Læsetid: 7 min.

De svage og sårbare samler sig til kamp for klimaet på COP24

Når verdens stormagter ikke vil, må alle de fremtidige ofre for klimaændringer finde sammen og blive stærke, lyder signalet fra COP24. Bag de lukkede døre på klimamødet lægges der arm om et slutdokument, som – inden fredagens deadline – kan leve op til Parisaftalens fordringer
På de svage og de sårbares pressemøde deltog den 15-årige svenske skoleelev Greta Thunberg, flankeret af den tidligere præsident og nuværende forhandlingsleder for den sårbare østat Maldiverne, Mohamed Nasheed. »Vi er ikke parat til at dø. Maldiverne har ikke i sinde at dø,« sagde Mohamed Nasheed.

På de svage og de sårbares pressemøde deltog den 15-årige svenske skoleelev Greta Thunberg, flankeret af den tidligere præsident og nuværende forhandlingsleder for den sårbare østat Maldiverne, Mohamed Nasheed. »Vi er ikke parat til at dø. Maldiverne har ikke i sinde at dø,« sagde Mohamed Nasheed.

Monika Skolimowska

14. december 2018

På scenen i den store pressemødesal på COP24 sidder de svage. På papiret har de ikke en chance.

I midten af panelet den 15-årige svenske skoleelev Greta Thunberg, flankeret på den ene side af den tidligere præsident og nuværende forhandlingsleder for den sårbare østat Maldiverne, Mohamed Nasheed, og på den anden side miljøminister David Paul fra Marshall-øerne.

En repræsentant for verdens børn sammen med repræsentanter for verdens lavtliggende øriger – alle potentielle ofre for de klimakatastrofer, der venter forude, hvis ikke de stærke magter i verden, de store CO2-udledere, vedkender sig ansvar og forpligter sig til mere ambitiøs handling her på FN-klimamødet i Katowice.

»Hører du nogen kalde på store og stærke mænd, da er det tiden at samle alle de svage igen,« skrev den danske digter Carl Scharnberg for 40 år siden.

Dette er de svages pressemøde.

Greta Thunberg har med opsange til verdens ledere været aktiv og synlig under hele COP24, der startede forrige søndag.

I dag vælger hun at sige ingenting. Sidder blot i midten i solidaritet med de sårbare stater. Dette er deres pressemøde. Greta er kun sårbar, ikke stat.

Dinosaursprog

»Vi er ikke parat til at dø. Maldiverne har ikke i sinde at dø,« siger Mohamed Nasheed fra det lille rige af koraløer i Det Indiske Ocean med højeste punkt 2,4 meter over havets overflade.

»Vi vil ikke blive klimakrisens første ofre. Vi vil gøre alt, som står i vor magt for at holde vore hoveder oven vande. Men vi er akut bevidste om vor sårbarhed.«

Mens koralrevene er ved at dø af havenes opvarmning og forsuring – begge dele på grund af CO2 fra verdens fossile energiforbrug – stiger vandstanden og oversvømmer jævnligt ved storme de lavtliggende øer.

Så mens man på øerne vil søge at beskytte sig selv ved at dyrke mangrove langs kysterne og give vækstbetingelser for koraller, der kan tåle et varmere hav, lover Maldivernes forhandlingsleder samtidig at skærpe det nationale, allerede ambitiøse, klimamål afgivet under Parisaftalen.

Og i lyset af denne dobbelte indsats skærper man samtidig angrebene på de rige lande og store udledere, der ikke rammes på nær samme måde af klimaforandringerne.

»CO2-udledningerne stiger og stiger og stiger, og alt hvad vi synes at gøre, er at tale og tale og tale,« siger Mohamed Nasheed.

Sidst, han selv talte ved en COP-forhandling, var som sit lands præsident på COP15 i København i 2009.

»Ikke meget synes at have forandret sig. Vi bruger stadig det samme gamle sprog – et dinosaursprog – vi bruger de samle gamle ord, fremfører de samme trivielle argumenter,« siger han med adresse til COP24-forhandlerne.

»Vi har brugt 24 år på det samme sprog og de samme synspunkter – min datter er 21 år – og vi har intet opnået. Der sidder en ung kvinde her, som udskammer os alle,« siger Nasheed og kigger på Greta Thunberg.

Forleden talte hun ved et møde med FN’s generalsekretær António Guterres og sagde:

»Vi er ikke kommet her for at bønfalde verdens ledere om at vise omsorg for vores fremtid. De har ignoreret os indtil nu, og de vil ignorere os igen. Vi er kommet her for at lade dem vide, at forandringen kommer, hvad enten de bryder sig om det eller ej. Befolkningerne vil leve op til udfordringen.«

Mohamed Nasheed er på linje med den svenske skolepige.

»Vi synes ude af stand til at gøre noget som helst,« siger han om COP-processen.

»Denne konference vil – ligesom Paris-konferencen – koste os over 65 mio. dollar. Hvert år bruger vi det, og vi udretter intet.«

»Vi bliver ved med at appellere til de rige lande om at holde op med at udlede CO2. De lytter ikke til os. Det har de aldrig gjort.«

Nasheed gør opmærksom på, at der er 196 lande – stort set alle i verden – til stede i Katowice.

»De 192 er enige. Kun fire lande blokerer. Disse fire lande tager os som gidsler,« siger han med henvisning til olielandene USA, Saudi-Arabien, Kuwait og Rusland, der fra COP24’s start har modsat sig, at slutdokumentet herfra giver anerkendelse til rapporten fra FN’s klimapanel IPCC om Parisaftalens 1,5-gradersmål.

Mohamed Nasheeds bedste bud på en ny strategi er at tale det positive sprog. Frem for at løbe panden mod en mur ved at kræve CO2-reduktioner må man forlange investeringer – massive investeringer – i de nye grønne løsninger.

Dette er kun begyndelsen

På Greta Thunbergs anden side i panelet tager Marshall-øernes David Paul ordet. Miljøministeren fortæller, hvordan koalitionen af sårbare stater for nylig har gennemført deres eget virtuelle klimatopmøde med nul CO2-udledning.

Her annoncerede stillehavsnationen som den første af alle verdens lande et revideret og mere ambitiøst, nationalt klimamål, sådan som Parisaftalen lægger op til, at samtlige lande skal gøre senest i 2020.

Det nye mål forpligter Marshall-øerne til at reducere sine udledninger med 32 pct. inden 2025 og med mindst 45 pct. senest i 2030, målt i forhold til 2010-niveauet.

»Vi vil alle blive dømt på vore handlinger,« siger David Paul.

»Vi har været igennem alt for mange forhandlinger, alt mens planeten fortsætter med at brænde op. Vi har ikke mere tid.«

Bag de sårbares panel på scenen sidder Jennifer Morgan, direktør for Greenpeace International. Også hun får ordet for et kort, kraftfuldt udsagn.

»Det er torsdag. Alle landene her i Katowice er nødt til at tage et skridt tilbage og virkelig minde sig selv om, hvorfor de er her. Mennesker verden over forventer, at ethvert land, der har læst denne rapport (fra IPCC, red.), følt de konsekvenser, vi har hørt om og mærket, og forstået, at det er menneskeheden selv, der er i farezonen, at de vil komme her og øjeblikkelig forpligte sig til at gøre mere, øjeblikkeligt forpligte sig til at udfase kul, øjeblikkeligt forpligte sig til 100 pct. vedvarende energi, øjeblikkeligt forpligte sig til at stoppe ødelæggelsen af landskabet.«

»IPCC præsenterede en redningsplan for menneskeheden,« siger Morgan.

»Der er intet sted, vi kan gemme os. Landene må holde op med at adlyde deres kommercielle interesser, de må begynde at opføre sig som moralske menneskelige væsener. Folk venter ikke længere på en eller anden form for global konsensus. De sagsøger deres regeringer og de store fossile selskaber, de blokerer veje og broer, de organiserer skolestrejker, og det er kun begyndelsen.«

Før de sårbares panel havde Greta Thunberg lagt en lille video på Twitter, hvor hun opfordrer til flere skole- og andre strejker for klimaet.

»Hvem I end er, hvor I end er: Vi har brug for jer. På denne fredag, den 14. december, opfordrer jeg til international klimastrejke. Please, gå i strejke sammen med os,« siger den 15-årige på videoen.

Og det forlyder, at skoleelever fra Katowice vil møde op her på COP24 fredag formiddag for at sige alvorsord til verdens regeringer og store magter.

Tiden ved at rinde ud

Hverken Thunberg, Morgan, Paul eller Nasheed kender formentlig Carl Scharnberg, den for længst afdøde danske digter. De taler bare, som om de gjorde.

»Den, der vælger at kæmpe, trods vished om nederlag, ved at andre vil følge, så svage blir stærke en dag,« lød tredje strofe i hans gamle digt.

Ved siden af de svage og sårbares pressemødesal ligger COP24’s plenarsal. Her gjorde klimamødets formand, den polske vicemiljøminister Michal Kurtyka, torsdag eftermiddag status over forhandlingerne bag de lukkede døre.

Ved redaktionens slutning ventede alle på, at han kan fremlægge et forslag til slutdokument fra COP24, udarbejdet på grundlag af forhandlingerne siden forrige søndag og med hjælp fra en udvalgt gruppe af ministre.

Præsterer Kurtyka ikke et papir, som alle kan genkende sig selv i, kan helvede bryde løs fredag.

Ét kontroversielt emne er ’ambitioner’, dvs. hvordan man kan enes om at udtrykke en fælles ambition om at skærpe de nationale klimamål op til den frist, Parisaftalen har sat: 2020.

Sverige og Costa Rica bistår på dette punkt den polske formand med formuleringerne, og det springende punkt er, om landene i Katowice kan enes om at sige, at lande politisk skal forpligte sig på skærpede klimamål, eller om man kun kan enes om at appellere om en sådan ambition.

Den såkaldt High Ambitions Coalition, bestående af 27 lande med Danmark som ét, udsendte onsdag en erklæring, hvor de opfordrer alle til at »stræbe efter at skrue ambitionerne op i 2020 som svar på Specialrapporten om 1,5 grader« fra IPCC.

Et hjørne af ambitionsforhandlingen er spørgsmålet om anerkendelse eller ej af IPCC-rapporten og 1,5-gradersmålet. Her ventes Saudi-Arabien at være landet, der bliver mest besvær med, mens Rusland og USA sikkert kan bevæges til et kompromis.

Et andet stridspunkt er, hvordan man i en sluttekst fra Katowice vil formulere sig om i- og u-landes relative ansvar og forpligtelser, på COP24’s kodesprog spørgsmålet om ’differentiering’ – erfarne iagttagere i Katowice ser for sig, at det kan ende med en armlægning i et lukket rum mellem USA og Kina.

Helt centralt er spørgsmålet om klimabistand, som diplomater fra Egypten og Tyskland bistår formand Kurtyka med at forhandle og lave formuleringer på.

Denne strid om ’finansiering’ handler ikke blot om hvor meget, men også om at sikre klare regler for, hvad i-lande tæller med som klimabistand – donationer, lån, kreditter, private midler … – så ulandene ved, hvad de har at regne med i tiden efter 2020.

Dette er del af det Paris-regelsæt, som er COP-mødets primære forpligtelse at gøre færdig inden den planlagte afslutning fredag aften eller – mere sandsynligt – i løbet af natten eller lørdag.

Torsdag ved deadline blev atmosfæren beskrevet som præget af kompromisvilje. Ikke nødvendigvis det bedste signal, fordi det antyder, at landene kan være villige til at gå efter laveste fælles nævner.

Serie

COP24

Fra den 2.-14. december mødes alverdens lande i Katowice, Polen, for at beslutte reglerne for Parisaftalens realisering og tale ambitionsniveauet op. Mødet falder sammen med de hidtil alvorligste advarsler fra verdens klimaforskere.

Information følger dramaet på COP24.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
  • Kurt Nielsen
Gert Romme, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er en frygtelig følelse af afmagt, når vandet en kilometer inde i landet, pludselig pulser op af jorden og indtager nyt land.

Alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden, ingen menneskeskabte landegrænser, optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum.