Læsetid: 5 min.

Ørsted skal hjælpe Fukushimas ejer fra atomkraft til vindkraft

Otte år efter atomkatastrofen volder de nedsmeltede reaktorer stadig enorme problemer, så nu går det japanske elselskab TEPCO nye veje – sammen med det danske energiselskab vil man satse stort på vindkraft til havs
Otte år efter atomkatastrofen volder de nedsmeltede reaktorer stadig enorme problemer, så nu går det japanske elselskab TEPCO nye veje – sammen med det danske energiselskab vil man satse stort på vindkraft til havs

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

19. januar 2019

Med hjælp fra danske Ørsted vil det japanske elselskab TEPCO, der ejer det nedsmeltede atomkraftværk Fukushima, fremover satse på vedvarende energi, primært i form af vindkraft.

»TEPCO vil nu bevæge sig fremad med projekter for havvind i både Japan og udlandet foruden internationale projekter med vandkraft med det mål at udvikle vedvarende energikilder som primære kilder til elproduktion,« hedder det i en pressemeddelelse fra Japans største elselskab.

Fukushima-atomanlæg med seks reaktorer havarerede i 2011 efter en voldsom tsunami, der ramte kysten i det østlige Japan, hvor værket er placeret.

Forleden idriftsatte TEPCO Japans første kommercielle vindkraftanlæg til havs, en vindmølle på 2,4 megawatt i havet ud for byen Choshi, der ligger 100 km øst for Tokyo og 200 km syd for Fukushima.

Fredag meddelte TEPCO så i fælllesskab med Ørsted, at man har indgået en samarbejdsaftale, der skal lede til etableringen af en langt større havmøllepark i samme havområde. Med omkring 200 møller får den en samlet kapacitet på 1.000 megawatt, og projektet er i japanske medier blevet omtalt som verdens største havmøllepark. Den vil dog givetvis blive overhalet af Ørsteds påbegyndte britiske havmølleprojekt Hornsea One, der med 1.200 megawatt kommer i fuld drift næste år.

»TEPCO vil fremadrettet udvide sin brug af vedvarende energi for at understøtte selskabets leverance af en stabil elforsyning. Ved at engagere sig i projekter med minimerede miljøpåvirkninger forventer TEPCO at bidrage til at modvirke effekterne af global opvarmning og samtidig bidrage til Japans energi- og miljøpolitik,« hedder det i en pressemeddelelse fra elselskabet.

»Partnerskabet med Ørsted vil give os en meget stærk platform til at opskalere vores forretning med vedvarende energi som en af de centrale bærere af virksomhedens vækst,« sagde TEPCO's bestyrelsesformand Tomoaki Kobayakawa fredag.

TEPCO’s plan er at etablere i størrelsesordenen 2.000 megawatt havvind i Japan, omkring 2.000 megawatt vindkraft i andre lande plus omkring 2.000 megawatt vandkraft i flere sydøstasiatiske lande.

Det japanske erhvervsmedie Nikkei Asian Review omtaler TEPCO’s planer som »en skarp drejning væk fra atomkraft«.

Uden fortilfælde

Selskabet har fortsat meget store udfordringer med det nedsmeltede Fukushima-kraftværk, næsten otte år efter katastrofen den 11. marts 2011. Havariet blev udløst, da tsunamien, forårsaget af et jordskælv i havbunden, ramte atomkraftværket og slog dets nødstrømsforsyning ud.

Det førte til tab af kølemiddel og dermed til nedsmeltning af tre af værkets seks reaktorer, brud på de beskyttende barrierer og store udslip af radioaktivitet. Over 150.000 mennesker blev evakueret efter ulykken. Ifølge regionale myndigheder levede næsten 45.000 mennesker som evakuerede uden for de afspærrede zoner sidste sommer.

Japanske atomkraftfiaskoer

Også uden for Japan trækker japanske selskaber i atomkraftsektoren følehornene til sig.

