Læsetid: 5 min.

»Hvis Angela Merkel er for, så er grækerne instinktivt imod«

Bitterheden over et årti med pinefuld EU-dikteret sparepolitik er så giftig i Grækenland, at mange per automatik er imod alt, som bakkes op af Berlin og Bruxelles. Det er nu med til at styrke en voldsom modstand mod en EU-støttet aftale, der ellers skulle bilægge navnestrid med Makedonien og sikre stabilitet på Balkan
Vrede demonstranter fra søndagens demonstration i Athen.

Vrede demonstranter fra søndagens demonstration i Athen.

Angelos Tzortzinis

21. januar 2019

Blåhvide græske flag viftede i tågen fra tåregas, da demonstranter og politi søndag eftermiddag kom i sammenstød foran Grækenlands parlament.

»Makedonien er græsk,« råbte mange af de titusindvis af demonstranter, der samlede sig i den græske hovedstad Athen. Flere af dem udtrykte frygt for, at Grækenland »er i færd med at give vores historie væk«.

»Vi bliver nødt til at forhindre den truende nationale tragedie,« sagde Giorgos Tatsiois, en af demonstrationens arrangører, til den græske avis Kathimerini.

Grækerne gik på gaden i protest imod en aftale med nabolandet Makedonien, som ellers skulle bilægge næsten tre årtiers navnestrid.

Lige siden starten af 1990’erne har Grækenland påtvunget sit naboland international isolation som straf for, at det gav sig selv et navn, der er nært beslægtet med græsk historie og kultur.

Men ifølge aftalen, som de to landes premierministre, Grækenlands Alexis Tsipras og Makedoniens Zoran Zaev, indgik i juni sidste sommer, skal striden løses ved, at Makedonien lader sig omdøbe til Nordmakedonien. Til gengæld vil Athen ikke længere forhindre, at naboen kan blive optaget i både NATO og EU.

Før aftalen kan træde i kraft, skal den ratificeres af det græske parlament ved en afstemning, som formentlig vil finde sted på fredag. Lige nu ligger det og balancerer på en knivsæg, om aftalen vil blive godkendt eller stemt ned.

Aftalen er ellers blevet hyldet af både USA og europæiske ledere, som satser på, at den kan være med til at skabe stabilitet på Balkan og mindske Ruslands indflydelse i regionen.

Rettet mod Europa

Men den græske befolkning er langt fra begejstret – meningsmålinger viser, at op mod 70 procent af grækerne er imod aftalen.

Makedonien er også navnet på en nordgræsk region, og navnet er tæt forbundet med grækernes nationalhelt, Alexander den Store, der netop var konge af Makedonien for over to tusinde år siden. Nabolandet bør slet ikke bruge navnet Makedonien, argumenterer mange grækere, da man derved forsøger at tilegne sig græsk identitet og kulturarv, og det udvander Grækenlands historie. Og for mange af aftalens modstandere gør det ingen forskel, om man sætter et ’nord’ foran navnet.

»Det er et meget følelsesladet nationalistisk emne,« siger professor Angelos Chryssogelos, der ved Harvard Universitet forsker i populisme og græsk indenrigs- og udenrigspolitik. Men han mener samtidig, at protesterne »ikke så meget er rettet mod Makedonien, men i stedet mod Europa«.

At aftalen netop er ønsket af EU gør ifølge Angelos Chryssogelos modstanden mod den større. For mange grækere er modstanden et udtryk for trodsighed, som er forårsaget af udbredt bitterhed over et årti med en smertefuld EU-dikteret sparepolitik.

»De fleste i Grækenland ser det her som en mulighed for at udvise utilfredshed med Europa,« siger Chryssogelos, der også er tilknyttet tænketanken Chatham House.

»Det handler om de sidste ti års smertefulde interaktion mellem Grækenland og Europa.«

Merkel hadeobjekt

Siden 2010 har Grækenlands kriseramte økonomis overlevelse været afhængig af EU’s massive låneprogrammer. Men med den finansielle støtte er også fulgt EU-krav om spareformer, og landet er blevet underlagt strengere kontrol og monitorering.

Det har gjort ondt. Både på grækernes stolthed og økonomi. Lønniveauet er siden 2010 faldet med næsten 20 procent, mens pensioner og andre velfærdsydelser er reduceret med 70 procent. Og den offentlige sektors størrelse er skrumpet med 25 procent.

For sin hovedrolle i kravene til Athen om en hård sparepolitik er Angela Merkel blevet et hadeobjekt for mange grækere. Den tyske kansler besøgte tidligere i januar Grækenland, hvor hun roste premierminister Tsipras for aftalen med Makedonien.

»Jeg er overbevist om, at løsningen vil være til gavn for Grækenland, Nordmakedonien, stabiliteten i det vestlige Balkan og for EU,« sagde hun.

Rosen fik ifølge Angelos Chryssogelos ikke mange grækere til at smile. »Mange, især i grænseområdet, ser det som et meget vigtigt nationalistisk emne, men for den almindelige græker står de sidste ti års økonomiske erfaringer frisk i hukommelsen, og det gør, at hvis Merkel er for noget, så er mange grækere instinktivt imod,« siger han.

Men mens befolkningen ser det som en mulighed for at sparke EU over skinnebenet, så giver aftalen premierminister Tsipras en mulighed for at tækkes EU.

Som partileder for venstrefløjspartiet Syriza kom han ellers til magten i 2015 på en stærk skepsis over for EU, og han ville modsætte sig sparepolitikken. Men han tabte hurtigt armlægningen med Grækenlands kreditorer, og han måtte bøje sig for bl.a. Tysklands krav om en stram økonomisk politik.

Siden har Tsipras forsøgt at opdyrke et venligere forhold til Berlin og Bruxelles – ifølge Chryssogelos for at sikre sig EU’s goodwill på det økonomiske område.

»Tsipras’ strategi har de sidste tre år været at lægge sig på præcis samme linje som EU og USA,« siger Chryssogelos.

»Han satser på, at det vil gøre de økonomiske forhandlinger med EU nemmere. Enhver, som ønsker at styre græsk økonomisk politik, er nødt til at sikre sig EU’s støtte.«

Skader legitimitet

Aftalen om at løse navnestriden blev godkendt af det makedonske parlament i begyndelsen af januar. Men kort efter opstod en politisk krise i Grækenland, da det populistiske højrefløjsparti ANEL i protest mod aftalen forlod den Syriza-ledede regering. Tsipras’ nye mindretalsregering overlevede efterfølgende lige akkurat en mistillidsafstemning.

Syriza er det eneste parti i parlamentet, der støtter aftalen, men kan alligevel formå at sikre aftalens ratificering, hvis det får hjælp fra uafhængige kandidaters stemmer.

Det er et problem, mener Angelos Chryssogelos, hvis aftalen ender med at blive vedtaget med blot et par stemmers flertal, specielt når der er så stor folkelig modstand mod den.

»Det skader helt klart aftalens legitimitet,« siger han. »Det skaber en masse lede rettet mod regeringen, og det vil skade synet på Europa, da grækerne endnu engang vil få følelsen af, at EU presser noget igennem, som grækerne ikke ønsker.«

»Og selv hvis aftalen vedtages, så betyder det ikke automatisk, at stabiliteten på Balkan er sikret ved, at Makedonien får adgang til NATO og EU,« understreger Chryssogelos.

»Albanien, Montenegro og Tyrkiet er i NATO. Ungarn og Polen er i EU. Vi ved nu, at blot fordi et land kommer med i NATO og EU, så betyder det ikke, at stabiliteten er sikret. Som vi kan se, så udvikler disse lande nye typer af autoritære styreformer og nye typer af nationalisme.«

En årtier gammel strid om navnet Makedonien får nu den græske regering til at vakle. For selv over to årtusinder efter hans død, påvirker arven efter Alexander den Store på afgørende vis stabiliteten på Balkan, styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten – og nu også Syrizas greb om magten i Athen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • David Zennaro
Kim Folke Knudsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

"’Hvis Angela Merkel er for, så er grækerne instinktivt imod’"
artiklens overskrift

Hvor er de brave grækere dog voksne og følsomme - eller hva' ??

Makedonien tog imod et højt antal flygtninge fra Kosovo, dengang Serbien for 20 år siden ville rense Kosovo for Kosovo-albanere.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/naesten-en-million-fordrevet-fra-kosovo

Makedonien havde og har 2 mio indbyggere, så det var en fantastisk indsats.

Makedonien skal være mere end velkomne i både EU & Nato.

Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Lars F. Jensen, Gert Romme og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Lidt meget underholdende baggrundslitteratur: Knud H. Thomsen's "Klokken i Makedonien", Gyldendal, 1981 :)

Den beskriver på glimrende vis forholdende i området ...

@ Rolf Andersen,

Pudsigt at du nævner denne bog, der er meget underholdende og morsom.

Det er korrekt, at bogen antyder visse interessante forhold, som man dig skal længere tilbage i tiden for at finde grundlaget for. Men den er egentlig mere fiktion end sandfærdig.

Jeg kender ganske godt forholdet mellem nogle borgere i Macedonija og nogle borgere Grækenland, og det er både meget historisk og meget komplekst.

En gang, formentlig i 1987, stod vi i Ohrid og manglede en Mazda-reservedel (Mazda var ikke i landet). Et Mercedes værksted kendte en reservedels-handler i Thessaloniki, og bad os hente det manglende, og gav os et brev med. Da vi ankom til butikken i Thessaloniki, og gav dem brevet, var der vild opstandelse.

Brevet var på 7 tæt-skrevne sider, og indholdet blev diskuteret af alle. Og der blev tilkaldt en tjener med kaffe og spiritus til ret mange, og flere mennesker blev da også tilkaldt for at læse brevet, og indholdet blev diskuteret indgående.

Og så hændte det, som så ofte på Balkan. Nogle mennesker kom interesserede over til os, for nu skulle de sandelig vide hvem vores fædre og bedsteforældre var, og hvilke krige og opstande de havde deltaget i. I øvrigt præcis de samme spørgsmål vi var blevet stillet i Ohrid.

Men det viser tydeligt, at der findes en lang række grupper både i Grækenland, Macedonija og andre Balkanlande, der har et etnisk, kulturelt, familiemæssigt, historisk eller andet slægtskab på tværs af grænser. Disse indgår fuldstændig i deres eget samfund, men i visse situationer har de nok mere præference for andre grupperinger.

Vi kommer meget sjældent i Thessaloniki. Men hver gang vi er i Ohrid, besøger vi Mercedes-forhandleren oppe på bjerget, og vi bliver altid budt ned til hans hus (tidligere forældres), hvor vi sidder i nogle timer over nogle glas hjemmelavet hvidvin under det store gamle æbletræ, medens snakken går om gamle dage og krige.

Torben Lindegaard, jens christian jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Trond Meiring og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

"Bitterheden over et årti med pinefuld EU-dikteret sparepolitik er så giftig i Grækenland, at mange per automatik er imod alt,"

Det er en EU politik Grækenland selv har været med til at udforme. Og der er ingen der har tvunget grækerne til noget som helst. Der blev sagt :"Hvis I vil fortsætte i Euroen gælder disse regler". Dem valgte grækerne frivilligt at følge.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mihail Larsen, Arne Lund, Lars F. Jensen, Kim Folke Knudsen, Michael Boe og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Artikler med ovenstående indhold er vand på AFD´s mølle.

Hvorfor skal Tyskland trækkes med at være økonomisk motor for et Europa, der ikke vil Tyskland ?.

Det er det budskab som skinner igennem hele denne retorik omkring den græske krise.

Det må med ovenstående beskrivelse forekomme tyskerne mere oplagt, at isolere sig selv i en nationalstat med Schweiz som forbillede og så lade EU, NATO og alt det andet sejle deres egen sø. Problemet er bare, at konsekvenserne af et sådant tysk valg er meget vidtgående og det vil kunne påvirke hele den tyske og europæiske velstand.

Men grækerne kunne jo have valgt at melde sig ud af EU ligesom briterne, så var der ikke andre påtvungne reformkrav end dem som markedet og långiverne ville stille til den græske regering og til det græske samfund.

Makedoniens konflikten er ikke et spørgsmål, som tyskerne bør blande sig i. Det er et græsk makedonsk anliggende og tidligere et græsk jugoslavisk anliggende. Konflikten kan spores helt tilbage til Balkankrigene før 1. Verdenskrig og til jugoslaviske ønsker om territorialkrav overfor Grækenland efter den 2. Verdenskrig.

Alexander og Philip den Store erobrede og besatte Grækenland, blev enerådende konger over grækerne og dermed demokratiets banemænd .
Til at begynde blev især Philip og makedonere betragtet som grove barbarere af de forfinede grækere, omend Alexander blev undervist af Aristoteles. Nu i dag vil nu grækerne altså tage ene patent på Alexander og påstå at Makedonien hele tiden har været græsk: Historieforvanskning! Latterligt i bund og grund...

I beg. af 00'erne rejste min viv og jeg ind i Makedonien fra Grækenland. At forlade græsk jord blev ledsaget af en byge af ubehagelige udtalelser fra græske stærkt nationalistiske billetsælgere, buschauffører og grænsebetjente. Hvad ville vi dog dér? Er det ikke godt nok, at være i Grækenland? Hvad ville vi sige til, hvis Sverige havde erobret Bornholm? osv. i den dur.
De var virkelig vrede, og så Makedonien (FYROM) som en militær og økonomisk trussel med det langt større og stærkere Grækenland. På Kreta. hvor vi boede en periode, var hadet til Makedonien lige så voldsomt. Ethvert forsøg på at sammenligne de to landes styrkeforhold, blev blankt afvist, det havde ikke noget med sagen at gøre. Hvis FYROM fik lov til at kalde sig Makedonien, så ville de snart også gøre krav på det nordlige Grækenland, og hvem hvad de onde makedoniere ellers kunne finde på.
Udskift Makedonien med Bulgarien, Albanien eller Tyrkiet - der er ingen forskel. Det eneste naboland, grækerne taler nogenlunde pænt er Italien.
Nationalisme er noget betændt og farligt lort, og her brugs det af Gyldent Daggry til at mobilisere.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mihail Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar