Læsetid: 4 min.

Mord på progressiv borgmester i Gdansk kædes sammen med regeringens giftige propaganda

Gdansks liberale borgmester Pawel Adamowicz blev lagt for had af højrenationalistiske kredse og modtog flere dødstrusler, inden han søndag blev stukket ned på scenen til en velgørenhedskoncert. Lige nu diskuterer Polen, om mordet er en enkelt gal mands værk eller et resultat af det debatklima, regeringspartiet har indstiftet
Gdansks liberale borgmester Pawel Adamowicz blev lagt for had af højrenationalistiske kredse og modtog flere dødstrusler, inden han søndag blev stukket ned på scenen til en velgørenhedskoncert. Lige nu diskuterer Polen, om mordet er en enkelt gal mands værk eller et resultat af det debatklima, regeringspartiet har indstiftet

Wojtek Radwanski

21. januar 2019

Få dage før det polske lokalvalg i oktober anklagede regeringspartiet Lov og Retfærdighed i en valgvideo 11 navngivne borgmestre for at være for migrantvenlige.

Samme 11 borgmestre optræder på et »dødscertifikat«, som den ultranationalistiske, katolske ungdomsorganisation Hele Polens Ungdom har udstedt.

Ud for Gdansks borgmester Pawel Adamowicz står: »Dødsårsag: liberalisme, multikulturalisme, stupiditet.«

I mandags døde Adamowicz så i virkeligheden efter at være blevet stukket i hjertet med en kniv på scenen foran tusinder af tilskuere til velgørenhedsarrangementet WOSP søndag aften. Gerningsmanden kundgjorde fra scenen, at det var Adamowicz’ tidligere parti Borgerplatformen, der var skyld i den fængselsdom på over fem år, han netop var blevet løsladt fra. 

Ifølge polske medier lider gerningsmanden, der er bankrøver, af paranoid skizofreni, men holdt op med at tage sin medicin, før han blev løsladt.

Natten til mandag stod folk i kø for at donere blod til borgmesteren, og mandag aften, få timer efter hans død, samledes massive menneskemængder, ikke bare i Gdansk, men over hele Polen, for at ære Adamowicz, der gennem tyve år har været en meget vellidt borgmester.

De senere år har han også repræsenteret en anden vej for Polen, end den regeringen har valgt: en mere LGBT- og minoritetsvenlig vej.

Polen er i chok. Hele ugen har der været arrangementer til hans minde, ligesom folk har sluttet op bag Jurek Owsiak, der som Adamowicz absolut ikke var populær hos regeringen. Owsiak er manden bag WOSP, der gennem 27 år har indsamlet penge til udstyr til hjerteoperationer på de underfinansierede polske hospitaler og dermed reddet tusindvis af børns liv.

Regeringen appellerede umiddelbart til, at nationen står sammen efter det tragiske mord. Det ser ikke ud til at lykkes.

»Han døde under et velgørenhedsarrangement, der skulle bringe polakkerne sammen. Som resultat er han blevet symbol på enhedens død i det her samfund,« har direktøren for Aldrig Mere, en antiracistisk NGO, udtalt til den britiske avis The Guardian.

Et politisk mord

I en ny meningsmåling, lavet tirsdag og onsdag i denne uge, går det regerende Lov og Retfærdighed-parti tilbage til 30 pct. opbakning fra de normale 35-40 pct.

Jacek Kucharczyk, der er bestyrelsesformand i tænketanken Institut for Offentlige Anliggender, i Warszawa kalder mordet på Adamowicz politisk.

»Ifølge vores undersøgelse fra 2018 accepterer 14 procent af polakkerne politisk vold. Der er folk, der på de sociale medier kalder mordet for en »god begyndelse« og opfordrer til mord på andre borgmestre fra oppositionen, som de anser for at være forrædere mod fædrelandet.«

Regeringssidens forklaring, at det var en enkelt gal mands værk, giver Kucharczyk ikke meget for.

»Det er indlysende, at han blev skubbet i den her retning af den regeringssponsorerede hadekampagne, der har kørt i lang tid,« siger han til Information over telefonen og henviser til eksempler som Lov og Retfærdigheds valgvideo samt en dukkefilm, det regeringskontrollerede stats-tv viste i sidste uge, hvor Warszawas tidligere borgmester (der også blev nævnt i valgvideoen) samt Jurek Owsiak skovler til sig af pengesedler, der i øvrigt er mærket med Davidsstjernen. Adamowicz er også med i filmen.

