Læsetid: 9 min.

De antipolitiske Gule Veste står ved en skillevej: Skal de demonstrere i gaderne eller selv blive politikere?

Protestbevægelsen, der begyndte som et antipolitisk oprør fra den trængte middelklasse mod præsident Macron, er splittet i en kompromissøgende fløj og hardlinerne, der afviser alt andet end demonstrationer. Samtidig presser De Gule Veste de populistiske fløjpartier
Protestbevægelsen, der begyndte som et antipolitisk oprør fra den trængte middelklasse mod præsident Macron, er splittet i en kompromissøgende fløj og hardlinerne, der afviser alt andet end demonstrationer. Samtidig presser De Gule Veste de populistiske fløjpartier

LUCAS BARIOULET

31. januar 2019

For to måneder siden var den 31-årige Ingrid Levavasseur en ukendt sygehjælper, fraskilt mor til to, fra en lille landsby i Normandiet. Sådan er det ikke længere. Ingrid Levavasseur har ramt noget i den franske befolkning. Efter hun på tv fortalte om sine problemer med at leve for 1250 euro om måneden – 450 euro under gennemsnitslønnen – er hun blevet en af frontfigurerne i protestbevægelsen De Gule Veste, der demonstrerer på 11. uge i de franske gader.

»Jeg troede, jeg var den eneste. Men nu ser jeg, at mange andre har det rigtig svært. Sygeplejerskerne, de arbejdsløse, de syge, vognmændene …« har det lydt i en af hendes mange tv-optrædener.

Hun er den nye Marianne, siger hendes ekssvigerfar. En revolutionsheltinde, der forsøger at samle, det andre har kaldt ’den franske middelklasses revolution’.

Men Ingrid Levavasseur er også blevet symbolet på splittelsen i De Gule Veste mellem en moderat og forhandlingsvillig fløj og dem, der vil demonstrationer i stedet for dialog.

For få dage siden meddelte hun nemlig, at hun sætter sig i spidsen for en liste på foreløbig ni kandidater, der stiller op til europaparlamentetsvalget. Målet er 79 kandidater inden valget i slutningen af maj. Andre fra bevægelsen har ligeledes meldt sig på banen som kandidater til det franske parlamentsvalg næste år.

Ingrid Levavasseur, 31 år

Charly Triballeau

Enlig mor til to børn og fra Normandiet. Arbejder som sygehjælper. Blev udpeget af tv-nyhedskanalen BFM TV til dagligt at rapportere om sine aktiviteter som gul vest-aktivist, men opgav efter voldsom kritik af ideen om samarbejde med medierne.

Marlène Schiappa, minister for ligestilling mellem køn, fordømte angrebene på Levavasseur og erklærede, at hun under et personligt møde med hende i december i sit ministerium havde mødt en kvinde, der var »konstruktiv og uden had«.

Oprindeligt har De Gule Vestes ellers været kendetegnet ved det modsatte: Det er en spontan protestbevægelse, drevet frem på de sociale medier og frem for alt er den ikkeideologisk. Imod præsident Macron, imod politik og ikke mindst imod politiske ledere.

Opstået som bevægelsen er i de fattige landområder i Frankrig, og de glemte forstæder omkring de større byer, har De Gule Veste derfor kunnet samle franskmænd blandt brede dele af befolkningen lige fra underbetalte arbejdere, fattige pensionister, mindre forretningsdrivende til enlige mødre som Ingrid Levavasseur, der har vendt det politiske system ryggen og ikke stemt i årevis – men heller ikke er typiske deltagere i ’gadens parlament’.

Samtidig har bevægelsen både tiltrukket aktivister fra den antikapitalistiske og globaliseringskritiske yderste venstrefløj og fra det antisemitiske og ultranationalistiske højre, hvilket har fået højrepopulisten Marine Le Pen og venstrepopulisten Jean-Luc Mélenchon til at omfavne De Gule Veste.

Krig blandt høvdinge

Indtil videre uden meget held. Hvis vi skal repræsenteres politisk, gør vi det selv, lyder budskabet.

Det er bare ikke faldet i god jord hos andre dele af den nu mere og mere fragmenterede bevægelse – de såkaldte hardlinere – der ønsker at fortsætte demonstrationerne i gaderne, som til gengæld bliver mere og mere voldelige på grund af sammenstød med politiet. I lørdags mistede endnu en af aktivisterne, lederen Jérôme Rodrigues, et øje som følge af politiets gummikugler.

Blandt en stor del af medlemmerne i bevægelsens mange facebookgrupper var der straks oprør mod Levavasseurs udmelding.

Valglistens kampagnechef og en af kandidaterne på listen, der bl.a. tæller en advokat, en forretningsdrivende, en sundhedsarbejder og en hjemmegående, har da også allerede trukket sig på grund af presset, der også kommer fra prominente navne i bevægelsen.

Bl.a. den »apolitiske« lastbilchauffør Eric Drouet, som er blevet en af de mest kendte Gule Veste efter to anholdelser.

Han udsendte straks en meddelelse med ordene: »Nej, De Gule Veste vil ikke have en valgliste til europaparlamentsvalget«. Mens Thierry-Paul Valette, der står bag en facebookside med 14.000 likes og ifølge Buzzfeed betragter sig som en af de mere venstreorienterede i bevægelsen, sagde: 

»Det er en stor krig blandt høvdinge. De Gule Veste består af mange forskellige strømninger og mange, der forsøger at påvirke i en bestemt retning.«

Eric Drouet, 33 år

Raphael Lafargue

Langtursschauffør fra Seine-et-Marne og lederskikkelse i fraktionen Vrede Gule Veste. Oprettede i november en facebookside med opfordring til national blokade mod grønne afgifter på motorbrændstof, hvilket hurtigt samlede tusinder af følgere.

Drouet, som feteres af Frankrigs venstrepopulistiske oppositionsleder, Jean-Luc Mélenchon, er to gange blevet arresteret, herunder for besiddelse af et ulovligt slagvåben (en kølle). Kalder sig dog apolitisk. Henvender sig ofte til sine tilhængere på sociale medier fra førerhuset i sin lastbil.

Ny Femstjernebevægelse?

Marc Lazar, der er historieprofessor ved Sciences Po universitetet i Paris, ser forsøgene på at danne politiske partier som udtryk for en dyb splittelse af bevægelsen.

»Noget af det eneste, der hidtil har kunnet samle, er, at de ikke har nogen leder, selv om medierne forsøger at skabe nogle talspersoner. De er imod politisk repræsentation. Men samtidig ønsker mange af dem også mere direkte demokrati gennem indførelse af folkeafstemninger, der skal føre til forbedringer af deres trængte hverdagsliv,« siger Marc Lazar med henvisning bl.a. til den nye liste, der kalder sig Borgerinitiativets Samling, og som også har mere direkte involvering gennem folkeafstemninger på dagsordenen.

Spørgsmålet er imidlertid om en så løst struktureret bevægelse, der er startet på de sociale medier og har haft gadedemonstrationer som omdrejningspunkt, overhovedet kan udvikle sig til et politisk parti.

Det er set før. Den italienske Femstjernebevægelse er også født på de sociale medier, der gav stemme til en folkelig protest mod den politiske og økonomiske elite. Bevægelsen centrerede sig ganske vist om en samlende figur, komikeren Beppe Grillo, men definerede sig hverken som venstre- eller højreorienteret og sidder nu i Europas første fuldtonede populistiske regering.

 Den nuværende leder, Luigi Di Maio, har da også givet De Gule Veste sin uforbeholdne støtte: »Opgiv ikke,« har han skrevet i et brev til demonstranterne, der indtager franske byer og rundkørsler hver weekend – senest i lørdags, hvor ’kun’ omkring 50.000 dukkede op – en del færre end de 300.000, der gik på gaderne i november, hvor det hele startede.

Men som Di Maio fortsatte:

»Vi har magt, og dem som modarbejdede os, er i dag forsvundet fra den politiske scene.«

Ifølge leder af den London-baserede tænketank Counterpoint, Catherine Fieschi, der forsker i sociale bevægelser og det yderste højre i Frankrig, er det helt efter bogen, at nye sociale bevægelser splitter i en fløj, der vil gaden, og en der vil parlamentet. Det har man tidligere set hos f.eks. De Grønne i Tyskland.

Priscilla Ludosky, 33 år

Raphael Lafargue

Fra Seine-et-Marine og medlem af Vrede Gule Veste. Lever af at sælge parfume og kosmetik fra sit website. Startede en onlineunderskriftsindssamling for lavere benzinpriser, der samlede 1,15 millioner underskrifter. Og opfordrede heri også til at finde andre metoder til at sætte ind mod klimaforandringer og forurening end højere benzinpriser.

Har sammen med Drouet ført samtaler med Frankrigs miljøminister, François de Rugy.

Præsident Emmanuel Macron har imidlertid gjort sit til at fragmentere bevægelsen – uanset om det bevidst har været hensigten, pointerer Catherine Fieschi: Først tilbød han dem en højere mindsteløn i december, hvilket var en imødekommelse af et de krav, De Gule Veste trods alt har formuleret. Og for nogle uger siden søsatte præsidenten så ’Den store debat’, hvor han på en række møder rundt i udkantsfrankrig og i de større byer frem til marts diskuterer politik med folket og landets borgmestre. Meget i stil med den kampagne, der førte hans eget nystartede parti La République en Marche! til magten. Men som han siden synes at have glemt.

»Nogle blandt De Gule Veste syntes, at mindstelønnen var en indrømmelse. Men de blev med det samme overfaldet og hånet på Facebook. Det var med til at separere de forhandlingsvillige fra hardlinerne. Splittelsen er yderligere tydeliggjort under Den store debat, hvor nogle ønskede at deltage, andre ikke, og der er stor mistro blandt parterne,« siger Catherine Fieschi, der følger de mange facebookgrupper og desuden har foretaget en række interview med folk fra De Gule Veste.

Til gengæld er sympatien for De Gule Veste faldet fra omkring to tredjedele af den samlede befolkning til 51 procent, viser målinger. Blandt de, der direkte »støtter« bevægelsen, er tallet mindre: 31 procent. Det skyldes bl.a., siger Catherine Fieschi, at et stort flertal på 87 procent ifølge en måling sidste uge faktisk mener, at De Gule Veste burde tage imod Marons tilbud om dialog. At mange, ifølge aktivisterne, er blevet afvist fra møderne med præsidenten har ikke rokket ved den opfattelse.

Jeres skattekroner

Hvordan bevægelsens fremtid ser ud, afhænger ifølge historiker Marc Lazar også af, hvordan Macron kommer til at »afrapportere« på sine møder med befolkningen. Det har han lovet, at han vil. Men hvilke eventuelle sociale eller institutionelle reformer, det konkret kan medføre, ved man endnu intet om.

»De Gule Vestes styrke er deres fortsatte støtte i befolkningen. Macron ved godt, han har tabt kernen af De Gule Veste. Men han kan sige til deres sympatisører: Jeg forstår godt jeres sympati. Men jeg har gjort noget. F.eks. brugt millioner af jeres skattekroner på at hæve mindstelønnen. Jeg er som jer imod volden og har organiseret Den store debat, hvor alle har haft muligheden for at deltage. Derfor behøver I ikke længere at støtte De Gule Veste.«

Benjamin Cauchy, 38 år

Yoan Valat

Butikschef fra Toulouse. Tidligere studenterleder på højrefløjen og ses som tilhænger af det højre-nationalistiske parti Debout la France (som har for lille tilslutning til parlamentarisk repræsentation). Var klar til at forhandle med regeringen, men blev truet af andre blandt De Gule Veste til at lade være. Har offentligt undsagt vold som politisk kampmiddel.

Foreløbig er Macron gået lidt frem i meningsmålingerne, som har sendt ham til tælling de seneste måneder. Han er steget fem procentpoint til ’svimlende’ 28 procent. Ser man imidlertid på målinger over, hvordan de franske partier ligger op til europaparlamentsvalget, kommer De Gule Vestes liste ifølge Politico.eu ind på en tredjeplads og snupper 3,5 procent fra Marine Le Pens nationalistparti på andenpladsen. Mens Macrons gruppe er i spidsen med 22,5 procent.

Det viser ifølge Catherine Fieschi, at De Gule Veste ikke kun presser Macron, men også de populistiske partier på yderfløjene, der ellers bryster sig af at være ’folkets stemme’.

»Macrons sejr i 2017 efterlod et stort tomrum, og mange på især venstrefløjen har ikke haft noget sted at gå hen. Dem samler De Gule Veste op,« siger hun.

Mens Marc Lazar tilføjer, at blandt de 51 procent, der har sympati for De Gule Veste, læner flertallet sig mod højrefløjen og Marine Le Pen, mens en mindre del støtter Mélenchon:

»Det er især pga. utilfredsheden med eliten. Men også med migration. Ligesom vi har set racistiske og antisemitiske strømninger i bevægelsen.«

Ny familie

Mislykkes den moderate fløj i bestræbelserne på at skabe en mere traditionel politisk platform, vil De Gule Veste imidlertid bestå længe endnu, mener Lazar. Rundt omkring i landet, hvor De Gule Veste har mødtes, har franskmænd ikke blot rejst sig og fortalt om deres dybe had til Macron – der er ikke noget bedre ord, siger Lazar.

De hader ham for hans veltalenhed, han rigdom og elitære netværk – og han går ikke væk lige med det samme. De har også fortalt om, hvordan De Gule Veste har fået dem ud af deres sociale isolation. I udkantsfrankrig, hvor cafeerne og værtshusene forsvinder, er De Gule Veste blevet et samlingspunkt.

»Jeg tror, bevægelsen har en lang levetid. Blandt prekariatet og de nedskæringsramte, der taler om ’enden af måneden’ i stedet for elitens klimabekymrede ’enden af verden’, har der udviklet sig et stærkt socialt fællesskab. De folk, pensionisterne og de enlige mødre, siger, de ikke vil hjem igen til isolationen, fordi de har fået en familie. Nogle at tale med og en følelse af solidaritet,« forklarer Marc Lazar.

Jacline Mouraud, 51 år

Vincent Feuray/Ritzau Scanpix

Repræsenterer gruppen Frie Gule Veste og bor i Bretagne. I oktober 2018 hun tog afstand fra ’klapjagten på bilister’ i et videoklip, der fik viral udbredelse. Af profession er hun ’hypnoseterapeut og spiritist’. Indgik i den delegation af talsmænd, som skulle mødes med premierminister Édouard Philippe, men fik dødstrusler fra kræfter i bevægelsen, der ikke ville forhandle med regeringen, og mødet fandt ikke sted. Har stillet sig i spidsen for Les Émergents, som skal være et parti for »den sunde fornuft, uden etiketter og med nye og konstruktive ideer for landet«.

Til gengæld vil den hårde kerne i De Gule Veste fortsætte en radikalisingsproces, som kan blive endnu mere voldelig i de kommende uger, forudser historikeren:

»Deres eneste mulighed er nu at organisere demonstrationer. Der bliver de konstant konfronteret med politiet, og der opstår voldelige sammenstød. Det kan betyde, at de mister endnu mere sympati i befolkningen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er simpelhen noget selvmodsigende vrøvl, De Gule Veste kan ikke blive politikere.

De Gule Veste kan ikke blive hørt, ikke fordi De Gule Veste ikke gerne vil blive hørt, men det er selve definitionen af ‘underklassen’, det er dem, der ikke høres eller ses.

Det er forsvarerne for det etablerede system, der bære det ansvaret for status quo.

Det er økonomi, der i dag diktere politik, det burde naturligvis i den økonomiske blå klimakatastrofe skabende eksistentielle pseudo vækst situation verden er i, være politik der diktere økonomi.

International organiseret kriminalitet er kendetegnet ved, at være et samarbejde mellem politikere, insititutioner kontrolleret af politikere f.eks. skattemyndigheder, finanssektoren og international organiseret kriminelle aktører.

Demokrati er i dag kun inden for rammerne af ekstremistisk radikaliseret kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked’ der diktere rammerne, beskyttet af den nationale og internationale samfundsundergravende politisk og økonomisk magtelite med lovgivning der ‘ikke’ kan ændres.

Den politiske og økonomiske magtelite beskyttede lovgivning der sikre de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Per Torbensen, Anders Graae, Flemming Berger og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

De "gule veste" startede som et lidt venstreorienteret folkeligt oprør omkring de stigende dieselpriser, og blot ugen efter var det en venstreorienteret protest mod de stige leveomkostninger.

Men "de gule veste" var helt uden ledelse, der kunne samle bevægelsen omkring et simpelt og forståeligt budskab. Og på forbavsende få uger var bevægelsen blevet kidnappet af en række andre bevægelser, der havde og har en fremmedfjendske og højreradikal dagsorden.

Og hvis man følger med i de franske medier, ses det tydeligt, at det der nu kaldes "de gule veste" slås indbyrdes. Og de evindelige ødelæggelser og politi-provokationer har fået langt de fleste "gule veste" til at forlade denne løst organiserede bevægelse.

Men ud af bevægelsen er også opstået en ny bevægelse, om kalder sig for de "røde sjal eller tørklæder". Og denne bevægelse, der netop nu er ganske lille, er imod vold og hærværk. Den røde bevægelse ønsker i stedet en konstruktiv dialog med magthaverne, for man mener fortsat, at leveomkostningerne er blevet alt for høje, og at de velhavende bidrager alt for lidt til finansiering af samfundets drift.

Torben K L Jensen

At blive hørt er det vigtigste - men at få de "gule veste" ind i politiske rammer bliver deres død.
Det samme skete med bevægelsen - "Occupy Wall Street"

Philip B. Johnsen

‘De Gule Veste’ er kun begyndelsen, når demokrati er blevet sammenspist med den økonomiske magtelite, så kommer oprøret af sig selv, når de puster vokse ilden.

Jeg tror nu nok, at disse veste, gule eller røde, kan sætte et aftryk på den førte politik og først og fremmest i EU. Men det kræver, at de samarbejder over landegrænserne, og har fælles mål, Men sådan er det altså slet ikke i øjeblikket, hvor f.eks. Belgiens "gule veste" tilsyneladende fører racistisk og fremmedfjendsk politik, som de "røde sjal eller tørklæder" slet ikke vil identificeres med. Og disse "røde" er den eneste gren af de franske "gule veste", der har realistisk mulighed for folkelig opbakning.

Efter min opfattelse er ideen med at vise sin utilfredshed over stigende leveomkostninger og stigende sociale uligheder både rigtig og nødvendig. Men der skal altså mere folkelig opbakning til, og det skabes kun ved helt ensartede og ganske enkle budskaber, som alle kan forstå.

Og fortsat efter min opfattelse er ideen med at gøre det i EU-regi også både effektiv og god. For EU-ministerrådet udpeget snart en ny kommission med nye idégrundlag og mål. Og man skal her gøre sig det klart, at de eneste der bestemmer i EU, er ministerrådet - altså landenes regeringsledere. Og hvis regeringsledernes idé med EU kommer i miskredit allerede i sin start, vil de fleste være lydhøre for forandringer - også i hjemlandet. For leveomkostningerne stiger rent faktisk som følge af den liberale politik, ligesom den sociale ulighed også gør det.

"Skal de demonstrere i gaderne eller selv blive politikere? "

Selvfølgelig bliver de ikke politikere. Så vil de pludselig skulle have en holdning som skulle offentliggøres.

Philip B. Johnsen

Prøv at forstå den arbejdende del af befolkningen, der ikke kan spise tre måltider om dagen sidst på måneden og skal forholde sig til politik for de rige af de rige.

Radikaliserede politiske partier og dertil hørende rabiate ekstremistiske politikere er dansk politiks hotteste ‘sort’ anno 2019 og ikke længere kun politiske fremmedfjendske had og hetz spredere med smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab, indfører dobbeltstraf i særlige zoner, hvor Dansk Folkeparti sår tvivl om, hvorvidt Danmark skal følge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som mener, at Grundloven kun gælder for danskere.

“Det er klart, at det er illegitimt, når magthavere((...) læs:politikere) forbyder videnskab, som ikke harmonerer med deres verdensbillede.
Citat Henrik Dahl Liberal Alliance
Link: https://www.berlingske.dk/kronikker/henrik-dahl-forskere-bedriver-politi...

Næsten hele flokken, fra højre til venstre i salen, har tabt sutten et sted på borgen!

Nu er det Danmark, men det kunne være Frankrig og så giver det selvfølgelig i de politiske hjerner mening, at sætte prisen op på diesel, så der pludselig ikke er råd til to måltider mad sidst på måneden.

Politikere bliver ‘De Gule Veste’ ikke, det er noget man skal have råd til at være, almindelige mennesker må forholde sig til fatum, når er ikke er flere penge, kan man intet købe mad og sådanne små virkelige ting, som de rige politikere ikke bekymre sig om, den virkelige verden og den slags.

Jeg tror ikke "de gule veste" behøver at organisere sig politisk. Hvis magteliten ikke lytter til deres - egentlig ganske rimelige, synes jeg - krav, bliver de blot flere og flere, hvilket i sidste ende kan føre til en kaotisk revolution.

Per Torbensen, Pia Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Benny Larsen, Gert Romme og Flemming Berger anbefalede denne kommentar