Læsetid: 9 min.

Rusland er tilbage i Afrika, og som i Syrien spiller de efter egne regler

I løbet af det seneste år er russerne blevet synlige i den diamantrige Centralafrikanske Republik. Der er historier om lyssky lejesoldater, hemmelige operationer og tre dræbte journalister – men også om øget stabilitet. Information er taget til det land, der kaldes en affyringsrampe for Ruslands genindtræden i afrikansk magtpolitik
Borgerkrigen i CAR har stået på siden 2013, hvor muslimske oprørere under navnet Seleka, der betyder alliance, erobrede hovedstaden og afsatte præsident Francois Bozizé. I dag kontrolleres 80 procent af landet stadig af bla. tidligere Seleka-militser, som kæmper om landets guld- og diamantminer. På billeder ses en interimistisk lejr ved lufthavnen i udkanten af hovedstaden Bangui, hvor folk, der er blevet fordrevet af Seleka-militsen, opholder sig.

Borgerkrigen i CAR har stået på siden 2013, hvor muslimske oprørere under navnet Seleka, der betyder alliance, erobrede hovedstaden og afsatte præsident Francois Bozizé. I dag kontrolleres 80 procent af landet stadig af bla. tidligere Seleka-militser, som kæmper om landets guld- og diamantminer. På billeder ses en interimistisk lejr ved lufthavnen i udkanten af hovedstaden Bangui, hvor folk, der er blevet fordrevet af Seleka-militsen, opholder sig.

William Daniels

30. januar 2019

BANGUI – Man kan dårligt undgå at bemærke, at Rusland er massivt tilstede i Den Centralafrikanske Republik (CAR). Straks jeg ankommer til lufthavnen i hovedstaden Bangui, venter tre veltrænede, russisktalende mænd foran mig i paskøen med deres sandfarvede militærtasker over skuldrene. Og ude i taxaen har chaufføren russiske flag over forlygterne, så de flagrer, når han sætter bilen i gang.

»Vi elsker Rusland. Der er russere over det hele i Bangui. De træner FACA (den nationale hær, red.) og hjælper os med at generobre nye områder rundt i landet,« siger taxachaufføren Achine, mens han knytter sin næve sejrrigt i luften.

Efter årtiers fravær fra det afrikanske kontinent er Kreml på vej mod et politisk og militært comeback i Afrika, der skal sikre russerne økonomisk profit og større indflydelse på kontinentet. Et magttomrum i det borgerkrigshærgede CAR har gjort landet til det perfekte sted at begynde, efter at både Frankrig og USA har trukket sine styrker ud af landet.

»Russerne er kloge. Frankrig har trukket sig tilbage de seneste år, så russerne har set en mulighed for at tjene penge. Med CAR’s placering i hjertet af Afrika er landet både en port mod nord, syd, øst og vest og resten af kontinentet,« siger en skandinavisk diplomat, der ikke vil citeres ved navn.

»Og så elsker de også bare at pisse franskmændene af.«

Siden 2015 har Moskva indgået militære samarbejdsaftaler med 19 forskellige afrikanske lande. Alene sidste år underskrev Moskva våbenhandler med DR Congo, Etiopien, Guinea og Mozambique.

Det var også sidste år, at Ruslands indtog i CAR begyndte. Moskva sendte våben og op mod tusind militærrådgivere og lejesoldater til det borgerkrigshærgede afrikanske land mod antageligt lukrative kontrakter om at udvinde landets guld, diamanter og øvrige naturressourcer.

Rusland i Afrika (udvalgte projekter)

Ud over Den Centralafrikanske Republik har Rusland udvidet sine aktiviteter bredt i Afrika.

Den russiske våbeneksport til afrikanske lande er fordoblet fra 2012 til 2017 og udgør nu 39 pct. af alle våben importeret til Afrika. Til sammenligning kom 17 pct. fra Kina og 11 pct. fra USA. I 2017 steg Ruslands samhandel med Afrika med 26 pct. til 17,4 mia. dollar.

Kilde: Financial Times, SIPRI

Officielt har Rusland benægtet tilstedeværelsen af russiske lejesoldater i landet. Men i sommer rejste tre russiske journalister til CAR for at undersøge sikkerhedsfirmaet Wagner, som beskyldes for at stå bag hemmelige operationer i de mineralrige og militskontrollerede områder.

Wagner er ejet af en af Putins tætte forbindelser og er i forvejen kendt for at have lejesoldater på landjorden i Ukraine og Syrien. Men pludselig blev de russiske journalister dræbt i et tilsyneladende landevejsrøveri i junglen. Mordene er endnu uopklarede.

