Læsetid: 9 min.

Progressive demokrater i Kongressen vil bruge nyvunden magt på valgreform og klimapolitik

Det nye demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus inkluderer flere progressive politikere, farvede amerikanere og kvinder end nogensinde tidligere, og de har planlagt at bruge deres nyvundne magt til at skabe positive forandringer. Men i stedet er de fra begyndelsen blevet viklet ind i Trumps nedlukning af forbundsadministrationen – et dårligt varsel
Ayanna Pressley er den første sorte kvinde valgt til Kongressen i delstaten Massachusetts’ historie, og hun har store ambitioner med sit arbejde i Repræsentanternes Hus: »Vi demokrater vil løse udfordringerne, fordi vi afspejler det virkelige Amerikas forskelligartethed. Vi blev ikke kun valgt for at gøre modstand. Vi vil fremskridt,« lyder det fra hende

Ayanna Pressley er den første sorte kvinde valgt til Kongressen i delstaten Massachusetts’ historie, og hun har store ambitioner med sit arbejde i Repræsentanternes Hus: »Vi demokrater vil løse udfordringerne, fordi vi afspejler det virkelige Amerikas forskelligartethed. Vi blev ikke kun valgt for at gøre modstand. Vi vil fremskridt,« lyder det fra hende

Jose Luis Magana

4. januar 2019

De repræsenterer et øjebliksbillede af Amerika. En sen eftermiddag midt i december træder seks nyvalgte medlemmer af Repræsentanternes Hus frem for pressen. Fire er kvinder. To er afroamerikanere. En af dem en tidligere fagforeningsaktivist.

Alle smiler. De virker usædvanligt optimistiske i forhold til de opgaver, som venter dem i Washington, D.C. i de næste to år.

»Vi demokrater vil løse udfordringerne, fordi vi afspejler det virkelige Amerikas forskelligartethed. Vi blev ikke kun valgt for at gøre modstand. Vi vil fremskridt,« lyder det entusiastisk fra Ayanna Pressley, den første sorte kvinde valgt til Kongressen i delstaten Massachusetts’ historie.

Pressley taler med store bogstaver om arven fra Kennedy-brødrene og om nationalskjalden Robert Frost, der i en alder af 87 reciterede et digt fra hukommelsen under indsættelsen af John F. Kennedy i 1961.

Et andet nyt kongresmedlem, Haley Stephens, er en hvid kvinde, som kommer fra en lederstilling i et computerfirma.

»Jeg slog en republikaner, der har repræsenteret min valgkreds i Michigan siden 1993. Jeg er den første demokrat til at vinde den plads siden John F. Kennedys valgsejr i 1960,« siger hun stolt.

Haley Stephens, 33, var dybt involveret i præsident Barack Obamas redning af USA’s bilindustri ved hjælp af statslån under den økonomiske recession i 2009. Hun har aldrig tidligere stillet op til politisk embede.

»Folk spørger mig, hvad det betyder at være demokrat i Amerika i dag,« fortsætter hun. »Mit svar er, at vi er folkets parti. Vi forsvarer folkets ret til sundhedspleje. Vi forsvarer miljøet, og vi er frem for alt partiet, der vil opprioritere klimapolitikken. Det er os, der har flertal i de næste to år i Repræsentanternes Hus.«

Det nye kuld af demokratiske lovgivere i Kongressen vil noget med den magt, de vandt ved efterårets midtvejsvalg, som overraskende gav sig udslag i 40 nye pladser i Repræsentanternes Hus og dermed et solidt demokratisk flertal. I Senatet gik det derimod ikke så godt. Republikanerne udvidede deres flertal til 53 mod 47.

Den tidligere fagforeningsaktivist Andy Levin, der plejede at organisere nye medlemmer for Service Employees International Union i Michigan, lyder nærmest som en radikal politiker.

Han roser en gruppe studerende, der har demonstreret foran Harvard Universitys Kennedy School of Government, hvor han og 62 andre nye kongresmedlemmer – både demokrater og republikanere – har været samlet i de sidste tre dage for at blive briefet af universitetslærere og tidligere toppolitikere om en bred vifte af emner.

»Der er et presserende behov for at ændre den politiske magtstruktur i dette land,« insisterer Andy Levin.

Op ad bakke for demokraterne

Men de nye demokratiske politikere står over for en kæmpe opgave. De er oppe imod en indgroet partipolitisk elite, som ikke frivilligt opgiver sine magtprivilegier.

Og Washington vrimler med lobbyister fra den private sektor, fra tænketanke og mange andre interessegrupper. De har specialiseret sig i at friste politikere med bidrag til den næste valgkamp – der allerede begynder om et år – blot de vil tage lobbyisternes gode råd og forslag til efterretning.

Onsdag fik de politiske nybegyndere deres første dukkert, da den nye Kongres trådte sammen. Anført af den nyvalgte formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, havde partilederskabet med enstemmig opbakning fra de 235 demokratiske lovgivere oprindeligt planlagt at vedtage en omfattende reform af USA’s valgsystem.

I stedet har partilederne i al hast måttet strikke et nødbudget sammen, der har til formål at presse republikanerne og præsident Trump til at opbløde deres hårde linje i det kontroversielle spørgsmål om en bevilling på 5 mia. dollar til at færdiggøre den eksisterende grænsemur mod Mexico.

Magtdelingen i Washington

  • Kongressen består af to kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet.
  • Begge er af forfatningen udstyret med samme lovmæssige beføjelser og har til opgave at føre tilsyn med præsidenten og hans regeringsførelse.
  • Senatet godkender dommere, ministre og politisk udnævnte embedspersoner samt traktater.

Planen er at vedtage to finanslove – en, der dækker næsten hele forbundsadministrationen og varer indtil 1. oktober – og en anden, der finansierer Sikkerhedsministeriets budget indtil 8. februar.

Det giver en måneds pause, hvor præsidenten og den demokratiske opposition kan forhandle et kompromis på plads om ekstra bevillinger til Sikkerhedsministeriet, som er ansvarlig for overvågning af grænsen.

I mellemtiden vil de ni ministerier og agenturer, der har været lukket ned siden 22. december, kunne genåbnes.

Dette forslag blev imidlertid afvist af præsident Trump under hans møde onsdag i Det Hvide Hus med Nancy Pelosi og den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer.

Og selv om demokrater og republikanere i Senatet sammen vedtog et lignende budgetforslag, inden Trump skiftede mening og bevirkede nedlukningen af forbundsadministrationen lige før jul, lyder det nu fra flertalsleder Mitch McConnell, at hans partifæller har skiftet mening og vil rette sig ind efter præsidenten.

Det nye demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus begynder således den to år lange embedsperiode på det forkerte ben. Stik imod deres planer har Trump sat sig for at diktere den politiske dagsorden, mens den erfarne og drevne parlamentariker Nancy Pelosi er sat på en svær prøve i de første dage.

En populær valgreform

Demokraternes plan om at reformere valgsystemet er af symbolsk karakter. Initiativet har nemlig ikke en levende chance for at blive godkendt af republikanerne i Senatet, ligesom præsident Donald Trump heller aldrig vil underskrive det. Deres hensigt er en anden: At bruge reformen til at vinde bred opbakning fra de amerikanske vælgere ved præsident- og kongresvalget i 2020.

En valgreform er nemlig populær i den amerikanske befolkning.

Den vigtigste komponent i reformen er et forslag om at øge betydningen af små bidrag fra jævne amerikanere til valgkampagner ved at lade forbundsstaten yde et tillægsbidrag til kandidater, der nedprioriterer eller helt afviser bidrag fra store virksomheder og velhavere. Formålet er altså at »demokratisere« finansieringen af valgkampagner. Pengestærke kræfter skal sættes ud af spillet.

Et andet betydningsfuldt forslag går ud på at eliminere partipolitisk indflydelse over den demografiske udformning af Kongressens 435 valgkredse i de 50 delstater. Traditionelt har det dominerende parti i de enkelte stater efter en folketælling hvert 10. år haft myndighed til at tegne valgkredse på en sådan måde, at de maksimerer antallet af partiets kongresmedlemmer.

