Baggrund
Læsetid: 4 min.

Langt oppe bag Norges kyster … der bor måske en løsning på Brexit

En blød ’norsk’ version af Brexit er måske det eneste, de britiske politikere kan blive enige om. Det ville knytte Storbritannien tæt til EU, men også sætte dem helt uden for indflydelse. Det passer dårligt til den britiske selvforståelse. Men hvad nu hvis alternativet er ’no deal’?
Theresa May udtaler sig i aftenmørket foran Downing Street 10 efter onsdag aften med nød og næppe at have overlevet en mistillidsafstemning i parlamentet. Hvis hun og den konservative regering skal finde en vej ud af Brexit-miseren, kan en aftale, der ligner den norske EU-aftale være den eneste løsning, der kan samle politisk flertal.

Theresa May udtaler sig i aftenmørket foran Downing Street 10 efter onsdag aften med nød og næppe at have overlevet en mistillidsafstemning i parlamentet. Hvis hun og den konservative regering skal finde en vej ud af Brexit-miseren, kan en aftale, der ligner den norske EU-aftale være den eneste løsning, der kan samle politisk flertal.

Oli Scarff

Udland
19. januar 2019

De britiske politikere er rigtig gode til at sige nej i øjeblikket: Nej til Theresa Mays aftale med EU, men også nej til at vælte hende som premierminister.

Der er kun 69 dage til Brexit-datoen d. 29. marts, og hvis det hele ikke skal ende med no deal, som de færreste ønsker sig, skal parlamentet finde sammen om noget, de kan sige ja til. Men hvad?

»Det bedste bud lige nu er det, mange kalder ’Norge-modellen’,« siger David Henig.

Han er en anerkendt Brexit-analytiker og chef for den afdeling i tænketanken ECIPE, der udelukkende arbejder med britisk handelspolitik.

»Mange parlamentsmedlemmer er åbne for en blødere Brexit, og den norske model er den mest sandsynlige måde at finde flertal på i Underhuset – men det er langtfra let.«

Norge-modellen fungerer groft sagt sådan her:

Norge er med i EU's indre marked, men ikke i toldunionen. Det betyder, at nordmænd kan bo og arbejde i Tyskland eller Spanien, og at tyskere og spaniere kan bo i Norge. Norske virksomheder har også adgang til det store EU-marked.

Men Norge betaler også til EU’s budget, og de følger næsten alle EU’s love og regler uden at have indflydelse, når de bliver skrevet – de har ingen kommissær, ingen medlemmer af parlamentet, ingen embedsmænd. Til gengæld kan Norge lave frihandelsaftaler med resten af verden, og de er ikke med i EU’s landbrugs- og fiskeripolitik.

Der er flere fordele ved Norge-modellen:

Meget tyder på, at EU faktisk ville være villig til at genforhandle og udskyde sine deadlines, hvis briterne pludselig var åbne for en norsk løsning. EU’s Brexit-forhandler, Michel Barnier, sagde i en tale i Strasbourg onsdag, at hvis briterne vil have et »mere ambitiøst« samarbejde med EU end en frihandelsaftale, så vil unionen skam »omgående støtte sådan en udvikling og reagere positivt«.

En EU-kilde sagde desuden tidligere på ugen til Information, at forhandlinger om en norsk model ville være »et relativt simpelt kirurgisk indgreb«.

Og allervigtigst lige nu: Norge-modellen er måske det eneste, der rent faktisk kunne være et flertal for i det britiske underhus.

May har brug for Labours hjælp

Men der er også meget, der taler imod den norske model.

Theresa May har tidligere sagt, at hun er imod den, fordi den betyder fri bevægelighed for EU-borgere og betalinger til EU’s kasser – det ville ikke »ære afstemningsresultatet« fra 2016, har May sagt. Men hvem ved, hun har før ændret holdning.

Desuden er det uklart, hvor mange i Underhuset, der rent faktisk kunne støtter modellen. Mange af Mays egne er i mod. Flere i hendes regering vil nok sige op, hvis hun gik den norske vej, og nogle kommentatorer mener ligefrem, at det kunne splitte det konservative parti i to dele.

»Jeg tror nu, at partisystemet er mere stabilt end det,« vurderer David Henig.

»Men det er da en risiko.«

Det anslås, at 80 til 100 af de 315 konservative MP’er er ’hårde brexiteers’, som næppe ville gå med til en norsk model, men der findes også konservative Norge-tilhængere. En af dem er Daniel Hannan, der sidder i Europa-Parlamentet, og som var en af hovedmændene bag Leave-kampagne i 2016.

»Hårde leavers siger: ’Hvad er pointen med Norge-modellen, vi vil være halvt inde halvt ude?’ Og jeg ville svare: ’Ja, det var sådan, landet stemte’,« sagde Hannan til Information, da vi mødtes til te på hans kontor i Bruxelles en morgen i december.

I disse dage holder Theresa May møder med MP’er og partiledere i Underhuset for at finde ud af, hvad der kunne være et flertal for. Men Labourleder Jeremy Corby har nægtet at mødes med hende – det er rigtig dårligt nyt.

Et flertal i Underhuset kræver 319 stemmer, tirsdag fik Mays plan kun 202, så når Underhuset d. 29. januar skal stemme om en ny plan, skal hun altså flytte mindst 117 medlemmer uden at tabe nogen andre.

Alle de små partier tilsammen – de skotske nationaliser, de liberale demokrater, de grønne og de nordirske unionister – udgør tilsammen kun cirka 50 stemmer, så May har brug for Labour. Ellers ender det med no deal.

Der findes allerede kræfter i Labour, der arbejder for en norsk løsning, bl.a. Helle Thorning-Schmidts mand, Steven Kinnock. Og man må antage, at flere remainers, der lige nu arbejder for en ny folkeafstemning, ville komme til, hvis en norske model viser sig som den eneste vej udenom no deal.

’Brexit In Name Only?’

Norge-modellen løser dog ikke i sig selv problemet med den nordirske grænse, der ville stadig skulle foretages toldkontroller. Derfor foreslår Steven Kinnock og de andre Norge-fans en såkaldt ’Norge plus’-model, der har en toldunion med EU oven på resten.

Men så begynder det hele unægteligt at dufte af et EU-medlemskab uden indflydelse – det brexiteers kalder Brexit In Name Only.

Den tidligere norske europaminister, Vidar Helgesen, har sagt at den norske model næppe passer til briternes »selvforståelse«. For selv om den fungerer »ekstremt godt for økonomien, indebærer den et demokratisk underskud«, som han sagde til Channel 4 i december.

Men altså, hvem ved … måske er det den eneste version af Brexit, som et flertal i Storbritannien kan sige ja til.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Om ikke andet så er der den betydelige ulempe ved Norgesmodellen, at Labour ikke ønsker at være med i Det indre Marked, men gerne i Toldunionen.

Labour begrunder ønsket om medlemsskab i Toldunionen med hensynet til at opretholde en friktionsløs grænse imellem Irland og Nordirland.

Omkring den britiske brexit står alle muligheder åbenbart åbent.

Men - den norske model blev jo godt og grundigt forkastet allerede fra starten. Og det blev den især på grund af borgernes frie bevægelighed over landegrænserne.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

"Det ville knytte Storbritannien tæt til EU, men også sætte dem helt uden for indflydelse. Det passer dårligt til den britiske selvforståelse. Men hvad nu hvis alternativet er ’no deal’?

Så vælger de no-deal.

Det koster, men den eneste vej ud af unionen er no deal. Så kan det fremtidige samarbejde forhandles der ud fra. Ellers kommer britterne aldrig fri af EU bureaukratiets magtfuldkomne akaciehonning indfedtede kafka-labyrint, hvilket netop er kernen i Brexit.

Michael Friis, Trond Meiring og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

"Men - den norske model blev jo godt og grundigt forkastet allerede fra starten. Og det blev den især på grund af borgernes frie bevægelighed over landegrænserne."

Og EU domstolems regime

Lars F. Jensen

@Peder Bahne Du synes ikke at forstå, at det udelukkende er skilsmissen der er forhandlet og reelt skal godkendes. Der kan slet ikke forhandles andet med EU - NADA - før skilsmissen er godkendt.

Alt om det fremtidig samarbejde mellem EU og UK er udelukkende en politisk enighed om de punkter der skal forhandles og den nuværende målsætning. Det er alt sammen politisk snak, og det kan ikke blive meget andet før UK er udtrådt af EU - dvs Brexit er sket.
Det er bla. derfor UK har bedt EU om en overgangsperiode på først 21 mdr til udgangen af 2020 og nu sidst med en mulighed for forlængelse med yderligere 2 år til udgangen af 2022.
I overgangsperioden vil UK operere som medlem, overholde stort set alle EU's regler, betale som medlem, men ikke have nogen bestemmende indflydelse.
UK har derimod i overgangsperioden mulighed for at forhandle nye handelsaftaler med EU og den øvrige verden.

Skilsmisseaftalen benævnt Withdrawal Agreement - WA - har 4 hovedpunkter
1. Uændrede rettigheder for EU27 borgere, der allerede bor i UK på Brexit dag.
2. Uændrede rettigheder for UK borgere indenfor det EU27 land* de bor i pr Brexit dag.
3. Regler der skal sikre, at grænsen mellem Nordirland og Irland ikke bliver en regulativ grænse
4. Regler for opgørelse af de skyldige beløb, som UK ikke endnu har betalt (=refusionsopgørelse)

EU27 har fra starten meddelt, at disse punkter skal vedtages of godkendes i London af parlamentet og i EU af Rådet(Lars Løkke mfl) og EU parlamentet, før noget andet kan aftales med EU27.
EU27 vil ganske ikke sælge ud af borgernes rettigheder eller overtræde Belfast Aftalen/GFA, der skabet fred på den irske ø, for lavere toldsatser evt. frihandel med UK.
Pkt. 4. refusionen, der sidste år blev beregnet til £39 mia i UK's disfavør er principiel - man betaler sin gæld - men økonomisk set ubetydelig i forhold til den samlede EU27 økonomi.
(ca €45 mia fordelt over flere år i forhold til et årligt BNP på €13.000 mia/år for hele EU27)

Det er denne aftale der egentligt blev nedstemt her tirsdag d 15 i London.

Hvis der ikke aftales andet vil Brexit ske pr 29. marts og da vil ALLE aftaler, som er baseret på EU's traktater og lover automatisk blive ophævet - puff de er væk.

Det er langt mere end kun aftale om handel, der forsvinder.
- Det er fx alle landingrettigheder i EU for fly, og det er sikkerheds-certifikater for fly.
- Lastbilers køretilladelser, hvor der er en før EF aftale om ca 5% af de nuværende UK tilladelser,
- EURATOM samarbejdet, der også omfatter import af radioaktive stoffer til medicinsk brug.
- Hele kemiområdet - REACH - for sikkerhed og brug af kemiske stoffer fx Ftalater.
- osv. osv. osv.

Derudover skal EU efter WTO's regler opkræve de højeste toldsatser (MFN satserne), som EU anvender overfor noget 3 land. Alle WTO lande uden en egentlig handelsaftale skal behandles ens ifølge WTO.
UK kan anvende de toldsatser de ønsker for import, men nedsætter UK fx sine toldsatser ensidigt (uden en handelsaftale), så skal alle verdens lande omfattes og så har UK ikke meget eller intet at handle med i de fremtidige handelsforhandlinger.

EU's MFN tariffer er fx
10% på biler - Vauxhall Corsa er samme bil som Open Corsa, men vil blive bygget indenfor EU27.
12+ % på fisk og fiskeprodukter, hvor UK har en eksport på 10-11 mia til EU til gode priser.
30-50% på landbrugsvarer, hvor fx Wales nu eksporterer både levende og friskslagtede lam

Herudover kommer det man kalder ikke tarif barrierer (NTB), som er alt fra meget mere papirarbejde, grænsekontrol, produkt godkendelser i både EU's indre marked og i UK til bla. risikoen for forsinkelser ved grænserne.

Bortset fra biler er tarifferne for langt de fleste industrivarer nu om dage ganske lave,
Derfor er det i højere grad NTB = de øvrige omkostninger, der er afgørende for omfanget af samhandel. Især for moderne produktion via 'fødekædenet' (supply chains) kan blot risikoen for produktionsstop grundet forsinkeler og manglende 'just in time' leverancer gøre at produktion flyttes, i dette tilfælde fra UK og ind i EU27.

UK producerer kun ca 50% af de fødevarer, der forbruges. En stor del importeres fra EU27 landene.
Da man næppe kan tro på, at alle i UK går på 50% 'skrump', så skal UK importere ganske mange fødevarer også efter Brexit.
Det vil blive et øjeblikkeligt problem for UK, at sikre både tilførslen og rimelige priser for fødevarer.

Der kunne dog tænkes at komme en vis glidning mod billigere produkter fx dansk Lurpak erstattes af billigere smør og det billigste smør erstattes af margarine. Ikke lige optimalt for dansk mælkebrug.

Lars :)

Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Peter Bahne

Hvad mener du egentlig med din kommentar? Er du klar over, hvor dyrt det bliver for UK at gå ud af EU uden en deal, altså en no deal! Lastbiler parkeret i Calais, i hollandske havne, ventende på at få lov til at komme over kanalen til UK; englænderne må punge ud med told, moms mm, gebyrer mm. når de køber noget i EU mm. og mv. - dansk eksport til England af dansk bacon mm. er i fare; det samme er danske fiskeres rettigheder!

Hvorfor tror, at nogle konservative MPs vil ud af EU? det handler jo aldeles ikke om det, som de har bildt folk ind; nej, det handler om at UK endnu engang vil have deres kolonier tilbage, inklusive det USA, som de mistede i 1776 til 1789 - stærke kræfter i USA vil det samme; derfor sørgede disse kræfter for Donald J: Trump blev valgt som præsident i USA!

Og så handler det også om det her mange konservative MPs: Helt ude af EU kan de give EU's sociale regler fingeren, bogstaveligt talt!, få vedtaget i parlamentet, at folk kan arbejde mere end de af EU tilladte 48 timer, at arbejder-rettigheder, garanteret af EU's traktater skal helt væk mm. og mv. Og så kan GB/UK uhindret skære ned på sociale tiltag og de ekstremt højre-orienterede konservative briter kan igen undertrykke arbejderklassen så meget som de lyster :(

"Hvad mener du egentlig med din kommentar? Er du klar over, hvor dyrt det bliver for UK at gå ud af EU uden en deal, altså en no deal! "

Det ved englænderne godt selv. Det går de ind til med åbne øjne. I deres øjne er det vigtigere ikke at være med i EU end at holde levestandarden.

Lars F. Jensen

@Nils Bøjden Det er sgu for let.

Du skulle læse lidt mere om det sammenbrud, der er sket i det engelske sociale system, og som er kraftigt på vej i NHS.
Du skulle læse lidt om 'Nul timers' ansættelsesaftaler, hvor man står til rådighed, men beskæftigelsen i timer kan varieres nærmest frit af arbejdsgiveren.

Måske du så vil forstå, at fastholdelse af levestandarden for mange i UK - selv folk registreret med et job - er et spørgsmål om fattigdom eller direkte armod. Man kan altså ikke købe mad og husly for et abstrakt og i det mindste helt forældet suverænitetsbegreb.

De er ikke bare de egentlige sociale klienter, der ikke kan selv, der rammes, men også mange i meget lavtlønnede job selv om de arbejder fuld tid eller næsten fuld tid.

UK førte en ekstra meget 'de-reguleret' bankpolitik i nullerne. Det førte til ekstra store krak før og under finanskrisen. Jeg behøver vel kun at nævne Northern Rock og RBS.

Det er faktisk sådan, at flere EU lande - især Irland, Holland, Tyskland og Frankrig - gerne vil modtage banker mv fra UK her i forbindelse med Brexit. Men også meget gerne vil slippe for finansielle enheder fra UK, der lever af og med max-risk og tvivlsomt lovlige forretninger. Disse spiller jo på at tage en stor gevinst eller lade staten redde dem på stregen. Tyskland har fx allerede nok med problemer i Deutsche Bank.

Det var helt klart absolut nødvendigt at spare i den britiske offentlig økonomi efter finanskrisen.
Men det er også indlysende, at når man videreførte og udbygge besparelserne for at udgå mere skat og direkte give skattelettelser, har det naturligvis helt overvejende har været 'nice to have' politisk begrundet, og har ikke gavnet de mange eller sammenhængskraften i UK.

Når det er sagt, må man også indse, at der er og har været en uvilje hos menigmand til at erkende udviklingen. At kulminerne lukker og aldrig genåbner, at nye store skibe ikke bygges ud til en lavvandet flod(munding) eller indse, at stort set hele den britiske bilindustri nu er udenlands ejet og helt overvejende samler udenlandske bilmodeller.
Det sidste naturligvis i høj grad fordi den engelske bilindustri i årevis ikke producerede gode og konkurrencedygtige biler - tænk fx på Morris Minor, Austin Alegra.

Lars :)

"@Nils Bøjden Det er sgu for let."

Jeg har også undret mig i alle de interviews jeg har læst. Der mangler allerede nu ca 1400 sygeplejersker i Londons sundhedsvæsen, stilinger der indtil nu har været besat af arbejdskraft hettet udefra. Men ikke desto mindre e det hvad alle meningsmlinger og interviews siger:" Vi er ligeglade med at det kommer til at koste på levestandarden.Vi vil ikke have at andre bestemmer over os!" Her er en inertsant artikel om udfordringer for det britiske sundhedsvæsen.

http://theconversation.com/shortage-of-nurses-in-uk-is-affecting-patient...

At så amerikanerne kommer til at bestemme over UK når de skal til at indgå en handelsaftale om fødevarer, og at Kina kommer til at bestemme over dem når de skal til at indgå in aftale om alt mellem himmel og jord forbigås i tavshed. Men allere nu ved at de at de kommer til at acceptere fødevarer som de som medlem af EU ikke ville acceptere, f.eks fjerkræ der er klorbehandlet og GMO fødevarer. Men når de kommer ud af EU er de ikke store nok til at sige nej.

Så ud med EU domstolen on ind med afhængighed af USA og Kina. Der er en grund til at en væsentlig majoritet af de unge i UK stemte for at blive i EU.