Læsetid: 6 min.

Ung pariser efter optøjerne: »Jeg sympatiserer med De Gule Veste. Men jeg kan ikke bifalde den her vold«

Efter lørdagens borgerkrigsscener under ’Tredje Akt’ af De Gule Vestes protestdemonstration i det centrale Paris er Frankrig kastet ud i den værste krise i Macrons regeringstid
Kæder af politi i kampuniform indtog forsvarspositioner med skjolde for derpå at rykke i stilling til at affyre tåregas under gadekampene i Paris lørdag.

Kæder af politi i kampuniform indtog forsvarspositioner med skjolde for derpå at rykke i stilling til at affyre tåregas under gadekampene i Paris lørdag.

Geoffroy Van der Hasselt

3. december 2018

PARIS – Det er dagen derpå. Dagen efter vredens dag i Paris. Dagen efter borgerkrigsagtige sammenstød mellem sikkerhedspoliti og grupper af byguerillalignende militante i gadekampe, der varede fra lørdag morgen til lørdag aften.

De Gule Vestes landsomspændende protester er eskaleret til en voldskulmination, der stiller både bevægelsen selv og Macrons regering over for vanskelige valg. Hvordan kommer begge parter videre herfra? 

5.000 udkommanderede urobetjente og gendarmer skulle have lagt en dæmper på De Gule Vestes protestaktion i det centrale Paris for at forhindre kaosscener som forrige lørdag, da vandaliserende elementer drog på hærgetogt gennem Champs-Élysées.

I stedet blev det mest frygtede scenario til virkelighed. Ikke alene kunne volden ikke inddæmmes. Den eksploderede, og i flere timer var myndighederne ude af stand til at kontrollere udskejelserne, der ifølge politipræfekturet i Paris kan have involveret op til 3.000 voldsparate militante, bevæbnede med molotovcocktails, hammere, hakker, raketter og skruebolte.

Forargelsen over volden er fremherskende blandt de parisere, Information talte med.

»Jamen, det er jo folk uden hjerne,« siger en tjener ved navn Jéremy, der ikke vil have sit efternavn i avisen, på en café på Place de la République.

»Jeg bliver så vred over, at de går til angreb på franske nationalsymboler som Triumfbuen.«

Det stod ud på søndag eftermiddag klart, at præsident Emmanuel Macron ikke ville tale til nationen før tidligst mandag. Hvad angår oppositionen, krævede både højrepopulisten Marine Le Pen og venstrepopulisten Jean-Luc Mélenchon i går udskrivelse af nyvalg.

Blandt de forholdsregler, der overvejes, er genindførelse af den undtagelsestilstand, som Macrons forgænger, François Hollande, dekreterede efter terrorattentatet mod Paris i 2015.

En rystet Macron sagde i tv lørdag aften, at han altid ville støtte retten til at demonstrere, men aldrig acceptere vold. De franske avisers lederskribenter var søndag enige om, at statschefen står i sin værste krise.

Revolutionær harme

Information kom tæt på begivenhederne lørdag eftermiddag. På Boulevard Haussmann kunne avisens udsendte iagttage den optrækkende konfrontation, der udviklede sig til regulære gadeslag. Dem foretrak Information dog at følge via tv-livedækningen på Franceinfo og BFMTV. 

Klynger af Gule Veste stimlede sammen i opløb på Place Saint-Augustin. Blandt disse så man maskerede typer med åndedrætsværn og hjelme, der med stor disciplin dannede barrikade over boulevarden med julepynt, nedrevne stilladser og andet forhåndenværende materiale. Det lignede ikke spontane frustrationer, der kogte over, men en nøje planlagt aktion.

De Gule Veste, Information mødte lørdag, var en blandet flok. Uden gule veste ville de fleste af dem ikke være til at skelne fra almindelige franskmænd. Mange var opskræmte og utilpasse over den anspændte situation.

»Vi er ikke voldelige – vi er kommet for at vise vores vrede over en regering, der systematisk forringer vores købekraft,« som en af dem, en gråskægget pensionist fra Normandiet, sagde til tv-journalister.

Tåregassen rev i næsen. Overalt hørtes den kværnende kakofoni fra dusinvis politisirener. Røg fra afskudte tåregasgranater og spredte bål i gaderne, herunder fra brændende biler, lagde et tågeslør over den elegante boulevard.

På Hausmann så Information kæder af politi i kampuniform indtage forsvarspositioner med skjolde og derpå rykke i stilling til at affyre tåregas. Turister og parisere på juleindkøb i stormagasinet Printemps fik besked på at holde sig inden døre. Der var utallige knuste butiksruder, og en filial af banken LCL var stukket i flammer.

Revolutionsforestilling

Gennem glasruderne på en af Hausmanns elegante cafeer kunne målløse parisere iagttage grupper af vrede demonstranter opføre en revolutionsforestilling for næsten af dem.

»Banquiers assassins, Macron démission, Macron t’es foutu, les gaulois sont dans la rue« – »bankdirektører er mordere«, »Macron gå af« og »du er færdig Macron, gallerne er i gaderne« – gjaldede deres tilråb.

Det sidste skulle hentyde til præsidentens kontroversielle udtalelse om, at demonstranterne er »opsætsige gallere«, der ikke forstår hans reformer. 

»Forbandede røvhuller«, udbrød en ung velklædt mand, der nød en café creme med sin kæreste, om demonstranterne.

»De Gule Veste går mig på nerverne«.

»Jeg sympatiserer med De Gule Veste, for Macrons afgiftspolitik er skør. Det kan godt være, at nogle afgifter bortfalder, men så forhøjer han bare nogle andre, så det kommer ud på et. Men jeg kan ikke bifalde den her vold,« sagde Jean Nathan, 25-år og hotelreceptionist.

»Jeg så en gruppe casseurs isolere og overfalde en CRS-betjent. Det var rædselsfuldt. De sparkede og slog. Hvad vil turisterne nu tænke om vores skønne Paris?«

På vej væk fra gadekampene så Information ti salatfade med anholdte fra Place de l’Étoile, epicentret for urolighedernes udbrud, køre i høj fart over Place Saint-Augustin og passere uden om en aktivist fra De Gule Veste, der svingede vildt om sig med trikoloren.

I modsat retning kom en gruppe purunge venstreekstremister fra Black Block, det franske svar på Københavns autonome, medbringende ghettoblastere, der spillede technomusik på højeste lydstyrke. De dansede i gaderne foran væltede politibiler. 

Færre demonstranter

Hvad skete der i Frankrig lørdag 1. december?

Det var ved siden af forstadsoptøjerne i 2005 de værste uroligheder, Paris har kendt i et halvt århundrede.

De Gule Veste havde dog ikke mobiliseret lige så mange demonstranter til deres ’Tredje Akt’ som de foregående lørdage. 137.000 over hele Frankrig, deraf 10.000 i Paris imod 282.000 den 17. november ifølge tal fra det franske indenrigsministerium. 412 blev anholdt over hele landet, og der var over 100 sårede. Også i Toulouse, Reims, Marseille og Avignon kom det til slagsmål med politi. 

Thibault Camus

Men selv om mobiliseringskraften svækkes, er dele af protestbevægelsen nu blevet radikaliseret og infiltreret af både højre- og venstreradikale, der opsigtsvækkende har fundet en fælles sag.

De højreradikale voldelige elementer tilhører ifølge dagbladet Libération den nationalistiske katolske bevægelse Groupe Union Défense, der har en lang tradition for politisk vold. 

Der var også tegn på selvjustits.

Franceinfo viste optagelser af Gule Veste, der hjalp en boghandler med at redde bogkasser ind i butikken og lukke skodderne ned, før hærværksmænd kunne komme til. Andre steder raserede casseurs en optiker og en butik med køkkenudstyr. Under Triumfbuen hindrede nogle Gule Veste andre i at forøve hærværk på mindesmærket for den ukendte soldat.

Revolutionsstemningen får kommentatorer til at drage sammenligninger til maj 1968.

»Det rene vrøvl,« siger Daniel Cohn-Bendit, studenteroprører og talsmand for 68-bevægelsen, i dag grøn politiker, til tv-stationen Europe1.

»Vi var offensive – De Gule Veste er en defensiv bevægelse uden svar på den økologiske udfordring.«

Krisemøder

Hele dagen i går var der krisemøder på højeste regeringsniveau. Emmanuel Macron var rejst hjem fra G20-topmøde i Buenos Aires, mens premierminister Édouard Philippe var blevet hjemme fra COP 24-klimatopmødet i Warszawa.

Hvordan kan regeringen for at imødekomme De Gule Veste, dulme vreden og forhindre tilbagevendende optøjer?