Denne praksis, der er kendt som »gerrymandering«, er ved at blive elimineret i 12 af de 50 delstater. Demokraternes reform vil gøre det obligatorisk at benytte partiuafhængige kommissioner til at lave om på valgkredsenes grænser efter hver folketælling. Den næste tælling finder sted i 2020.

Herudover foreslår demokraterne oprettelsen af et system, der automatisk indskriver vælgere i de kommunale valgregistre, når de fylder 18 år og/eller flytter til en ny adresse. Reglerne varierer fra delstat til delstat, men i langt de fleste er det vælgernes ansvar at lade sig registrere.

Reformen lægger også op til, at alle borgere, der har udstået en fængselsstraf, har krav på at få deres stemmeret tilbage. Millioner af amerikanere mister permanent stemmeretten efter at være dømt skyldig i en forbrydelse.

Ikke alle demokrater er dog enige i, at et tillægsbidrag fra forbundsstaten til kandidater, der kun rejser penge fra små donorer, vil eliminere penges korrumperende indflydelse på amerikansk demokrati.

»Problemet er ikke så meget at øge små donorers indflydelse som at reducere de enorme summer penge, det koster at føre valgkamp i dag,« siger Marshall Ganz, der underviser i forskellige typer social og politisk aktivisme på Harvard University.

Han fortsætter:

»En reform af kampagnebidrag giver kun mening, hvis vi kan få kontrol med udgifterne, og den største post er reklamer i medierne.«

Social aktivisme

Ganz har i tidens løb været rådgiver for mange demokrater, heriblandt Nancy Pelosi. Hans ekspertise stammer fra en medvirken i kampagnen for at genoprette de sortes stemmeret i USA’s sydstater i 1960’erne og et mangeårigt samarbejde med Cesar Chavez, grundlæggeren af United Farm Workers.

Ganz’ elever fra Harvard var nogle af hovedkræfterne i Barack Obamas græsrodskampagne i 2007-08. Nye demokratiske kongresmedlemmer som Alexandria Ocasio-Cortez fra New York og Rashida Tlaib fra Detroit har tidligere arbejdet som sociale aktivister og er påvirket af Marshall Ganz.

Over for Information giver han udtryk for håb om, at de vil holde fast ved de principper, de har lært ude i det virkelige liv blandt folket. Både Ocasio-Cortez og Tlaib såvel som somaliskfødte Ilhan Omar fra Minnesota deltog i et seminar med Ganz på Harvards Kennedy-skole før jul.

Ganz fortæller, at der er en verden til forskel mellem demokratiske politikere, hvis baggrund er social aktivisme, og dem der har været involveret i at kæmpe for politiske rettigheder.

»De sociale aktivister har en langt bedre fornemmelse for, hvad der rører sig blandt folket. De er vant til at arbejde kollektivt med specifikke socialt udsatte grupper. De er mindre ideologisk rigide og mere tilbøjelige til at overveje, hvordan de kan benytte deres vælgere til at skabe forandring. De føler sig mere ansvarlige over for vælgeren,« siger Harvard-lektoren.

På den baggrund forventer han, at demokratiske socialister som Ocasio-Cortez, Tlaib og Omar og progressive kræfter som Yanna Pressley og Andy Levin (Ganz mener ikke, der er nogen ideologisk forskel mellem de to betegnelser) vil erobre en mere indflydelsesrig rolle i Repræsentanternes Hus end moderate og konservative demokrater, der udgør 60 pct. af en gruppe på 235 kongresmedlemmer.

Og den progressive gruppe har allerede tydeliggjort over for Nancy Pelosi, at de kun vil stemme på hende som forkvinde for Repræsentanternes Hus, hvis hun tilgodeser deres ønsker om udvalgsposter og støtter specifikke politiske initiativer.

De 90 medlemmer af den progressive gruppe vil f.eks. være proportionalt repræsenteret i udvalg og underudvalg. Endvidere har Pressley overtalt Pelosi til at bringe et lovforslag om en stramning af det baggrundstjek, FBI foretager hos våbenkøbere, til afstemning.

’Green New Deal’

Mest opmærksomhed har det vakt, at Ocasio-Cortez og Tlaib har fået opbakning fra Jim McGovern, kommende formand for en af de mest indflydelsesrige kongresudvalg, til en idé om at give et nyt underudvalg om klimapolitik større myndighed. Underudvalget eksisterede indtil 2010, da det blev elimineret af det republikanske flertal.

Pelosi har endnu ikke givet sit samtykke, selv om et voksende antal demokrater i Repræsentanternes Hus bakker op om ideen. Rashida Tlaib, en tidligere miljøaktivist i Detroit, prøver at overtale Pelosi til kun at udnævne kongresmedlemmer til underudvalget, der afviser at tage imod pengebidrag fra den fossile industri.

Klimapolitik vil med sikkerhed blive opprioriteret i den nye Kongres, fordi det demokratiske partis progressive fløj blev styrket ved sidste efterårs midtvejsvalg. En af de første dage, de 40 nyvalgte demokrater var i Washington, deltog Ocasio-Cortez i en demonstration arrangeret af to nye klimagrupper, Sunrise Movement og Data For Progress. Den fandt sted uden for Pelosis kontor.

Ocasio-Cortez har i samarbejde med to grupper udarbejdet en klimaplan, de kalder Green New Deal. Den er inspireret af præsident Franklin Roosevelts New Deal fra 1930’erne, der dels havde til formål at stimulere økonomien under Depressionen og dels at skabe et socialt sikkerhedsnet.

Green New Deal går ud på at lade forbundsstaten finansiere en omstilling af USA’s elsystem til vedvarende energikilder og indføre energibesparende foranstaltninger gennem gigantiske offentlige anlægsarbejder.

Hensigten er at stimulere økonomien og samtidig appellere til de dele af USA’s arbejderklasse og fagbevægelse, som er fjendtligt indstillet over for en klimapolitik, der socialt set vender den tunge ende nedad.

Ideen bliver taget alvorligt af republikanerne. I en kronik i Wall Street for nylig advarede Karl Rove, tidligere politisk rådgiver for præsident George W. Bush, sine republikanske partikammerater om at undlade at komme med »ironiske og nedgørende« udtalelser om Ocasio-Cortez og Green New Deal.

»Det kan godt være, at statsdirigerede økonomier blev miskrediteret i det 20. århundrede, men det betyder ikke, at nye former for socialisme kan vinde terræn (i USA) … Den nye generation er fjendtligt indstillet over for kapitalismen. Så republikanerne bliver nødt til at opdatere deres argumenter,« lød det fra Rove.

Et tværpolitisk samarbejde vil være muligt på nogle få områder som infrastruktur og priser på lægemidler. Men ingen tør forudsige, hvordan den normalt uberegnelige præsident Trump vil reagere på et nederlag til republikanerne ved tirdagens midtvejsvalg
Læs også
I Kansas tabte Kris Kobach til den kvindelige demokrat Laura Kelly med 41 til 48 pct. Et tab for præsident Trump.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Demokraterne i senatet har just udpeget Joe Manchin til at sidde i Senate Energy Committee, der har med ret mange ting at gøre relateret til klimapolitik. Manchin er lidt at en klima-psycho. Her er hans TV-Ad da han stillede op til senatet i 2008, hvor Manchin ligefrem skyder til måls efter Obamas klimapolitik.
https://www.youtube.com/watch?v=xIJORBRpOPM

Så, så meget for demokraternes Progressive klimapolitik!

Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Kommentar til Jan Skovgårds Manchin link:

Jeg forstår ingenting ...
Manchin er da i den valgvideo om noget en 'posterboy' for republikanske mærkesager.

USA er da om noget reduceret til et 1-parti system, hvor der åbenbart ikke er forskel på 'establishment'-kandidaterne fra henholdsvis demokanerne/republikraterne.