet sted i det tallerkenformede konferencecenter Spodek, opført oven på en tidligere losseplads for mineaffald og som nabo til byens minemuseum.

Det er imidlertid ikke noget musealt over Polens forhold til kul. 78 pct. af landets elproduktion er fortsat baseret på kul, de polske miner producerer godt 130 mio. ton årligt, og i undergrunden er der stadig over 33 milliarder ton kulreserver tilbage. Står det til industrien og regeringen skal det udnyttes.

»Kulminerne har også et liv efter 2050,« siger Krzysztof Kuczowicz.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Nikolai Beier
Torben Lindegaard og Nikolai Beier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Selvfølgelig skal også de polske kulminer lukkes.

Med det fastslået, så forstår jeg altså godt forstå de berørte mennesker, der stritter imod nedlæggelsen af deres arbejdspladser og livsform.

Men allerførst skal vi have lukket de tyske brunkulsminer.

Danny Hedegaard

Citat
"Hvad Polen og de svedende minearbejdere i mørket 650 meter under jorden har brug for, er europæisk solidaritet og hurtig hjælp til omstilling af den polske økonomi, så det bliver muligt at skaffe til dagen og vejen ved at arbejde over jorden, i dagslys og frisk luft."

Vi kan ikke ignorere det faktum, at vi har generationer af arbejdere globalt fra Kina, Australien, USA, Polen, Storbritannien og adskillige andre lande, hvor det er udelukket at de kan omskoles til, endsige at der vil blive brug for dem i en ny grøn, automatiseret, videns og kompetence båren økonomi.

Taberne i globaliseringen har allerede i lande med demokrati, demonstreret ved at omsætte deres afmagt, med deres kryds i stemmeboksen, til en indflydelse der går stik modsat budskabet om behovet for omstilling til en grøn økonomi.

Risikoen for social uro, konflikt og revolution, er indlysende, både i autoritære stater som Kina, og i de vestlige demokratier.
Og det er nok styret i Kina der bedst forstår det, og som langsigtet mest seriøst vil søge at dæmme op for denne risiko, både på den sædvanlige hårdhændede måde, som gennem reel kompensation til de berørte.

Det er nødvendigt at nå til den erkendelse, at vi er nødt til at parkere millioner af overflødige mennesker på en passiv forsørgelse, årtier før de ellers ville kunne gå på pension.
For der bliver aldrig nogensinde brug for dem til andet end, at de udfylder rollen som forbrugere, der sender deres overførselsindkomst i cirkulation, og dermed bidrager til at hjulene kører rundt.

Det desperate dilemma består i at der er lande, så forskellige som Saudiarabien, Polen og Rusland, der ingen mulighed har for, at en diversificeret økonomi, kan omfordeles til at bestikke taberne til at holde sig i ro når de mister deres livsgrundlag.

Der er derfor behov for at tænke i de baner som Bill Gates har været inde på, om at beskatte overskuddet fra produktion uden ansatte, men baseret på robotter og kunstig intelligens, og nye principper for beskatning af finanssektoren.

Penge der helt eller delvis kan omfordeles, måske af en FN fond, for at skabe ro til at vi kan imødekomme klima udfordringen, og gennemføre en nødvendig grøn omstilling.

Jeg er ikke tilhænger af en bevidstløs øgning af selskabsskat, og skat på generationsskifte, som kun dræner det produktive erhversliv, men der må ske en omfordeling af passiv uproduktiv kapital, til taberne i den globale omstilling.

Den social konservative industrikapitalisme forstod i de 20 århundrede, at de måtte dele deres formuer med resten af samfundet, hvis den sociale sammenhængs kraft, skulle kunne opretholdes.
Truslen om omvæltninger som den franske og den russiske revolution, dermed kunne holdes i ave.

Men en ny tids neuliberalisme ignorerer de økonomiske sammenhænge, som fortidige store iværksættere, og samfundsbærende kapitalister forstod, og de fører med deres ideologiske ignorance verden den lige vej mod afgrunden.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Carsten Mortensen, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

I Poland er det ikke blot en forstokket regering man på dette område er oppe imod - men også minearbejderne.

Ser man på polnisch Schlesien, hvor kulminerne stort set er blevet lukket for snart 25-30 år siden grundet manglende kul, er minearbejderne fortsat uden reelle jobs, men hutler sig igennem tilværelsen. I samme periode er Poland gået fra en økonomi med lav aktivitet til en velstand, der meget ligner mange vesteuropæiske. men helt uden afsmittende effekt på de tidligere minearbejdere.

Jeg tror på, at man kan løfte kompetencen lidt - startende med de højtuddannede, og derefter løfte kompetencerne i alle samfundslag, således at de yngre minearbejdere kan få betalte simple jobs. Men de ældre er løbet desværre kørt for.