Læsetid: 10 min.

Nyt demokratisk flertal vil samle beviser til rigsretssag mod Donald Trump

Demokraterne har med magtovertagelsen i Repræsentanternes Hus fået et væld af instrumenter til at granske præsident Trump og hans embedsførelse – og måske endda vælte ham. Efter en række overilede Trump-beslutninger taler flere prominente kommentatorer om en rigsretssag
Om demokraterne beslutter sig for at indlede en rigsretssag mod Trump, afhænger ikke kun af bevisets stilling, men også af en vurdering af Trumps folkelige opbakning på det givne tidspunkt. Her følger medlemmer af veteranforeningen American Legion Post 416 i Encinitas i Californien Trumps tale til nationen 8. januar.

Om demokraterne beslutter sig for at indlede en rigsretssag mod Trump, afhænger ikke kun af bevisets stilling, men også af en vurdering af Trumps folkelige opbakning på det givne tidspunkt. Her følger medlemmer af veteranforeningen American Legion Post 416 i Encinitas i Californien Trumps tale til nationen 8. januar.

Sandy Huffaker / Ritzau Scanpix

11. januar 2019

BOSTON – Med det demokratiske flertal i det nytiltrådte Repræsentanternes Hus er forventningerne høje blandt partiets liberale kernevælgere: Vil præsident Donald Trump endelig blive stillet for en rigsret?

Et af de nyvalgte kongresmedlemmer, Rashida Tlaib, en erklæret demokratisk socialist og muslim, sagde det meget præcist, da hun til en fest samme dag, som hun aflagde ed, gav udtryk for mange demokratiske politikeres og vælgeres inderste ønske:

»Nu hvor vi har magten, vil vi rejse rigsretssag mod den motherfucker.«

Republikanerne og tv-kanalen Fox News anklagede straks demokraterne for at ville hævne Hillary Clintons valgnederlag i 2016. Nogle fandt det forargeligt, at Tlaib havde brugt et kraftudtryk til at beskrive USA’s præsident.

Først forsvarede det nyvalgte kongresmedlem fra Michigan sit frontalangreb. Siden måtte hun undskylde. De demokratiske partiledere har understreget behovet for orden i geledderne og partidisciplin.

»Jeg forstår, det kan medvirke til at aflede opmærksomheden fra vores lovforslag,« sagde Rashida Tlaib på sit tilbagetog.

Men hendes flabede udbrud satte ikke desto mindre ord på en udbredt fornemmelse blandt lovgivere og vælgere på tværs af det politiske spektrum: At 2019 kan blive året, hvor den siddende præsident tvinges fra sit embede.

Indtil midtvejsvalget i november var det ren spekulation. Men så snart det demokratiske parti vandt 40 nye pladser i Repræsentanternes Hus og dermed fik flertallet, stod det klart, at en rigsretssag kunne blive til virkelighed.

I forlængelse af et voksende internt kaos i Det Hvide Hus, hvor Trump træffer beslutninger hen over hovedet på sine rådgivere, har flere prominente kommentatorer desuden skiftet mening om det tilrådelige i enten at indlede en rigsretssag mod præsidenten eller bruge andre metoder til at fjerne ham fra embedet.

Pelosis kriterier

Det er dog en overordentlig vanskelig opgave at afsætte en amerikansk præsident.

Repræsentanternes Hus er af forfatningen bemyndiget til at sigte en præsident for at have misrøgtet sit embede og overtrådt lovgivningen. Der kræves et simpelt flertal for at vedtage anklagepunkterne.

Selve retssagen ville skulle finde sted i Senatet, hvor domfældelse fordrer et flertal på 67 af 100 senatorer. Demokraterne råder over 47 pladser, republikanerne over 53 pladser, hvilket betyder, at mindst 20 republikanere skal overbevises om Trumps skyld. Det er en stor udfordring.

Derfor planlægger de demokratiske partiledere i Repræsentanternes Hus at fare med lempe, nu hvor de i kraft af deres flertal kan afholde høringer, stævne vidner og opnå aktindsigt.

Den nyvalgte forkvinde for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har flere gange udtalt, at demokraterne ikke har nogen aktuelle planer om at afsætte præsidenten. De vil vente og se, hvad der står i særanklager Robert Muellers rapport. Men hun har også sagt følgende:

»Politiske motiver må ikke ligge til grund for en rigsretssag, men vi må heller ikke lade politik afgøre, hvorvidt vi rejser tiltale mod en præsident eller ej.«

Med andre ord: Hvis beviserne for Trumps forseelser, kriminelle aktiviteter og uegnethed til at forvalte embedet er uigendrivelige, kan demokraterne blive nødt til at udarbejde et anklageskrift og sende det til afstemning i Repræsentanternes Hus. Også selv om alt peger i retning af, at det republikanske flertal i Senatet ville frikende ham.

Indsats mod korruption

Demokraternes plan er at gå grundigt til værks og anvende alle de værktøjer, de råder over som flertalsparti.

Den amerikanske forfatnings artikel ét pålægger Kongressen at føre tilsyn med regeringen såvel som den private sektor – en opgave, republikanerne stort set har forsømt i Trumps to første regeringsår.

Over for amerikanske medier har nyvalgte demokratiske formænd for tre kongresudvalg, der forventes at gå Trump, hans regering og koncern efter i sømmene, understreget, at de udelukkende har i sinde at gøre deres pligt og følge diverse spor til ende.

»Jeg planlægger ikke at gøre noget ekstraordinært, kun hvad forfatningen pålægger mig,« siger Elijah Cummings til The New York Times Magazine.

Han er formand for Committee on Oversight and Government Reform – et udvalg, hvis eneste opdrag er at føre tilsyn med regeringen og forbundsadministrationen.

I sidste uge sendte Elijah Cummings en byge af breve til ministerier med anmodninger om f.eks. overdragelse af navnene på alle indvandrerbørn, der er blevet tvangsadskilt fra deres forældre på grænsen til Mexico. Udvalget kræver endvidere aktindsigt i, hvorvidt medarbejdere i Det Hvide Hus har brugt deres private e-mailkonti i officielt øjemed. Det er bl.a. Ivanka Trump mistænkt for at have gjort.

Her er nogle af de spor, demokraterne vil følge

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus

  • Hvem ringede Donald Trump Jr. til? I juni 2016 mødte Trumps søn en russisk advokat i Trump Tower i New York. En kontaktperson havde i en mail til Donald Jr. hævdet, at advokaten skulle være i besiddelse af kompromitterende oplysninger om Hillary Clinton. Præsident Trump har nægtet at være bekendt med mødet. Men hans søn ringede kort efter samtalen med russeren til et anonymt telefonnummer. Telefonselskabet har hidtil afvist at oplyse abonnentens identitet. Nu vil efterretningsudvalget stævne selskabet.
  • Har Trump været involveret i hvidvask for russiske oligarker? I 2004 købte han en villa i Palm Beach for 41 mio. dollar og solgte den kun fire år senere til den russiske milliardær Dimitri Rybolovlev for 95 mio. dollar. I en periode, hvor ingen amerikanske banker ville yde lån til Trump og hans koncern, åbnede Deutsche Bank pengekassen. Efterretningsudvalget vil have aktindsigt i bankens dispositioner. Deutsche Bank er tidligere blevet beskyldt for at have hvidvasket indtægter fra kriminelle aktiviteter i Rusland

Retsudvalget

Formand Jerry Nadler vil først for alvor starte retlige undersøgelser, der kan føre til en rigsretssag, efter at den særlige anklager Robert Mueller har indleveret sin rapport til Justitsministeriet. Udvalget vil dog granske i sager, der ligger uden for Muellers regi.

  • Var Trump klar over, at bestikkelsen af to tidligere elskerinder i oktober 2016 er i strid med loven om kampagnefinansiering? Hans advokat Michael Cohen har vidnet om, at udbetalingerne skulle afholde de to kvinder fra at offentliggøre, at de havde haft affærer med Trump. Det kunne angiveligt få en negativ virkning på udfaldet af præsidentvalget. I henhold til forfatningsfædrene kan en præsident stilles for en rigsret, hvis han har benyttet »korrupte midler« til at vinde et valg.
  • Hvad er præsidentens motiver til at kritisere Justitsministeriet, FBI og den særlige anklager? Det vil udvalget igangsætte en undersøgelse af. Formålet er at afdække, hvorvidt Trumps motiv er at »beskytte sig selv, sin familie og sin koncern« mod retsforfølgelse.

Udvalget forlanger endvidere, at Det Hvide Hus og alle ministerier udleverer oplysninger om, hvorvidt ministre og embedsfolk har benyttet statsejede fly til private formål eller privatejede fly til officielle rejser.

Trump Organization i New York er desuden blevet pålagt at frigive oplysninger om indtægter i 2017-18, der hidrører fra regeringer og statsejede virksomheder i udlandet. Forfatningen forbyder en præsident og regeringsmedlemmer (f.eks. Ivanka Trump og Jared Kushner) at tage imod »gaver og tjenester … fra udenlandske stater uden et samtykke fra Kongressen«.

Den russiske forbindelse

En anden vigtig spiller bliver den nye formand for efterretningsudvalget, demokraten Adam Schiff.

Schiff har bebudet, at han vil overdrage udskrifter af alle de forhør, som udvalget gennemførte under republikansk ledelse med repræsentanter for Trumps valgkampagne, herunder Donald Jr. Trump, til den særlige anklager Robert Mueller.

Frigivelsen af disse oplysninger har til hensigt at kontrollere, hvorvidt vidnernes udsagn stemmer overens med Muellers efterretninger, eller om de har begået mened over for Kongressen. Den tidligere republikanske udvalgsformand, Devin Nunes, afviste at overdrage forhørsudskrifterne til Mueller og hemmeligstemplede dem.

Efterretningsudvalgets undersøgelser vil frem for alt sætte fokus på Trump Organizations formodede optagelse af lån fra russiske statsbanker i en periode, hvor amerikanske banker afviste at yde flere lån til Trump. Koncernen er mistænkt for at have hvidvasket indtægter fra kriminelle aktiviteter i Rusland.

»Det ville være yderst kompromitterende for vort lands sikkerhed, hvis en fjendtlig statsmagt kunne afpresse USA’s præsident,« siger Adam Schiff til The New York Times Magazine.

Den vigtigste formandspost er gået til Jerry Nadler, et mangeårigt demokratisk kongresmedlem fra New York City. Han styrer retsudvalget og bliver den, der skal tage stilling til, hvorvidt særanklager Muellers og kongresudvalgenes undersøgelser berettiger at rejse tiltale mod præsidenten.

Nadler har indtil videre valgt at holde lav profil i det kildne spørgsmål om en eventuel rigsretssag. I et interview med The New York Times Magazine siger han, at han kun vil anbefale at rejse sigtelse mod Trump, såfremt »en betragtelig del af hans tilhængere« støtter en rigsretssag.

»Vi ønsker ikke at splitte landet i to. I de næste 30 år ville halvdelen af vælgerne påstå: Vi vandt valget i 2016, I tyvstjal det fra os!«

Nadler tilføjer dog et vigtigt forbehold. Han vurderer, at det er tvivlsomt, at selv håndfaste beviser for kriminalitet, korruption og Trumps uegnethed til at regere landet vil overbevise et tilstrækkeligt stort antal republikanske senatorer til at bryde med præsidenten.

I den situation vil Nadlers beslutning formentlig bero på, hvorvidt en »betragtelig« del af Trumps kernevælgere har fået nok og foretrækker, at vicepræsident Mike Pence overtager embedet.

Nadlers og demokraternes afgørelse vil altså ikke alene afhænge af forseelsernes karakter, men også – og måske i højere grad – på en vurdering af præsident Trumps politiske styrke på det givne tidspunkt.

Meningsskiftet

Og det er præcis Trumps svækkede position efter nederlaget ved midtvejsvalget og de voldsomme begivenheder i Washington, D.C. i december og begyndelsen af denne måned, der har foranlediget flere fremtrædende kommentatorer til at skifte opfattelse.

Før tvivlede de fleste på det politisk hensigtsmæssige i en rigsretssag, der angiveligt vil udløse en bitter og hævngerrig modreaktion fra Trumps trofaste vælgere. Nu anbefaler de demokraterne i Kongressen at bestræbe sig på at afsætte Trump så hurtigt som muligt.

Deres argument går på, at Trumps uforudsigelige regeringsførelse – hans beslutninger om en hastig tilbagekaldelse af soldater fra Syrien og Afghanistan, nedlukningen af forbundsadministrationen og forsvarsminister Jim Mattis’ tilbagetræden og hans kritik af Trump i et afskedsbrev – udgør en trussel mod USA’s demokrati, nationale sikkerhed og alliancer.

I særdeleshed hersker der en udbredt frygt for, at antallet af rådgivere, der tør sige præsidenten imod, er faldet til noget nær nul efter afskedigelsen af de tre eksgeneraler – forsvarsminister Jim Mattis, stabschef John Kelly og sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster.

Trump synes at have overbevist sig selv om, at han ved mere om emner som national sikkerhed og internationale konflikter end generalerne, og at han derfor ikke længere har brug for kritiske indlæg, når han skal tage vigtige beslutninger.

Denne udvikling bekymrer f.eks. den konservative kommentator Peggy Noonan, der i sin tid arbejdede som taleskribent for præsident Ronald Reagan, og hvis ugentlige klumme i The Wall Street Journal altid giver et fingerpeg om, hvad skeptiske tilhængere af præsidenten tænker.

I en klumme offentliggjort 29. december fremsætter republikaneren Noonan sit nytårsønske:

»Jeg opfordrer dem, der har arbejdet for præsident Trump til at fortælle os, hvordan det var i Det Hvide Hus. Hvordan oplevede I hans beslutningsprocesser?« skriver hun.

Helt specifikt vil Noonan gerne vide følgende:

»Er det korrekt, hvad vi læser i pressen fra anonyme kilder, at han ser fjernsyn i timevis, at han er uopmærksom under briefinger, at han ikke læser dokumenter, himler op, raser, nærer uvilje mod folk over småting, afviser at lytte til folk med ekspertise, at han intet ved om forfatningens begrænsning af hans beføjelser, og at han føler sig isoleret og optræder paranoidt?«

Peggy Noonan spørger videre: »Fortæl os, om I ville betro ham opgaven at styre landet gennem en national krise.«

Hendes vigtigste pointe er, at Trumps kernevælgere nægter at lytte til pressen og demokraterne.

»De ville derimod stole på generalerne og dem, der har arbejdet loyalt for præsident Trump,« skriver hun.

Henvendt til de tidligere Trump-medarbejdere slutter Noonan sin klumme med en opfordring:

»Hvis I anser præsidenten for at være en fare for nationen, så bør I træde frem og forklare hvorfor.«

Hvad gør republikanerne?

Tom Friedman, klummeskriver for The New York Times, hører til dem, der har ændret mening om det politisk tilrådelige i at føre rigsretssag mod præsidenten.

Hidtil har han vurderet, at Trump bør afsættes af vælgerne. Men i en klumme juleaftensdag anførte Friedman, at den forløbne uges begivenheder i Washington, D.C. havde skubbet ham over i den anden grøft.

»Det var øjeblikket, hvor man måtte spørge sig selv, hvorvidt nationen kan overleve to år mere med Trump som præsident, og hvorvidt denne mand og hans forrykte adfærd – der kun vil blive værre i takt med afslutningen på Muellers undersøgelser – vil destabilisere vort land, vores finansmarkeder, vores institutioner og – i forlængelse heraf – resten af verden. Og om hans afsættelse derfor ikke bør stå på dagsordenen.«

Friedman konkluderer, at den eneste udvej er at overbevise republikanske partiledere om at gå til præsidenten og forlange, at han ændrer sin regeringsførelse markant; ellers vil de tvinge ham ud af Det Hvide Hus eller dømme ham skyldig ved en rigsret. Han finder det usandsynligt, at Trump vil korrigere sig selv.

Veteranjournalisten Elizabeth Drew, der dækkede præsident Richard Nixons fald i Watergate-affæren for The New Yorker Magazine, vakte opsigt med en kronik i The New York Times nogle dage før nytår. Her forudsagde hun, at et tilstrækkeligt antal republikanere ville vende sig imod præsidenten på et eller andet tidspunkt.

»Det er altid en fejltagelse at tro på stasis – at tingene forbliver de samme. Den offentlige opinion følger begivenhedernes gang,« skriver Drew.

Hun anfører, at det var præcis, hvad der skete i 1973-74. I begyndelsen af Watergate kunne ingen forestille sig, at Nixons republikanske parti ville undsige ham. Det skete ikke desto mindre, da omfanget og karakteren af hans kriminelle aktiviteter og misrøgtelse af hans embedspligter blev afsløret.

Elizabeth Drew konkluderer:

»Jorden skrider allerede under Trumps fødder. Det har altid forekommet mig, at han ville blive for stor en byrde for sit parti. Republikanerne foretrækker partiets politiske overlevelse. Lige fra starten gættede nogle senatorer på, at han ikke ville sidde hele perioden ud. De har utvivlsomt bemærket, at nogle af hans kernevælgere blev væk ved midtvejsvalgene.«

Den erfarne iagttager af amerikansk politik konkluderer, at Trump vil ende som Nixon med at træde tilbage med en garanti om immunitet mod retsforfølgelse, inden demokraterne i Repræsentanternes Hus godkender en lang liste af anklagepunkter mod ham og hans familie.

Donald Trump berørte i en tv-transmitteret tale fra Det Ovale Kontor emnet om en mur langs grænsen til Mexico. Men Trump ved, at han har tabt slaget om muren. For ham er det nu et spørgsmål om at redde, hvad der reddes kan af den symbolske mur, skriver Martin Burcharth i sin leder.
Læs også
Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi har ikke tænkt sig at finansiere en dollar af Trumps »amoralske« mur.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
  • Christian Skoubye
  • Bo Stefan Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Jesper Eskelund, Gert Romme, Kurt Nielsen, Christian Skoubye, Bo Stefan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tak for et fint og detaljeret overblik, Martin Burcharth.
(Blot undrer det mig, at du ikke kommer ind på den manglende offentliggørelse af skattepapirerne, som også er på agendaen hos Demokraterne?)

Spørgsmålet er også, hvorvidt Dems egentlig ville hilse vicepræsidenten velkommen som erstatning for Trump. Pence er ideolog og nærmest kristen fundamentalist, i modsætning til præsidenten.
På den anden side ville han være noget af en 'lame duck', såfremt han først fik overdraget tøjlerne sidst i perioden.

Det bliver nervepirrende at følge.

På omslaget af sin jazz-bog Miles Davis for Kids formanede Miles sine nye læser:

“Kids, this book is a mutherfucker.”

Philip B. Johnsen

Er problemet alene Donald Trump eller er Donald Trump muligvis et symptom, på et større grundlæggende politisk og økonomisk problem?

Trump still says he did a “fantastic job in Puerto Rico”
'Incapable of Feeling Empathy,' Says San Juan Mayor.

Link: http://www.progressive-charlestown.com/2018/09/trump-still-says-he-did-f...

Resocialisering er en pointe, at forhindre et menneske gentager handlinger, lovlige eller ulovlige, der er til fare for fælleskabet, samfundet eller civilisationen om man vil.

Pointen er forbrydelsens karakter, at egoisme vejer mere end fælleskab, det er almindeligt, samlet set i verden, der kan nemt bevises og der burde handles på, det er eksistentielt for vores børns fremtid.

Eksemplet.
Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

The Dark Triad.
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Link: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/6/forskning--oe-konomistuderend...

President Donald Trump had some different thoughts on walls.

“Never ever give up,” he urged graduates at Wagner College on New York’s Staten Island:

“Don’t give up. Don’t allow it to happen. If there’s a concrete wall in front of you, go through it, go over it, go around it, but get to the other side of that wall.”

Link: https://youtu.be/zaa4LB9iGpU