230 stemmer! Tirsdag aften tabte den britiske premierminister Theresa May den vigtigste politiske afstemning i britisk politik i flere årtier med 230 stemmer: 202 medlemmer af det britiske underhus stemte for den skilsmisseaftale med EU, som May har brugt knap to år på at forhandle på plads, og 432 stemte imod, inklusiv 118 af hendes egne partifæller.
De færreste havde forestillet sig et så knusende nederlag – det er faktisk det største en britisk regering har lidt i 100 år.
Så snart stemmerne var læst højt, rejste May sig roligt i det propfyldte underhus, og imens hundredvis af demonstranter råbte og sang på gaden udenfor, sagde hun noget usædvanligt: Hvis nogen havde lyst til at stille et mistillidsvotum til regeringen, skulle de være velkomne, og så kiggede alle på Labour-leder Jeremy Corbyn.
Han rejste sig.
»Jeg har nu lagt et mistillidsvotum på bordet mod denne regering,« sagde han – nej råbte han.
Mistillidsafstemningen bliver afholdt onsdag klokken 20 dansk tid.
Klarer hun den?
Tja, det er farligt at spå, men noget tyder på det – det lille nordirske støtteparti DUP vil ikke vælte hende, og de første meldinger fra de konservative EU-modstandere lyder, at det vil de heller ikke.
Og hvad med Brexit-processen?
Det er svært at se, hvordan Mays skilsmisseaftale kan leve videre efter det her, men ingen ved, hvad der så skal ske. EU's brexitforhandler, Michel Barnier, indkaldte sent tirsdag aften til midnatsmøde, og på vej ind ad døren sagde han, det var briterne som måtte »tage det næste skridt«.
Hvis May overlever afstemningen onsdag har hun tre arbejdsdage til at lægge en ny plan frem i parlamentet. Det betyder senest på mandag.
»Et skridt tættere på et kaotisk no deal-Brexit scenarie,« skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag aften på Twitter.
»Og tiden løber ud.«
Britisk politik er i kaos.
Det er ærligt talt for usmart, for Theresa May har hele tiden vidst, at dette forslag til brexit ville falde - endda også i hendes egen regering.
Storbritannien har gennem 2 år udelukkende diskuteret, hvordan man skal gøre regnskabet op mellem EU og Storbritannien. - Og så altså denne grænseopdeling mellem Den Irske Republik og Nordirland-Storbritannien. Medens hele området omkring det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien slet ikke er diskuteret endnu.
En lang række EU-lande har lovgivet for. at beboere fra Storbritannien kan blive i landene i 12 måneder efter en hård Brexit for at søge opholds- og arbejdstilladelse til fremtidigt ophold. Til gengæld har regeringslederen i Storbritannien lovet ansatte fra andre EU-lande (altså ikke direkte beboere), at de trygt kan fortsætte i landet i 24 måneder efter en hård Brexit, men endnu har regeringen ikke prøvet dette i parlamentet.
Og denne famøse afstemning, viser tydeligt, at uanset hvad regeringen i Storbritannien siger, lover eller har forhandlet frem, er noget man kan regne med. - Det er simpelt hen så usmart, som det kan være. Og nu indenfor de sidste par måneder inden brexit skal Theresa May altså til at ulejlige EU og alle EU-lande igen med - ja med hvad egentligt? For et eller andet sted udenom Den Irske Republik skal der altså være en fast grænse, alt andet er umuligt.
Det eneste som EU kan tilbyde Theresa May, er egentlig en længere tid til udtræden, for der findes ingen teoretisk mulighed, der kan tilfredsstille alle grupper i Torry-partiet og det lille nordirke parti med 10 medlemmer i regeringen.
Mistillidsafstemningen klarer Theresa May selvfølgelig, for Torry-partiet vil jo ikke have interesse i at vælte hende, for det er ensbetydende med nyvalg til parlamentet, der igen er slut for en Torry-regering. Men bagefter står Storbritannien måske med en ny premierminister men med præcis samme uløselige problem. Og derfor er en hård brexit nu mest sandsynlig.
Man undres over den totale inkompetente amatørisme i det politiske Britannien.
Ingen plan, ingen enighed, bare kaos. Hvordan skal det ende godt?
I 100 år? Hun må godt nok være gammel.
