Læsetid: 10 min.

Fortsætter USA med at være lukket ned, kan det gå hårdt ud over økonomien. En recession kan ikke udelukkes

Den politiske hårdknude i Washington om penge til en grænsemur er blot en af flere faktorer, der kan kaste amerikansk økonomi ud i en recession senere i år. Den positive økonomiske effekt af skattelettelserne fra 2017 er forsvundet, rentestigninger fra 2018 kan slå igennem i 2019, en handelskrig med Kina truer, og USA’s statsgæld er hastigt stigende, advarer økonomer
Offentligt ansatte i USA protesterer mod nedlukningen af statsapparatet.

Offentligt ansatte i USA protesterer mod nedlukningen af statsapparatet.

Erik S. Lesser

25. januar 2019

I USA’s økonomiske historie er recessioner ofte blevet beskrevet som et udslag af konjunkturcyklus. Erhvervsliv og lønmodtagere ved, at de lever på lånt tid, indtil økonomien holder op med at vokse, aktieværdierne falder og ledigheden stiger. Og de regner med, at opgangstider altid vender tilbage.

Men uforudsigelige hændelser af finansiel og politisk karakter har ofte vendt op og ned på denne konventionelle visdom. It-boblen i 1990’erne udløste den økonomiske recession i 2001, og den store recession i 2008-09 fulgte efter finanskrisen i 2007, som var forårsaget af en spekulationsboble på ejendomsmarkederne.

Disse udsving i økonomien var altså ikke nødvendigvis resultatet af en »naturlig« cyklus.

Ti år efter den sidste store økonomiske krise kan 2019 meget vel blive året, hvor andre faktorer end konjunkturudsving på ny sender den amerikanske økonomi til tælling.

»Sorte skyer trækker ind over den amerikanske økonomi,« konstaterer den internationale økonom Gary Hufbauer fra tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington, D.C.

Hufbauers erfaring med økonomisk politik går tilbage til præsidenterne Gerald Ford og Jimmy Carters regeringer i 1970’erne, hvor han arbejdede i Finansministeriet. Og han har aldrig oplevet en situation, der ligner den, Washington, D.C. står i netop nu.

Listen over variable, som kan sende USA’s økonomi på en nedtur, er ifølge den amerikanske økonom foruroligende lang.

På listen er blandt andet den pågående nedlukning af forbundsapparatet, forbrugeres og investorers faldende tillid til økonomien, en dyb mistillid til de politiske institutioners handlingsevne, risikoen for en yderligere stramning af centralbankens pengepolitik, en økonomisk afmatning i Kina og Tyskland, en voksende amerikansk statsgæld og ikke mindst chancen for en handelskrig mellem Kina og USA, og EU og USA.

Tidslinje for nedlukningen

  • 11. december 2018 – Trump siger, at han ville være stolt af at tage ansvaret for at lukke forbundsadministrationen ned under et møde med demokraternes partiledere Nancy Pelosi og Chuck Schumer
  • 19. december – Med støtte fra demokraterne vedtager republikanerne i Senatet et budget, som holder dørene åbne i Washington, D.C. indtil 8. februar 2019
  • 20. december - Det Hvide Hus siger, at Trump vil underskrive budgettet, når det er blevet vedtaget af det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus. Men efter protester fra indvandrefjendtlige tv-kommentatorer skifter præsidenten mening. På hans opfordring vedtager Repræsentanternes Hus i stedet et budgetforslag, der bevilger 5 mia. til en grænsemur
  • 22. december – Et provisorisk budget vedtaget i september udløber på denne dato. Det lykkes ikke for de republikanske ledere i Senatet at finde et kvalificeret flertal på 60 senatorer til at godkende budgetforslaget vedtaget to dage tidligere i Repræsentanternes Hus. Herefter bliver halvdelen af ministerier og agenturer lukket. Den anden halvdel er finansieret frem til 1. oktober 2019
  • 3. januar 2019 – Demokraterne tager kontrol med Repræsentanternes Hus og vedtager en pakke budgetlove uden penge til muren. Pakken sendes til Senatet, hvor den republikanske flertalsleder Mitch McConnell afviser at holde en afstemning
  • 9. januar – Trump stormer ud af et møde med Pelosi og Schumer i Det Hvide Hus. Det sker efter, at Pelosi udtaler, at hun ikke vil afsætte penge til en grænsemur
  • 14. januar – Trump afviser et kompromisforslag fremsat af republikanske senator Lindsay Graham
  • 19. januar – Demokraterne afviser et tilbud fremsat af Trump om at forlænge 1,1 mio. migranters opholdstilladelse med tre år

Den politiske handlingslammelse i Washington, som udspringer af den ophedede debat om grænsemuren, kan meget vel blive starten på nedturen, mener Hufbauer.

»Nedlukningen kan, hvis den fortsætter ind i februar og marts, barbere et halvt procentpoint eller mere af den økonomiske vækst i første kvartal af 2019. Det er ikke så lidt i betragtning af, at prognoser anslår en årlig vækst på to pct.,« siger han i en telefonsamtale fra New Mexico.

Nedlukningen kan også få en psykologisk effekt på forbrugeres og investorers tillid til det politiske systems funktionsduelighed.

»Efter mere end en måned uden enighed mellem præsident Trump og forkvinde Nancy Pelosi er det svært at forestille sig, at de kan komme overens om noget som helst. Det skaber utryghed,« vurderer han.

Chokeffekten

Økonomen Brad Setser, der arbejdede i præsident Barack Obamas finansministerium, er overbevist om, at nedlukningen vil føre til »en chokeffekt« for amerikansk økonomi i første kvartal af det indeværende år.

»Allerede inden nedlukningen vidste vi, at den økonomiske vækst i 2019 ville aftage, dels fordi effekten af Trumps skattelettelser er ved at forsvinde, og dels på grund af centralbankens fire renteforhøjelser i 2018. Oveni det får økonomien nu et chok på grund af nedlukningen,« siger Setser, der nu er seniorstipendiat ved USA’s udenrigspolitiske råd.

»Hvis dette her fortsætter i de næste par uger, vil økonomien gå i stå i første kvartal. Endnu en chokeffekt senere på året vil helt sikkert tilvejebringe en recession.«

En forudsigelse, der onsdag blev bakket op af præsident Trumps cheføkonom Kevin Hassett i et interview med CNN.

Den negative virkning af nedlukningen af dele af forbundsadministrationen begrænser sig ikke til den omstændighed, at 800.000 offentligt ansatte ikke får udbetalt løn – penge, der går til betaling af faste udgifter som terminer, husleje, el, varme og vand samt fødevarer.

Hertil skal lægges titusinder af arbejdere i private selskaber, der udfører entreprenørarbejde og andre typer opgaver for forbundsstaten. De går også uden løn.

Det er endvidere et åbent spørgsmål, hvor lang tid USA’s lufthavne kan fortsætte med sikkerhedstjek af flypassagerer.

I denne uge blev ca. ti pct. sikkerhedskontrollanter væk fra deres arbejde i lufthavnene, angiveligt fordi de er tvunget til at brødføde sig selv og deres familie ved at påtage sig løsarbejde. Efterhånden som tiden går, vil denne type udeblivelser stige. Store forsinkelser og i værste fald lukkede lufthavne vil hindre mange amerikanere i at udføre deres arbejde.

Det amerikanske skattevæsen er desuden faldet bagud med refusion af overbetalt skat for 2018, selv om regeringen i sidste uge tilbagekaldte 14.000 ansatte, der nu er forpligtede til at arbejde uden løn. Tidsfristen for indgivelsen af selvangivelsen, 15. april, nærmer sig i øvrigt med syvmileskridt. Hvis også inddrivelsen af restskat udsættes, står forbundsstaten med et finansieringsproblem.

Stop for bistandsprogram

En endnu mere alvorlig udfordring bliver et stop for finansieringen af fødevarekuponer i marts til 42 mio. amerikanere. Landbrugsministeriet, der har ansvaret for ordningen, har lige penge nok til at dække udgiften i februar, men herefter vil man løbe tør for penge. De humanitære konsekvenser kan blive uoverskuelige, fordi programmet omfatter amerikanere, der lever på eller under den officielle fattigdomsgrænse.

Et stop for fødevarekuponer vil få en betydelig negativ virkning for detailhandel og landbruget.

Flere millioner handikappede amerikanere og pensionister risikerer allerede i næste måned at miste et månedligt tilskud fra forbundsstaten til hjælp med betaling af deres husleje. Det rammer husejerne på pengepungen.

Noget tyder på, at Det Hvide Hus forbereder sig på en langvarig nedlukning. I går skrev The Washington Post, at Trumps fungerende stabschef Mick Mulvaney har henvendt sig til alle berørte ministerier og agenturer med en forespørgsel om, hvorvidt de har penge nok til at løse nødvendige opgaver helt ind i februar og marts.

Det eneste håb om et tværpolitisk initiativ til gavn for amerikansk økonomi – et investeringsprogram til fornyelse af landets infrastruktur – er blevet til et fatamorgana i lyset af den aktuelle konfrontation mellem Trump og demokraternes partileder Nancy Pelosi.

»Investeringer i infrastruktur ville være til enorm gavn for landet og for økonomien, men det er blevet en ønskedrøm, som ingen tror på længere,« siger Brad Setser.

En anden ukendt faktor er den amerikanske centralbanks planer. Den nye formand, Jerome Powell, havde oprindeligt planlagt at hæve renten med jævne mellemrum i 2019. Formålet skulle være at komme inflation i forkøbet i en periode, hvor et arbejdsmarked med næsten fuld beskæftigelse giver lønforhøjelser og får forbrugspriserne til at stige.

Men i kraft af prognoser, der forudsiger en lavere vækst i 2019 end i 2018, har Powell for nylig trykket på pauseknappen. Trods det kan en højere rente ikke udelukkes efter ti år med en lempelig pengepolitik, som har kostet Federal Reserve Bank kolossalt store summer penge.

»Bankens beholdning af aktiver er faldende. Der er ikke råd til at opkøbe flere statsobligationer,« siger Hufbauer.

Tung gældsbyrde

Den gennem ti år voksende statsgæld i USA og andre udviklede industrilande har endvidere givet anledning til spekulation om, hvorvidt en smertegrænse snart er nået.

Den amerikanske investor Seth Klarman, der også kaldes »oraklet fra Boston«, advarede i denne uge i et årlig notat til investorer i investeringsfonden Baupost Group om, at »kilden til den næste alvorlige finanskrise (eller den efterfølgende) meget vel kan findes i vore dages høje statsgæld«.

Trumps og republikanernes skattelettelser på 1.500 mia. dollar fra slutningen af 2017, der primært begunstigede velhavere og storkoncerner, drænede penge fra forbundsstatens budget. I 2018 forudså Kongressens budgetkontor, at statsgælden vil stige til 100 pct. af USA’s bruttonationalprodukt i 2028, medmindre politikerne griber ind.

En så høj gældsbyrde har kun kendetegnet amerikansk økonomi i perioder med behov for store finanspolitiske tiltag til bekæmpelse af en dyb økonomisk recession eller oprustning under de to verdenskrige.

Hvad skiller parterne?

  • Præsident Trump afviser at underskrive en finanslov, der undlader at bevilge 5,7 mia. dollar til udvidelse af den eksisterende grænsebarriere mod Mexico. Muren skal bestå af stålplader. For en uge siden tilbød han som modydelse at udskyde hjemsendelsen af 1,1 mio. migranter med tre år
  • Demokraterne vil gerne bevilge penge til styrkelse af sikkerheden langs grænsen, herunder grænsebarrierer som hegn og floddiger. I går foreslog de 5,7 mia. dollar. Men kun hvor grænsepolitiet vurderer, at en barriere kan hjælpe med at stoppe krydsningen af migranter. I alle tilfælde vil de ikke drøfte et kompromis, med mindre Trump og republikanerne først genåbner de ministerier og agenturer, der er blevet lukket ned
  • Et muligt kompromis udarbejdet af en gruppe demokratiske og republikanske senatorer kunne gå på, at demokraterne giver håndslag på at bevilge en lille sum penge til stålplader. Størsteparten af pengene skal gå til andre tiltag ved grænsen. Til gengæld lover Trump opholdstilladelse til 1,8 mio. migranter. Det fører til en genåbning af administrationen i to uger. I denne periode enes man så om detaljerne.
  • Knasten? Trump og demokraternes stoler ikke på den anden sides gode hensigter

En international finanskrise, forårsaget af tårnhøj gældsættelse, kan imidlertid sagtens fænge an i et mindre land. Det var f.eks. tilfældet med finanskrisen, der startede i Thailand i 1997 og spredte sig.

En ødelæggende handelskrig mellem USA og Kina er også et muligt scenarie for en recession. I sin valgkampagne i 2016 lovede Trump at konfrontere Kina. Hans handelspolitik tog først form i starten af 2018 og gav sidste sommer udslag i toldtariffer på en række kinesiske varer. Kina gjorde gengæld.

Under G20-mødet i Buenos Aires i november enedes Trump og præsident Xi Jinping om at udskyde USA’s planer om at fordoble værdien af importvarer pålagt straftold indtil 1. marts i år. Indtil videre har der ikke fundet seriøse forhandlinger sted mellem de to lande, og deadline nærmer sig.

Den slags utryghed kan let skræmme investorer.

»De amerikanske finansmarkeder er yderst følsomme over for enhver snak om handelskrig. Det så vi i efteråret, hvor aktieindekserne på Wall Street begyndte på en nedtur, der varede i flere måneder,« siger Gary Hufbauer.

Muligt kompromis

Det åbne spørgsmål er, hvorvidt den amerikanske præsident i sidste øjeblik indgår et kompromis med Xi. Kina kunne forpligte sig til indføre store mængder af flydende naturgas og landbrugsvarer fra USA og sænke told på amerikanske maskiner og hvidvarer. Som modydelse ville USA ophæve sin straftold på kinesiske importvarer.

Hufbauer, der har beskæftiget sig med handelspolitik i 40 år, kan se en sådan løsning for sig.

»Jeg tror, Trump frygter, at en handelskrig vil skabe panik på finansmarkederne og berøve ham muligheden for at blive genvalgt,« siger han.

Et sådant kompromis vil dog betyde, at den væsentligste kilde til handelskonflikten mellem USA og Kina og – for den sags skyld mellem Kina og andre vestlige industrilande – forbliver uløst.

Det drejer sig dels om Kinas årelange krav til udenlandske investorer om at overføre teknologi til kinesiske samarbejdspartnere, dels om kinesisk industrispionage og dels forvridning af konkurrence gennem statslige subsidier og lavtforrentede lån samt andre typer af protektionistiske tiltag.

Konflikten mellem på den ene side USA og vestlige lande og på den anden side Kina om at blive ledende aktører inden for ny teknologi vil således fortsætte. Det gælder på områder som teknologiske nyvindinger indenfor kvantemekanik, kunstig intelligens, robotter, cyberteknologi og f.eks. udvikling af teknologi til flyvemaskiner.

»Konsekvensen kan blive, at f.eks. USA vil forbyde amerikanske selskaber at dele teknologi med Kina og omvendt,« forudser Hufbauer.

En indskrænkning af de store industrilandes deling af forskning i og udvikling af ny teknologi kan også afskrække investorer og især dem, der skyder penge i langsigtede projekter.

Protest og strejke

På kort sigt er det imidlertid først og fremmest den politiske paralyse i Washington, der vil lægge en dæmper på amerikanske forbrugere og skræmme investorer til at være tilbageholdende.

Muligheden for omfattende arbejdsnedlæggelser er oplagt, selv om forbundsansatte er pålagt strejkeforbud. Nogle må desuden ikke påtage sig arbejde for private firmaer og befinder sig derfor i en Catch 22-situation.

Det ville være naivt at tro, at alle 800.000 ulønnede vil forholde sig passive. Onsdag deltog flere hundrede i et sit-in i kongresbygningen.

Demonstrationen begyndte med 33 minutters stilhed for at markere 33 dage uden løn. En gruppe fagforeningsledere forsøgte forgæves at opsøge republikanske flertalsleder Mitch McConnell, der har afvist at lade Senatet stemme om en række budgetforslag vedtaget i Repræsentanternes Hus.

12 aktivister blev arresteret.

USA’s præsident er trængt i defensiven på mange fronter, og med demokraterne parate til at trævle en lang række mistænkelige affærer op i kongreshøringer med risiko for en rigsretssag har Trump næppe råd til at give sig i den verserende konflikt om bevillinger til en grænsemur. Koste hvad det vil økonomisk for millioner af amerikanere
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

At køre sit land i sænk er blevet moderne inden for de senere år. Brexit og nu U.S.A. har dårlige ledere, som skaber dårlige resultater. I Danmark og det øvrige Europa ligger vi lige i hælene. Lille Lars er godt i gang med at smadre hele den offentlige forvaltning. Mon ikke han når det inden valget?

Torben Jensen, Erik Karlsen, Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen, Anders Graae, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan udvikle sig til at Trump erklærer national undtagelsestilstand, og udkommanderer militæret til at opføre sin grænsemur, samtidig med at økonomien synker i grus.
Og Mexico har stadig ikke tænkt sig at betale en eneste pesos..

Det er ikke politik som normalt, selv om det normale er slemt nok. Det er en super diktator-aspirants syge ego, der skal tilfredsstilles, og derfor er realiteterne uden betydning.
Trump har ingen politiske ambitioner, men et ego på linje med Kim Jong-Un. Han ønsker en samling rygklappere omkring sig og veltilrettelagte møder med "vælgerne", der er en udvalgt skare. Der ud over er han absolut ligeglad med andre menneskers velbefindende.
Jo han har forøvrigt en politisk drøm: Et apartheid system.

Eva Schwanenflügel, olivier goulin, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu er det ikke første gang at liberale medier, Think tanks og kommentatorer dømmer Trump ude:

https://www.youtube.com/watch?v=qjUvfZj-Fm0

Måske USA står i økonomiske problemer, men som det ser ud lige nu, så er det Tyskland og der med Euro-zonen, der er på vej i teknisk recession, og USA er slet ikke der endnu.

USA er et rigt land målt på BNP, men når de superrige har taget deres, viser det sig, at over halvdelen er direkte fattige. Måske oppositionen i USA skulle lægge noget politik på bordet, der kunne få disse mennesker ud af fattigdommen i stedet for at tro at Trump fælder sig selv.

Nils Lauritzen

Herligt at Trump kan vise sig at være den gode fredagsnyhed for klimaet.
Så vidt jeg lige kan se ud af graferne, har økonomisk krise hidtil været den eneste effektfulde måde at nedbringe den globale udledning af CO2.
GO Trump !

Erik Karlsen, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne kommentar