Læsetid: 4 min.

Juan Guaidó er en uforfærdet socialdemokrat og Maduros udfordrer til præsidentposten

Den 35-årige Juan Guaidó er trådt ind på scenen som den nye leder af Venezuelas oppositionen. Onsdag udråbte han sig selv til overgangspræsident i den hidtil mest direkte udfordring af præsident Maduros regime
Juan Guaidó blev udpaget af Leopoldo López til at stå i spidsen for det socialdemokratiske parti, ’Voluntad Popular’ (’Folkeviljen’) og dets koalition i den venezuelanske folkeforsamling.

Juan Guaidó blev udpaget af Leopoldo López til at stå i spidsen for det socialdemokratiske parti, ’Voluntad Popular’ (’Folkeviljen’) og dets koalition i den venezuelanske folkeforsamling.

Miguel Gutierrez

25. januar 2019

BOGOTÁ/CARACAS – Indtil for ganske nylig var Juan Guaidó, den 35-årige leder af Venezuelas oppositionskontrollerede nationalforsamling, en fuldkommen ukendt figur på den internationale scene.

Men det ændrede sig brat onsdag, da den unge politiker trådte frem foran tusindvis af demonstranter i Caracas og aflagde ed som ny overgangspræsident – et skridt, der med det samme blev hilst velkomment af USA’s og Canadas regeringer.

Guaidó tilkendegav allerede i de første dage af januar sin vilje til seriøst at udfordre landets præsident, Nicolás Maduro, da sidstnævnte officielt påbegyndte sin anden embedsperiode efter sin omstridte sejr i sommer ved et valg, som iagttagere i vidt omfang tog afstand fra som præget af massiv svindel.

Maduros indsættelse blev mødt med et kor af international fordømmelse, og kun få dage efter ceremonien erklærede Guaidó så, at han var parat til at påtage sig præsidentembedet i en overgangsfase, indtil landet kan afholde et valg, der er fair og frit – forudsat at han kan få den afgørende opbakning til dette fra Venezuelas militær.

Hans udmelding er en sjælden direkte udfordring af Maduros styre og får støtte fra Luis Almagro, formanden for Organisationen af Amerikanske Stater, OAS. Men den vækker også frygt for, at Maduros modreaktion kan blive en ny undertrykkelseskampagne mod oppositionen.

Hån fra Maduro

Maduro, i hvis regeringstid Venezuela er sunket stadig dybere ned i økonomisk armod og politisk kaos, har dog i første omgang forsøgt at affeje sin relativt uerfarne modstander med hånlige bemærkninger.

»Mange venezuelanere vil nu spørge sig: ’Hvem er dog denne ’Guaidó’?,« spøgte han i en tv-tale fredag.

Få dage senere blev Guaidó kortvarigt tilbageholdt af efterretningstjenesten – en episode, som talsmanden for Maduros regering siden afviste som iværksat af egenhændigt handlende elementer inden for tjenesten.

»Se, hvad de gør!«, udtalte Guaidó ved løsladelsen til en flok af sine tilhængere.

»Så desperate er de i Miraflores (Venezuelas præsidentpalæ, red.) … men vi er overlevere, ikke ofre!«

Guaidó er født og opvokset i La Guaira, en havneby 30 kilometer fra Caracas, som blev politisk antændt i 2007 under de store studenterprotester imod Maduros nu afdøde forgænger, Hugo Chavéz, som i de år søgte at konsolidere sin magt med omfattende ændringer af landets grundlov.

Chávez lavede flere forfatningsændringer, herunder afskaffelsen af tidsbegrænsning på embedsperioder for samme præsident og bemyndigelse af præsidenten til unilateralt at erklære undtagelsestilstand.

Resultatet blev imidlertid, at Chávez led sit eneste valgnederlag i de ni år, han var Venezuelas præsident, hvilket opildnede en fremspirende oppositionsbevægelse, herunder Guaidós karismatiske, men også kontroversielle mentor, Leopoldo López, der siden 2014 har siddet i husarrest med forbud mod at beklæde politiske embeder.

Det var López, der udpegede den 12 år yngre Guaidó til at stå i spidsen for sit socialdemokratiske parti, Voluntad Popular (’Folkeviljen’) og dets koalition i folkeforsamlingen, hvis mandatperiode begyndte 5. januar.

Guaidó havde da fuldført sin blot første periode som parlamentariker efter at være blevet valgt i 2015.

’Ja’ til markedsøkonomi

Guaidó er først og fremmest kendt for sin modstand imod Maduro. Han og hans parti støtter en genindførelse af markedsøkonomien, ligesom de vil give skattepolitisk autonomi til Veneluezas regionalregeringer

»Guaído er en rigtig kriger og en evig optimist … han er ydmyg og oprigtig,« siger Freddy Guevara, en fremtrædende oppositionspolitiker og ven af Guaidó, til Guardian over telefonen fra den chilenske ambassade i Caracas, hvor han har søgt politisk asyl.

»Han kommer godt ud af det med alle, og hans profil ligner overhovedet ikke den typiske politikers.«

I Venezuela troede mange, at Maduro i 2017 var lykkedes med at stække nationalforsamlingen (Asamblea Nacional) på bekostning af den mere føjelige og regeringskontrollerede såkaldte grundlovsgivende nationalforsamling (Asamblea Nacional Constituyente) ved hjælp af valg, som også i vidt omfang blev set som et svindelnummer.

López var en af oppositionens mest radikale og konfrontatoriske ledere, men få havde forventet, at hans protegé, Guaidó ville vove at drage Maduros legitimitet i total tvivl.

Diktaturgeneration

»Han udviser et utroligt mod, for nu risikerer han at blive fængslet, torteret eller tvunget i eksil,« siger David Smolansky, en anden ledende venezuelansk oppositionsfigur, som har set sig nødsaget til at drage i eksil i USA.

»Alligevel har han besluttet sig for at gå hele vejen. Han er fra min egen generation – en tapper generation, som er vokset op i diktaturets tid.«

Guaidó har tidligere tålt livstruende strabadser. Hans familie overlevede et katastrofalt jordskred i hans hjemby i 1999, der dræbte så mange som 30.000, og han hævder selv, at de ar, han har på nakken, stammer fra gummikugler affyret imod demonstranter i Caracas i 2017.

Onsdag udtalte han til folkemængden af tilhængere, at han nu havde besluttet sig for at tage et yderst risikabelt skridt.

»Vi ved, at det vil kunne få konsekvenser«, sagde han til mængden: »Og skal vi lykkes med den opgave, vi har sat os selv og genetablere den forfatningsmæssige orden, har vi brug for opbakning fra alle venezuelanere.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Da Juan Guaidó erklærede sig selv som midlertidig præsident af Venezuela og opfordrede Nicolas Maduro til at erkende sit nederlag, røg hænderne i vejret i den omgivende folkemængde.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
Olaf Tehrani og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu har Venezuela altså både en valgt præsident samt 2 andre, der påberåber sig at være landets eneste rigtige præsident.

Og af disse 2 påberåbere støttes den ene altså at det USA, der reelt har afskåret Venezuela fra en afsætte sin enorme olieproduktion samt at importere vare fra udlandet.

USA har gennem rigtig mange år forsøgt at knægte de latinamerikanske lande, og for mange landet er det lykkes - dog endnu ikke med Venezuela. Og netop Venezuelas enorme olieforekomster gør USA superaktiv for at overtage magten.

Jeg håber, at FN, EU og verden kan holde USA væk, så der kan gennemføres et nyt parlamentsvalg uden indblanding eller destabilisering. Og så må man jo se, hvem der vinder - den fattige befolkning eller USA´s lakajer. Men uanset hvem, så må vælgernes afgørelse respekteres - også af USA.

Michael Kragh Rosenkilde, Hans Larsen, Alvin Jensen, Torben Arendal, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Både vores egen Samuelsen og EU støtter åbenbart denne selvudråbte socialdemokratiske præsident allerede dagen efter hans selvpromovering. Hvis ikke det lugter af planlægning så ved jeg ikke noget mere

Michael Kragh Rosenkilde, Alvin Jensen, Torben Arendal og Trond Meiring anbefalede denne kommentar