En udfordring er det at finde de rette samtalepartnere, for De Gule Veste er mest af alt et socialt mediefænomen uden ledelse, uden udpræget enighed om de krav, man forenet kan stille. Samtaler i sidste uge mellem regeringen og en talsmand, langturschaufføren Eric Drouet, endte uden resultat.

En andet møde med premierminister Philippe og andre talsmænd fra bevægelsen blev ikke til noget, da sidstnævnte ikke fik tilladelse til at transmittere til offentligheden via deres smartphones.

I går, i avisen Le Journal du Dimanche, trådte så pludselig fire helt nye talsmænd fra De Gule Veste frem, Benjamin Cauchy, Jacline Mouraud, Cédric Guémy og Christophe Chalençon.

»Vi fordømmer volden. Vi repræsenterer en vrede, der vil være konstruktiv. Vi respekterer institutionerne og ønsker social dialog med regeringen,« erklærede firkløveret, der nyder opbakning fra den fraktion af De Gule Veste, der kalder sig Gilet Jaunes Libres.

Aktivister i de ikoniske gule veste i voldsomme gadeprotester på hovedgaden Champs-Élysees i Paris sidste lørdag. Der forventes nye optog.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er kun begyndelsen.

Velfærd er betinget af lønninger der kan beskattes samt, at samfundsstrukturen er bygget på bæredygtighed.
Der er en global reaktion under opsejling, på ideologi uden logik og politik uden brug af fakta.

I takt med fattige og udsatte, bliver flere i antal i kølvandet på globalisering, hvor arbejdspladserne for 20-30% af befolkningen, er sendt til slave arbejder i Kina og Bangladesh, for profit optimering og med samtidig afvikling af velfærd for en effektiv konkurrencestat, har resulteret i et ønsket om forandring, der sprede sig som ringe i vandet.

Politikere, kapitalisme, liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

Alle bør tage ‘klart’ afstand fra vold.

I modsætning til de ‘rige’, betaler demonstranterne, fattige, udsatte og de der kan se, at de bliver de kommende udsatte med bøde, hæftestraf eller fængsel ved denne type lovbrud, det er sådan at systemet fungere.

De rige straffes ikke for volden.
Det er uholdbart.
Det ender uundgåligt med optøjer.

Det er på tide, at denne ideologi uden logik, bliver beskrevet retvisende, som en religiøs trosretning, uden brug af fakta.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lasse Glavind, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Helene Kristensen, John S. Hansen, Mogens Holme, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Egon Stich, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over - at forhøje benzin og diesel-afgifter, uden samtidig at tilbyde et alternativ i form af billig, offentlig transport. Og at Macron i samme moment afskaffede formueskatten.
Vreden har ulmet i flere årtier, hvor befolkningen har set uligheden eskalere, arbejdsløsheden stige og fattigdommen sprede sig som skimmelsvamp. Samtidig har korruptionen vokset i de høje sfærer.
Der er ingen tillid til etablissementet længere. Folk sulter.
Hvordan kan man redde verden, når man ikke kan få enderne til at mødes ved månedens udgang?

Lasse Glavind, Torben K L Jensen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Helene Kristensen, Kim Houmøller, Lars Sell-B, Arne Albatros Olsen, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Philip B. Johnsen, Per Nielsen, Egon Stich og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

God beskrivelse af volden. Men hvad ligger bag bolden, frustrationerne, konflikten? Hvad er de her menneskersbevæggrunde, det kunne man godt have skrevet lidt om.

Nis Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg ved godt, at det er påkrævet af et såkaldt anstændigt menneske, at man rituelt skal tage afstand fra vold. Men uden vold, ingen TV-dækning, og uden TV-dækning, ingen forandringer.

I den ideelle verden sætter vi os ned på gaden og synger, således som Ghandi anbefalede, men i denne verden har vi ikke de store organisatorer, der kan koordinere en sådan aktion. Så når politiet bruger vold for at rydde gaden, vil de blive mødt med vold. Tryk avler modtryk.

Personligt har jeg deltaget i så mange tilspidsede kampe med ordensmagten, at jeg ikke uden at hykle vil kunne tage afstand fra volden. Så jeg forsøger at se pragmatisk på det: Nu forhandler den franske regering med demonstranterne, det ville den ikke have gjort, hvis folk blot havde gennemført en fredelig demonstration og så var gået hjem bagefter.

Modsigelserne i samfundet kan blive så uudholdelige, at man uvilkårligt slår fra sig. Og af og til virker det faktisk.

