Læsetid: 7 min.

Global omstilling: Fortjener Frankrig den grønne førertrøje?

Han hyldes som en global leder i kampen mod klimaforandringer, men halvandet år inde i Macrons embedstid er der stadig en vis afstand mellem retorik og realiteter, viser en gennemgang af den aktuelle franske klima- og miljøpolitik, som avisen Le Monde har gennemført
Da USA den 1. juni 2017 på Donald Trumps foranledning trak sig ud af Parisaftalen, reagerede Macron prompte med initiativet ’Make our planet great again’.

Da USA den 1. juni 2017 på Donald Trumps foranledning trak sig ud af Parisaftalen, reagerede Macron prompte med initiativet ’Make our planet great again’.

ERIC FEFERBERG

23. januar 2019

Hvilket land i verden yder den største indsats for at tackle de globale klimaforandringer?

I 2017 var det Frankrig, skal man tro opgørelsen fra Climate Change Performance Index, der hvert år udsendes af paraplyorganisationen for grønne europæiske ngo’er Climate Action Network Europe (CAN-E).

Frankrig var ganske vist kun nummer fire på listen, idet forskerne bag opgørelsen, der omfatter verdens 58 største udlederlande, demonstrativt havde ladet de øverste tre pladser stå tommer for at signalere, hvor god plads til forbedring der er for alle nationer.

Der er flere gode grunde til den franske førerplacering: Takket været sin store atomkraftsektor, der producerer 75 procent af landets elektricitet, udleder Frankrig langt færre drivhusgasser end de andre store industrinationer. Ydermere havde Frankrig lovet at lukke sine sidste fire kulkraftværker før 2022 og indførte allerede i 2014 skat på udledning af CO2, der år for år er steget og i dag er nået op på 44,60 euro pr. udledt ton.

Hertil kommer, at Frankrig med succes påtog sig en vigtig ledende rolle i at koordinere de forhandlinger, der udmøntede sig i den skelsættende Parisaftale i 2015, vurderede CAN Europe. Endelig havde Frankrig i 2017 fået en ny ung, dynamisk præsident, der var gået til valg på planer om ambitiøs grøn omstilling.

Lovende start

Præsident Emmanuel Macron fik da også en lovende begyndelse. Da USA den 1. juni 2017 på Donald Trumps foranledning trak sig ud af Parisaftalen, reagerede Macron prompte med initiativet Make our planet great again og inviterede i en tv-tale, der gik viralt, amerikanske klimaforskere til at slå sig ned i Frankrig og forske på franske universitetsstipendiater, hvilket seks af de internationalt mest anerkendte da også har valgt at gøre.

Og i spidsen for sin egen klimapolitik satte han ingen anden end Frankrigs førende grønne politiker – Nicolas Hulot, formand for partiet Les Verts der nu blev minister for økologi, bæredygtig udvikling og energi.

Endnu i september 2018 var Macrons grønne ry intakt. Dette kom bl.a. til udtryk i tildelingen af FN’s mest prestigefulde titel for miljøforkæmpere, Champion of the Earth, der kun tilfalder »exceptionelle og eksemplariske ledere«.

Måneden før havde den franske præsident dog lidt et tilbageslag, da Hulot sagde op i protest imod en klima- og miljøpolitik, der ifølge ham lod sig nøje med »for få sejre og for små skridt«. Ny miljøminister blev i stedet François de Rugy, der er fortaler for »en pragmatisk og positiv økologi«.

I december blev Macrons regering sat under så voldsomt pres af protestbevægelsen De Gule Veste, at premierminister Édouard Philippe ikke så andet for end at opgive de upopulære forhøjede grønne afgifter på motorbrændstof, der skulle være trådt i kraft den 1. januar: »Ingen skat kan berettige, at vi bringer nationens enhed i fare,« sagde Philippe.

Har Macrons Frankrig nu tabt den grønne førertrøje? Det kan diskuteres. De franske klima-ngoer og en del forskere mener ja og ser en afstand mellem retorik og realiteteter. Halvandet år inde i Macrons embedsperiode har den toneangivende aftenavis Le Monde sat sig for at finde ud af, i hvilken grad den førte politik har været på højde med de erklærede ambitioner. De konkrete resultater er da også blandede. Her følger nogle udvalgte punktnedslag.

Diplomati

  • På den internationale scene har Macron udfoldet prisværdige diplomatiske bestræbelser. Frankrig har med sin afholdelse i 2017 af topmødet One Planet Summit for verdens politiske ledere spillet en hovedrolle i styrkelsen af det globale engagement for at modvirke klimaforandringer og er gået foran i den såkaldte High Ambition Coalition en lille gruppe af avantgardelande, hvortil også Danmark hører, som på klimatopmødet COP24 i Katowice har lovet at forstærke deres klimaindsats og fremskynde deres omstilling til vedvarende energi. Dog må Macron notere to nederlag: Han kunne ikke overbevise Donald Trump om, at USA skulle være forblevet i Parisaftalen og har i EU ikke kunnet vinde gehør for sine ideer om etablering af et loft for kulstof og indførelse af kulstofbeskatning på import fra de lande uden for, der ikke respekterer Parisaftalens principper.

Kurverne

  • Med hensyn til Frankrigs udledning af drivhusgasser er det til gengæld ikke lykkedes at knække kurven, der har været svagt stigende siden 2015. I 2017 var Frankrig syv procent over sine officielle mål for emissionsreduktion. På længere sigt er målet, som i Danmark, at realisere kulstofneutralitet 2050.

Energien

  • Hvad angår atomkraft, har den franske regering besluttet sig for at forlænge driftstiden for hovedparten af sine franske atomkraftværker: Blot 14 franske reaktorer svarende til 20 procent af hele sektoren vil blive lukket frem til 2035. Det står dermed klart, at den målsætning, som den tidligere præsident François Hollande afstak om at nedbringe atomkraften andel af fransk elproduktion til 50 procent før 2025, ikke kan nås.
     
  • Frankrig udbygger til gengæld massivt med vedvarende energi, der allerede i dag står for 18 procent af energidækningen, hvoraf hovedparten kommer fra vandkraft. Det er i efteråret 2018 besluttet, at den andel skal op på 32 procent, og derfor vil den franske stat frem til 2028 afsætte 71 milliarder euro til vedvarende energiudvikling, herunder primært havvindmøller og solenergi. De bureaukratiske og juridiske regelværk, der i dag kan få opstilling af vindmøller til at trække ud i årevis, skal desuden forenkles.
     
  • Fransk olie- og naturgas dækker dog i dag blot én procent af det franske energiforbrug, men subventioneres via diverse skattebegunstigelser stadig med statsmidler for 7,8 milliarder euro. Disse subventioner skal udfases frem til 2025. Macrons regering fastholder også den tidligere beslutning om at udfase Frankrigs sidste fire kulkraftværker i 2022 – de fire værker tegner sig for hele 25 procent af den franske energisektors udledning af CO2. Ifølge kritikere var der intet teknisk til hinder for at fremskynde nedlukningen til 2020.

Arven fra Hulot

  • Mens Nicolas Hulot endnu var miljøminister, blev det vedtaget, at al fransk udvinding af og prøveboringer efter olie og naturgas skal ophøre, men efterfølgende er hele 62 dispensationer ikke desto mindre givet. Den mest kontroversielle blevet fornyet så sent som i oktober 2018 og vedrører det store franske olieselskab Totals oppumpning af olie fra rigge ud for det oversøiske territorium Fransk Guyanas kyst.
     
  • Da Nicolas Hulot endnu var minister, blev der tillige vedtaget 32 foranstaltninger til klimarenovation af den franske boligmasse, der tegner sig for 45 procent af de franske energiforbrug og 25 procent af drivhusgasudledningerne. Emissionerne var i 2017 22 procent større, end de skulle have været i forhold til den nationale klimastrategi. Hulot opstillede det mål, at 500.000 boliger skulle renoveres årligt, men erkendte selv, at finansieringen var urealistisk. Franske husstande, der klimarenoverer deres bolig, skal betale en reduceret moms for håndværkerudgifter og kan tillige få statstilskud i form af ’energichecks’. Men Frankrig skal renovere 700.000 boliger årligt, hvis målet om kulstofneutralitet i 2050 skal nås, indvender den grønne ngo Comité de liaison pour les énergies renouvelables.

Forbrug

  • Franskmændenes kødforbrug, der i forvejen har været faldende i et årti, skal ifølge den grønne ngo Réseau Action Climat halveres, hvis Frankrig skal nå sine klimamål, og her er der lang vej. Eneste aktuelle lovforslag går ud på at indføre en kødfri dag i alle offentlige kantiner fra efteråret 2019, men forslaget er foreløbig strandet på modvilje hos den franske landbrugsminister.
     
  • Den franske regering vil ikke længere give skattefordele til import af palmeolie og vil samtidig indføre en incitamentpakke, der skal anspore til køb af produkter, hvis fremstilling ikke har bidraget til afskovning og omvendt gøre det mindre tillokkende at købe produkter, der har ydet et sådant bidrag. Disse lovtiltag kritiseres af franske grønne ngo’er, der hellere havde set regulære forbud indført, som helt utilstrækkelige. Den franske regering har heller ikke ønsket at stoppe et kontroversielt guldmineprojekt i Guyana, der nødvendiggør fældning af 374 hektar urskov.

Transport

  • Der skal på syv år opføres nye cykelstier til 350 millioner euro. Kun fem procent af franskmændene tager i dag cyklen til arbejde hver dag mod 43 procent af hollænderne. Det er besluttet, at i 2040 skal alle køretøjer med forbrændingsmotor være udfaset. Frankrigs 22.000 ladestationer til elbiler skal udbygges til 100.000 i 2022. Ngo’er kritiserer, at præmierne for skrotning af gamle benzinbiler først udbetales, hvis bilerne er over tyve år gamle for benzinbiler og 17 for dieselbiler. Der indføres et forhøjet kørselsfradrag på 400 euro for bilister, der stiller deres bil til rådighed for samkørsel. Den franske regering opgav i januar 2018 sine planer om en ny storlufthavn ud for Nantes, kaldet Aéroport du Grand Ouest.

I mellemtiden er der kommet en ny årsopgørelse fra Climate Change Performance Index. Igen er de tre øverste pladser på ranglisten tomme, og igen er Frankrig fremme i førerfeltet, men er dog overhalet af Portugal, der ifølge forskerne bag listen i dag har verdens mest progressive klimapolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Pendul
Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer