Læsetid: 7 min.

Kunstigt dyrkede koraller skal redde verdens koralrev

I Florida har forskere udviklet en metode til at dyrke koraller på pæle af fiberglas – det giver håb om, at verdens truede og nødlidende koraløkosystemer kan ’renoveres’ og således bevare deres funktion som levesteder for mangfoldige marine arter
En medarbejder hos Coral Restoration Foundation viser unge, kunstigt fremavlede koraller frem i en ’børnehave’ uden for Key Largo, Florida. Flere organisationer arbejder hårdt på at modarbejde nedbrydningen af verdens koralrev. 

En medarbejder hos Coral Restoration Foundation viser unge, kunstigt fremavlede koraller frem i en ’børnehave’ uden for Key Largo, Florida. Flere organisationer arbejder hårdt på at modarbejde nedbrydningen af verdens koralrev. 

Kevin Gaines/Scanpix Ritzau

9. januar 2019

Som et slags varselssystem for oceanernes sundhedstilstand har koralrevene i årevis udsendt det ene foruroligende signal efter det andet: Blegning, slid og ødelæggelse har bredt sig af flere årsager – såsom marine hedebølger, forurening, overfiskning (herunder med dynamit og trawl), vandforsuring og klimaforandringer.

Nu forsøger forskere i Florida og på andre tropelokaliteter verden over at imødegå nedbrydningen ved at skabe udklækningssteder kaldet ’planteskoler’, hvor spæde unge populationer kan ’opdrættes’ under kontrollerede forhold, før de udplantes på nødlidende rev.

På sydspidsen af Florida er en omfattende udklækningsoperation sat i gang: Minutiøst opdyrkes koraller på bundforankrede fiberglaspæle, såkaldte koraltræer, og podes herefter på eksisterende rev.

»Projektets bærende tanke er, at vi må gøre, hvad vi kan for at styrke koralpopulationernes overlevelseschancer,« siger Jessica Levy, programleder hos Coral Restoration Foundation (CRF).

»Hvis vi ikke prøver at genskabe det materiale og den mangfoldighed, der er gået tabt, vil populationerne med sikkerhed gå yderligere tilbage og nogle af dem uddø helt. I værste fald kan vi stå over for global udryddelse af disse økosystemer, derfor er det nødvendigt at handle hurtigt«.

Golde rev

Florida har verdens tredjestørste koralrevsområde med næsten 1.400 forskellige plante- og havdyrearter og 500 fiskearter, men revene er under hastig nedbrydning. Forskere har konstateret, at revet for 250 år siden var dobbelt så stort. Dets primære koralart, acropora, er endda gået tilbage med hele 97 procent.

»Revet er efterhånden blevet temmelig goldt,« siger Levy.

De nedbrydende faktorer er mangeartede, og nogle har udøvet deres skadelige virke i årtier. Floridas eksplosivt voksende indbyggertal og statens masseturisme har medført øget vandforurening og direkte koralskader – det samme har de strømme af næringsstoffer, som landbrug har udledt i farvandene omkring revet.

Men selv om skærpede miljølove nu afbøder effekten fra sådanne lokale risici, er klimaforandringer en stor og vedvarende trussel.

I 2014 fik forøgede vandtemperaturer Florida-korallerne til at blegne – en proces, der sker, når revet under varmestress skiller sig af med symbiotiske alger, og som potentielt fører til koraldød.

Noget lignende skete, da en langvarig global blegning i 2015 ramte de fleste koralrev i verdenshavene. Dele af Australiens Great Barrier Reef blev endda ’kogt’ i en grad, så det angiveligt lugtede af død.

Verden synes sat på uafvendelig kurs mod temperaturforøgelser, der må forventes at udslette de fleste af havenes koraløkosystemer, og med deres bortvisning forsvinder også levesteder og næring for utallige marine arter, hvilket igen mindsker de fiskebestande, der kan fiskes i, og ødelægger en vigtig kystbuffer over for de storme, der vil intensiveres, i takt med at planeten opvarmes.

»Udsigterne for Florida Reef er temmelig dystre,« siger Kim Cobb, en koralekspert fra Georgia Institute of Technology.

»Truslerne er overvældende. Selv om revene omsider er ved at vikle sig ud af årtiers systemiske problemer, vokser truslen fra klimaforandringerne«.

CRF Foundation har øget sin genudplantning af ​​koraller som modtræk mod den forværrede situation, og organisationens fiberglaspæle er blevet efterspurgt i andre dele af verden, der også døjer med stressede rev.

Partnerskaber

Partnerskaber er indgået om at benytte samme metode ud for Jamaica og Colombia. En interessent i Mexico har meldt sig som mulig partner, og i september kom det frem, at 100 nye koraller er udplantet på Great Barrier Reef, verdens største levende koralstruktur, ved hjælp af ’koraltræer‘.

Ideen til redningsoperationen kom, da Ken Nedimyer, en samler af tropiske fisk, i 2003 til sin forundring kunne konstatere, at en sjælden type koral kaldet Acropora cervicronis var begyndt at vokse på klipperne i hans eget havbrug.

