Læsetid: 2 min.

Strid begraves med nyt landenavn

På trods af folkelige protester og anklager om forræderi godkender Grækenlands parlament aftale, der begraver betændt navnestrid. Det kan åbne Europas døre for landet, der nu skal hedde Nordmakedonien
På trods af folkelige protester og anklager om forræderi godkender Grækenlands parlament aftale, der begraver betændt navnestrid. Det kan åbne Europas døre for landet, der nu skal hedde Nordmakedonien

ALKIS KONSTANTINIDIS

26. januar 2019

Hvad hedder det lille land med to millioner indbyggere, der ligger lige nord for Grækenland og klemt inde mellem Albanien og Bulgarien?

Det spørgsmål har ført til en af de mest fastlåste diplomatiske stridigheder i nyere europæisk historie, men fredag blev der endelig enighed om svaret: Landet skal hedde Nordmakedonien, og indbyggerne er makedonere, der taler makedonsk.

Det ligger nu fast, efter det græske parlament fredag eftermiddag godkendte en aftale, der billægger navnestriden ved at omdøbe Makedonien til Nordmakedonien.

Aftalen skaber mulighed for, at landet, der tog navnet Makedonien, da det blev selvstændigt i 1991 efter Jugoslaviens opløsning, kan blive optaget i både NATO og EU, hvilket Grækenland ellers hidtil har modsat sig i protest mod nabolandets navn.

Det græske veto har efterladt det fattige Balkan-land i en prekær sikkerhedssituation og med ringe muligheder for økonomisk udvikling.

De to landes premierministre, Grækenlands Alexis Tsipras og Makedoniens Zoran Zaev, indgik i juni sidste sommer aftalen, som dog skulle ratificeres af det græske parlament. Det skete fredag med et meget lille flertal, da 153 af det græske parlaments 300 medlemmer stemte for.

Premierminister Tsipras beskrev afstemningen som »historisk«.

»Nordmakedonien, som er født i dag, vil være et venligtsindet land. En allieret og en støtte af Grækenlands forsøg på at skabe sikkerhed, stabilitet og udvikling i regionen,« sagde han ifølge det græske medie Kathimerini.

Stor modstand

Men aftalen blev godkendt på trods af stor folkelig modstand – meningsmålinger viser, at mellem 60 og 70 procent af de græske vælgere er imod aftalen, og den sidste uge har der været voldsomme demonstrationer i Athens gader.

Samtidig blev aftalen i det græske parlament beskrevet som »skadelig« for den græske nation. Oppositionslederen Kyriakos Mitsotakis fra det konservative parti Nyt Demokrati kalder aftalen »et nationalt nederlag«.

Modstandere af aftalen mener, at nabolandets brug af navnet Makedonien – med eller uden et ’nord’ foran – kan skade Grækenlands kulturelle, historiske og territoriale integritet samt grækernes nationale identitet. En nordgræsk region hedder også Makedonien, og navnet er tæt forbundet med Alexander den Store, der var konge af Makedonien, og som er omgæret af voldsom græsk national stolthed.

Ifølge grækerne var makedonerne historisk en græsk stamme – i modsætning til indbyggerne i det nye Nordmakedonien, der er et slavisk folk.

Debatten om navnet har bragt sindene gevaldigt i kog. Ved protesterne i Athen blev aftalen set som forræderi, og den blev anklaget for at overdrage græsk kultur og historie til makedonerne.

Aftalen er et »angreb på Grækenlands historiske identitet«, skriver Christos Mylonopoulos, juraprofessor ved Athen Universitet, i avisen Kathimerini.

»Et folk defineres af sin historie. Det er ikke tilfældigt, at man siger, at der er to effektive måder at få et folk til at forsvinde på: man kan udslette dets sprog eller give dets historie væk.«

Internationalt er de to landes premierministre, Tsipras og Zaev, dog blevet rost for at gå imod de nationalistiske strømninger i begge lande og begrave striden.

Ledere fra både NATO og EU har bakket op om processen, som er beskrevet som »en unik og historisk mulighed«, der kan udgøre et positivt eksempel på konfliktløsning for hele Balkan-regionen, som stadig er plaget af spændinger efter 1990’ernes blodige militære konflikter.

Et eventuelt makedonsk medlemskab af NATO ses samtidig som et vigtigt skridt for at bekæmpe russisk indflydelse i området.

En årtier gammel strid om navnet Makedonien får nu den græske regering til at vakle. For selv over to årtusinder efter hans død, påvirker arven efter Alexander den Store på afgørende vis stabiliteten på Balkan, styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten – og nu også Syrizas greb om magten i Athen
Læs også
Vrede demonstranter fra søndagens demonstration i Athen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var utrolig modigt gjort af Alexis Tsipras, der nærmest satsede alt på dette. For blot nogle dage siden blev har spået, at være færdig i politik, og nu gennemfører han altså denne accept af Macedonijâ´s nye navn.

Samtidig er det også godt for nabolandet og for hele Europa. For som Alexis Tsipras rigtgt nok også sagde, så har Balkan og hele Europa set alt for mange konsekvenser af simpel og dum nationalisme. Det er på tide, man vågner op - også i oldtidens ø-rige hvor ortodokse gejstlige stort set altid er bevæbnede med skjulte skydevåben.

Og nu kan de 2 lande og hele Europa altså komme videre. Macedonijâ, - fra nu af kaldet Nordmakedonien, kan i ro og mag søge optagelse i Nato og EU. Og når landet opfylder betingelserne, kan både Grækenland og Nordmakedonien arbejde fredeligt sammen over grænserne, og de forskellige folkeslag, der er delt af grænsen, kan igen samarbejde.

Henrik Plaschke

Nu får vi så både Makedonien (som en græsk provins) og Nordmakedonien som en selvstændig stat.

Tilsvarende har vi jo i mange år haft såvel Storbritannien som Britannien. Godt nok ved vi ikke, hvor længe Storbritannien holder sammen, og mange har nok glemt at navnet på den franske provins Bretagne, er fransk for Britannien. Men Bretagne bliver dog næppe en del af Storbritannien...