Den japanske Hitachi-koncern meddelte fredag i en pressemeddelelse, at man har besluttet at suspendere alt arbejde med etablering af nye reaktorer ved det britiske Wylfia-kraftværk i Wales. Hitachi havde ellers sidste forår fået den britiske regerings tilsagn om at finansiere to tredjedele af projektet, der ifølge det japanske erhvervsmedie Nikkei skulle lande på en samlet pris på 180 milliarder kr., men Hitachi har ikke kunnet finde japanske investorer, som har villet bidrage til den resterende finansiering. Bl.a. elselskabet TEPCO har vist sig uvillig til at gå ind i projektet. Hitachi bad derfor for nylig den britiske regering om yderligere finansiering, men har ikke kunnet opnå tilsagn, og man lægger derfor ifølge erhvervsmediet projektet i skuffen. Hitachi oplyser, at man nu noterer et tab på 300 mia. yen – omkring 18 mia. kr. – på projektet.

Parallelt hermed besluttede en anden japansk teknologigigant, Toshiba, for nylig at trække sig fra det planlagte NuGen-atomkraftværk ved Moorside i England, som ifølge The Guardian skulle have leveret syv pct. af den britiske elforsyning. Som bygherre havde Toshiba ledt efter købere til det planlagte atomkraftværk, efter at dets egen atomdivision, selskabet Westinghouse, forrige år gik fallit. Men Toshiba har ikke kunnet finde nogen til at videreføre projektet, og derfor skrinlægger man det nu. Selskabet havde nået at bruge godt tre mia. kr. på planlægningen.

De seneste statusrapporter fra TEPCO og fra det japanske ministerium for økonomi, handel og industri, METI, vidner om store vanskeligheder med at bane vej for den langsigtede oprydning i de radioaktive reaktorruiner.

Ifølge TEPCO var sammenlagt 280.000 ansatte involveret i oprydningsarbejdet fra april 2013 til april 2017. I øjeblikket er omkring 7.000 arbejdere engageret i aktiviteterne.

I løbet af 2019 vil man med fjernstyrede robotter for første gang udtage små prøver af den masse af højradioaktivt, smeltet reaktorbrændsel og ødelagte anlægsstrukturer, der ligger i bunden af reaktorerne, for at bedømme, hvordan det på sigt skal kunne fjernes.

For de to hårdest ramte reaktorer planlægger man først i 2023 at begynde bortfjernelsen af oplagret, brugt brændsel i de opbevaringsbassiner, der ligger ved siden af de nedsmeltede reaktorkerner. Det er uvist, hvornår man herefter bliver i stand til at starte fjernelsen af selve det smeltede brændsel i reaktorernes bund.

»Eftersom dette er en proces uden fortilfælde, vil hele verden nøje følge med, i takt med at vi bevæger os nærmere den faktiske fjernelse af brændselsaffaldet,« skriver TEPCO på sin hjemmeside.

Man er tilsyneladende langt bagefter den første oprydningsplan fra 2012, der satte en tidshorisont på 30-40 år for den ultimative oprydning af Fukushima-værket.

Spildevand hober sig op

Et af TEPCO’s problemer er de fortsat stigende mængder af radioaktivt forurenet spildevand, der hober sig op på stedet. Det er en blanding af vand, der bruges til vedvarende at afkøle de smeltede reaktorkerner, og grundvand, der siver ind i anlægget og forurenes.

Selv efter rensning indeholder spildevandet radioaktivt tritium, og derfor har det indtil nu været nødvendigt at tilbageholde det i store tanke ved atomkraftværket.

Hver dag vokser spildevandsmængden med 150-200 kubikmeter. Der er i dag over 850 tanke med over 850.000 kubikmeter tritiumforurenet spildevand placeret på stedet, og ifølge TEPCO løber man næste år tør for plads til yderligere tanke.

Elselskabet ønsker at lede spildevandet ud i havet med henvisning til, at tritiumindholdet ifølge den japanske Nuclear Regulation Authority ikke vil have skadelige effekter, men protester fra bl.a. lokale fiskerorganisationer holder selskabet tilbage. Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, appellerede i november til den japanske regering om snarest at tage en beslutning om spildevandets skæbne.

TEPCO ejer tre atomkraftværker med sammenlagt 17 reaktorer, men ingen af dem har været i drift siden Fukushima-katastrofen i 2011.

