Læsetid: 8 min.

Studerende samler sig i stadig større flok og kræver nye læseplaner og opgør med ’økonokratiet’

Efter mange års resultatløs kritik af økonomistudiets snævre fokus på neoklassiske doktriner har økonomistuderende i mange lande samlet sig i netværket Rethinking Economics og fået vind i sejlene. Kravet er pluralisme og træning i kritisk tænkning
De to britiske studerende Maeve Cohen og Jonah ’Joe’ Earle har været med til at starte et netværk af studerende på økonomistudierne, der kræver et opgør med det, de ser som et overdrevent fokus på en tankegang – mainstream – på studierne. Det har nu spredt sig til en række lande.

De to britiske studerende Maeve Cohen og Jonah ’Joe’ Earle har været med til at starte et netværk af studerende på økonomistudierne, der kræver et opgør med det, de ser som et overdrevent fokus på en tankegang – mainstream – på studierne. Det har nu spredt sig til en række lande.

Christian Liliendahl

4. december 2018

Maeve Cohen lærte den virkelige verdens økonomi at kende, før hun begyndte at studere teorierne om den på University of Manchester.

»Jeg er fra Langley Park, en lille minelandsby i det nordøstlige England,« fortæller hun.

»Et par år før jeg blev født, i 1983-84, var der en stor minearbejderstrejke i England. I min landsby og i området omkring var minerne allerede blevet lukket, og det havde en massiv ødelæggende effekt på folks økonomi og tilværelse. Så det var meget tydeligt, hvilken indflydelse økonomiske beslutninger havde for mig og alle dem, jeg voksede op sammen med.«

Maeve Cohen forlod skolen som 16-årig, flyttede hjemmefra og rejste en masse rundt i verden.

»I blandt andet Indien og Afrika oplevede jeg igen, hvor fundamentalt økonomiske beslutninger påvirker folks liv, og hvor ringe indflydelse mennesker har på de økonomiske vilkår for deres tilværelse. Det blev siddende i baghovedet.«

»Så ramte finanskrisen. Jeg havde tidligere arbejdet på cafeer og den slags og havde kunnet spare op til at rejse, men efter det finansielle kollaps blev det meget sværere. Mine penge rakte ikke nær så langt. Så igen mærkede jeg, hvordan økonomiske begivenheder uden for min indflydelse påvirkede mit liv markant.«

For Maeve Cohen førte erfaringerne ét sted hen: Hun måtte begynde at studere økonomi.

»En ven sagde til mig: ’Maeve, du skal ikke læse økonomi, det er for tørt, og du vil kede dig.’ Men det gjorde jeg altså. Jeg læste økonomi, politik og filosofi og opdagede, hvor forskellige disse discipliner er. Når man studerer politik og filosofi, opmuntres man til at granske forskellige måder at anskue verden på og til at være kritisk. Man skriver opgaver, hvor man dykker dybt ned i de forskellige teorier og deres oprindelse. Helt i modsætning til økonomi, hvor der er én altdominerende skole, én model for hvordan verden fungerer – en model, jeg ikke kunne genkende og ikke finde mig selv i.«

»Så mødte jeg Joe, og vi besluttede, at systemet måtte laves om,« siger Maeve Cohen.

Post-Crash Economics

Joe er Jonah ’Joe’ Earle. Han begyndte at læse politik, filosofi og økonomi på University of Manchester i 2011, kort før Maeve Cohen, og havde samme oplevelse som hende af økonomistudiet.

»I begyndelsen indså vi hverken, at vi ville eller kunne ændre studiet i det omfang, vi nu går efter. Det handlede om en uartikuleret frustration: ’Dette er noget skidt, lad os finde ud af, hvorfor det er sådan. Lad os undervise os selv lidt og se, hvad der findes af andre tanker og ideer.’ Så i begyndelsen drejede det sig bare om, at det var virkelig frustrerende,« fortæller Joe Earle.

»Jeg var ganske enkelt chokeret over irrelevansen af det, vi lærte,« supplerer Maeve Cohen.

»Jeg havde jo forestillingen om universitetet som et sted, hvor folk sidder sammen og diskuterer de store ideer og udfordringer. Undervisningen i økonomi var milevidt fra det. Ingen diskuterede ideer eller teorier, ingen udfordrede noget som helst.«

En omfattende analyse af 174 undervisningsmoduler i økonomi på syv britiske universiteter, som de to og nogle af deres medstuderende siden har gennemført, afslørede, at mindre end 10 pct. af modulerne handlede om noget andet end mainstreamøkonomi.

På Maeve Cohen og Joe Earle virkede det, som om finanskrisen var gået sporløst hen over det økonomiske fag.

Så i 2012 tog de to og studiekammeraten Zach Ward-Perkins initiativ til Post-Crash Economics Society, en studentergruppe på universitetet i Manchester med det formål at få ændret økonomistudiets indhold og bane vej for en reform af fagets curriculum, dvs. læseplan.

Den direkte inspiration til handling var en konference i februar 2012 hos Bank of England, som i kølvandet på finanskrisen spurgte: ’Er kandidater fra økonomifaget egnede til opgaven?’, og hvor en af økonomerne på talerstolen påpegede, at »denne krise var et stort intellektuelt nederlag. Vi har alle mistolket stort set alting, og vi har anvendt det forkerte intellektuelle begrebsapparat«.

Maeve Cohen, Joe Earle og deres kammerater opdagede, at også studerende på Cambridge University havde sat sig i bevægelse for at få ændret læseplaner og pensum for økonomi. Og de erfarede, at der i både Tyskland og Frankrig var ekspanderende netværk af tilsvarende kritiske studerende.

Faktisk udsendte franske økonomistuderende allerede i 2000 deres første appel om reform af studiet, mens Cambridge-studerende i 2001 tilsvarende opfordrede til debat om læseplanerne. Men der skulle tydeligvis en finanskrise til at gøre uddannelsens mangler tilstrækkelig synlige.

I Danmark dukkede studenterinititativet Kritiske Politter op på Københavns Universitet i 2011, og året efter samledes kritiske økonomistuderende fra en lang række lande i Tyskland for at udveksle erfaringer og lægge en strategi for mere pluralisme i faget.

I kølvandet på dette møde fandt studentergruppen fra Manchester sammen med lignende grupper ved bl.a. London School of Economics og Cambridge University og etablerede netværket Rethinking Economics. Det er i dag vokset til omkring 60 grupper ved universiteter i mere end 25 lande, heriblandt Danmark.

’Økonokratiet’

»I dag, seks år senere, synes de fleste at anerkende, at økonomistudiet ikke er tidssvarende, og at læseplanerne må ændres. Det, som kun vi sagde dengang, er nu ret almindelig tale. Det er en stor succes, for vi har ikke ændret vort budskab. Det er establishment, der har nærmet sig,« mener Maeve Cohen.

I dag er hun kampagnedirektør for Rethinking Economics, der i samarbejde med universitetsøkonomer og andre i faget arbejder for at skabe en bedre økonomisk undervisning plus en bedre dialog mellem økonomer og befolkning.

»Vi vil have pluralisme i uddannelsen, fordi vi mener, det skaber mere kvalificerede og kritiske økonomer, som tænker dybere, og som er mere involveret med befolkningen. Det kan gøre det muligt at skabe en økonomi, hvor mennesker trives, og hvor miljøet samtidig beskyttes,« siger Maeve Cohen.

Joe Earle er blevet leder af en søsterorganisation til Rethinking Economics med det enkle navn Economy og det lige så enkle formål at informere den britiske offentlighed om den økonomiske udvikling og debatten om den for at demokratisere og udvikle økonomien til gavn for mennesker.

»En kampagne for at generobre, hvad økonomi i virkeligheden handler om – syv milliarder fortællinger, de liv vi lever, de valg vi træffer,« som det hedder på organisationens hjemmeside, Ecnmy.org.

