Læsetid: 4 min.

Kampen for klimaet uge 1: Delstater vil stoppe Trumps olieeventyr i Atlanten

Brasiliens præsident Bolsonaro vil åbne op for mere landbrug i Amazonas
5. januar 2019

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Nytår med vinden i ryggen

2019 startede med en blæst så frisk, at de danske vindmøller i det nye års første time producerede, hvad der svarede til 108 procent af det aktuelle elforbrug.

Men også 2018 blev et fint vindår, meddeler Danmarks Vindmølleforening.

Vindenergien leverede på årsbasis, hvad der svarer til 41 procent af det danske elforbrug. Det er ganske vist lidt mindre end i 2017, hvor andelen kom op på 43 procent, og årsagen er en solrig og kun lidet blæsende sommer.

Til gengæld steg elprisen på grund af blandt andet stigende priser på CO2-kvoter og lav vandstand i de norske vandkraftmagasiner – det gav vindmølleejerne en bedre afregningspris, og ifølge vindmølleforeningen opvejede det i økonomisk forstand den lidt mindre produktion.

»2018 var samlet set et godt år for de danske vindmøller,« fastslår Søren Klinge, seniorøkonom i Danmarks Vindmølleforening.

Stater vil bremse Trumps oliedrømme

Ni amerikanske stater går nu kollektivt med i en retssag mod præsident Trump for at bremse olieefterforskning ud for den amerikanske atlanterhavskyst. Præsidenten foreslog for et år siden den hidtil største udvidelse af olieefterforskningen på den amerikanske kontinentalsokkel i både Atlanterhavet og Stillehavet.

Det affødte øjeblikkelige protester fra guvernører i en stribe berørte kyststater, som frygter nye Deepwater Horizon-ulykker med katastrofale olieudslip.

I november meddelte regeringen imidlertid, at fem selskaber har fået tilladelse til at kortlægge de relevante dele af Atlanterhavets bund, og det udløste et sagsanlæg fra en række miljøorganisationer, der mener, at selve de seismiske målinger med blandt andet meget kraftige lydsignaler vil true hvaler og andre sårbare havpattedyr.

Det er dette sagsanlæg, som statsadvokaterne for Maryland, Virginia, North Carolina, Massachusetts, Delaware, Maine, Connecticut, New Jersey og New York nu tilslutter sig.

»Mens regeringen stadig sætter den fossile industris interesser højere end vore dyrebare naturressourcer, vil statsadvokater langs den atlantiske kyst fortsætte med at kæmpe mod disse og andre bestræbelser på at åbne havet langs vore kyster for olie- og gasboringer,« siger Marylands statsadvokat Brian Frosh til The Washington Post.

7,7 milliarder medborgere

To små børn kom til verden, inden der var gået ét sekund af 2019. En lykkelig begivenhed for de nye forældre, må man håbe og antage. Men i den store sammenhæng en del af den udfordring, som en voksende verdensbefolkning frembyder for klimaet. I 2018 blev verdens befolkning forøget med 82 millioner mennesker, hvilket bragte det samlede folketal op på 7,7 milliarder.

Om fire år, i 2023, ventes otte milliarder at blive passeret og i 2055 ti milliarder.

Den aktuelle vækstrate for verdensbefolkningen er godt én procent pr. år, og det betyder – alt andet lige – en tilsvarende vækst i global produktion og forbrug, herunder energiforbrug og potentiel klimabelastning. Jo mere befolkningen vokser, desto mere ekstreme bliver kravene til hastigheden af teknologiudvikling og -omstilling i grøn retning.

Befolkningstilvæksten er typisk størst i de fattige udviklingslande, men ud fra en ren klimavinkel er det i de velstående i-lande med højt individuelt forbrug, at man kan tale om overbefolkning. Forskere fra Oregon State University har i et studie offentliggjort i tidsskriftet Global Environmental Change regnet sig frem til, at hvert barn, som fødes af en amerikansk kvinde, vil give anledning til en ekstra fremtidig CO2-udledning på samlet 9.441 ton fra barnet og dets efterkommere, mens et barn født af en kvinde i Bangladesh ved samme opgørelsesmetode vil belaste klimaet med blot 56 ton CO2.

Forskere fra Lunds Universitet og University of British Columbia har tilsvarende i Environmental Research Letters estimeret, at ét barn mindre hos en gennemsnitlig i-lands-kvinde vil skåne klimaet for 58 ton CO2 pr. år – en klimagevinst godt 20 gange større, end hvis den samme kvinde valgte at leve uden bil.

Nederlag for Amazonas

Onsdag besluttede Brasiliens nyindsatte præsident, Jair Bolsonaro, at oprindelige folks jordrettigheder i fremtiden skal behandles af landbrugsministeriet og ikke som tidligere af de oprindelige folks eget statslige råd, FUNAI.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der samtidig fortæller, at det brasilianske parlament inden for 120 dage endeligt skal stemme om vedtagelsen af den nye lov.

Ifølge dagbladet The Guardian frygter miljøorganisationer, at den nye lov vil betyde, at der i højere grad åbnes op for landbrugsdrift på de oprindelige folks jorde, som oftest ligger i forbindelse med Amazonas regnskoven.

»Det vil betyde øget afskovning og mere vold imod oprindelige folk,« siger Dinaman Tuxá, der er leder af en af de oprindelige folks organisationer i Brasilien, APIB.

Præsident Bolsonaro afviser anklagerne og peger modsat på, at oprindelige folk fylder meget på brasiliansk jord.

»Der er tale om mindre end en mio. menneske i isolerede områder i Brasilien, som udnyttes og manipuleres af ngo’er. Lad os i stedet integrere disse borgere og værdsætte alle brasilianere,« svarede Bolsonaro kritikkerne på Twitter.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu