Læsetid: 6 min.

Brexit: Hvor farligt er det egentlig at bygge en grænse til Nordirland?

Vil en grænse med toldkontrol og -bomme mellem Irland og Nordirland være den sikre vej til vold? Eller er frygten for en grænse blæst op? To eksperter giver to forskellige vurderinger: Ed Moloney, der er forfatter til flere bøger om IRA og The Troubles, den militære konflikt i Nordirland, og Daniel Keohane, der er politisk chef for Europabevægelsen i Irland
Nogle hundrede irere var mandag samlet der, hvor grænsen mellem Irland og Nordirland skal går, hvis der ikke bliver fundet en løsning på grænseproblemer i forbindelse med briternes udtræden af EU. Demonstranterne frygter, at en genindførelse af grænsen melem Irland og Nordirland vil genoplive volden.

Nogle hundrede irere var mandag samlet der, hvor grænsen mellem Irland og Nordirland skal går, hvis der ikke bliver fundet en løsning på grænseproblemer i forbindelse med briternes udtræden af EU. Demonstranterne frygter, at en genindførelse af grænsen melem Irland og Nordirland vil genoplive volden.

Peter Nygaard

30. januar 2019

Nej. En hård grænse fører ikke til krig

Ed Moloney, journalist og forfatter til en række bøger om The Troubles og IRA:

–Truer Brexit freden i Nordirland?

»Nej. Det er en fundamental misforståelse af baggrunden for konflikten. ’The Troubles’ handlede slet ikke om grænsen, men om ulige behandling af katolikker i Nordirland. De blev diskrimineret i forhold til job og stemmeret, og de blev behandlet som andenrangsborgere. Det startede en borgerrettighedsbevægelse, som blev modarbejdet af den unionistiske regering, og det skabte en civil opstand.

Det var en ond spiral: Der var protester, hvor demonstranterne blev angrebet af politiet. Bagefter var demonstrationer i forbindelse med retssager, hvor demonstranterne igen kom i kamp med politiet. Det var en langsom eskalering, som jeg har meget svært ved at se gentage sig i dag. Det var en politisk kamp mod diskrimination, men de spørgsmål er blevet adresseret af reformer efter Langfredagaftalen i 1998.«

– Hvad siger du til argumentet om, at en grænse – uanset hvor blød den er – vil føre til en gradvis eskalering: Et kamera bliver angrebet, så skal det beskyttes af betjente, så bliver de angrebet … og så ruller snebolden?

»Jeg bestrider ikke, at der vil være nogle hot heads, der skyder på en grænsepost, men jeg har svært ved at se det eskalere. Det var ikke Langfredagsaftalen, der fjernede toldgrænsen i Irland, den forsvandt allerede i 1993, da Irland og Storbritannien kom med i EU. Og det var altså før IRAs våbenhvile, og før fredsprocessen var offentlig kendt. Det havde ingen indflydelse på konflikten, at den økonomiske grænse forsvandt, 1993 var tværtimod et meget voldeligt år for IRA. Og hvor var de fleste kampe henne? Ikke ved grænsen, men i Vestbelfast. Mange af indbyggerne havde aldrig krydset grænsen, for de havde ikke penge til at tage en weekend til Dublin. Det handlede ikke om grænsen.«

»Jeg er helt enig i, at en grænse ville gøre livet værre for mange, især dem, der bor i grænseområdet, men betyder det, at de griber til våben? Hvem er det præcis, man forestiller sig, skal slås? Ideen om at folk i Derry eller Vestbelfast vil lave opstand over en hård toldgrænse er simpelthen forkert.«

– Hvad med de nye dissidentgrupper som ’New IRA’. Kan de ikke eskalere situationen?

»Nej, det tror jeg ikke. Det oprindelige IRA har destrueret sine våben, og de nye dissidentgrupper er små og svage og har næsten ingen støtte i befolkningen. Et af problemerne for IRA til sidst var, at de blev infiltreret, fanget og fængslet, og det vil ske i endnu højere grad for de nye smågruppe: De har hverken støtte, evner eller våben.«

– Kan en grænse kompromittere Langfredagsaftalen?

»Der står intet i Langfredagsaftalen om, at der ikke må være en toldgrænse, intet. Jeg har lige genlæst den. Dem, der siger det, har ikke læst aftalen.«

– Hvis det, du siger er korrekt, er det jo en utrolig misforståelse. Lige nu blokerer frygten for vold og konflikt i Nordirland hele Brexit-aftalen …

»Ja, jeg ser det som et ekstraordinært stykke propaganda fra den irske regering: De spinder et narrativ om, at The Troubles kommer tilbage med en hård grænse; en myte, der bæres videre af ukorrekt og overkulørt journalistik især i Irland og Storbritannien af skribenter, der gik med ble, da Langfredagsaftalen blev skrevet.«

– Nu sidder der måske nogle læsere og tænker: ’Han lyder som en typisk britisk unionist’. Er du det?

»Ha ha, jeg er journalist, så jeg holder generelt mine holdninger privat, men jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er unionist. Det vil enhver, der har fulgt mit arbejde kunne bekræfte.«

Ed Moloney er journalist og forfatter til en række bøger om The Troubles og IRA. Han er englænder med irsk far og britisk mor. I 60’erne flyttede han til Belfast for at gå på Queen's University Belfast, han blev journalist, og i årtier boede og arbejde han i Belfast bl.a. for The Irish Times. I dag bor han i Brooklyn, New York.

En dreng giver sin mening til kende om en mulig hård grænse mellem Irland og Nordiland på den mur, der dannede centrum for demonstrationen mandag. 

Peter Nygaard

Ja. Selv en blød grænse kan ødelægge den skrøbelige fred

Daniel Keohane er politisk chef for Europabevægelsen i Irland:

– Truer Brexit freden i Nordirland?

»Ja, absolut. Langfredagsaftalen er en skrøbelig fredsproces. I dag har vi et socialt forenet Irland, men det fungerer kun, fordi begge lande er med i EU. Hvis briterne træder ud, genopstår der en grænse – fysisk, socialt og psykologisk. Lige nu kan man frit vælge at være britisk, irsk eller begge dele, men hvis Brexit skaber en grænse, skal man identificere sig tydeligt igen. Der kommer grænser i folks hoveder. I Irland accepterer vi, at Nordirland er en del af Storbritannien, indtil et flertal siger noget andet, men til gengæld for det, skal der være en åben og usynlig grænse.«

– Et ofte fremført argument er dette: ’Ingen vil have en grænse – ikke EU, ikke Irland, ikke briterne. Så hvem skulle bygge en hård grænse?’ Hvad siger du til det?

»Ingen vil have en grænse, men hvordan undgår man den? Det er der ingen af dem, som er imod backstoppen, der svarer på. Der findes ikke en eneste grænse i verden uden for EU, hvor der ikke er en eller anden slags infrastruktur. Selv ikke mellem Norge og Sverige er der infrastruktur. Backstoppen er der af en grund: Du skal have samme regler for at kunne have en åben grænse. Og så snart du har infrastruktur, bliver den et mål for angreb, så skal den beskyttes, og så har du et sikkerhedsproblem. Det bliver en dominoeffekt.«

– Vil en grænse føre til mere vold?

»Ingen ønsker at sige, ’ja, det ender med vold’, men der kommer helt sikkert spændinger. Glem ikke, at de første ofre under The Troubles var toldbetjente.«

– De psykologiske grænser, du taler om … er de der ikke allerede? Børn går i opdelte skoler og har begrænset kontakt med ’de andre’ …

»Det er ikke så slemt som for 20 år siden. Det er ikke fredeligt – Nordirland tegner sig for næsten halvdelen af alle terrorangreb i EU – men for 30 år siden var der krig. Som barn i Irland ville jeg aldrig have nærmet mig Nordirland. Der var soldater, der var farligt, og man følte sig udsat. Det var en koldkrigsmentalitet: Vi talte ikke med dem, og de talte ikke med os. I dag har jeg venner og familie i Nordirland. Hvis jeg kører op til grænsen, er den eneste ændring, at vejskiltene går fra kilometer til miles.«

– På den ene side hører vi, at Nordirland er en krudttønde af sekteriske spændinger, der kan eksplodere, hvis der kommer en grænse. På den anden side hører vi, at der nu er en ny generation af nordirere, der aldrig har oplevet The Troubles, og som er uddannede og proeuropæiske. Hvordan skal man forstå de to ting sammen …?

»Det er begge dele på en gang. I relative termer er samfundet tranformeret, men det sekteriske mindset er ikke elimineret. Der er forskel på at afslutte krig og opbygge fred.«

– Folk på Irland er begyndt at bruge det forbudte ord ’genforening’. Brexit skubber til folkestemningen, og den demografiske udvikling går i retning af katolsk flertal. Er genforening realistisk?

»Ja, Brexit har transformeret debatten. Før talte ingen – ikke engang Sinn Féin – om genforening. Nu tror jeg, det kan blive en realitet inden for et årti.

– Flere konservative i London har argumenteret for, at frygten for en grænse er overdrevet; at Irland og EU har brugt grænsen som et kort i forhandlingerne til at presse Storbritannien. Hvad tænker du om det?

»Rubbish! Det er sådan noget, London-baserede eksperter, som intet ved om Irland eller Nordirland, siger. De giver ikke en skid for os, og det kan du citere mig for. Det er ikke backstoppen som sådan, de er sure på, de vil bare ikke have en toldunion med EU, så de kan lave frihandelsaftaler, og fair nok, men de er ligeglade med unionen og med Nordirland. Men jeg siger bare: Storbritannien har ikke ret til at bygge en grænse på denne ø! Jeg ville selv køre ud og rive bygningerne ned, hvis de kom. Så stærkt føler jeg for det.«

Daniel Keohane er irer og er netop flytte tilbage til sin barndomsby lidt nord for Dublin efter 20 år i udlandet: Han har studeret i Italien og Tyskland og arbejdet i Washington, London, Paris, Bruxelles og Zürich. »Jeg er selv et barn af Langfredagaftalen og af det indre marked,« som han siger.

Den nordirske grænse blokerer for en aftale om Brexit. Konflikten kan kort sagt koges ned til ét ord: backstop.
Læs også
Mays regering sidder fast, men hun vil ikke udskrive valg, derfor rykker det politiske initiativ lige nu væk fra kontorerne i Downing Street 10 og over til parlamentet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er altså ikke mere end 20 år siden, man i Nordirland myrdede løs på hinanden, og foretog direkte henrettelser. Og

Denne "the Troubles" har faktisk ulmet mellem protestanter og katolikker mere eller mindre latent siden Nordirland blev en administrativ region af Storbritannien pr. 3.05.1921 hvilket skete under lov af "Government of Ireland Act 1920". Dog mest i perioden 1968-1998, hvor hverken politi eller militær i overtal kunne stoppe dette uvæsen.

Efter en fredelig periode på 20 år er der faktisk intet, der tyder på, at forholdet mellem de 2 grupper er væsentligt forandret. Og netop derfor bør alle parter i denne situation tage deres ansvar alvorligt. Dette gælder selvfølgelig EU, men det først og fremmest de britiske politikere, der tilsyneladende sætter egen egoistiske politik over Nordirlands bedste.

Niels Jakobs, Ole Henriksen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

På den længere bane vil der sikkert ske det, at Norirland vil forlade UK, væk fra rescession, for at komme tilbage ind i EU- (og Irland)- med sine mange flere muligheder for et rand område som Ulsted. Slug den tåbelige May..