Læsetid: 5 min.

Stefan Löfven brød det politiske dødvande i Sverige

Vänsterpartiet lader Stefan Löfven fortsætte som svensk statsminister i et nyt politisk landskab. Alternativet var værre, lyder det fra samtlige partier, der står bag den nye regering. Samtidig truer Vänsterpartiet med at vælte regeringen, hvis den går for langt
Stefan Löfvens forhandlingsevner sikrede ham statsministerposten.

Stefan Löfvens forhandlingsevner sikrede ham statsministerposten.

Stina Stjernkvist

17. januar 2019

Hans talegaver under valgkampen er blevet hånet. Men da det kom til stykket, er det hans forhandlingsevner, der nu giver Stefan Löfven (S) en plads i historiebøgerne som den leder, der genvandt magten i en svær tid for de europæiske socialdemokratier. Og brød det dødvande, som har præget svensk politik, siden det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna for alvor trådte ind på scenen for godt fire år siden.

Efter 129 dages forhandlinger, hvor faste bastioner først til sidst blev forladt, er det lykkedes Löfven at kompromisse sig frem til, at den rød-grønne regering bestående af S og Miljöpartiet (MP) kan fortsætte.

Og det til trods for at kun 41 pct. af vælgerne støtter rød blok. Samtidig har han indfriet en mangeårig målsætning om at splitte det borgerlige firkløver i Alliancen, som har haft to regeringsperioder de seneste 15 år.

Men det var som om, alle havde glemt Vänsterpartiet (V), der var udset til dørmåtte for den nye regeringsaftale indgået af S, MP, Centerpartiet og Liberalerna fredag – men krævede venstrefløjspartiets accept for at kunne gå igennem Riksdagen.

Det kunne V naturligvis ikke leve med. Og derfor var det ventet med spænding, hvordan partileder Jonas Sjöstedt ville finde en vej mellem enten at overlade magten til en borgerlig regering eller acceptere den politiske ydmygelse i form af regeringsaftalens såkaldte anti-V-klausul, der skulle isolere partiet.

Det blev et ja. Og en trussel i form af en ny ’mistillidsklausul’, som V truer med at vælte regeringen på, hvis den går for langt. Hvordan Stefan Löfven lykkedes, og hvordan hans regerings fremtid ser ud, giver Information dig her et overblik over.

Hvorfor accepterer V Löfven?

Alternativet var værre. Sådan lyder det fra samtlige partier, der står bag den nye regering, også Vänsterpartiet. Partiet accepterer en regering, der vil føre en for dem absolut uspiselig borgerlig-liberal reformpolitik. Men ifølge Sjöstedt stoler partiet ikke på, at Centerpartiet (C) og Liberalerna (L) ville holde deres løfte om ikke at tillade en borgerlig regering med støtte af Sverigedemokraterna (SD).

Et nyvalg ville i V’s analyse betyde et endnu stærkere SD, og en »blå-brun«-regering ville være værre for Vänsterpartiet.

Onsdag havde Vänsterpartiet ellers sagt nej til at støtte Löfvens mindretalsregering, men stillede samtidig i udsigt, at de kunne ændre holdning, hvis de fik indrømmelser. Det mener Jonas Sjöstedt, at partiet nu har fået.

»Vi er tungen på vægtskålen. Vi har sikret os, at når Löfven danner regering, vil Vänsterpartiet få politisk indflydelse. Klausulen om, at Vänsterpartiet ikke får nogen indflydelse er i praksis tilintetgjort,« sagde Sjöstedt på sit pressemøde, som han kunne gå til med en dugfrisk meningsmåling i ryggen, der viser, at 62 procent af hans vælgere støtter partiets ja til Löfven.

Vänsterpartilederen har fået Löfvens garantier for, at partiet kan få indflydelse på alle de politikområder, der ikke er indbefattet af regeringsaftalens 73 punkter og regeringens forårsbudget. Der skulle endog findes et hemmeligt papir, fortalte Sjöstedt, der definerer de områder, hvor V kan blive lukket ind i varmen.

Sådan et papir er selvfølgelig kontroversielt i en meget svær regeringsdannelse, hvor alle slås med kritik fra deres bagland og vælgerne for at have svigtet deres idealer og valgløfter. Liberalernas partileder, Jan Björklund, nægtede helt papirets eksistens, og dets indhold står da heller ikke klart. Og det forbliver hemmeligt, sagde Sjostedt.

Endelig har Löfven lovet at kæmpe for at fortsætte den lighedsskabende politik, som S har gennemført med V under den seneste mandatperiode.

Den skuffede statsministerkandidat fra Moderaterna, Ulf Kristerssons, kommentar til Vänsterpartiets accept var:

»Centerpartiet og Liberalerna er blevet snydt.«

Hvor stabil er den nye regering?

En mindretalsregering, der skal forhandle til alle sider for at komme igennem med sin politik, har det altid svært. Og S-MP-regeringen fik allerede inden den er blevet stemt igennem Riksdagen på fredag, altså trusler om et »mistillidsløfte«, som Sjöstedt formulerede det. Han vil være den røde sten i skoen på en regering hen over midten.

Konkret er der to forslag fra det nye regeringsgrundlag, som Sjöstedt har tænkt sig at vælte den nye regering på, hvis de lægges frem i Riksdagen. Det gælder liberalisering af huslejeniveauet i større byer og liberaliserede arbejdsmarkedsrettigheder, som skal gøre op med ’sidst ind, først ud’-princippet.

Det er nu op til at Sjöstedt at bevise, om han vil lægge magt bag sine ord. Men han var på sit pressemøde og efterfølgende meget fast i kødet. De to nævnte politikområder er dog lagt i udvalg og lignende, så der skal ikke træffes afgørelser før i 2021. Indtil da er regeringen fredet. I hvert fald hvad gælder Vänsterpartiets eksplicitte trussel.

Desuden er liberaliseringer jo heller ikke Stefan Löfvens kop te, så han vil græde tørre tårer, hvis han tvinges til ikke at lægge de to forslag frem.

På den måde kan S få rigtig god brug for Vänsterpartiet som en slags brækjern til at bryde sine aftaler med de to borgerlige partier op. Skulle Vänsterpartiet endelig gøre alvor af truslerne om at vælte Löfven, ville det være med præcis det resultat, som partiet siger, de vil undgå: at overgive magten til Moderaterna og Kristdemokraterna.

V har kun én gang medvirket til at fælde en socialdemokratisk statsminister. Det var Ingvar Carlsson i 1991, så det er nok så som så, hvor meget Löfven kommer til at bekymre sig om venstrefløjspartiet, der desuden kan høste flere vælgere på at være i opposition til den nye regering.

Hvad vil oppositionen gøre?

»Löfven har givet vetoret til Vänsterpartiet,« fnøs en tydeligt skuffet Ulf Kristersson på sit pressemøde, hvor han også kaldte regeringsdannelsen »absurd«, fordi den i sit grundlag bygger på at holde SD og Vänsterpartiet ude – men i praksis ender med at garantere Vänsterpartiet indflydelse.

Både han og Kristdemokraternas leder var da også klare i mæglet, da de understregede, at de ikke ville stå tibage for at vælte den nye regering. Men skulle de gøre det, ville det imidlertid være på baggrund af en mistillidserklæring fra Vänsterpartiet og formentlig imod en politik, som de egentlig er enige i.

SD’s leder, Jimmie Åkesson, var den eneste, der tog lidt let på det hele på sit pressemøde. Han var overrasket over, at journalisterne overhovedet havde spørgsmål til ham, men glædede sig til et nationalkonservativt samarbejde i oppositionen imod de »røde markedsliberale«.

Det skal han dog ikke regne med, kvitterede Ulf Kristersson, som afviste, at han skulle blive presset af sit SD-venlige bagland til præcis det.

Stefan Löfvens vej til magten er fyldt med fælder, mener Lars Trägårdh.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Löfvén er ved at gentage Thornings fejltagelse, da hun blev statsminister på de radikales politik.