Læsetid: 6 min.

Væksten driver verdens CO2-udledning til nye højder

Efter tre år uden vækst i de globale CO2-udledninger håbede mange, at kurven omsider var knækket. Men ny prognose for 2018 viser, at udledningerne igen stiger markant og aldrig har været højere. Det risikerer at gøre det umuligt at realisere Parisaftalens mål
Alt imens klimaforhandlere er samlet til COP24 i Katowice i Polen fastslår en ny rapport, at verdens CO2-udledning i 2018 vil overgå alle andre år i målingernes historie. Arkivfoto fra trafik i Beijing.

Alt imens klimaforhandlere er samlet til COP24 i Katowice i Polen fastslår en ny rapport, at verdens CO2-udledning i 2018 vil overgå alle andre år i målingernes historie. Arkivfoto fra trafik i Beijing.

ROLEX DELA PENA

6. december 2018

Den fornyede globale vækst driver CO2-udledningerne til faretruende højder. 2018 ender med den største vækst i de globale udledninger i årevis og peger dermed på en udvikling direkte væk fra klimamålene i Parisaftalen.

Sådan konkluderer en gruppe på 76 forskere fra 15 lande i en omfattende analyse, Global Carbon Budget 2018, offentliggjort onsdag aften mens repræsentanter for alverdens regeringer forhandler klimastrategier på COP24-mødet i Katowice, Polen.

»Væksten i det globale energibehov løber fra indsatsen for CO2-reduktion,« advarer forskningsholdets leder, professor Corinne Le Quéré, direktør for det britiske Tyndall Centre for Climate Change Research.

Forskerholdets analyse er fremlagt på COP24-mødet og offentliggøres samtidig i form af videnskabelige artikler i hele tre tidsskrifter: Nature, Environmental Research Letters og Earth System Science Data.

Analysens konklusion kommer som et alvorligt tilbageslag for den internationale klimaindsats. I den treårige periode 2014-16 så det således ud, som om verden omsider var ved at have knækket CO2-kurven med årlige vækstrater for udledningen omkring nul.

Sidste år begyndte stigningen imidlertid igen med en vækstrate på 1,6 pct., og i den nye analyse – præsenteret tre uger før årets slutning – spår forskerne en global CO2-vækst for 2018 på hele 2,7 pct. fra den fossile energisektor og industrien.

Denne vækstrate betyder, at udledningerne i år – godt 37 milliarder ton CO2 – bliver de største i målingernes historie.

»Væksten i udledninger i 2017 kunne opfattes som en engangshændelse, men vækstraten for 2018 er endnu højere, og det er krystalklart, at verden foreløbig svigter sin forpligtelse til at rette ind på en kurs, der er i pagt med målene i Parisaftalen fra 2015,« siger Glen Peters, forskningsdirektør ved det norske forskningscenter CICERO og en af analysens forfattere.

Global CO2-udledning i milliarder ton – 1990-2018

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, offentliggjort i oktober, fastslog, at de globale CO2-udledninger skal være halveret i 2030, hvis der stadig skal være en rimelig chance for at bremse opvarmningen ved Paris-målet 1,5 grader. Det indebærer, at udledningerne fra nu burde reduceres med fem pct. eller mere hvert år – i stedet er der altså en aktuel stigningstakt omkring 2,7 pct.

»Trods en hastig vækst i klimavenlige teknologier som sol og vindkraft, elbiler og batterier gøres der ikke nær nok for at understøtte de tiltag, der begrænser mængden af CO2, som ledes ud i atmosfæren,« siger Glen Peters.

»Den fortsatte vækst i udledninger viser simpelthen, at klimapolitikkerne er utilstrækkelige til at håndtere den fortsatte march opad i energiforbrug, der drives af såvel behovet for udvikling som trangen til at forbruge stadig mere,« siger hans kollega ved CICERO, seniorforsker Robbie Andrew.

Vækst i Kina, Indien og USA

Analysen fortæller, at det især er et voksende kulforbrug i Kina og Indien kombineret med global vækst i olieforbrug til persontransport, fragt, flyrejser og skibsfart, der forklarer den fornyede stigning.

Disse aktiviteter har i sig selv sammenhæng med en vækst i den globale økonomi, der af Den Internationale Valutafond IMF sættes til 3,7 pct. i 2018-19.

»Denne vækst overgår, hvad der blev præsteret i ethvert af årene mellem 2012 og 2016,« noterer IMF i sin seneste World Economic Outlook fra oktober.

Global Carbon Budget 2018 siger om USA, at CO2-udledningerne i år ser ud til at stige med 2,8 pct. efter en årrække med faldende udledninger. Årsagen er stigning i både olie- og gasforbrug samt en kold vinter og en meget varm sommer.

I EU falder udledningerne i år med beskedne 0,7 pct., ikke nær så godt som de årlige reduktioner på omkring to pct., der blev præsteret i EU i hele perioden 2004-14. Hovedforklaringen på den mindre udledningsreduktion er, at både benzinforbruget og forbruget af flybrændstof stiger stærkt i EU og dermed reducerer den gunstige virkning af faldende kulforbrug og mere vedvarende energi.

Af andre lande med markant vækst i CO2-udledningerne nævner forskerholdet Tyrkiet, Indonesien, Sydkorea og Iran.

»For at opsummere: Et vendepunkt for CO2-udledningerne er stadig vanskeligt at opnå, og det gælder i endnu højere grad for et fald i de globale udledninger,« hedder det i den artikel, forskerne har fået offentliggjort i Environmental Research Letters.

»Kommer der ikke en global økonomisk nedtur, er det sandsynligt, at de globale CO2-udledninger vil stige yderligere i 2019 (…) Vi ved ikke, om CO2-udledningerne i 2019 vil vokse så hurtigt som forudsigelsen for 2018 på 2,7 pct., men den forventede økonomiske vækst på seks-otte pct. for Indien og Kina samt 2,5 pct. for USA vil næsten med sikkerhed øge udledningerne til over dette års niveau på 37,1 mia. ton,« advarer forskerne.

Vækst i den globale økonomi og CO2-udledning

Også det Internationale Energiagentur, IEA, har i Katowice slået alarm om på ny stigende CO2-udledninger.

»CO2-udledningerne fra de udviklede økonomier vil stige i 2018 for første gang i fem år og dermed bryde tendensen til fald,« hedder det i en pressemeddelelse udsendt af IEA mandag eftermiddag.

»Baseret på de senest tilgængelige energidata steg de energirelaterede CO2-udledninger i Nordamerika, EU og andre udviklede økonomier i det asiatiske stillehavsområde, idet et højere olie- og gasforbrug mere end opvejede et fald i kulforbruget. Som konsekvens venter IEA, at disse økonomiers CO2-udledning vil stige med omkring 0,5 pct. i 2018.«

Energiagenturet tilføjer, at der med en forudset vækst i den globale økonomi på 3,7 pct. næste år, også må forventes vækst i CO2-udledningerne fra verdens fremvoksende økonomier – såsom Kina og Indien.

»Dette omslag bør være endnu en advarsel til regeringerne, der mødes i Katowice i denne uge,« siger IEA’s direktør Fatih Birol.

Stop fossile investeringer

Onsdag skriver den tidligere chef for FN’s Klimasekretariat Christiana Figueres sammen med godt 100 ledende eksperter i tidsskriftet Nature, at »hvert år med stigende udledninger bringer økonomierne samt hjem, liv og levevej for milliarder af mennesker i fare. Det binder os til virkningerne af klimaforandringer i århundreder fremover. Allerede nu er de frygtelige konsekvenser af én grads opvarmning i forhold til det præindustrielle niveau åbenlyse.«

Ikke desto mindre mener Figueres og hendes over 100 medskribenter, at der er grundlag for at bevare et håb.