Lasse Glavind, Jan Kø, Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen, Helene Kristensen, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen, du har desværre ret. Det skal være værre end det sidste for at få omtale.
Det samme gælder også i politik. Det er uinteressant hvis alle er enige. Men hvis de er uenige er der dømt splittet samfund.
Det er muligvis udfordringen ved EU. For kedeligt.
Problemet er blot, at det kedelige skaber plads til højre og venstrefløjene. De er ikke kedelig, men opmærksomhedskrævende. Og medierne leger med.

Jørgen Wind-Willassen

Det må da glæde alle de venstresnoede og alternativister i DK at Macron forhøjer afgifterne på fossilt brændstof.
Det er jo vejen frem til et fossilt frit samfund, påstår de jo.
Så bak nu Macron op og IKKE de gule veste.

Man kan vælge at se urolighederne som professor Wolfgang Streeck. En krise for den demokratiske (som har noget egalitært over sig) kapitalisme (som er ulighedsskabende). Det er den stadig hårdere kamp for at opretholde sit forbrug, hvor dagligdagen bliver vanskeligere at få til at hænge sammen. Man kan næsten ikke få luft i rotteræset, hvor der er brug for ængstelige arbejdere og pålidelige forbrugere. Det gamle ordnende system synes i opløsning og et nyt har ikke vist sig på banen. De vestlige lande bliver stadig vanskeligere og vanskeligere at styre.

Anonymous nu til kamp for billig diesel til firhjulstrækkerne ? Man må tage hvad som sig byder hvis man vil frem i verden, siger de jo.

Grethe Preisler

De fattiges lobbyister i DK må vel være kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Det har jo i hvert fald deres på tørre som modtagere af skattefri årpenge på finansloven og milde gaver fra erhvervslivet, så længe de ikke selv skal stille op til valg hvert fjerde år i konkurrence med 'de folkevalgte' ... ;o)

Niels Duus Nielsen

Det er da rigtigt, at det umiddelbart er absurd, at det lige er benzinpriserne, der gøres oprør over, nu hvor vi jo faktisk skal til at finde på måder at skære i benzinforbruget, men mon ikke det bare var dråben, der fik bægeret til at flyde over?

Hvis politikerne tog BÅDE klimaet OG folk alvorligt, ville de finde på nogle bedre metoder - blot at udskrive en krigsskat har altid gjort folk sure. De kunne fx have investeret massivt i offentlig transport og subsidieret produktionen af elektriske biler, og når så disse alternativer til benzinbilen var til rådighed, kunne man sætte afgiften på benzin op.

Som det er nu skal de fleste mennesker køre det samme antal kilometer, som de skulle før afgiftsforhøjelsen, for den offentlige trafik er jo ikke blevet udbygget, og det er heller ikke alle og enhver, der har råd til at udskifte bilen med en elbil sådan lige uden videre.

Som altid rammer den slags afgifter skævt: De velhavende har stadig råd til rødvin og trøfler, de skal blot sætte lidt færre penge i banken, end de ellers ville have gjort - med mindre de er medlemmer af de øverste 10%, hvis indkomster til stadighed stiger.

Almindelige menneskers løn derimod har stået stille i mange år, så for dem er en sådan afgift på at transportere sig på arbejde mange penge.

Og fattigrøvene, der ikke har råd til en bil, er i forvejen så sure på systemet, at de er med på den værste.

Hvordan får vi bugt med levebrødspolitikerne? Magt korrumperer, hvad enten det er i Frankrig eller i Danmark; danskernes lunte er lidt længere end franskmændenes, men selv danskere kan blive så vrede, at de går på gaden og brænder skraldespande af.

Den eneste løsning imho er at finde en måde at gøre det repræsentative demokrati virkelig repræsentativt, på en måde, så der kræves langt bredere enighed om den førte politik end blot 51% af stemmerne = 90 mandater. Måske skulle vi kræve, at vigtige beslutninger kun kan få lovkraft med et kvalificeret flertal i ryggen? Blot at fortsætte blokpolitikken og ignorere de 49% vil ende galt, som vi ser i Frankrig.

Det vil så betyde, at en del af lovgivningsarbejdet vil gå i stå, fordi det bliver svært at finde de 75% af politikerne, der skal til, men når vi ser på, hvad regeringen går og laver, vil en pause i lovgiveriet måske ikke være det værste, der kan ske?

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Jan Kø, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

De gule veste! Således hedder de også på fransk, men er de ikke grønne? Eller narrer mit syn mig?

Carsten Svendsen

@Maj-Britt Kent Hansen
Det er veste, der er godkendt i henhold til EN 1150-standarden.
De findes i flere "signalfarver".

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke hvem der udøver volden i gaderne i "byernes by",
Mit umiddelbare gæt er folk fra begge de politiske yderfløje og måske nogle skuffede Macron-vælgere,

Problemet er at vold sjældent giver ret mange point på sympati-kontoen.

Et andet problem er kun at støtte den vold der udøves af den fløj man sympatiserer med, når de udfører den sammen med "de andre".

Jeg mener ikke at vold og hærværk er vejen frem og jeg tror heller ikke politiske moderorganisationer åbenlyst vil bifalde samme.

Vælg Macron fra til næste valg og vis at hans parti " Republikken i bevægelse" gik i den forkerte retning.

Torben K L Jensen

For mig at se er det de omrejsende autonome man så i Hamborg der også har eskaleret volden i Paris - fuldstændig den samme strategi med ødelæggelse af bygninger,afbrænding af biler og en stor voldsparathed mod politi man også så under urolighederne i Hamborg. De er professionelle.

Michael Friis, Runa Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Susan George skriver i sin bog "En anden verden er mulig, hvis ...":
- Voldelige grupper klæder sig som regel ens og bærer maske og kan derfor let infiltreres af politi og fascistiske elementer.

"Det er et ældgammelt trick og vi har set det masser af gange i vores egne demonstrationer.
Nogle gange kan man se disse sort- og hætteklædte personer stige ud af politibillerne.
De prøver at infiltrere demonstrationerne for at give regeringen en undskyldning for at slå ned på alle, uanset hvor fredelige, de er."

Niels Duus Nielsen

Hvis man ser reportagerne fra Paris og ser på omfanget af urolighederne, er ideen om "nogle få ballademagere" svær at opretholde: Opstanden udspiller sig i alle de store franske byer, og i Paris er der tale om mange forskellige kampzoner. Hvis det er omrejsende autonome, der står bag volden, er de blevet meget, meget mere talstærke på usædvanlig kort tid.

Som om almindelige mennesker ikke også kan blive vrede!

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg har boet og arbejdet i Paris og kender en del til Frankrig. Vi kender alle til de franske landmænds protester, hvor de kører ind og blokerer vejene. Dette er noget andet og styret på en anden måde. Disse optøjer er ment som politisk destabilisering.

Disse senere protester er orchestrerede af bøller fra det helt yderste højre og måske fra det helt yderste venstre, på opfordring fra Facebook. Det kunne vel tænkes, at "hjælpsomme" it kriminelle russere hjælper til på nettet. Putin ønsker destabilisering af Europa. Før præsidentvalget i Frankrig var man meget opmærksomme på netop disse Facebookrussere, det samme gør sig ikke gældende i øjeblikket.

Der er ingen tvivl om, at hele Europa er blevet meget mere ulig og den harme kan mærkes hos mange franskmænd, men det er ikke den brede befolkning, der kaster med sten og molotovcocktails.

Da min familie og jeg flyttede til Paris i embedes medfør, fik vi af vores firma, anvist en lejlighed i en pæn del af Paris, hvor der for det meste boede velhavende mennesker. Her boede der en del tilhængere af Le Pen. De kørte rundt med klistermærker på deres biler. En dag skulle min mand klippes og her besøgte han en frisør, der viste sig at være en af Le Pens "supportere" kunne man kalde det, men det opdagede han først senere. Da han gik ind, havde han et pænt krøllet hår, da han kom ud var han barberet helt med til huden og skåret i ørerne og hovedbunden, inden han nåede at protestere. Min mand burde have meldt episoden til politiet, det gjorde han ikke. Min mand er vel at mærke pæredansk. Le Pens tilhængere er hadefulde og de hader alle andre end franskmænd. Har vi hørt dette før i Danmark.

Med venlig hilsen Runa Lystlund.

Niels Duus Nielsen

Runa Lystlund, du overser, hvor mange demonstranter der er, og du overser, at venstrefløjen er på barrikaderne sammen med højrefløjen. Selv politiet sympatiserer hemmeligt med demonstranterne, ifølge det franske politiforbunds formand.

Der er tale om en ægte folkerejsning, som diverse udenlandske manipulatorer selvfølgelig forsøger at udnytte after the fact til at fremme deres egen dagsorden, men undervurder ikke franskmændene, de har lavet revolution før, så hvorfor ikke igen?