Læsetid: 5 min.

Græsk krise kan koste Makedonien fremtiden

En årtier gammel strid om navnet Makedonien får nu den græske regering til at vakle. For selv over to årtusinder efter hans død, påvirker arven efter Alexander den Store på afgørende vis stabiliteten på Balkan, styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten – og nu også Syrizas greb om magten i Athen
En årtier gammel strid om navnet Makedonien får nu den græske regering til at vakle. For selv over to årtusinder efter hans død, påvirker arven efter Alexander den Store på afgørende vis stabiliteten på Balkan, styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten – og nu også Syrizas greb om magten i Athen

Tatiana Bolari

16. januar 2019

En navnestrid truer et lands fremtid og har nu kastet et andet land ud i politisk uro.

For hvad må landet Makedonien egentlig hedde?

Ja, det må i hvert fald netop ikke hedde Makedonien, hvis det står til Grækenland. Og igennem årtier har Athen straffet sit naboland mod nord med international isolation, da det vovede at give sig selv et navn, der er tæt forbundet med græsk historie og kultur.

En hårdt tilkæmpet aftale mellem de to landes premierministre var dog godt på vej til at løse en af Europas mest uløselige konflikter – simpelthen ved at omdøbe Makedonien til Nordmakedonien. Men aftalen truer nu den græske regerings liv – og er dermed selv i fare for at blive annulleret.

»Det er ikke en aftale, men i stedet en kapitulation,« erklærede forsvarsminister Panos Kammenos, da han søndag trak sig selv og sit parti, De Uafhængige Grækere (ANEL), ud af regeringskoalitionen i protest mod aftalen, som parlamentet i Makedonien ellers ratificerede så sent som fredag.

Kammenos erklærede i et sprog, der afslører de stærke følelser, som navnespørgsmålet fremkalder, at han ikke ville give sig på en sag, »som der er blødt blod for, blot for at fastholde vores plads i regeringen.«

Udviklingen har ført til, at premierminister og leder af partiet Syriza, Alexis Tsipras, i denne uge skal igennem en tillidsafstemning i parlamentet, og det skaber usikkerhed om, hvorvidt den græsk-makedonske aftale overhovedet vil overleve.

»Det vil være en katastrofe for Makedonien, hvis det græske parlament ikke godkender navneændringen. Aftalen skulle fjerne den sidste forhindring for at opfylde Makedoniens forhåbninger om at opnå medlemskab af NATO og EU,« siger Ljupcho Petkovski, leder for Eurothink – Center for European Strategies, en tænketank i den makedonske hovedstad, Skopje.

Opnå stabilitet

På grund af navnestriden har Grækenland siden starten af 1990’erne forhindret, at Makedonien og landets lige over to millioner indbyggere kunne blive optaget i både NATO og EU.

»For alle lande på Balkan er et EU-medlemskab det vigtigste udenrigspolitiske mål,« siger Petkovski.

»For Makedonien er en stærkere tilknytning til Europa afgørende for at opnå stabilitet i landet. Det er landets fremtid. Og der er også meget på spil geopolitisk. At komme tættere på EU og NATO vil skabe stabilitet på Balkan, og det vil mindske Ruslands manøvrerum og indflydelse i området.«

Lige så snart Makedonien, der opnåede selvstændighed efter Jugoslaviens opløsning i 1991, navngav sig selv, startede problemerne. For en nordlig græsk region hedder også Makedonien. Og navnet er tæt forbundet med Alexander den Store, der netop var konge af Makedonien for over to tusinde år siden og erobrede hele strækket fra Middelhavet i vest til Indus i øst.

Grækerne ser det derfor som uacceptabelt, at et slavisk folk nord for grænsen tilegner sig navnet på et område, der er så tæt forbundet med græsk historie og kultur. Græske nationalister har også udtrykt frygt for, at nabolandet på et tidspunkt ville begynde at gøre krav på dele af territoriet i det nordlige Grækenland – som blev indlemmet i den moderne græske stat gennem krig i starten af det 20. århundrede – med henvisning til netop navnet.

Åbner fremtid op

I juni sidste år indgik græske Tsipras og den makedonske premierminister, Zoran Zaev, en aftale, der skulle begrave striden ved at omdøbe Makedonien til Nordmakedonien.

Den aftale blev fredag godkendt af det makedonske parlament med lige akkurat det flertal på to tredjedele, som var påkrævet.

Fra regeringen lød det, at den historiske aftale »åbner vores fremtid op«, og muliggør medlemskab af både NATO og EU.

Premierminister Zaev mener, at navneændringen er den eneste vej ud af international isolation og ind i de internationale fællesskaber, som man satser på kan skabe fremgang i et af Europas allerfattigste lande:

»Folk ønsker stabilitet, sikkerhed og økonomisk fremgang. Den eneste vej mod de mål går gennem medlemskab af NATO og EU.«

Men før navneskiftet kan træde i kraft officielt, skal det godkendes i det græske parlament. Og under 48 timer efter afstemningen i Makedonien eksploderede den politiske situation i Grækenland, da forsvarsminister Kammenos trak sig selv og sit parti ud af regeringen.

De to partier – det populistiske højrefløjsparti ANEL og venstrefløjspartiet Syriza – har siden 2015 kørt regeringsparløb og har på trods af deres meget forskellige udgangspunkter formået at stå sammen gennem en dyb økonomisk krise og om gennemførelsen af pinefulde reformer og besparelser dikteret af EU.

ANEL holder blot syv pladser i parlamentet – sammenlignet med Syrizas 145 pladser – men det har været afgørende for at sikre regeringen flertal i parlamentet med 300 medlemmer.

Ifølge det græske medie Kathimerini tyder meget på, at Tsipras-regeringen vil overleve tillidsafstemningen, som formentlig gennemføres onsdag aften, men den nye parlamentariske situation kan betyde, at man hurtigt vil udskrive valg.

Det er et valg, som ifølge meningsmålingerne vil føre til et nederlag til Syriza over for den førende stemme i oppositionen, centrumhøjrepartiet Nyt Demokrati – og da det parti har udtrykt modstand mod aftalen med Makedonien, er der derfor stor usikkerhed om aftalens fremtid.

Plads til Rusland

Makedoniens ratificering af aftalen fredag blev ellers hyldet af NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, som »et vigtigt bidrag« til at opnå en stabil og velstående region. EU’s udenrigschef Federica Mogherini beskriver aftalen som »en unik mulighed for forsoning på Balkan, som måske aldrig vil opstå igen«.

Hvis aftalen nu alligevel ikke implementeres, risikerer Makedonien at vedblive med at være politisk sårbar, mener Ljupcho Petkovski fra Eurothink.

»Det politiske system i Makedonien er usikkert,« siger han.

»Hvis der ikke kommer støtte, så skaber det et større rum for fremmede magter såsom Rusland.«

På et tidspunkt med bekymrende ustabilitet i Balkan-regionen har vestlige magter argumenteret for, at en indlemmelse af Makedonien i ’det gode selskab’ vil kunne blokere for russisk indblanding i området.

Fra skiftende amerikanske udenrigs- og forsvarsministre har det lydt, at Makedonien »ligger på frontlinjen« mellem Washington og Moskva, og Rusland er blevet anklaget for at udøve utidig indflydelse på den politiske udvikling på Balkan. I juli sidste år udviste Grækenland to russiske diplomater for at have forsøgt at påvirke græske kolleger og opmuntre til utilfredshed med navneaftalen med Makedonien.

Mandag i denne uge gentog Rusland da også sin utilfredshed med den græsk-makedonske aftale, som man i Moskva ser som del af et vestligt plot.

Aftalen, der har som sit »endelige mål at indlemme Skopje i NATO«, er »blevet påtvunget udefra og reflekterer ikke folkets vilje«, lød det i en udtalelse fra det russiske udenrigsministerium mandag.

Makedonien gennemførte i september en omstridt folkeafstemning om navneændringen, hvor et enormt flertal stemte for, men resultatet blev undermineret af, at kun lidt over en tredjedel af befolkningen valgte at dukke op ved stemmeurnerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Martin Gøttske

Spændende artikel, der gerne skulle gøre en lidt klogere på de græske bekymringerne.

Men jeg indrømmer blankt, at jeg stadigvæk er forvirret -
måske på et højere plan; men det er jeg ikke engang sikker på.

Men artiklen illustrerer med al ønskelig tydelighed, at når først et land er blevet medlem af EU, så magter pågældende land at holde alle andre ansøgerlande ude af fællesskabet.

Hvis Serbien nogensinde bliver medlem af EU, så skal Kosovo optages samtidigt -
ellers er det for sent grundet visheden for et serbisk veto.

Præcis som serberne lever på en livsløgn omkring slaget på Kosowa polje (Solsortesletten), lever også grækerne en livsløgn omkring Alexander III (Alexander den Store). Og sameksistensen til begge lande lider under disse livsløgne.

Serberne mener, at de blev svigtet af hele (den daværende) verden dengang de på Sankt Vitus-dag i 1389 kæmpede mod den meget større osmanske styrke, - og tabte. Sandheden er, at der var flere serbiske fyrster på osmannernes side end på serbernes side. Og sagen er også, at kosowa-albanerne kæmpede loyalt sammen med serberne på den serbiske side. Men for at gavne serbernes nationale stolthed, har de ortodokse gejstlige ændre lidt i historien, så serberne var samlede til en stor hær, og stort set alle var sammen osmannerne imod dem.

Og navnekonflikten mellem grækere og makedonere skyldes, grækernes nationale stolthed, Alexander den Store, der egentlig var konge af Makedonien. Men i modsætning til serbernes livsløgn, ved grækerne det til gengæld ganske godt. De vil blot ikke anerkende det.

Alexander den Store var søn af kong Filip 2. af Makedonien og dronning Olympias, der var prinsesse af Epeiros (Albanien), og det er der altså ikke meget græker i - i hvert fald ikke direkte.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar