Læsetid: 5 min.

Ikke engang tyskerne bliver bløde i knæene ved udsigten til en hård Brexit

En no deal-Brexit bliver en dyr omgang for alle europæere og ikke mindst for den tyske industri. Men modsat de britiske forhåbninger har selv tyskerne hele vejen sat EU27 og det indre marked over de britiske handelsforbindelser
Tyskland er det land, der i absolutte tal vil få Brexit langt hårdest at føle: Landet står for næsten en erdel af de EU27-landenes årlige eksport på knap 3.000 mia. kroner varer og serviceydelser til Storbritannien – ikke mindst i kraft af bilindustrien.

Tyskland er det land, der i absolutte tal vil få Brexit langt hårdest at føle: Landet står for næsten en erdel af de EU27-landenes årlige eksport på knap 3.000 mia. kroner varer og serviceydelser til Storbritannien – ikke mindst i kraft af bilindustrien.

Kay Nietfeld

26. januar 2019

»Jeg er bange for, at jeg også her kommer til at skuffe jeres forventninger.«

Så tørt lød den tyske kansler Angela Merkels svar i februar 2014 til den daværende britiske premierminister David Cameron, da hun under et besøg i London lyttede til de omfattende EU-reformer, som Cameron krævede for at varme briternes forhold til EU op.

»Cameron troede tilsyneladende, at Merkel var klar til at betale en hvilken som helst pris for at holde på Storbritannien, for ikke at miste den næststørste økonomi i EU og for at holde på den britiske militærmagt,« efterrationaliserer den tyske avis Süddeutsche Zeitung i denne uge – fem år efter mødet mellem Merkel og Cameron, der senere stod bag Brexit-afstemningen.

»For Merkel var det vigtigt at holde briterne i EU. Men det var endnu vigtigere for hende at holde sammen på EU sammen med franskmændene. Camerons koncept om et EU light var Merkel meget mere imod, end Cameron ville vedstå.«

Britisk afpresning

Denne spænding ser vi resultatet af med den måske forestående no deal-Brexit den 29. marts. I forhold til befolkningens størrelse er Danmark et af de lande, som vil blive ramt økonomisk hårdest. I absolutte tal er Tyskland til gengæld det land, der vil få Brexit langt hårdest at føle. Hvor EU27 årligt eksporterer for knap 3.000 mia. kroner varer og serviceydelser til Storbritannien, står Tyskland alene for næsten en fjerdedel af denne enorme sum – ikke mindst i kraft af bilindustrien.

Det har briterne haft et skarpt øje for hele vejen. Hvor den daværende franske præsident Francois Hollande allerede før Brexit-afstemningen klart afviste indrømmelser eller særlige britiske rettigheder, og hvor franske kommentatorer ligefrem så chancer for en stærkere europæisk integration og en stærkere fransk finanssektor efter en Brexit, var der mere forsigtige toner fra Berlin.

Helt tilbage fra Brexit-valgkampagnen har Brexit-fortalerne ligesom Cameron derfor haft overdrevne forventninger til Tyskland – at det til hver en tid ville være muligt at få en lukrativ skilsmisseaftale, fordi den tyske industri har så store interesser i Storbritannien.

»Det håb burde endegyldigt være passé,« mener lederen af den europæiske tænketank ECFR i Berlin, Josef Janning.

»Overordnet gælder det også i den tyske industri: EU27’s sammenhold og det indre marked er vigtigere end handlen med Storbritannien,« siger Janning, der på nuværende tidspunkt ser en no deal-Brexit som »meget sandsynlig«.

»I Brexit-spørgsmålet har der været en meget tæt afstemning mellem Tyskland og Frankrig. Det gælder også nu, hvor Irland-spørgsmålet står i centrum. Begge lande vil hellere sluge de medfølgende omkostninger end at gå på kompromis med grundprincipper i det indre marked. I det store perspektiv er truslen om en no deal-Brexit jo også en afpresningsstrategi fra britisk side, og den vil hverken Tyskland eller Frankrig give en chance. Det ville åbne en Pandoras æske om alskens krav og afpresningsmuligheder i EU.«

Ned i afgrunden

I den tyske presse skorter det for tiden ikke på historier om bilindustrien og dens komplicerede forsyningskæder, hvor mange komponenter endda ryger flere gange frem og tilbage over Den Engelske Kanal – hidtil uden kontrol.

Ifølge en beregning fra konsulentfirmaet Deloitte vil en ureguleret Brexit og de medfølgende toldreguleringer og -kontroller både forstyrre logistikken og true 18.000 job i den tyske bilindustri, fordi tyske biler i snit vil blive 21 pct. dyrere for briterne, hvis Storbritannien som en tredjestat underlægges de almindelige WTO-regler. Dermed vil der blive pålagt omkring 10 pct. told på biler, og der kan tilmed opstå en mærkbar svækkelse af pundet, der vil gøre ondt på EU27’s konkurrenceevne.

»En kaotisk Brexit rykker nu farligt tæt på – virksomhederne kigger i disse uger ned i afgrunden,« lød det i sidste uge advarende fra lederen af det magtfulde tyske industriforbund BDI, Dieter Kempf, efter Theresa Mays Brexit-udspil blev stemt ned med et brag i det britiske underhus.

»Nu lander vores nærmeste handelspartner i forhold til reguleringen af de handelsmæssige forhold bag lande som Tyrkiet, Sydkorea og Ghana.«

Dieter Kempfs prognose lød, at det i værste fald kan koste op mod en halv procents tysk vækst. Alligevel nøjes både industriforbundet BDI, det tyske handelskammer DHIK og den tyske handelsminister Peter Altmaier – præcis som Merkel – med høfligt at beklage afvisningen af Mays aftale for i stedet at bakke op om EU-Kommissionen, der blankt afviser at genforhandle aftalen.

Selv da en lang række tyske toppolitikere, sports- og mediefolk i sidste uge skrev et åbent kærlighedsbrev i The Times om, at »ingen beslutning er uigenkaldelig«, og at »briterne skal vide, at vi af hele vort hjerte ønsker, at de vil blive«, lød budskabet: Ja til en ny afstemning, nej til et kompromis om den foreliggende Brexit-plan.

Panikmagere

Over for avisen Die Welt har Tysklands måske mest kendte økonom, Marcel Fratzscher fra DIW-instituttet, beklaget det tyske »panikmageri« om Brexit og udtalt, at de økonomiske følger »overdrives for både Tysklands og Europas vedkommende«. I stedet peger han på oliepriserne, en amerikansk handelskrig og en finanskrise i Italien som større farer for EU og Tyskland.

Det er den tyske leder af EU-tænketanken Bruegel, Guntram B. Wolff, overvejende enig i.

»Der vil på kort sigt være store omkostninger ved de logistiske og administrative udfordringer og de mange millioner toldanmeldelser. På lidt længere sigt er omkostningerne alt andet end klare. Det bliver næppe så dyrt, som alarmisterne siger, for WTO-standarderne gælder trods alt. Men politisk skal man ikke undervurdere skaden på længere sigt,« siger Wolff over telefonen fra Bruxelles.

»I et no deal-scenario er der ingen aftale om, hvordan handelsforholdet kan udvikle sig i fremtiden, og det vil globalt få både EU og især Storbritannien til at ligne dårlige partnere.«

Både Guntram B. Wolff fra Bruegel og Josef Janning fra ECFR peger på, at den mest direkte Brexit-skade pt. ligger i Irland, hvor EU-Kommissionen står fast på, at det vil kræve en hård grænse mellem Irland og Nordirland, hvis Storbritannien ender med at flyve ud af EU uden en aftale den 30. marts.

»EU kan og vil måske bevæge sig i forhold til de 39 mia. pund i ’skilsmisseafgift’. Men det er jo ikke afgørende for opbakningen til May i underhuset,« siger Josef Janning.

»EU vil formentlig også bevæge sig i forhold til at skaffe lidt mere tid. Men jeg ser slet ikke for mig, at hverken EU eller Tyskland skulle bevæge sig i spørgsmålet om den irske grænse. Storbritannien ville ud af EU for atter at kontrollere sine egne grænser, men kræver nu, at én grænse forbliver ubevogtet. Det kan EU ikke tillade, og det vil den tyske industri i øvrigt heller ikke. Det handler ikke bare om persontrafik, men om varer – om produktsikkerhed, om varestandarder og om mulighederne for, at aktører fra andre tredjelande i f.eks. Asien vil kunne bringe produkter ind EU.«

Danske fiskere – som her i Hanstholm Havn – frygter med god ret et forestående Brexit, fordi danske skibe fisker i britisk farvand. I dag er fiskeriministeren i samråd om konsekvenserne af et Brexit for dansk fiskeri.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Kære Sonne - i realiteten var Angela Merkel´s største bekymring at hun mister en stærk støtte til hendes sparepolitik - den 2. største økonomi der går ind for austerity som forsvinder i forhold til de sydeuropæiske landes syn på den sag.

Susanne Schmidt

Taktisk spil af tyskerne kan på længere sigt give et sundere EU. Storbritannnien har altid været et problembarn. Bannerfører for udvidelser mod øst i 2004. 10 år senere er denne udvidelse så, i kraft af stor indvandring, direkte årsag til at de melder sig ud. Lad os få ro til at beholde freden og lad briterne sejle ud med kongeskibet til fjerne miniput østater og underskrive handelsafter om eksotiske dyr og krydderier... præcist som de gjorde i 1800-tallet. Auf wiedersehen Kleinbritannien.