Hvis vi er lidt kreative herhjemme og i resten af Europa kunne No Deal-Brexit scenariet vel være opstarten på en Green New Deal.........
Mange ting ville være letter for Brexit'erne hvis England forsvandt ud af Ulster - hvor de jo intet har at gøre, men også her klynger de sig til resterne af og illusionen om Det forenede kongerige.
Det engelske kaos bør belære EU-modstandere - inkl. her i landet - hvor svært det er at komme ud af EU, hvis man ikke virkelig er klar over, hvad det er, man vil ud til. Og det er der, mig bekendt ingen af de hjemlige EU-nejsigere der er. De vil bare ud, og det jo er virkelig konstruktivt.
Jeg kan da godt være lidt nervøs for, at ved den kommende afstemning til EU.parlamentet da vil nej-sigerne få en masse stemmer - ufortjent, for de har jo intet at byde på.
Der er brug for en stærk EU-skeptisk venstrefløj i Parlamentet, for ellers overlades parlamentet til nationalisterne og h'jrefløjen, og det kan da ikke være venstrefløjens mening? Eller...?
Ja EL og DF må glæde sig over hvor godt det går i UK.
Regeringslederne i EU har givet tilsagmn om at forlænge forhandlingerne med UK til engang i juli måned. De håber på at hun bliver og der ikke udskrives valg. Hovedparten af regeringslederne er nemlig fra centrum-højre og de ønsker ikke Corbyn som kollega.
Denne gestus er bemærkelsesværdig i og med der er valg til EU-parlamentet i maj måned. Skal englænderne så stemme i maj måned for efterfølgende at forlade EU i juli....
Det hele er vist endt i noget værre spilfægteri.
Remain'er som Bexit'er. Alle britere godter sig over, at det er Tyskland og dermed EURO-zonen, som er på vej mod en teknisk recession...
Problemet er, at ingen i Storbritannien ved hvad deres EU afstemning i virkeligheden gik ud på. Men afstemningen har sat fokus på svaghederne i deres FPTP valgmetode, der efterlader meget store dele af befolkningen uden reel repræsentation i parlamentet.
Der er ingen tvivl om at afstemningen bl.a. var en protest mod Cameron regeringens meget hårdhændede nedskæringspolitik, der især er gået ud over de områder i landet hvor industri og beskæftigelse bevidst er blevet afviklet i årtier.
Det er også gået hårdt ud over de svageste i landet. Ligesom herhjemme har en småborgerlig regering undladt at investere i borgernes, og dermed landets, fremtid, og bare bevidstløst skåret på alle ydelser og udgifter. Det bliver ikke bedre af at den Britiske privatiseringspolitik reelt er kollapset. Der har været adskillige spektakulære konkurser i privatiserede dele af den Engelske infrastruktur, hvor disse selskaber havde oparbejdet en enorm gæld til skuffeselskaber i skattely. Det kender vi jo også fra Danmark.
Det er tydeligt at den Britiske debat om Brexit især drejer sig om de sidste krampetrækninger af 40 års destruktiv neo-konservativ politik, der har efterladt landet med en dårlig og dyr privatiseret infrastruktur, forsømt uddannelse og investeringer i befolkningen, og har gjort landet afhængig af udenlandske investeringer og arbejdskraft. Storbritannien har oparbejdet en stor offentlig gæld, og samtidigt solgt langt hovedparten af arvesølvet for pebernødder.
Det er ikke spor mærkværdigt at store dele af befolkningen er stærkt utilfredse. Hjemløsheden eksploderer på et dyrt og dårligt boligmarked hvor kun kapitalgevinsterne er i top. Sidste år døde godt 700 hjemløse på gaderne i England, og alle forventer adskilligt flere denne vinter. Regeringens egne undersøgelser siger at hver femte barn i Storbritannien er underernærede eller decideret sulter. 20 % af arbejdsstyrken lever i reel fattigdom, selvom de påstås at være i en eller anden slags beskæftigelse, og antallet er stigende. Det store flertal har oplevet reallønsfald siden finanskrisen i 2008, og brexit betyder bortfald af mange af de mere vellønnede jobs i industrien og servicesektoren. Hele den Britiske vækst siden finanskrisen er alene gået til en lille og meget velhavende overklasse, der i betydeligt omfang undgår beskatning og eksporterer gevinsterne til et af de mange Britiske skattely.
Det er lykkedes den engelske højrefløj at bilde store dele af befolkningen ind, at misæren skyldes "bureaukraterne" i EU og de "fremmede". Det skyldes især en meget aggressiv og langvarig pressekampagne fra den Engelske tabloidpresse, der sjovt nok også er ejet af nogle ganske få internationale milliardærer og finansielt opererer fra skattely.
Hvis vi herhjemme kan lære noget af den Britiske selvdestruktion så er det at den neo-konservative økonomiske model med hovedløse nedskæringer, pantsætning eller slag af alt ikke skaber et bæredygtigt samfund i nogen forstand, hverken økonomisk, socialt eller miljømæssigt.
Vi er heldigvis 20 år bagefter i udviklingen i Danmark, hvor den neo-konservative gældsøkonomi først for alvor blev indført af Fogh regeringen i 2002 og siden reelt har styret Dansk politik. Vi kan formentlig nå at vende udviklingen endnu, selvom vi også herhjemme ser stadig flere "politikere" spekulere i frygt og fokusere på farlige "fremmede" som en undskyldning for ødelæggende forarmelse af store dele af befolkningen.
Men vi kan næppe stoppe destruktionen uden stærke fælleseuropæiske institutioner, der har styrke til at stå imod den lille skattespekulerende internationale milliardærklasse. Eksempelvis kan vi jo ikke styre vores banksektor, hvor selv de største ikke kan styre deres grådighed og medvirken til decideret svindel og hvidvask. Vi har også en regering, der under dække af en indsats mod nogle få bander og burkaer, reelt plyndrer og gældsætter hele vores almene boligsektor. Det kan godt være det skaffer en milliard eller to til finansloven i år, men det bliver ufatteligt dyrt for vores samfund på bare lidt længere sigt.
Med afsløringen af Cambridge Analytica skandalen er der vist ikke tvivl om at alle kneb blev taget i brug. Det er der lavet en film om "Behind Brexit" med Benedict Cumberbatch i hovedrollen som Nej-sidens kampangeleder Dominic Cummings. Uanset om man er for eller imod Brexit kan man måske enes om at folkeafstemninger næsten uundgåeligt kommer til at ske på et fordrejet og ikke just faktasøgende grundlag. I filmen bliver det reduceret til et spørgsmål om at vinde uanset hvilke midler der benyttes. Det er ligesom indbygget i konceptet enten eller og resultatet er en ophedet, dybt splittet befolkning.
Det står desværre sløjt til med demokratiet og der er helt klart noget galt med metoderne.
https://www.youtube.com/watch?v=E5S1EMmCWAE
EU er af gode grunde ikke populær i store dele af befolkningen og det breder sig. Det skyldes bl.a. den økonomiske politik som styres derfra, med Tyskland i spidsen med de stramme konvergenskrav.
Disse af EU indførte regler medfører til stadighed store offentlige nedskæringer og tåbelige privatiseringer for at få budgetterne til at balancere. Problemet er at det bliver umuligt at foretage fremadrettede investeringer og ud over de ulykker der viser sig her og nu, kan det på den lange bane godt gå hen og blive dyrere. Forringelser er ikke vejen frem.
Interessant steg poundet efter afstemningen. I stedet for kaos er der en anden vinkel nemlig, at det er et overbevisende nej til EU. Jeg tror stadig, at det kommer en aftale, og synes at briterne ser styrket ud efter deres tydelige nej. Corbyn bliver lige nu svagere, da han tydelig viser, at han og Labour ikke har en plan - desværre.
If Theresa may not, who may?
BINO, Brexit in name only, er ikke blevet mindre attraktiv for EU efter den seneste udvikling i britisk politik. Mange mennesker og organisationer kommer under nyt pres, - det gælder også for Jeremy Corbyn, der hidtil ikke har skullet pege på en løsning.
Under størst pres kommer de toryer, som foretrækker at blive i EU, da premierministeren synes at fortsætte upåvirket af at have sat nederlagsrekorden i britisk politik. For at forhindre det absolutte kaos kan de blive tvunget til at tvinge May væk fra magten ved at stemme sammen med oppositionen.
Foreløbig fremsætter de henstillinger, men det kan blive en dræbende konflikt hos de konservative.