»Vi ser det dag ud og dag ind. Mod Borgerplatformen, mod dommere, mod WOSP, som er blevet mål for regeringens kulturkrig på grund af dens ’dekadente venstreorienterede værdier’ og deres brud på kirkens monopol på velgørenhed. Og vi så det denne uge, hvor partiformand Jaroslaw Kaczynski forlod parlamentssalen, mens der blev holdt et minuts stilhed for Adamowicz.«

»Det er alt sammen del af den giftige populistiske propaganda om at forsvare ’almindelige mennesker’ mod forrædere. Interessant nok var Adamowicz praktiserende katolik. Så nu kan ikke engang det, at du er katolik, længere beskytte dig mod hadpropaganda.«

Flystyrtet i 2010

Kucharczyk mener, at kimen til den politik findes i flytragedien i Smolensk i 2010, hvor 96 højtstående polakker, inklusive præsident Lech Kaczynski, omkom.

Lov og Retfærdighed har siden afvist de officielle undersøgelser af ulykken og hævder i stedet, at der var tale om et attentat, og at formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk, der dengang var premierminister for Borgerplatformen, er medansvarlig.

»Lov og Retfærdighed besluttede at bruge Smolensk politisk til at dele landet og dæmonisere Borgerplatformen. Smolensk reddede partiformand Jaroslaw Kaczynskis karriere. Lech Kaczynski var offer for en ulykke. Adamowicz er offer for den nationalistiske populisme efter Smolensk.«

Der er dog ikke mange, der direkte placerer ansvaret for mordet på Adamowicz hos Lov og Retfærdighed, forklarer Ben Stanley, der er lektor i politik og populisme på WSPS-universitetet i Warszawa.

Det foregår mere underspillet, som da marchen for Adamowicz mandag aften i Warszawa endte foran Zachęta-kunstgalleriet – stedet, hvor Polens første præsident, den venstreorienterede Gabriel Narutowicz, blev myrdet i december 1922 af en højrenationalistisk politisk modstander få dage efter sin indsættelse.

»Oppositionen passer på med ikke at kalde det et politisk mord for ikke at blive beskyldt for at udnytte tragedien,« anfører Ben Stanley.

Så fintfølende var Jaroslaw Kaczynski ikke i 2010, da en fra Borgerplatformen dræbte en fra Lov og Retfærdighedspartiet.

»Inden for en time holdt han en pressekonference, hvor han gjorde det klart, at Borgerplatformen havde blod på hænderne. Lige siden har parolen lydt: I bliver ved med at tale om hadtale, men I har myrdet en af vores.«

Jaroslaw Kuisz, der er chefredaktør på det liberale magasin Kultura Liberalna og lektor i retshistorie på Warszawa Universitet mener, at et mord på en politiker per se er et politisk mord. Men det er for tidligt at afgøre, om gerningsmanden havde et politisk motiv.

»Vi har ikke set indholdet af morderens computer endnu. Han var ikke politisk aktiv. Han anklagede Borgerplatformen, men Adamowicz var ikke engang medlem af Borgerplatformen længere.«

Han peger på et andet problem: At domstolene i Polen generelt er meget overbærende over for hadtaleforbrydelser.

Men måske er der alligevel et lys i mørket:

»Det er meget positivt, at politiet i denne uge har arresteret adskillige, der har fremsat trusler mod politikere. Borgerne skal vide, at sådanne handlinger har konsekvenser.«

Adamowicz efterlader sig hustru og to døtre på 8 og 15 år. Han begraves lørdag fra Mariakirken i Gdansk.

I 2014 blev Biedron valgt til borgmester i byen Slupsk, hvor folk synes at værdsætte hans vision om et Polen, der også tager sig af de svage. Han har fået busserne til at køre og gadelamperne til at lyse. Der kom styr på gælden, beslutningsprocessen blev mere transparent og det offentlige forbrug mere bæredygtigt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Søren Veje
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
Benno Hansen, Søren Veje, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"udstyr til hjerteoperationer på de underfinansierede polske hospitaler" - Det siger jo en del om hvordan forholdene er i Polen. Ét af de lande, som den sarte Søren Espersen fra Frikadellepartiet mener, at vi her til lands skal efterfølge mht. flygtningepolitik.
Beskæmmende, at Polen stadig kan være medlem af EU.

Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Espen Bøgh, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Mord på progressiv borgmester i Gdansk kædes sammen med regeringens giftige propaganda".

Ingen tvivl om, at der er et sammenhæng. Der findes jo svage individer i samfundene, der falder for disse hadefulde argumenter fra regeringer og andre hade-partier.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Espen Bøgh og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"... om mordet er en enkelt gal mands værk eller et resultat af det debatklima, regeringspartiet har indstiftet"

Det er en falsk dikotomi, det kan sagtens være en enkelt gal mand, der har ladet sig påvirke af den polske regerings retorik. Faktisk tror jeg, at det er lige, hvad det er. Ligesom Breivik, bare i mindre målestok.

Voldelig ekstremisme er det naturlige endepunkt for de højreorienterede ideologier, sådan har det altid været, og sådan vil det nok blive ved med at være. Højreorienteret politik er intrinsisk uholdbart i et moderne samfund, så vold eller trusler om vold er derfor en nødvendighed, hvis de højreorienterede vil fremme deres sag.

Runa Lystlund

Der er mange polakker i Island. Jeg har lært nogle at kende på grund af familierelationer.

Grundlæggende er de polakker, som jeg kender i Island meget søde mennesker, men uhyre materialistiske og ofte ganske højreorienterede. Jeg tilskriver deres placering på den yderste højrefløj deres fortid, som et kommunistisk land. Demokratiet ligger heller ikke naturligt for dem.

Polakkerne er ofte katolikker. Jeg kender relativt nært, nogle polakker, som har været i Island i mange år, de virker flinke og flittige og betaler pænt deres skat. Det gør mange polakker nemlig ikke. Disse mennesker er ganske højreorienterede.

Vi havde en diskussion om ikkevestlige indvandrere, hvor den danske og den islandske del af familien mente, at Polen burde modtage flere flygtninge og tage større ansvar i EU, også fordi Polen drager stor økonomisk nytte af EU og EØS lande. De polakker vi var sammen med, mente ikke, at EU eller EØS fællesskabet forpligtigede Polen på nogen måde, selv om de fik store tilskud fra EU. Solidaritet om at modtage flygtninge ragede dem en høstblomst.

Deres hovedargument for, at Polen ikke kunne tage imod ikkevestlige indvandrere og især ikke muslimer var, at de selv var katolikker. Jeg spurgte, om der var noget i katolicismen, der kunne retfærdiggøre det. Nu er både grækere, italienere og spaniere katolikker. De må så tro anderledes end polakker mente jeg. Sønnen i huset mente ligfrem, at muslimer ikke har en eksistensberettigelse, hverken i Polen eller andre steder i Vesten. Dette argument kender vi godt i Danmark. Han udtrykte sig med, at det nemmeste ville være at tage dem af dage, som jøderne i sin tid.

Jeg reagerede med at udtale mig om, at det kunne man ganske enkelt, hverken mene eller sige og spurgte, om han ikke kendte jødeudryddelsesanlæggene, der blandt andet var placeret i Polen under II Verdenskrig. Siden har vi ikke set familien, som følte sig stødt over min irettesættelse og kritik. De blev meget fornærmede. Jeg må erkende, at jeg blev chokkeret og fik ikke ligefrem lyst til at fortsætte bekendtskabet.

Desværre underbyder polakker islandske arbejdere og håndværkere og arbejder gerne sort ved siden af og bliver derved løntrykkere, uden sprog. Mange går på støtten og arbejder sort ved siden af arbejdsløshedstøtten eller bistanden. Som løntrykkere skader de vilkårene for de mindre bemidlede i Island og selvfølgelig ansættes de af grådige entreprenører og industriejere.

Om kommunismens trængsler, fattigdom og deres nærhed til Stalins store rige fik dræbt deres kulturopfattelse, (for de har både fostret Marie Curie og Chopin) og medmenneskelighed ved jeg ikke. Jeg håber det ikke. Mange hader i hvert fald udlændinge. Det har måske sin baggrund i den russiske invasion og mange russere i landet? Men på en mærkelig måde hader de russerne, men ønsker at efterligne deres politik.

Borgmesterens politik var udtryk for større mangfoldighed og accept af anderledes tænkende, end mange i Polen udtrykker. Morderens udåd minder lidt om de tanker, den unge polak kom med. Måske har Stalin reelt haft en indflydelse i Polen. Han tog alle af dage, der ikke var enige med ham. Men der er heldigvis langt fra ord til dåd.

I Island er der imellem næsten 19.000 fastboende polakker. I Danmark er der ca. 40.000D fastboende polakker i et land med 5.7 millioner indbyggere. Der vurderes, at der opholder sig 30-40.000 polakker i Island i perioder. Det er knapt 10% af befolkningen. Tallet er helt nyt. I Island er der 344.000 indbyggere. Hvorfor polakker og østeuropæere kommer til netop Island vides ikke. Det er sandsynligvis de lidt bedre livsvilkår de flytter til og bedre bistand end i hjemlandene. Mange er fattige polakker fra den sydlige del af Polen. Østeuropæere fylder godt i de islandske kriminalstatistikker.

Island er et EØS land, som har forpligtet sig til at tage imod EU borgere, dog uden at have fri bevægelighed af varer og derfor betaler islændinge told af importerede varer. til og fra EU, hermed også til og fra Polen. Derimod ønsker polakkerne ikke at modtage fremmede. Det virker noget selvisk. Mange er uden uddannelse og taler kun polsk. De får ansættelse i byggeindustrien og fiskeindustrien, hos grådige entreprenører.

Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar