Etiopiens Abiy Ahmed er blevet et symbol på, at Afrikas ungdom tager magten

Oktober 2019: Dette portræt er bragt første gang i januar 2019 og genudgivet i anledning af, at Abiy Ahmed i oktober 2019 er blevet tildelt Nobels Fredspris.

Siden han kom til magten i april har Abiy Ahmed fortryllet Afrika med sin karisma, energi og visioner. Han er blevet sammenlignet med Nelson Mandela, Mikhail Gorbatjov, Justin Trudeau og Barack Obama. I hjemlandet Etiopien bliver han hyldet som en rockstjerne, hver gang han træder op på et podium for at holde tale.

Den 42-årige Abiy Ahmed overtog magten i Addis Ababa kort efter en overraskende tilbagetræden af forgængeren Hailemariam Desalegn, og på kort tid har Abiy vendt op og ned på Afrikas næstfolkerigeste nation.

Han har skabt fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som tidligere ansås for at være urørlige, indført pressefrihed, benådet politiske fanger, fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten, inviteret andre oppositionelle kræfter hjem fra eksil og løftet undtagelsestilstanden, der førhen blev brugt til at slå ned på civilsamfundet.

»Abiy Ahmed har startet en kæmpe transformation. Han er blevet symbolet på Afrikas ungdom, som for første gang har taget magten,« siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Hvis der er én skikkelse, som kan samle et så multietnisk land som Etiopien, der udgøres af 80 forskellige grupperinger, er det muligvis Abiy. Hans figur og personlige historie er næsten også for god til at være sand.

Abiy Ahmed stammer fra oromofolket, Etiopiens største befolkningsgruppe, men også den mest marginaliserede historisk. Hans kone stammer fra Amharafolket, landets næststørste befolkningsgruppe, hvis sprog er Etiopiens officielle i henhold til forfatningen.

Han har desuden levet i det nordlige Etiopien, hvor tigrayere – landets tredjestørste gruppe og mest magtfulde historisk set – holder til. Her har premierministeren gennem årene tillært sig deres sprog, kultur og sædvaner og dermed vundet deres gunst og respekt.

Desuden er den 42-årige premierminister opvokset som muslim, mens hans mor konverterede til ortodoks kristendom for at gifte sig med faderen. I dag er Abiy selv gået hen og blevet protestant. Mange etiopiere ser ham som en frelserfigur. En unik lederskikkelse som kan samle nationen som ingen anden.

»Abiy er ved at markedsføre sig selv som en landsfader for at skabe sig en folkelig opbakning, og det er lykkedes. På det punkt har han faktisk været utrolig succesfuld,« siger Stig Jensen.

Den omvendte al-Sisi

Både afrikanske og vestlige medier har rost udviklingen i Etiopien over de seneste måneder. Men de afrikanske nationer har tidligere hørt snak om demokratisering, uden at det har ført til de store forandringer.

I en hel generation har afrikanske ledere lovet fremskridt, håb og bedre tider, men oftest er det endt med repressive regimer med undtagelse af Nelson Mandelas Sydafrika.

Til trods for Abiys store popularitet findes der også en del kritiske stemmer i hjemlandet, som udtrykker skepsis. Mange i og uden for Etiopien sammenligner ofte Abiy med moderne populister.

»En almen kritik i Etiopien er, at Abiy er en populist, der minder om Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan, Indiens Narendra Modi og USA’s præsident Donald Trump. Det er en kritik værd at overveje; men den er også forkert,« skriver journalist og Etiopien-ekspert Tom Gardener i sin seneste analyse i Foreign Policy, og fortsætter længere nede i teksten:

»Hvis Abiy har et buzzword, er det medemer, et amharisk udtryk, der mere eller mindre betyder enhed eller helhed. Det antyder forsoning, ikke splittelse.«

Skepsissen i Abiys hjemland er ikke svær at forstå.

Etiopien – et land hvor Nilen også flyder – har ligesom Egypten været domineret af kakiklædte generaler, der i årtier har siddet på industrier, erhvervslivet og ledende stillinger i statsapparatet.

Og spørgsmålet er, om Abiy Ahmed selv havde haft en chance for at komme til magten, havde det ikke været for hans baggrund som officer.

Ligesom Abdel Fattah al-Sisi i Egypten har Abiy Ahmed fortid i sit hjemlands militære efterretningstjeneste. Og ligesom al-Sisi har han angiveligt holdt lav profil med sine intentioner gennem hele sin karriere.

Men i dag står kontrasten mellem de to helt klart. Den egyptiske eksgeneral indrømmer åbent, at hans mission handler om at genoprette den egyptiske hærs dominans over det egyptiske samfund, mens den etiopiske premierminister både i handling og ord ser ud til at ville demokratisere Etiopien.

De potentielle faldgruber er dog ikke til at overse. Etiopiens Abiy Ahmed er eksempelvis ikke folkevalgt, og analytikere mener, at 2019 bliver en lakmustest på Abiys reelle intentioner. Især op til valget som nu er planlagt til 2020.

»I et land med svage institutioner og en autoritær politisk kultur er der en reel risiko for, at Abiy kan udnytte systemets sårbarheder, såsom svage medier og et politiseret retsvæsen, til sine egne formål,« skriver Tom Gardener.

’Renæssancen’ står over for andre udfordringer

Etiopien har siden den egyptiske revolutions udbrud i januar 2011 forsøgt at køre sig selv i stilling som en ny regional magt i Nilbassinet. Nyheden om konstruktionen af Den Store Etiopiske Renæssancedæmning blev offentliggjort i marts 2011 og blev symbolet på det nye Etiopien, der endelig ville rejse sig.

Men eksperter er enige om, at drømmen om den ’etiopiske renæssance’ – med eller uden Abiy Ahmed – står over for massive udfordringer. Selv hvis den 42-årige premierminister holder fast i sine progressive tiltag og sine gode intentioner, er der ingen nemme løsninger på Etiopiens problemer.

»Indenrigspolitisk handler Abiys største udfordringer om en dysfunktionel landbrugssektor, fattigdom og etniske konflikter. De ting har han slet ikke været god til at tale om. Selv om vækstraterne generelt har været gode over de seneste år, kan de udfordringer, Abiy står over for, ikke løses på kort sigt,« siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier.

Udenrigspolitisk har Etiopien lagt sig ud med Egypten, der siden oldtiden har set sig som herskere over Nilen. Dæmningsbyggeriet er derfor dømt til at skabe spændinger i fremtiden, især når nedgangen i vandstandene rammer egyptisk landbrug.

»Situationen er virkelig anspændt. Allerede nu har Etiopien erklæret no-fly zone over områderne tæt på dæmningen. Det bliver interessant at se, hvordan den udfordring bliver taklet i den kommende tid,« siger Jensen.

Den største udfordring kommer dog fra Abiy Ahmeds nærmeste i magteliten. Mange mener, at premierministerens reformer er for hastige, og allerede nu bliver han modarbejdet af magtfulde figurer – ikke mindst folk i sit eget parti.

»Abiy tager virkelig mange chancer. Han er typen, der i øjeblikket skyder brystkassen frem. Lige nu kan han gøre det, fordi han har en enorm folkelig opbakning. Men hvad gør han, hvis Etiopien rammes af tørke? Men alt i alt er han ved at transformere Etiopien i en mere positiv retning. Og som sagt står han i øjeblikket i spidsen for den afrikanske ungdoms gennembrud.«