Læsetid: 3 min.

Kampen for klimaet uge 2: Trods hastig nedlukning af kulkraft stiger USA’s CO2-udledninger igen

Irland har besluttet at afvikle offentlige investeringer i selskaber, der beskæftiger sig med kul, olie og gas
12. januar 2019

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Tag cyklen, og få 25 euro om måneden

I den syditalienske havneby Bari sætter kommunens borgmester gang i et firemåneders pilotprojekt, hvor kommunekassen betaler borgerne op til 25 euro om måneden, hvis de tager cyklen i stedet for bilen.

»Når man cykler, er det en gevinst, og ikke kun for helbredet,« siger borgmester Antonio Decaro om ideen, der har til hensigt både at forbedre borgernes helbred og nedbringe udslippet af CO2 fra transporten.

Vælger de godt 320.000 borgere i Bari at tage cyklen frem for bilen til og fra arbejde, er belønningen 20 cent af en euro pr. kørt kilometer. Tager man cyklen til andre gøremål end arbejde, belønnes man med fire cent af en euro pr. kørt kilometer. Hver borger kan maksimum få 25 euro pr. måned.

De ti cyklister, der kører længst hver måned, modtager en ekstra bonus på 50 euro. Antallet af cyklede kilometer måles via GPS.

At cykle er godt for økonomien

Et spritnyt studie viser, at der er mange penge at tjene samlet i EU, hvis langt flere tog cyklen i stedet for bilen.

For i modsætning til biltransport, der koster samfundet som følge af udledning af CO2 og sundhedsskadelige partikler, er der penge at tjene samfundsøkonomisk, hvis folk i stedet tager cyklen eller går. Helt præcis viser studiet, at det koster EU-landene 0,11 euro i eksterne udgifter pr. kørt km i bil, mens det gavner samfundet økonomisk med henholdsvis 0,18 og 0,37 euro pr. kilometer, hvis man vælger at cykle eller gå. Det betyder, at det årligt koster EU-landene 500 mia. euro i eksterne udgifter for den samlede bilpark, mens cykling gavner samfundet med 24 mia. euro på grund af de sundhedsmæssige fordele.

Irland afvikler investeringer i kul, olie og gas

Som konsekvens af en ny irsk lov, der forbyder offentlige investeringer i kul, olie og gas, har Irlands Strategiske Investeringsfond, ISIF, netop afviklet sine investeringer i 38 fossile energiselskaber til en samlet værdi af 68 mio. euro. Det skriver det irske dagblad The Irish Times.

Investeringsfonden har en kapital på i alt 7,9 mia. euro, som stammer fra pensionsindbetalinger, og som i fremtiden skal være helt fri af kul, olie og gas.

»Med vedtagelsen af den her lovgivning markerer Irland sig som et af de første lande i verden, der trækker offentlige investeringer ud af fossile brændsler. Det placerer ISIF som en af få suveræne kapitalfonde i verden, der gennemfører en strategi for afvikling af fossile investeringer,« siger den irske finansminister Paschal Donohoe.

USA’s udledninger stiger voldsomt

Selv om der blev lukket ned for et næsten rekordstort antal kulkraftværker i USA sidste år, steg de amerikanske udledningerne alligevel med 3,4 procent i 2018 – hvilket er den største stigning i otte år.

Stigningen kommer efter tre år med små fald i udledningerne, og det skyldes primært, at den økonomiske vækst og derfor også privatforbruget steg voldsomt sidste år. Det viser en helt ny undersøgelse publiceret tirsdag.

»Baseret på foreløbige tal fra kraftværker, naturgasforsyningen og olieforbruget skønner vi, at udledningen er steget med 3,4 procent i 2018. Det er den næsthøjeste stigning i mere end to årtier – kun overgået af 2010, da økonomien svang tilbage fra de store recessionner,« lyder analysen fra Rhodium Group, et uafhængigt analyseinstitut, der har lavet den foreløbige beregning.

Sidste år blev der i USA nedlagt i alt 14,3 GW kulkraft, hvilket er dobbelt så meget som i 2017. Men det var alligevel ikke nok til at modvirke den enorme stigning i vækst og forbrug.

»Den vigtigste pointe for mig er, at vi endnu ikke har formået succesfuldt at afkoble vækst i CO2-udledninger fra væksten i økonomien,« siger Trevor Houser, klimaanalytiker hos Rhodium Group ifølge The New York Times.

Udslip af metangas fra Grønland

Når isen på Grønland smelter, frigives meget store mængder metangas fra gammelt organisk materiale, der er fanget i isens nederste lag. Det viser resultaterne af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.

Problemet er, skriver forfatterne bag studiet, at mængden af metan, der frigives, er meget større end tidligere skønnet – op imod samme mængde, der hvert år frigives fra verdens floder – og at metanudslippene ikke indgår i de klimamodeller, som klodens beslutningstagere ellers læner sig op ad.

»Vores resultater viser, at sådanne miljøer (som den grønlandske indlandsis, red.) er blevet undervurderet og bør medregnes i klodens metanbudget,« skriver forfatterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu