Brasiliens oprindelige folk frygter folkemord: »Reelt siger Bolsonaro, at der vil blive krig«

Efter 15 lange års kamp var katxuyanafolket så tæt på. Efter 15 år med bureaukrati, ventetid, undersøgelser og ansøgninger havde det brasilianske justitsministerium i september endelig bekræftet, at jorden under katxuyanaernes landsbyer midt i Amazonas retteligt tilhører dem.

Det eneste, de manglede, før jorden officielt kunne overdrages, var selve den fysiske afmærkning – og så lige præsidentens underskrift. Med indsættelsen af Brasiliens nye præsident, Jair Bolsonaro, kan det få lange udsigter.

Allerede inden sin tiltræden havde Bolsonaro sagt, at han ikke ville afmærke én eneste centimeter jord til oprindelige folk. Dagen efter sin indsættelse 1. januar overdrog præsidenten da også ansvaret for afmærkning og regulering af de oprindelige folks jord til landbrugsministeriet. Det giver landbruget fuld kontrol over regnskoven – inklusive de områder, der tilhører de oprindelige folk.

»Bolsonaro vil praktisk talt overlade alt i hænderne på storbønder og virksomheder,« siger Juventino Pesirima Kaxuyana, der er formand for foreningen AIKATUK, der repræsenterer de tre oprindelige folk tunayana, kahyana og katxuyana.

Den lille mand med de mørke øjne sidder roligt på sin slidte kontorstol uden ryglæn. Vi møder ham på hans kontor i byen Oriximiná, der ligger ved Trombetasfloden, en gren af Amazonfloden. Afstandene er store på egnen; der er mere end 24 timers sejlads herfra til katxuyanaernes jord. I Oriximiná Kommune, der er to en halv gange større end Danmark, lever 13 oprindelige folk og et ukendt antal grupper, der lever isoleret i regnskoven.

Ifølge Juventino Kaxuyana kan man nærmest sætte lighedstegn mellem regnskovsbevarelse og afmærkning af jord til oprindelige folk.

»I dag er der stort set kun skov inde på de oprindelige folks jord; uden for er den helt ødelagt. Vi beskytter og bevarer naturen på alle måder – det er fra træerne og fra jorden, vi sikrer vores overlevelse,« siger han.

Den nye præsidents løfter om at give mine- og landbrugsvirksomheder adgang til den del af Amazonas, der i dag er dækket af skov, er derfor en trussel mod ikke blot bevarelsen af regnskoven, men også mod de oprindelige folks liv og levned.

»Vi er meget bekymrede. Den her regering er imod oprindelige folk, og det er os, der vil mærke konsekvenserne,« siger Juventino Kaxuyana.

Et demonteret bolværk

To måneder inden Bolsonaro overtog embedet, fik Juventino Kaxuyana sat møder i stand med folk fra FUNAI, et særskilt agentur for oprindelige folk under den brasilianske stat. Målet var at sikre finansiering til en nødplan, i tilfælde af at Bolsonaro ville følge op på sit løfte om at stoppe afmærkning af jord til oprindelige folk.

Planen går ud på at sætte plader op strategiske steder langs floden, hvor statslig jord og oprindelige folks jord støder sammen, for at markere, at man nu trænger ind på jord, der tilhører oprindelige folk. Selv om det ikke er en officiel afmærkning, kan pladerne om ikke andet være med til at sikre ressourcerne i området, forklarer Juventino Kaxuyana:

»Der er rigtig mange fiskere, især sportsfiskere, der trænger ind på de oprindelige folks jord og skader deres fiskeri, fordi de mange små både skræmmer fiskene væk. I dag er der for eksempel ikke flere skildpadder tilbage.«

Nødplanen viste sig at være en god idé, for nu hvor landbrugsministeriet står for afmærkningen af jord, er det – præcis som præsidenten lovede – slut med afmærkning af jord til oprindelige folk.

»Vi bliver nødt til at fortsætte med at kæmpe og vente, til hans embedsperiode er forbi,« siger Juventino Kaxuyana, der også frygter angreb på andre rettigheder.

Ud over jordafmærkningen vil Bolsonaro også fjerne ansvaret for at udstede identitetspapirer og fødselsattester til oprindelige folk fra FUNAI og samtidig flytte agenturet fra det magtfulde justitsministerium til det mindre betydningsfulde Ministeriet for kvinder, menneskerettigheder og familie.

Det vil være et voldsomt angreb på den oprindelige befolkning. Det er FUNAIs mission at beskytte og promovere de oprindelige folks rettigheder, og indtil nu har FUNAI stået for alt, der har med originalbefolkningen at gøre. Hvis agenturet demonteres, og ressortområdet spredes ud, mister de oprindelige folk i praksis deres bolværk:

»Vi plejer at sige, at selv om FUNAI ikke gør noget, er de der stadig for at tale de oprindelige folks sag og for at forsvare dem. Hvis FUNAI bliver pillet fra hinanden, er der ikke mere beskyttelse for de oprindelige folk og deres jord,« siger Juventino Kaxuyana.

I dag beskytter Brasiliens forfatning fra 1988 de oprindelige folk gennem artikel 231, der sikrer deres ret til blandt andet traditioner, sprog og ejerskab over deres jord. Uden et stærkt FUNAI til at varetage deres interesser tror Juventino Kaxuyana, at præsidenten vil se stort på forfatningens beskyttelse og »pille ved den«, som han siger.

»Bolsonaro vil ikke kæmpe for de oprindelige folks rettigheder, han vil fjerne de oprindelige folks rettigheder – inklusive dem fra forfatningen.«

Et annonceret folkemord

Der lever i dag 255 anerkendte oprindelige folk i Brasilien, oplyser civilsamfundsorganisationen Instituto Socioambiental, der har særligt fokus på miljø, kulturarv og menneskerettigheder.

Samlet udgør de knap 900.000 af Brasiliens 210 millioner indbyggere, mens de sidder på omkring 13 pct. af landet. Det er for meget, mener Bolsonaro, for hvordan kan man så udnytte jorden økonomisk?

Bolsonaro har blandt andet sammenlignet de oprindelige folk med dyr i zoologiske haver og sagt, at de skal »integreres i samfundet«. Til det har talspersoner for de oprindelige folk svaret nej tak, »vi er ikke i zoologiske haver, hr. præsident, vi er på vores jord, i vores hjem«, og gjort opmærksom på, at de store landejere og virksomheder ejer 60 pct. af landet.

Der findes mange eksempler på, hvordan landejere og virksomheder forsøger at fordrive dem for at få adgang til deres jord – det kan ske ved at forfølge og chikanere dem, for eksempel ved at forgifte deres drikkevand eller ved hjælp af trusler, vold og våben.

I ugen op til, at Information møder Juventino Kaxuyana, er to ledere af oprindelige folk blevet slået ihjel, og i 2017 blev 110 medlemmer af landets oroginale befolkning dræbt ifølge en opgørelse fra Conselho Indigenista Missionário.

Juventino Kaxuyana frygter, at antallet af mord kun vil stige med valget af Bolsonaro; særligt hvis præsidenten holder et andet af sine valgløfter: En liberalisering af våbenlovgivningen, der alt andet lige vil sende flere våben i omløb.

Selv om en meningsmåling i avisen Folha de São Paulo viser, at 61 procent af brasilianerne er imod en lempeligere våbenlov, har Bolsonaro gentaget løftet flere gange, og hans kernevælgere støtter med bred margin lovændringen.

»Det vil være det samme som at annoncere et folkemord på oprindelige folk – selv nu hvor der er restriktioner på våben, sker der åbenlyse mord på oprindelige folk. Reelt siger Bolsonaro, at der vil blive krig,« siger Juventino Kaxuyana.

En ulige kamp

I rummet ved siden af kører et fjernsyn, og foran det sidder en stor del af Juventino Kaxuyanas familie – børn, børnebørn og hans første oldebarn, Yan, der er lige knap et år. Det er også deres fremtid og deres ret til eget sprog, kultur og den jord, hvor deres forfædre har boet i mange hundrede år, det drejer sig om.

Det er på mange måder en ulige kamp, de oprindelige folk ruster sig til, men de er godt organiseret både lokalt og nationalt, og Juventino Kaxuyana er overbevist om, at netop samarbejde og organisering – også med internationale organisationer – bliver afgørende i de kommende år under Bolsonaro:

»Det nytter hverken, at jeg kæmper alene, eller at du kæmper alene – kun gennem fælles kamp kan vi garantere vores rettigheder. Mange af os er døde for at få vores rettigheder skrevet ind i forfatningen,« siger Juventino Kaxuyana og tilføjer:

»Vores kamp er lang og stopper ikke.«

Omkring hans højre håndled sidder et smukt, bredt perlearmbånd med et orange og sort mønster – det er hans datter, der har lavet det. På spørgsmålet om, hvorvidt armbåndet har en betydning, svarer han, at det her bare er til pynt, men at katxuyanaerne også har andre traditionelle smykker. Til fest – og til krig.

Bolsonaros fire år ved magten er først lige begyndt.