»Da klimamødet i København i 2009 mislykkedes med at levere de globale rammer for håndtering af klimaændringerne, troede næsten alle, at det var umuligt at opnå. Men gennem de følgende seks år gjorde tusinder af mennesker og institutioner det utænkelige tænkeligt,« skriver de med henvisning til vedtagelsen af Parisaftalen i 2015.

»Det samme gælder, når det handler om at gøre økonomien CO2-fri i 2050. Dette mål synes i dag langt borte, fordi vi er forankret i det 20. århundredes kulstoftunge teknologier og økonomier. Men kollektivt er vi ved at hæve ankeret og sætte kursen mod en anden morgendag.«

Skribenterne henviser til, at de vedvarende energiteknologier i dag er konkurrencedygtige og på hastig fremmarch, kul er ved at blive økonomisk agterudsejlet, energilagringssystemer, bedre batterier og elbiler er på vej.

Samtidig er stadig flere byer og lokalsamfund aktivt engageret i omstillingen, mens et stigende antal investorer og virksomheder drejer investeringer væk fra sort til grøn energi.

Den mest presserende udfordring for de politiske beslutningstagere er ifølge Christiana Figueres & Co., at bremse alle investeringer i nye projekter med produktion af fossil energi.

Organisationerne BankTrack og Urgewald samt 26 andre ngo’er offentliggjorde onsdag på COP24 en granskning af de fortsatte globale investeringer i kulkraftværker.

»I de tre år, der er gået, siden Parisaftalen blev underskrevet, er kapaciteten i kulkraftværker vokset med 92.000 megawatt, og kulkraftværker med en samlet kapacitet på over 670.000 megawatt er stadig på vej,« siger Heffa Schueking, direktør for Urgewald.

Ngo’ernes granskning fortæller, at finanssektoren i perioden januar 2016 til september 2018 har investeret over 478 milliarder dollar i verdens 120 ledende planlæggere af kulkraftværker.

»Hvis ikke verdens banker og investorer hurtigt lukker pengestrømmen til udviklingen af kulkraftværker, vil det være umuligt at håndtere klimakrisen,« siger Greig Aitken, klimamedarbejder hos BankTrack.

Serie

COP24

Fra den 2.-14. december mødes alverdens lande i Katowice, Polen, for at beslutte reglerne for Parisaftalens realisering og tale ambitionsniveauet op. Mødet falder sammen med de hidtil alvorligste advarsler fra verdens klimaforskere.

Information følger dramaet på COP24.

Seneste artikler

  • Det ser rigtig sort ud i Polens kulminedistrikt

    15. december 2018
    At besøge Europas største kulmine, dybt under jorden i det sydlige Polen, er som en tur i skærsilden. For minearbejdere og mange politikere er mineindustrien en national stolthed, men den lever på lånt tid
  • COP24: Et skridt fremad i kampen for at redde klimaet

    15. december 2018
    Ingen vilde jubelscener, men heller ingen hidsige slagsmål, da verdens lande bevægede sig frem mod en arbejdssejr i kampen for fremtiden
  • De svage og sårbare samler sig til kamp for klimaet på COP24

    14. december 2018
    Når verdens stormagter ikke vil, må alle de fremtidige ofre for klimaændringer finde sammen og blive stærke, lyder signalet fra COP24. Bag de lukkede døre på klimamødet lægges der arm om et slutdokument, som – inden fredagens deadline – kan leve op til Parisaftalens fordringer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Morten Lind
  • Ervin Lazar
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Niels-Simon Larsen
  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Morten Lind, Ervin Lazar, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Clausen

Elbiler i lille Danmark i 2030, 17 kr. afgift på et kilo oksekød, 500 kr. i flyafgift - Vi skal nok nå det boys and girls.

Michael Andresen , Jacob Johansen, kjeld jensen og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

- Nej. Det værste er, at når vi har fattet alvoren er det højst sandsynlig for sent.

Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Sabine Behrmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er tabu!

Det er nødvendigt at tale om det.
Det er økonomi, der diktere politik, det burde naturligvis i den eksistentielle situation verden er i, være politik der diktere økonomi.

Det handler ‘ikke’ om skyld, det handler om årsag og konsekvens.

“Alle nye studerende på statskundskab, psykologi, økonomi og jura på Aarhus Universitet fik i efteråret en invitation til at udfylde personlighedstest. Mellem en tredjedel og halvdelen af de nye studerende på de fire studier valgte at deltage. Det gav i alt 487 besvarelser, og dem har ph.d. Anna Vedel og professor Dorthe K. Thomsen efterfølgende analyseret.

I et nyt dansk studie scorer økonomistuderende særligt højt på den såkaldte Dark Triad, personlighedstræk, der forbindes med psykopati, narcissisme og machiavellisme (en tendens til at manipulere og udnytte andre for at nå et bestemt mål).”

The Dark Triad.

Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Alle mennesker kan have en lille flig af trækkene, men nogle – såsom den gennemsnitlige studerende på økonomi – scorer altså højere end andre.

Link: https://www.djoefbladet.dk/Artikler/2017/6/Forskning%20Økonomistuderende%20er%20kolde%20og%20kyniske.aspx

Big Five personality traits
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Big_Five_personality_traits

Alle ved det, men ingen taler om det.

Det er tabu, det burde det ikke være, der må tales om det, for at gøres noget ved, politikere og finanssektoren bør ikke modarbejde den bæredygtige omstilling.

Morten Lind, Kurt Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Steen Bahnsen, Jens Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er trist, at konkurrencesamfundet blot bruger løs af de ressourcer, der skulle være der til de næste generationer.
Drivkraften i forbruget er markedssamfundet, hvor det drejer sig om at producere så meget som muligt og smide væk.
Bankerne påstår, at det er en dårlig virksomhed, hvis den løber rundt, men ikke vokser.
Først mig og så mig, dernæst mig og mig. Det fører til Verdensplutokrati og jordens manglende overlevelse.

Peter Beck-Lauritzen, Sabine Behrmann, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er ikke viden om, hvad der bør gøres, der mangler politisk, det er politisk lederskab, der ønsker at være befolkningens tjenere, der er ekstremt udbredt fraværende nationalt og internationalt.

Lad os ikke diskutere med politikere, hvorfor ikke muligt at handle på de akut handlingskrævende opgaver, men vælge politikere der er befolkningens tjenere og lade dem løse opgaven og handle nu, de selvoptagede nej politikere, der bare vil vi skal tale med dem, men ikke handle politisk, deres tid bør være helt slut nu, det er tid til politisk handling.

Alle politikere ved udemærket godt, at problemet er økonomisk og politisk helt misvisende påstået, at forhindre bæredygtig omstilling.

Her er et par amerikanske eksempler, der naturligvis bør indføres, hvis man har følelser for andre end en selv.

Tre af de ti gode råd til bl.a. bekæmpelse at den almindelige internationale organiserede kriminalitet i finanssektorens systemiske sektor.

"10 ways Bernie Sanders would make the economy work for everyone”

1. Stop corporations from using offshore tax havens to avoid U.S. taxes. Each and every year, the United States loses an estimated $100 billion in tax revenues due to offshore tax abuses by the wealthy and large corporations. The situation has become so absurd that one five-story office building in the Cayman Islands is now the “home” to more than 18,000 corporations.

The wealthy and large corporations should not be allowed to avoid paying taxes by setting up tax shelters in Panama, the Cayman Islands, Bermuda, the Bahamas or other tax haven countries. The first bill that I introduced in the Senate (the Corporate Tax Dodging Prevention Act) would raise more than $580 billion over the next decade by eliminating the most egregious corporate offshore tax haven abuses.

2. Establish a Robin Hood tax on Wall Street speculators. Both the economic crisis and the deficit crisis are a direct result of the greed and recklessness on Wall Street. Creating a speculation fee of just 0.03 percent on the sale of credit default swaps, derivatives, options, futures, and large amounts of stock would reduce gambling on Wall Street, encourage the financial sector to invest in the job-creating productive economy, and reduce the deficit by $352 billion over 10 years, according to the Joint Committee on Taxation.

3. End tax breaks and subsidies for big oil, gas and coal companies. If we ended tax breaks and subsidies for big oil, gas, and coal companies, we could reduce the deficit by more than $113 billion over the next ten years. The five largest oil companies in the United States have made over $1 trillion in profits over the past decade. ExxonMobil is now the most profitable corporation in the world. Large, profitable fossil fuel companies do not need a tax break.

Steen Bahnsen, Jens Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Henrik Leffers, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Regulering af finanssektoren (fortsat)
Systemiske finansinstititutioner er international organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Finansiering til shipping bør reduceres, det er ‘ikke’ muligt fortsat i CO2 regnskabet, at sende halvfabrikata jorden rundt, tre fire gange, før det færdige produkt lander på hylden.

Derudover bør der værre, få varianter udbud af samme type af færdigt produceret vare og varen bør altid være den ‘højeste kvalitet standart’ det er muligt at producere, af den udbudte vare, der bør være den eneste tilladte solgte vare kvalitet, hvilket betyder afskaffelse af planlagt forældelse.

Om to år er Donald Trump ikke længere Præsident, muligvis vil verden vende tilbage til TTP og TTPI.

Frihandel bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2.

Shipping er ikke medregnet i klimaregnskabet, shipping ‘er’ skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, der skaber eksistentielle udfordringer for os alle globalt.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”

Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

Fortsæt selv listen, det er ikke raketvidenskab, det er kun uduelige politikere med forkerte menneskelige kvalifikationer, der stå i vejen for en fremtid for vores børn.

Steen Bahnsen, Minna Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Ejvind Larsen, Bettina Jensen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mennesket i den kapitalistiske verdensorden er dannet og socialiseret til stupiditet; til først at reagere, når det kan se problemet foran sig som en pakke der kan snakke. Når problemet performer, så at sige. Og så vil det i rigtigt, rigtigt mange tilfælde være alt for sent. Tak for det.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

En digital pengeoverførsel på 100 millioner skulle belaste CO2-regnskabet med 5 kroner ? Fint, men det gør hver eneste digitale transaktion ved fredagsbaren og 1-krones-skinnet i pc-spillet altså også. 5 kroner. Hæv kontanter digitalt hvis det skal være, men aldrig til under mindst 20 analoge betalinger ?

@Mikkel Pedersen, ja, det ligner grangiveligt køletårne til et atomkraftværk. Køletårnene udleder vanddamp og værket producerer masser af CO2-fri energi!

Philip B. Johnsen

Pseudo økonomiske bør lægges på hylden.

Emnet er for vigtigt til en ensidig salgskampagne for atomkraft, der i den virkelige verden afvikles i mange lande af forskellige årsager, A-kraft er en vigtig del af el-forsynings løsningen i dag og i fremtiden, men ikke et globalt ‘quick fix’.

Ca. 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men ca. 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Branchen tilkendegiver, at atomkraft i dag er ansvarlig for ca. 2,5 % af verdens energi forbrug, for at nå ca. 7,5 % i 2050, skal der bygges 2500 atomkraftværker globalt og så skal infrastruktur tillægges energi regnestykket, dette er branchens eget maksimale realistiske mål.

For at nå 7,5 % af vores globale ’nuværende forbrug’ og vi taler om elektricitet, hvor kun 20% af forbruget globalter elektricitet og 80% er ikke elektricitet.

Det er ikke helt friske nyt tal (2016), men det giver en god indikation af størrelsen af problemet, men som skrevet atomkraft er en vigtig del af el-forsynings løsningen i dag og i fremtiden, men ikke et globalt ‘quick fix’.

Printede solceller, bedre batterier og brændselsceller er gode tiltag, men det kommer ikke til at spille nogen rolle i forhold til reduktion af CO2 udledningen, pga. bl.a. råstof mangel i den fornødne målestok det vil kræve, for at gøre bare et indhug i forbruget og CO2 udledningen samlet set.

Fortsætte hellere min liste med landbrug osv.

Det er ikke raketvidenskab, det er mangel på kvalificerede politikere med de rigtige menneskelige egenskaber, det skal blot belyses og tabuet bør droppes.

Jørgen Wind-Willassen

Hvis læseren er modig så kig her:
http://www.worldometers.info/world-population/
Væksten driver CO-2 udledningen - ja - men det er nu befolkningsvæksten der er den store synder - ikke den økonomiske vækst for den enkelte.
Sådan har det været længe.
Er der håb?
Tja - befolkningsvæksten i verden er trods alt faldet fra 2% i 60-erne til lidt over 1% om året for tiden.
Så måske lysner det om 100 år med en samlet verdensbefolkningbefolkning på 12- 14 Mia.

Philip B. Johnsen

@Jørgen Wind-Willassen
Ja befolkningstilvækst er et problem, et problem direkte forbundet med ekstrem fattigdom.

Den afrikanske bonde, får mange børn, der ofte dør tidligt af sygdom eller fejlernæring, den fattige bondes børn er dyre at brødføde og ofte er det en umulig opgave, der føre til sygdom, det er kostbart og tidskrævende for den fattige bonde at behandle, hvilket er medvirkende til, at holde familien i fattigdom.

Hvis blot den fattige afrikanske bonde, kan samle opsparet kapital til en cykel, kan bonden komme ud af den ekstreme fattigdom, transportere sine afgrøder til markedet på nogle timer, hvor det tidligere tog dage til fods båret på ryggen af familien, solgt til dårlig pris, da det ikke er muligt at transportere afgrøderne til det næste marked for bedre pris, uden denne cykel lastet til bristepunktet.
(Det skal ses, det er fantastisk)

Det er faktisk hele forskellen fra livet i ekstrem fattigdom til at skabe kimen til den beskedne økonomisk fremgang, der leder familien ud af den ekstreme fattigdom og befolkningstilvækst.

‘En’ cykel.

Næste investering er en knallert.

Det er ikke en pointe, at vejen er svær eller politikere ikke ved hvordan, de skal handle, det er kun et spørgsmål om prioritering og vilje til at handle.

Ivan Breinholt Leth

Jørgen Wind-Willassen
Det du konkluderer, står der intet om i det link, som du henviser til. Det er forsimplede at udpege en enkelt faktor. Hvis f.eks. befolkningstilvæksten primært finder sted i Afrika, mens den falder i vores del af verden, vil CO2 udledningerne alt andet lige falde.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Philip B. Johnsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Naboen har tre børn; stort hus, stor Porsche og rejser 4-6 gange om året til dyre hoteller i eksotiske verdensdele, der gør min knægt grøn af misundelse. Ungerne går altid i nyt dyrt tøj.
I hans skoleklasse på uddannede, velhavende og primært hvide Østerbro, går mindst syv børn med to eller flere søskende. Hans mor har med offentlig- og selvfinansieret fertilitetsbehandling lavet et par ekstra med den nye mand, der også havde et i forvejen.

Det er ikke sandt at befolkningstilvækst er direkte forbundet med ekstrem fattigdom. Fattigdom er en faktor i udviklingslandene, men beskeden i sammenligning med det drastiske globale fald børndødelighed og vækst i forventet levealder, gennem det sidste århundrede.

Det er korrekt at vi generelt ser et fald i fødselsrate når mennesker bevæger sig fra fattigdom til middelklasse. Men forud for denne udvikling går altid en enorm vækst i forbrug per individ samt i det omgivende samfund. Således at resultatet bliver brutto-vækst mellem faktor 7 og 10.
Og så drømmer de fleste i øvrigt stadig om mere, bare lidt mere - selvom de egentlig har rigeligt.

Philip B. Johnsen

@Samuel Grønlund
Der er os i de såkalte avancerede økonomier, der historisk og i dag udleder CO2 i klimakatestrofe garanterede mængder.

Vi bliver færre fødselsraterne falder overordnet blandt danske statsborgere, men vi udleder alligevel fortsat mere CO2 år efter år, når alt regnes med i Danmark og EU.
Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/foedsler/foedsler

Fattige lande,med høje fødselsrater, har næsten ingen CO2 udledning historisk set.
Globalt vil fødselsraterne falde, men det er fattigdom, der stadig er et problem mange steder.

"The World has reached Peak Number of Children!world population continues to grow, but the number of children in the world has now reached its peak.

In 1960 we were 1 billion children below 15 years of age and we were 35% of the world population.

Now there are 1,9 billion children in the world, but they are but 27% of world population.

In 2050 there will still be an estimated 1.9 billion kids, but they will be only 20% of world population.

The reason, 40% of world population has less than 2 children per women and thus compensationg for the 18% that get more than 3 children per women."

Link:
http://esa.un.org/unpd/wpp/publications/files/key_findings_wpp_2015.pdf
http://esa.un.org/unpd/wpp/unpp/p2k0data.asp

Mikkel Pedersen

@Anders Hejgaard. @Jens J. Pedersen. Kulkraftværker har også brug for et kuldesynk så de kan også bruge køletårne hvis de ikke er placeret i nærheden af vandet. Jeg er helt enig. Min kommentar var bare at billedet viser fire køletårne der kun udleder vanddamp. Der var også 6 skorstene der sikket udleder røggas med CO2. Jeg syntes bare at billedet havde det forkerte fokus. Nu er billedet også blevet skiftet ud. Det var måske bare et sidespor fra dikussionen i artiklen, men jeg kunne ikke lade være med at bemærke det, da jeg arbejder i dette felt.

Ideer er der nok af. Er der nogen, der har en ide til at mennesket kan blive i stand til at styre mennesket. Det kan vi jo ikke nu.

Samuel Grønlund

Philip B. Johnsen
Det er en fatal misforståelse at tro vi kan afkoble menneskets samlede klima- og miljøskadelige bidrag fra befolkningens størrelse.
At forskellige samfund og verdensdele ikke kan tilskrives lige historisk ansvar for de aktuelle forandringer er åbenlyst, men irrelevant. Klimaet er ligeglad med hvordan vi fordeler de tilgængelige resurser og kvoter. Det er en intern menneskelig problematik.

Det er længe siden vi i 'vesten' var suverænt største udleder og forurener af planeten.
I dag lever omkring 5 milliarder mennesker over hele verden med et forbrug langt over planetens kapacitet - enten som individer eller som borgere i ulige men velstående samfund. Og grundet den globale demografiske og økonomiske udvikling, lever de fleste i det vi kalder udviklingslande.

Der er forfærdeligt mange fattige i Afrika, Kina. Men fordi der er forfærdeligt mange afrikanere og kinesere i det hele taget og den økonomiske vækst har været enorm, er antallet af forbrugere fra lavere middelklasse til 'Crazy rich' - og dermed entydigt negativt bidragende til klimaet, over 1 milliard mennesker. At de tjener deres penge på at lave crap til os er igen irrelevant for klimaet.
Det samme billede ser vi i varierende grad i Afrika, Indien, Syd- og Mellemamerika; resten af verden. Og de der endnu ikke er nået frem til festen kæmper desperat for at komme med.