Før ulykken leverede sammenlagt 54 reaktorer 30 procent af Japans elforbrug, men kort efter ulykken blev samtlige landets reaktorer standset, og i dag er kun ni i drift. Fem har fået starttilladelse, men kører ikke, 11 er besluttet afviklet, og skæbnen for resten er uvis.

Ved en meningsmåling i sommeren 2011 var 80 procent af den japanske befolkning imod atomkraft, og modstanden er stadig udbredt. Den japanske regering har dog i den seneste energiplan fra 2017 sat som mål, at atomkraften i 2030 skal komme tilbage og dække 20-22 pct. af nationens elforbrug, hvilket forudsætter, at omkring 30 reaktorer igen kommer i drift. Samme plan stiler mod, at vedvarende energi i 2030 kommer til at dække 22-24 pct.

Resten skal leveres af fossil energi.

Den irrationelle og ideologiske kamp mod atomkraft udgør et historisk svigt, mener flere prominente klimaforskere. Atomkraft udleder ingen CO2 og kunne have været vores bedste kort i kampen mod klimaforandringerne. Omvendt tyder intet på, at atomkraft i dag er den snuptagsløsning på klimakrisen, som nogle hævder
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Samuel Grønlund
  • Ejvind Larsen
Dina Hald, Samuel Grønlund og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er måske brug for to opklarende kommentarer til denne artikel.

Det er naturlig ikke rart at være udsat for tritium i havvandet, som det er tilfældet umiddelbart ud for det forulykkede atomkraftværk i Fukushima. I modsætning til Caesium, så ophobes tritium imidlertid ikke i cellekærnenes DNA, men tager kun et kort ophold i plasmaet før det udvaskes. Af denne grund kan mennesket tåle en koncentration af tritium, der er en milliard gange større end hvad der er tilrådeligt for de radioaktive caesium isotoper, der var den primære radioaktive forureningskilde i dagene efter hydrogeneksplosionen i reaktor no. 1. Heldigvis er halveringstiden lille for de mest radioaktive isotoper. Jeg var selv i Fukushima den dag reaktoren eksploderede, og caesium var hvad der bekymrede os mest.

Det er vanskeligt at opstille havvindmøller i Japan på grund af de store vanddybder. Man skal kun 50 km ud fra Fukushima før vanddybden stiger til 11 km i Marianergraven. Det er da også derfor, at den foreslåede havvindmøllepark placeres 200 km mod syd i et af de sjælde lavvandede områder. Japan er alt for tæt befolket til at have landvindmøllet i noget større omfang.

Vestas havde en eksperimentel flydende vindmølle placeret ud for Portugals kyst i nogle år. Så vidt jeg ved er man meget langt fra en egentlig kommercialisering. Det gælder for så vidt også almindelig vindkraft, der stadig er afhængig af støtte i form af garanterede mindstepricer.

Et andet problem ved vindkraft er det enorme ressourceforbrug. Jeg læste om en beregning, der viste, at vindkraft per kapacitetsenhed kræver 200 gange så mange ressourcer i form af stål og beton som en moderne gasfyret turbine. Dertil kommer de sjældne jordarter, som benyttes i vindmøllernes magneter. Endelig er der affaldsproblemet. Hvem skal fjerne de tusinder af forvitrede havvindmøllesokler, når de ikke kan holde længere.

Hilbert Larsen

@Frank Hansen
Som den atomkraftelsker du er, er dit ”bidrag” vel ikke overraskende.
Nu har Henrik Stiesdal jo nok lidt mere viden og føling med udviklingen inden for vindkraft end dig, så alt tyder på, at de flydende vindkraftværker er nært forestående.
Det er interessant og nærmest lidt komisk, at du fremhæver støtten til vindkraft, da den lille merpris disse (havbaserede) får ved de nyere udbud viser, at atomkraften ikke tilnærmelsesvis kan konkurrere på prisen – men skal have enorme tilskud for at nogen investorer vil røre ved sådanne projekter (eks. 340 mia. kroner til Hinkley Point).
https://www.information.dk/debat/2017/01/atomkraftlobbyen-krammet-paa-ve...
(Den pristalsregulerede afregningspris for el fra Hinkley Point vil – afhængig af inflationen over de næste 40 år – være cirka 250 øre/kWh i 2057).
Man har også opgivet at sende et nyt værk i Ungarn (Paks II) i udbud, men tilladt at værket leveres fra Rusland, til den overpris de nu måtte fastsætte.

Det er da sikkert rigtigt at et vindkraftanlæg kræver mere stål og beton pr produceret kWh end en gasfyret turbine – og hvad så. Jeg synes at du slynger lidt om dig med tal og usammenlignelige størrelser.
Samme kan siges om din anvendelse af udtrykket ”sjældne jordarter”, som der ikke forventes mangel på (de næste 800 år), og som evt. kan erstattes af andre materialer.
https://politiken.dk/klima/groen_omstilling/art5573040/De-sjældne-jordarter-er-ikke-sjældne-...

For at fuldstændiggøre komikken slutter du med at nævne vindmøllernes affaldsproblem – det kræver vist ingen nærmere kommentar.

Trond Meiring, Torben K L Jensen og Dina Hald anbefalede denne kommentar

@ H. Larsen

Du læser avisen som fanden læser biblen og skyder folk motiver i skoene, som du ikke aner noget om. Hvornår har jeg udtrykt at jeg elsker atomkraft. Det fremgår ikke af mine indlæg i forbindelse med denne artikel, og jeg udfordrer dig til at finde grundlag for din påstand i noget tidligere indlæg fra min side.

De sjældne jordarter, som benyttes i dag udvindes i det indre Mongoliet med store miljømæssige konsekvenser, herunder omfattende forurening med radioaktive tungmetaller. Men det betyder vel ikke noget, sålænge det er kinesere, som lider under vindkraftens konsekvenser.

Vindkraft er en ikke-intensiv energikilde, som kun klarer sig med omfattende støtte. Ikke kun økonomisk men også med prioriteret adgang til elnettet med den konsekvens, at andre energikilder udnyttes mindre effektivt. Der var 152,000 strømafbrydelser i Tyskland sidste år, hvoraf mange kunne tilskrives den ustabilitet, som vindkraften medfører. Problemet er mindre i Danmark fordi vi kan sælge overskudsel til et stort marked som det tyske og modtage vandkraft fra Norge, når vinden ikke blæser.

Umådeholdent ressourceforbrug plejer ellers at blive set ned på i disse spalter. Vindkraft bruger 200 gange så meget stål og beton, som et tilsvarende gasfyret elværk. Stål er en legering af kul og jern, og fremstillingen af stål udleder store mængder af CO2.

Hvis jeg var journalist ville jeg se lidt kritisk på de rosenrøde fremstillinger af vindkraftens muligheder, som fremføres af den subsidierede vindmølle- og vindkraftindustri og dens repræsentanter. Vi køber jo heller ikke alt hvad repræsentanter for kulindustrien siger om kullets lyksaligheder.

Hilbert Larsen

@Frank Hansen
Jeg beklager den første linje i mit indlæg - efterfølgende kan jeg ikke finde, hvor jeg så det.
Det ændrer dog intet for resten af min kommentar.
Hvilken energikilde får mindre tilskud og er samfundsøkonomisk bedre en vindkraften?

@H. Larsen

Så fik vi det på plads. Jeg er ikke elsker af nogen bestemt energiform.

Det ændrer dog intet ved resten af din kommentar, skriver du så. Det betyder altså, at du ikke ser det som et problem, at udvinding af sjældne jordarter, som benyttes i vindmøllernes magneter, henlægges til steder som Mongoliet med omfattende forurening af radioaktive tungmetaller til følge. De sjældne jordarter findes nogenlunde ligeligt fordelt over hele Jorden og kunne udvindes i Danmark eller Europa. Når dette ikke sker er det fordi en dansk minearbejders løn ville være tyve gange så høj som en kinesisk arbejders løn samtidig med, at danske miljøkrav ville skrue prisen yderligere op. Der ligger altså en skjult subsidiering af vindkraft ved at vi importerer essentielle materialer, som udvindes under forhold vi ikke selv ville acceptere.

Vindkraftindustrien har et affaldsproblem, som matcher atomkraftens. Når en dag tusinder af forvitrede havvindmøllesokler skal fjernes, vil det koste mindst lige så meget, som det kostede at opstille dem. Denne udgift medtages ikke i beregningerne over rentabiliteten af vindkraft.