Et hul i loven om truede arter betød, at han kunne tage ejerskab til korallen, hvorefter han begyndte at partere den for at dyrke nye koraller ud fra fragmenterne.

Nedimyer fik nu den idé, at det burde undersøges, om man kunstigt kunne dyrke tilstrækkeligt med nye koraller til at reparere på Floridas nedslidte rev.

I begyndelsen blev fragmenterne monteret på nedsænkede koncentriske blokke, der skulle gøre det ud for virkelige rev. Men det virkelige gennembrud kom i 2011 med udviklingen af ​​de præfabrikerede fiberglaspæle, hvor snesevis af koraller kunne fæstne sig på og hænge fra grenene.

Med finansiel støtte fra forbundsregeringens donorer har CRF nu udsat omkring 700 ’koraltræer’ i syv ’planteskoler’ langs revene ud for Ernest Hemingways gamle tilholdssted, Key West.

Dyrkningen foregår ved at indsamle fragmenter af vildkoral, der så skæres i stykker af fingerstørrelse, inddeles efter art og derpå fastgøres til pæle af glasfiber eller pvc, som forankres i havbunden og afmærkes med bøjer. Ved siden af ​​staghorn- og elkhorn-korallerne, der dingler blidt for strømmen, vokser andre typer koraller på kampesten, der er bygget i dynger på platforme.

Det særlige ’planteskolemiljø’ gør, at korallerne kan vokse tre gange hurtigere end normalt. Alligevel tager det op til ni måneder for dem at nå en størrelse svarende til en lille fodbold, hvorefter de fastgøres til et passende eksisterende rev ved hjælp af en særlig slags kit.

Artsmangfoldighed

Mangfoldighed er vejen frem, siger Levy. Mens andre projekter primært eksperimenterer med bestemte mere varmebestandige koraller, der kan overleve momentan opvarmning af vand, håber CRF på, at alle de mange typer, som opdyrkes, vil kunne producere mere sejlivede stiklinger.

»Vi har ikke ønsket at lægge alle vores æg i de varmetolerante korallers kurv«, siger hun.

Målet er, at korallerne skal slå rod, forbinde sig og gyde med hinanden. Frem til 2018 er der blevet udplantet over 18.000 koraller på rev – en fordobling af den udplantning, som skete for fem år siden. Godt otte ud af 10 udplantede koraller overlever i mindst ét år.

Koraldyrkningsarbejdet er forholdsvis besværligt. Pælene skal jævnligt rengøres for forvitringsmateriale, mens de cirka 300 koralgenotyper fra ni forskellige arter skal sorteres og mærkes.

Opdyrket koral kan hurtigt gå til grunde ved eksponering for varme- eller kuldepåvirkning, storme eller sygdom. Orkanen Irma rystede adskillige spæde koraller fra træerne, selv om deres strukturer næsten alle var uskadte.

»Vi mistede en god del af vores bestand med Irma,« siger Levy.

»Vores arbejde her kan både være meget tilfredsstillende og meget frustrerende. Vi udplanter koraller og ser dem vokse i flere år, og pludselig kan de blive ramt af blegning på grund af faktorer, som er uden for vores kontrol.«

»Men tilbageslag ansporer os kun til at dyrke endnu flere og endnu flere forskellige slags koraller – dermed øger vi også chancen for, at i al fald nogle af dem vil overleve den fortsatte varmestress.«

Den største af planteskolerne, der ligger fem kilometer ud for Key Largos kyst, har omkring 500 træer, der ligner kæmpemæssige gammeldags tv-antenner. Vidt forgrenede staghorn og elkhorn-koraller dingler fra træerne kun tre meter under havoverfladen.

En broget konstellation af maritimt liv, såsom trompetfisk, læbefisk og trykkerfisk, svømmer rundt i stimer imellem træerne. Et nærliggende rev består næsten udelukkende af udplantede koraller fra CRF, men tætheden af de sunde koraller er her deprimerende ringe.

Det dystre undervandssceneri er nemlig fuld af døde søjlekoraller, ofre for en bakteriesygdom, der skyllede hen over farvandet ud for Key West sidste sommer. Hjernekoraller i samme rev skæmmes desuden af frembrydende hvide linjer, et yderligere tegn på vantrivsel i revet.

Årsagerne ​​til de fleste koralsygdomme er endnu kun vagt forstået, men mindst ét større udbrud er blevet sat i sammenhæng med menneskeligt fækalt affald: Først inden for det seneste årti har Key West fået et fuldt fungerende kloaksystem.

Nyere forskning har konstateret, at de fleste sygdomme kun vil forværres af højere havtemperaturer.

Livline

Opgaven for CRF er »monumental« af omfang, siger Cobb. Men restaureringsarbejdet kan sikre revene en livline, siger hun.

»Koraller overlevede de begivenheder, der tog livet af dinosaurerne,« siger hun.

»Jeg tror, ​​at nogle koraller vil klare sig igennem, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget der bliver tilbage. Den her indsats er vigtig og peger fremad. Der vil ikke være kun én løsning, men en hel vifte af dem – også løsninger, vi lige nu kun kan gætte os til.«

En anden form for ’revrenovering’ har fundet sted ud for Bahamas, hvor forskere har indsamlet materiale fra massegydningsbegivenheder, når koraller frigiver sæd og æg i vandet – for at hjælpe med at producere endnu mere og endnu stærkere afkom til genplantning.

»Vi har haft ganske gode resultater,« siger Joseph Pollock, koralstrategidirektør for den caribiske afdeling af ngo’en The Nature Conservancy.

Han deltog for nylig i arbejdet med at indsamle æg og sæd fra en massegydningsbegivenhed ud for Kap Eleuthera, der resulterede i over en million korallarver.

»Dette arbejde kan selvfølgelig ikke i sig selv være en fyldestgørende løsning, men kun et af flere værktøjer, vi må tage i brug. Hvis man ikke også forsøger at modvirke stressfaktorer fra klimaforandringer ned til kystforurening, kunne vi lige så godt spare os besværet.«

Tilbage i Florida er CRF ved at uddanne et nyt hold af praktikanter, som også vil få til opgave at udbrede kendskabet til projektet til offentligheden.

På CRF’s kontorer bliver glasfibertræerne skrubbet rene, og det planlægges at undersøge, hvordan en af planteskolerne har klaret en netop overstået tropisk storm. Ligesom de foranderlige klimaforhold, der modarbejder dem, synes arbejdet uendeligt.

»Jeg vil ikke give op,« siger Levy.

»Ingen vil se disse rev dø på deres vagt, så jeg vil hellere gøre noget, end jeg vil læne mig tilbage og se på, at alting bare dør.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Koralrev blegner og dør som konsekvens af den globale opvarmning som her ved Australiens Great Barrier Reef. Det fremgår af klimapanelets rapport, at selv hvis det lykkes at bremse temperaturstigningen ved 1,5 grader, så vil 70-90 pct. af verdens koralrev være kompromitteret.
Læs også
Koralrevene, der er vokset frem over årtusinder, risikerer at være væk i løbet af de kommende 20-40 år, hvis CO2-udledningen ikke begrænses voldsomt, forudsiger rapport offentliggjort op FN-s klimamøde i Poznan for nylig
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Christian Skoubye, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Uden at kende detaljerne i lige denne her sag, så indgår der normal epoxy i glasfiber, og epoxy er en slags plastik. Vil det så sige at man så smider mere plastik i havene?

Jeg tror at vi mennesker snart selv kommer til at leve på pæle af fiberglas, hvis vi ikke snart holder op med at ødelægge den verden vi lever i.

Steffen Gliese

Ah, David Joelsen, uden at kende til det produkt, der bruges, så er det jo ikke glasfiber - der jo i mange årtier er blevet brugt til at lave både, der er forureningens hovedkilde i havene, men derimod den plastic, der bevæger sig med vandet og indtages af havets levende organismer.

Også jeg er bekymret uden at kende fakta i denne sag. Men glasfiber, kulfiber og til Trabant-biler også bomuldsfibre er selv materialet, medens polyester er bindemidlet, der holder materialet sammen.

Men mon ikke man kan producere koraller i en form for hav-planteskole, og derefter placere dem på passende steder.

David Joelsen

Steffen - forureningen i havene er alle de stoffer der ikke nedbrydes naturligt og ophober sig i levende organismer.
Størstedelen af bådene er fremstillet af glasfibre og polystyren - begge dele er svært nedbrydelige. Et mindre antal både er fremstillet af glasfiber og epoxy, også svært nedbrydelig. Epoxy er en og polystyren er begge en type plastik. Polystyren og epoxy fremstilles i millioner af tons årligt, og fordamper ikke ligefrem af sig selv.
Så selv om vi fokuserer på emballage, så er alt plastik vel relevant?

Steffen Gliese

Nej, plastic er kun relevant, når den kasseres og på uheldigste vis kommer ind i levende organismer. Den kan have en problematisk produktionsproces, selvfølgelig, men i sig selv er stabile konstruktioner, som ikke bliver til små indoptagelige stykker, der ender i fisk og andet marint liv, næppe et problem, men mindre de udsondrer stoffer, der - som vi kender det med kviksølv- i et eller andet tempo forgifter havet. Ydermere er plastic, der ikke bare uhæmmet udsondres, i flere og flere tilfælde en genanvendelig ressource.

Måske er det relevant her at gøre opmærksom på, at mange steder i verden lægger man rækker af nedslidte bildæk ud på havbunden som børnehave for fisk. Og bildæk er så kemisk forurenende, at flere lande forbyder dyrkninger af fødemidler tæt på motorveje grundet mikro-støvet fra dækkene.

Andre steder bruger man ligefrem gamle skrot-togvogne og skrot-lastbiler til samme formål.