Dertil er Joe Earle – sammen med Zach Ward-Perkins og endnu en af studiekammeraterne fra Manchester, Cahal Moran – forfatter til den stærkt kritiske og stærkt roste bog fra sidste år, The Econocracy, som går hårdt til ’økonokratiet’, dvs. den i praksis dominerende styreform i samfundet, hvor politiske mål defineres ud fra deres effekt på økonomien, og hvor dette systems logik fordrer, at økonomiske eksperter har afgørende magt over samfundets forvaltning.

»Vi lever i en nation, som er delt mellem en minoritet, som mener, den ejer det økonomiske sprog, og en majoritet, som ikke gør,« hedder det i bogen.

Dette sprog afspejler den neoklassiske økonomiske skole, hvor økonomien optræder som »et uafhængigt, abstrakt system, der opstår naturligt som resultat af individuelle aktørers handlinger« og helt ignorerer, hvordan sociale normer, love og magtinteresser i virkeligheden præger samfundenes udvikling. I den forstand fremstår den neoklassiske model ifølge forfatterne som »en løsrevet, teknokratisk vision om økonomien«.

Forordet til The Econocracy er skrevet af cheføkonomen i Bank of England, Andrew Haldane, der støtter de studerendes kamp. Haldane skriver, at »redningen for den økonomiske profession ligger næppe hos eksisterende akademiske og politiske dinosaurer som mig selv, men hos den nye generation, der studerer faget«.

Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at mange af de store arbejdsgivere, der har brug for de nye økonomiske kandidater, finder disses kompetencer alt for snævre. Rethinking Economics offentliggjorde for nylig en rapport om emnet, baseret på interviews med 18 britiske og internationale arbejdsgivere: Bank of England, European Bank for Reconstruction and Development, European Trade Union Institute, Financial Conduct Authority, Government Economic Service, International Labour Organization, OECD m.fl.

Tre konklusioner gik igen i interviewene: De nyuddannede kandidater har ofte et solidt matematisk fundament, men mangler evne til at anvende det på virkelighedens problemstillinger, de er dårlige til at kommunikere økonomiske problemstillinger til ikkeøkonomer, og de mangler evne til kritisk tænkning.

»Det virker, som om studenternes krav gennem længere tid om ændring af curriculum også deles af deres kommende arbejdsgivere,« hedder det i rapporten.

Danner vognborg

En forudsætning for at uddanne økonomer med bredere indsigt og mere kritisk sans er, at der findes undervisningsmateriale med en pluralistisk tilgang, der kan supplere eller erstatte de dominerende lærebøger med snævert fokus på mainstreamøkonomisk tænkning.

Derfor arbejder Rethinking Economics i øjeblikket på to nye undervisningsmoduler, der skal gøres lettilgængelige online for alle institutter og studerende: Et modul om økonomisk historie og filosofi, som udarbejdes i samarbejde med økonomen lord Robert Skidelsky, og et modul om åbne spørgsmål i økonomisk teori, herunder om forskellige økonomiske tilgange til dagens globale udfordringer – det udarbejdes sammen med den økonomiske bestsellerforfatter Ha-Joon Chang.

Men hverken rapporter om behov for fornyelse eller nye undervisningsmaterialer gør det alene. De økonomistuderende møder fortsat institutionel træghed og ideologisk modstand.

»Reaktionerne på vores arbejde er ret nuancerede,« fortæller Maeve Cohen.

»Vi har fået fine reaktioner fra individuelle personer, mens institutionerne som sådan yder modstand. Så snart vi taler om at ændre undervisningens pensum og indhold, danner universiteterne vognborg og slår tilbage. Mange professorer og professionelle økonomer afviser ideen om økonomisk pluralisme og om at undervise i forskellige økonomiske skoler og teorier, men de vil gerne lægge mere vægt på økonomi relateret til den virkelige verden og også gerne mere om den økonomiske tænknings historie.«

Joe Earle kalder dagens økonomiundervisning »en intellektuel spændetrøje«.

»Undervisningen indsnævrer rummet for, hvad der kan tænkes, og hvad der anses for muligt at gøre. Den indskrænker vores evne til at skabe nye billeder og til at tænke og handle i forhold til disse års presserende problemer.«

»Mange økonomer ser kravet om pluralisme som en trussel mod økonomiens videnskabelige troværdighed og status – vi ser det som selve essensen af intellektuel granskning, som den har eksisteret helt tilbage fra de gamle grækere,« siger han.

Andrew Haldane, cheføkonomen hos Bank of England, taler i sit forord til The Econocracy om økonomifaget som en »metodemæssig monokultur«.

– Kan I spore reelle resultater af jeres arbejde?

»Ja, bestemt,« siger Joe Earle.

»Nogle institutioner, der ikke er blandt de højst rangerende – såsom Kingston University, Greenwich University og Goldsmiths under University of London – har ændret læseplaner. De har større frihed til forandring og vil gerne vise, at de tilbyder noget unikt og anderledes. Men også de mere prestigefyldte universiteter har ændret enkelte kurser hist og her.«

»Men det egentlige kulturskift i økonomifaget, som vi prøver at skabe, er sværere at få øje på. Der tales meget om det, men ultimativt tror jeg, det handler om et generationsskift: I takt med at næste generation overtager magten, kan vi forhåbentlig realisere systemiske forandringer,« siger Joe Earle.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Jens J. Pedersen
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Johnny Christiansen
  • Peter Knap
  • Poul Erik Riis
  • Kurt Nielsen
Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Jens J. Pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Johnny Christiansen, Peter Knap, Poul Erik Riis og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hvad der til gengæld er ret ukendt, er, at økonomerne ikke arbejder objektivt videnskabeligt, men ud fra ideologi. De arbejder på baggrund af en værdiprioriteret tilgang til økonomisk analyse, der tilgodeser det private erhvervsliv på bekostning af det kollektivt gode og den offentlige sektor. Målt med en objektiv videnskabelig målestok er de derfor ikke uvildige videnskabsfolk, men neoliberale ideologer i forklædning. Endda uden at de er klar over det, da de betragter deres læring som sand og er ubevidste om deres ideologiske skævvredethed. De aner ikke, at de ikke ved, hvad de gør."

https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Neoliberalismen-undergraver-...

Niels Borre, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Poul Erik Riis og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Et hurtigt indspark:

Det lyder spændende. Pluralisme må være et nøgleord.

Efter sammenbruddet i trediverne var der stor iderigdom og pragmatisme, men så opstod der keynesianske dogmer, og senere fik klassiske dogmer, der syntes opgivet, igen stor indflydelse. EU blev en ny kilde til fastfrosset dogmatik.

Økonomien er hæmmet af, at dens udøvere skal hjælpe regeringer og andre arbejdsgivere, der ikke har tid til mere omfattende diskussioner. Uddannelsesstederne vil gerne uddanne økonomer, som der er afsætning for. På den måde opstår en dogmatik, der ligger tæt op ad vedtagne politiske sandheder. Det betyder ikke, at der ikke er kritikere af mainstream blandt økonomer. Skidelsky og Ha Joon Chang er to blandt mange eksempler. Men der er åbenbart masser af uddannelsessteder, hvor man satser på at uddanne en effektiv, snæversynet arbejdskraft.

Den politiske debat har dog altid brug for pluralisme. Og tiden kræver nytænkning. Den økonomiske virkelighed er i opbrud. Parlamenter bør insistere på, at de skal have hjælp fra økonomer, der kan tænke pluralistisk. Nyhedsmedier bør dyrke pluralismen for at understøtte den frie økonomiske debat. Og studerende bør kræve pluralisme i uddannelserne, så de bliver uddannet til en usikker fremtid og til at understøtte den demokratiske mangfoldighed.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lars Jorgensen: Hvis økonomer ikke ved, at deres sandheder er politiske og repræsenterer en selektiv og diskutabel dogmatik, er det virkelig elendigt.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De menneskeskabte klimaforandringer og politikere og traditionelle vækst økonomer.

I et frit marked med kapitalisme er den helt grundlæggende politiske og blandt økonomer fejlslutning, at vækst i økonomien er rentabelt, i vores lukkede system på jorden, på den lange bane.

Det er naturligvis ikke rentabelt, det er selvfølgelig dødbringende og det er ‘ikke’ raketvidenskab!

Enrich Not Exploit

Udenomssnak med fast kurs imod afgrunden!
Det var den helt underliggende årsag til revolutionen, for det var ikke en pludselig overraskende udvikling, men en naturlig, forudsigelig og uundgåligt udvikling fremtvungen af fortællingen, om det alle videste, men ingen af de fine turde sige højt.

Fra Kejserens nye klæder af Hans Christian Andersen:
"Kejseren lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle være syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.

“Gud hvor de klæder godt! hvor de sidder dejligt!” sagde de alle sammen. “Hvilket mønster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!”

“Udenfor står de med tronhimlen, som skal bæres over Deres Majestæt i processionen!” sagde overceremonimesteren.

“Ja jeg er jo i stand!” sagde kejseren.

“Sidder det ikke godt?”

og så vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.

Kammerherrerne, som skulle bære slæbet, famlede med hænderne hen ad gulvet, ligesom om de tog slæbet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunne se.

Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde:

“Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum.

Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn.

“Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

“Han har ikke noget på, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget på!”

“Han har jo ikke noget på!” råbte til sidst hele folket.

Og det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “nu må jeg holde processionen ud”.

Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var."

Folketinget ultimo 2018
LOL.

Hallo!

Er der en voksen til stede?

5. E kalder på nogen, der kan redde klimaet.

Fra børn skal man høre sandheden?

Det er forståelsen i befolkningen, der er problemet.
Der er ikke længere et rigtigt demokrati, demokrati findes ikke mere, vi har folkestyre eller mulighed for at stemme på politikere.

5. E
link: https://www.information.dk/indland/2017/10/hallo-voksen-stede-5-e-kalder...

Torben Arendal, Hans Houmøller, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I virkeligheden er der kun én god forklaring på, at nutidens økonomistudier er så bagstræberiske; de er underbygget af en politisk, neoliberalistisk agenda om at bevare den bestående ulighed, eller forøge den til fordel for magthaverne selv.
At benægte sandheden er kun opportunt for de få, hvorfor det kan synes paradoksalt, at så mange blot har slugt løgnen råt så længe som det er tilfældet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Hans Houmøller, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Lillian Larsen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Endelig kommer der et indre oprør mod Adam Smith og efterløbernes teorier om, at mennesket lever efter først mig så mig, og dernæst mig og mig.
Den nuværende økonomiske orden fører til verdensoligarki.

Torben Arendal, Steffen Gliese, Hans Houmøller, Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Den nuværende økonomiske verdensorden fører til uønsket og unødvendig vækst i misbrug af ressourcer. Den fører desuden til, at mennesker bliver solgt på marked. Man kalder det arbejdsmarked, men det er i bund og grund menneske marked. Grunden til, at det kaldes jobmarked, arbejdsmarked etc. etc. er udelukkende fordi det "lyder" bedre.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Hans Houmøller, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

som "stræber" er det obligatorisk at sluge løgnen, hvis man formaster sig til at gøre opmærksom på at noget er forkert, får man sparket direkte ned til bunden af hierarkiet, dette gælder inden for økonomi og politik og med stor sandsynlighed på alle områder som kan medføre indflydelse.
heldigvis er nogen stærke nok til at stå imod og på trods blive hørt, men de er sjældne.

Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er kun, fordi ingen i deres vildeste fantasi har kunnet forestille sig et universitetsstudium, der i den grad mangler at indfri basale akademiske krav, men i stedet virker som en sekt. Da det blev kendt, sammen med krisen i 2008, var forargelsen blandt alle andre akademikere og helt almindelige, oplyste borgere udtalt.
Men ved tidligere lignende oprør har de studerende jo simpelthen samlet sig og oprettet egne kurser med delvis selvorganiseret forelæsninger, øvelser og pensa.

Torben Arendal, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

jan Weber Fritsbøger, det går altid kun på det korte sigt - på det lange er det dem, der går egne veje, som klarer sig bedst igennem livet og karrieren. Karmaloven synes heldigvis ikke kun at gælde i dramatikken.