Det er blandt andet derfor, at de vestlige regeringer med stigende skepsis ser på Ruslands hensigter i Centralafrika, og det er derfor, jeg selv har sat mig for at undersøge, hvad der foregår i CAR.

Forbedret sikkerhed

Her i Bangui viser det sig hurtigt, at skepsissen ikke er nær så stor i expatmiljøet, når byens mange udlændinge har smidt deres FN-uniformer og ngo-skjorter for at fejre fyraften på byens restauranter bag høje mure med pigtråd.

Mange mener, at det ligefrem er Ruslands fortjeneste, at sikkerheden i hovedstaden er blevet forbedret markant det seneste års tid.

»Russerne taler direkte med præsidenten og indgår aftaler med de forskellige oprørsgrupper. De har brugt præcis samme taktik her, som de har i Syrien, og det virker. De giver med den ene hånd og tager med den anden. Franskmændene har ikke gjort andet end at udnytte landet til deres egen fordel,« siger en afrikansk officer fra FN’s fredsstyrker, MINUSCA, mod et løfte om anonymitet.

Der er en vis sandhed i, hvad han siger.

Borgerkrigen i CAR har stået på siden 2013, hvor muslimske oprørere under navnet Seleka, der betyder alliance, erobrede hovedstaden og afsatte præsident Francois Bozizé.

Som modsvar til Selekas voldsregime opstod kristne antimachetemilitser, antibalaka, der påbegyndte en blodig udrensning af landets muslimer. Selekakoalitionen gik i opløsning og overgav hovedstaden til en ny regering med international støtte.

Men selv om det nu er lykkes FN-fredsstyrker at etablere en skrøbelig stabilitet i hovedstaden, kontrolleres 80 procent af landet stadig af forskellige antibalaka- og tidligere selekamilitser, som kæmper om landets guld- og diamantminer.

Den nye præsident Faustin-Archange Touadéra er skuffet over franskmændenes manglende støtte. Den tidligere kolonimagt var den første til at indsætte soldater til at dæmme op for borgerkrigen, inden FN-styrken var på plads, men den franske intervention har lidt under en række store skandalesager. Bl.a. har franske soldater begået omfattende seksuelle overgreb mod kvinder og børn i CAR, og efter skandalerne trak Frankrig de sidste soldater ud i 2016.

Det samme gjorde USA i 2017, da de efter fem års jagt i den centralafrikanske regnskov endeligt opgav at fange krigsherren Joseph Kony fra den ugandiske oprørsgruppe Lord’s Resistance Army.

Alligevel kom det bag på mange, da præsident Touadéra sidste år rejste til den russiske badeby Sotji og bad Rusland om hjælp til at genopbygge landets hær og løfte FN’s våbenembargo, så han kunne få overhånden i kampen mod oprørsgrupperne.

Rusland hjalp gladelig til gengæld for at »undersøge mulighederne for en gensidig fordelagtig udvikling af centralafrikanske naturressourcer«, som det stod i en af Kremls pressemeddelelser.

Rusland sendte den garvede diplomat Valerij Zakharov, en konfliktmægler med erfaring fra Tjetjenien, der blev indsat som den centralafrikanske præsidents nationale sikkerhedsrådgiver. I sit mørkeblå jakkesæt er han rejst rundt i den centralafrikanske jungle med et lille hvidt fly for at trykke hånd med krigsherrer og overbevise dem om det, som ingen hidtil havde haft succes med: at det vil være bedst for oprørerne selv at mødes med regeringen til fredsforhandlinger.

Moskva har sendt et utal af våben og civile og militære rådgivere til landet foruden russiske mineselskaber og sikkerhedsfirmaer, selv om russerne benægter det sidste.

Og i starten af januar sagde CAR’s forsvarsminister til det russiske nyhedsagentur RIA Novosti, at aftalen med Rusland også giver russerne ret til at etablere en egentligt militærbase i landet.

Putins mand i CAR

En varm og fugtig eftermiddag i den centralafrikanske regnsæson sidder jeg i en offentlig park med tre unge lokale. Pludselig kommer en rund, midaldrende mand gående gennem parken. Han har en pytonslange om højre arm og er omgivet af en menneskemængde, der tager billeder og jubler.

»Det er byens borgmester,« siger en af de lokale. Borgmesteren er tilsyneladende taget på charmeoffensiv i parken. Men det bemærkelsesværdige er, at han er omgivet af tre russisktalende mænd.

Den ene genkender jeg fra billeder. Det er den centralafrikanske præsidents berygtede nationale sikkerhedsrådgiver, Valerij Zakharov.