Philip B. Johnsen

@Samuel Grønlund
Jeg taler for handling på udfordringerne og lige præcis ikke det, som jeg mener at du er ude i med din kommentar, en kommentar der peger til højre og venstre og ingen steder med løsninger, at tale om vejret, når der er brug for at handle på udfordringen med klimaet.

Sludder for en sladder.

Klima er et emne med kompleksitet, men det er et system skabt over tid, der kan handles ud fra med de rigtige løsninger.
Har du nogle løsninger, at bidrage med?

Samuel Grønlund

Philip B. Johnsen
Lukker du ikke bare lort ud ligesom alle andre der har svært ved at begribe problemets omfang ?
Og som alle de stakler derude, der ikke fatter en brik - tror du tilsyneladende at problemet kan løses ved at vi udbygger den offentlige transport og laver regler mod planlagt forældelse.
I fucking guder!

Du er velkommen til at mene hvad du vil, også om det jeg skriver, men hvis du har så lidt indsigt i problemets reelle omfang og årsag - så er klimaet nok bedre tjent med at du dirigerer din energi mod mindre kritiske emner.

Jørgen Clausen

Jeg tænker det bliver overordentlig svært at finde en realistisk løsning på problemet. I vært fald når vi taler om bløde løsninger. Dem har vi sandsynligvis forpasset ved at niklichere problemet igennem årtier og lade stå til af tvivl, samt ren og skær bekvemlighed - Oftest i skjul af den borgerlige såkaldte pligtopfyldende anstændighed. Miljø og naturen, det billige skidt, er kun for de langhårede utopister. Ha ha ha. Den dag vi tager de hårde løsninger i brug, fordi der ikke længere er andre valg tilbage, frygter jeg det vil være for sent, da balancen til det stabile klima, som har gjort civilisationen mulig er brudt.

Men der er ingen at bebrejde. Vi har selv lukket øjne og ører og taget de bekvemme valg i ly af borgerlig anstændighed.

Philip B. Johnsen

Internet trolls som Samuel Grønlund, er resultatet af professionel spredning af misinformation.
Jeg vil advare imod at lytte, til alle der ikke mener, at det er helt klarlagt, hvor alvorlig og akut handlingskrævende CO2 udledning problemet er.

Der er betalt politikere, forskere og økonomer af olie, gas og kul sektoren i mere end 50 år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye forekomster bliver fremkommenlige i kølvandet på den skabte opvarmning af kloden.

Don't feed the Troll!

"If you spend a great deal of your time pretending to be an asshole to get a reaction from people...you aren't pretending. You are an asshole."
Ed Brayton

Samuel Grønlund

Var det Ikke Morten Balling du gav samme behandling for nogle dage siden? En person med forbilledelig realisme og et ærligt dybfølt løsnings-orienteret engagement, der skulle svines til fordi han altså ser et andet billede end dig.
Hvor ynkeligt!
Du skriver det ene lange og ligegyldige indlæg efter det andet, som ingen gider læse fordi det er 90% vrøvl og så tillader du dig at tale sådan om andre.
Smut hjem i sandkassen knægt, du er grøn bag ørerne.

Samuel Grønlund

Jeg vil gerne undskylde for nedværdigende udtalelser i ovenstående udveksling, både til Philip B. Johnsen og eventuelle læsere.
Vi har tydeligvis flere forskellige meninger om dette komplekse emne, men vigtigheden af akut reduktion i menneskets udledning af drivhusgasser er næppe blandt dem.

"Det samme billede ser vi i varierende grad i Afrika, Indien, Syd- og Mellemamerika; resten af verden. Og de der endnu ikke er nået frem til festen kæmper desperat for at komme med."

Korrekt er det ihvertfald at kapitalismen har fået opdraget snart alle på kloden til dysfunktionelle aspirationer, pauver performance og hule skåltaler. Går den, så står den - lige til det falder.

Naturligvis har kapitalismen og dens destruktive derivater en betydelig andel i at klodens befolkning vokser med høj hastighed, men det er blot et symptom. Ikke hovedproblemet.