En række internationale medier har ihærdigt forsøgt at sætte et interview i stand med CAR’s mest magtfulde russer, men uden held. Jeg introducerer mig selv og anmoder Zakharov om et interview om Ruslands rolle i landet.

»Selvfølgelig. Det er bedre, at du hører sandheden fra mig, end at du forestiller dig noget forkert,« siger han og griner højt sammen med de to andre mænd.

I denne måned kædede en rapport fra det Kreml-kritiske Dossier Center sommerens mord på de tre russiske journalister sammen med Zakharov.

Angiveligt havde en centralafrikansk gendarm holdt nøje øje med journalisterne, efter de ankom til landet. Han skulle have været i tæt kontakt med journalisternes chauffør, og blot 20 minutter inden dem passerede gendarmen den samme kontrolpost, hvor journalisterne sidst blev set. Han var i selskab med tre hvide bevæbnede mænd, siger kilder til Dossier Center.

Gendarmen var løbende i kontakt med en civil russisk sikkerhedsinstruktør, der direkte refererer til Zakharov. Andre russiske medier har også tidligere rapporteret om, hvordan Zakharov samarbejder med russiske sikkerhedsfirmaer i landet.

Den officielle russiske undersøgelseskommission har efterfølgende afvist rapportens udlægning og henvist til, at de russiske journalister ikke tog de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som i sidste ende kostede dem livet i et forfejlet landevejsrøveri.

»Det er blot rygter«

Jeg møder op til interview med den hemmelighedsomgærdede mand, der er i centrum for Ruslands afrikanske ambitioner, på byens fineste hotel Ledger Plaza, som i sin tid blev bygget af Libyens Muammar Gaddafi. I blåt jakkesæt, et slips med hajer på og et guldur på håndleddet gør den høje og runde russer sin entré.

Valerij Zakharov sætter sig til rette og lægger tre mobiltelefoner ved sit skød. Da tjeneren kommer, bestiller jeg en cola.

»En cola?! Skal du ikke have vodka,« griner han højt.

Isen er brudt. Zakharov er opsat på at forklare Ruslands afrikanske engagement med kalkulerede diplomatsvar og Sovjetunionen som historisk referenceramme.

Før Sovjets kollaps støttede den kommunistiske stormagt en række af kontinentets socialistiske bevægelser og oprørsgrupper.

»Rusland har været i CAR siden 1964. Vi har været med til at bygge det her lands infrastruktur. Der var russiske lærere i folkeskolen og russiske læger på hospitalerne under sovjettiden,« siger Zakharov.

»Og nu er vi tilbage,« smiler han og slår ud med armene.

Med Sovjetunionens fald trak russerne sig ud af Afrika, men nu er de altså tilbage med Vladimir Putin ved roret. De fleste aftaler mellem Rusland og CAR er dog hemmeligholdte. Ingen har det fulde overblik over, hvad Rusland reelt får til gengæld for sin militære støtte til det fattige land.

Når spørgsmålene falder på russiske mineselskabers rolle i udvinding af naturressourcer, afviser Zakharov at gå i detaljer.

»Der er ingen konkret aftale om, hvad vi gør med ressourcerne. Vi har planer om at investere, men man kan ikke sige, at vi tager 30 procent af kagen for at hjælpe. Sådan fungerer det ikke,« siger han.

Sikkerhedsrådgiveren for den centralafrikanske præsident hævder endvidere, at de russiske journalister mistede livet, fordi de tog den forkerte vej og ikke koordinerede deres transport med den russiske ambassade.

»De tog mod nord, som er farligt. De koordinerede ikke deres bevægelser med nogen, hverken ambassaden eller andre,« siger han og trækker på skuldrene.

Vi kommer ikke ind på trådene til hans direkte underordnede, den civile russiske sikkerhedsrådgiver, der er navngivet i Dossier Center-rapporten. Den udkom først efter mit møde med Zakharov. Men under interviewet nægter han kategorisk, at sikkerhedsfirmaet Wagner overhovedet er til stede i CAR.

»Snakken om private russiske sikkerhedsfirmaer er blot rygter,« siger han.

»Nogle siger, at der er 5.000 spetsnaz (russiske specialstyrker, red.). Men hvorfor skulle Rusland gøre det? Vi er her efter aftale med FN’s sikkerhedsråd. Intet andet,« siger Zakharov.

Afrikas største trussel

Dagen efter interviewet eskalerer retorikken mellem parterne, da Frankrigs forsvarsminister Florence Parly udtaler, at Rusland sandelig har stadfæstet sin tilstedeværelse i CAR, men at han tvivler på, at det vil hjælpe med at stabilisere landet.

»Afrika tilhører afrikanerne og ingen andre – det tilhører ikke russerne mere end franskmændene,« udtaler forsvarsministeren. Det russiske forsvarsministerium svarer tilbage, at andre magter er »jaloux« over Ruslands rolle i landet.

Gennem FN’s sikkerhedsråd bremsede USA, Storbritannien og Frankrig i august for endnu en russisk våbenleverance. Og i oktober optrappede EU støtten til de centralafrikanske sikkerhedsstyrker, hvilket blev tolket som et direkte modsvar til Ruslands stigende indflydelse.

Da USA’s sikkerhedsrådgiver John Bolton i december præsenterede Trump-administrationens nye Afrika-strategi, var den i lige så høj grad rettet mod Ruslands som mod Kinas aktiviteter i Afrika. I Afrika kommer den største trussel nemlig ikke fra fattigdom eller islamistisk ekstremisme, men fra Kinas og Ruslands kamp for øget indflydelse, sagde Bolton:

»På tværs af kontinentet søger Rusland at styrke sine politiske og økonomiske forbindelser uden nævneværdig respekt for retsstaten og en ansvarlig og gennemsigtig regeringsførelse. De fortsætter med at sælge våben og energi i bytte for stemmer i FN – stemmer, der holder autoritære ledere ved magten, underminerer fred og sikkerhed og modarbejder det, der er bedst for de afrikanske folk.«

Under mit interview med Zakharov havde han en anden udlægning af, hvad det er, russerne foretager sig på kontinentet:

»Under Sovjetunionen var vi allerede til stede i forskellige afrikanske lande. Og nu er vi blot kommet tilbage. Vi genopbygger vores forhold til gamle venner. Vi er ikke i gang med at erobre Afrika.«

I 2013 blev der handlet for omkring 210 milliarder dollar mellem Kina og Afrika, og mere end 2.500 kinesiske firmaer opererede på kontinentet. Alene i Etiopien blev der investeret 800 millioner dollar i perioden 1992 til 2015.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
  • Anders Graae
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Hans Aagaard
Christian Skoubye, Gert Romme, Torben K L Jensen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Er det kun når kinesere og russere er aktive i Afrika, at det kaldes lyssky og hemmeligt? Men når EU, Frankrig, England og USA rytter egne interesser hører vi intet om det. Dette kontinent er i den grad rendt over ende i særinteresser og mineraler. Hvorfor lyver vi over for os selv?

Berith Skovbo, Henrik Peter Bentzen, Kasper Kjær, Claus Nielsen, Dennis Tomsen, Hans Aagaard, Ib Christensen, Espen Bøgh, Per Torbensen, Christian Skoubye, Henrik Leffers, Anders J, Aleksander Laursen, Gert Romme, Harald Strømberg, Torben K L Jensen, Anders Graae, Jan Weber Fritsbøger, Kjeld Jensen, Lars Løfgren, John Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Så må man stille sig spørgsmålet : Agerer Kina og Rusland som læger eller bedemænd for et misbrugt Afrika der ligger ødelagt tilbage efter europæisk imperialisme.
Det første er nok tilfældet.

Torben K L Jensen

Og skal vesten ikke snart få fingeren ud og begynde at hjælpe med opbygningen inden de nye imperialister overtager kontinentet - for en slik.

Poul Kristensen, Hans Aagaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar

USA oprettede for en snes år siden en afrikansk kommando, AFRICOM, og har nu omkring 50 baser i Afrika. De tre store magter har altså store interesser i kontinentet.

Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, Claus Nielsen, Hans Aagaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

@David Joelsen. Vi har bombet Afrikas mest stabile land før 2011 tilbage til stenalderen. Libyen havde højeste levestandard på kontinentet nu er landet ødelagt fuldstændig.

Men shhh! De andre er de onde! Vi kan gøre hvad vi vil vi vil altid være de gode, ligesom i de amerikanske actionfilm.

Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Ole Arne Sejersen, John Andersen, Hans Aagaard, Ib Christensen, Espen Bøgh og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

En lille men væsentlig fejl er sneget sig ind i artiklen angående SIPRIs tal om våbeneksport. Financiel Times har også bidraget med tal, men de virker mere…hjemmelavede.

For det første, fra 2008–12 til 2013–17, som er de to perioder som er undersøgt af SIPRI, faldt Afrikas import af våben med 22 %. Største importører Algeriet (52 % af al Afrikas våbenimport), Marokko (12 %) og Nigeria (5,1 %). Så et stort fald i den samlede våbenimport og et land Algeriet aftager over halvdelen.

For det andet, i perioden 2013-17 faldt den russiske eksport til Afrika med 32 % sammenlignet med 2008-2013. Måske pga. sanktioner. På trods af faldet stod Rusland for, som det også nævnes i artiklen, 39 % af den totale import til regionen. Algeriet modtog 78 % af de russiske våbenoverførsler til Afrika i perioden 2013-2017. Så et stort fald i den russiske eksport til Afrika, med ét stort modtagerland Algeriet, holder dog stadig Rusland på 1. pladsen som eksportør af våben til Afrika.

Så den del af artiklen som har med våbeneksport til Afrika at gøre, beskriver altså om et aftagende problem. Muligvis et stort problem. Men et aftagende problem.

Fortæl det til Venstres Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen som havde læst netop artikel, og var helt oppe i det røde felt over russernes barbari i TV i går aftes. Marschieren wir gegen den osten!

https://www.sipri.org/sites/default/files/2018-03/fssipri_at2017_0.pdf

Claus Nielsen, Torben K L Jensen, Hans Aagaard og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

David Joelsen, 30. januar, 2019 - 08:07

Uha, der er skam stor forskel, vesten kommer der "altid kun" i fredens tjeneste, og ikke for at udbytte landenes naturressourcer, det har ingen i vesten jo interesse i!?

Vestens lejesoldater er der ligeledes kun for det godes skyld, - og ikke ligesom de russiske.

:-)

Per Torbensen, Claus Nielsen, John Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Torben K L Jensen, 30. januar, 2019 - 11:32

NEJ, for liberalismen ideologi indeholder drømmen om "tusindårsriget", der går i opfyldelse på markedet betingelser, som den utopiske drøm det er.

I "star wars " hed det oprindeligt "imperiet", så skiftede det til "den første orden", - og de benytter slagsord som, - at "skabe orden ud af kaos for alle", men den orden de tilbyder og -beder er klassifikation af underklasser uden magt eller ret.

Der er altså tale om et bedrag, - og sådan noget gør USA, England og Frankrig da ikke, for de tilhører i egen optik "de gode"!

Harald Strømberg

Måske er russernes og kinesernes ry i Afrika, lidt bedre end vestens. De to nationer har ikke haft behov for, at importere slaver eller oprette kolonier på kontinentet.
Så vidt jeg ved, har hverken Putin eller Xi forlangt politisk indflydelse i de afrikanske lande, hvor de er begyndt at operere. De to præsidenter har heller ikke forsøgt sig med "Regime change" eller "nation building". Men jeg ved Trump har forlangt, at de nationer som modtager støtte fra USA også skal stemme som USA i FN.

Jeg er sikker på, at mange, måske de fleste, europæiske og nordamerikanske mennesker, føler sig moralsk og intellektuelt overlegene i forhold til afrikanske mennesker. Afrikanerne er simpelt hen for dumme til, at holde fred, skabe demokratier eller opbygge velfærdssamfund. Bare fordi man siger man ikke er racist.....

Når Rusland sælger våben til afrikanske lande. ved vi det er offensive våben. Når vi sælger våben er det defensive våben.
Når vestlige lejesoldater opererer i Afrika er det sikker mest for at få en på opleveren, og det er helt ok. Russiske lejesoldater er i ondskabens tjeneste.

Jeg tror ikke den russiske regering står bag mordene af russiske journalister. Journalister som kritiserer Putin eller regeringen, lever noget længere end de, der kritiserer eller bare undersøger oligarkerne. At det russiske politi aldrig kan opklare mordene er jo lidt underligt...

Vore NGO'er har opført sig som "Tintin i Congo" i årtier, altid med de bedste intentioner, dog uden at opnå særligt gode resultater.

Hvis vi vil redde vores fælles planet, er NATO nødt til at intervenere nu!
Vi kan ikke tillade at Rusland eller Kina forsøger at industrialisere Afrika!
Det vil få katastrofale konsekvenser for klimaet.

(Der er sarkasme hist og pist i min kommentar)

Torben K L Jensen, Claus Nielsen, Jens J. Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Torben K L Jensen, 30. januar, 2019 - 17:30

En historie lignelse intet mindre, - "Løgnene fra dem der siger det vil det bedste for alle"!

David Joelsen

@Florian Elabdi
Du har nu rettet i overskriften, men den er ikke blever et hak bedre.
Nu skriver du ". . spiller de efter egne regler". Må jeg derfor spørge, om der er nogen, der ikke spiller efter egne regler? Det giver jo ingen mening. Mon ikke hele artiklen burde få klassificeringen - Fake?
Hvorfor ikke skive: "Rusland, som mange andre stater leverer også våben til et uroplaget Afrika, og så lidt tal på hvor meget hver især langer over disken.