Læsetid: 2 min.

Trods massive protester i og uden for Venezuela fortsætter præsident Maduro seks år mere

Venezuela er på randen af kaos, men landet isolerer sig fortsat
12. januar 2019

Trods voldsomme protester i Venezuela og massiv international kritik lod Venezuelas præsident Nicolás Maduro sig torsdag indsætte til endnu seks år som leder af det latinamerikanske land.

Maduro vandt præsidentvalget i maj 2018, men resultatet blev ikke anerkendt af hverken EU, USA eller af den panamerikanske samarbejdsorganisation Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, der konkluderede, at valget hverken havde været frit eller fair, og derfor opfordrede til, at der afholdes nyvalg i Venezuela.

Mandag gentog OAS deres opfordring om at udskrive nyvalg for at løse den politiske krise i Venezuela, mens den såkaldte Lima-gruppe, der tæller Argentina, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Guatemala, Guyana, Honduras, Panama, Paraguay, Peru og østaten Santa Lucia meddelte, at de alle vil enten helt afbryde eller nedjustere deres diplomatiske relationer med Venezuela som følge af Maduros indsættelse.

»Paraguay anerkender ikke Nicolás Maduros mandat som præsindet, da det er resultat af et ikkelegitimt valg,« lød det torsdag fra Paraguays præsident Mario Abdo Benítez, der gentog, at Paraguay trækker deres diplomatiske repræsentation hjem fra Venezuela efter indsættelsen af Maduro.

Få venner mødte op

Ved sin indsættelse torsdag, lagde Nicolás Maduro heller ikke skjul på, at Venezuela befinder sig midt i en international krise, hvor man enten er med eller imod det venezuelanske politiske styre.

»Verden er større end det amerikanske imperium og dets satellitter. Her er den anden verden repræsenteret,« sagde Maduro i sin indsættelsestale med direkte henvisning til de få lande, der havde valgt at sende repræsentanter til at overvære indsættelsesceremonien.

Det drejede sig om Cuba, der havde sendt landets leder Miguel Díaz-Canel, El Salvador og Nicaragua, der ligeledes havde sendt deres øverste ledere henholdsvis Salvador Sánchez Cerén og Daniel Ortega, samt Bolivias præsident Evo Morales.

Desuden var Kina repræsenteret ved landbrugsminister, Han Changfu, Rusland sendte lederen af det russiske overhus, Ilyas Umakhanov, Tyrkiet valgte at sende vicepræsident Fuat Oktay, mens Hviderusland sendte landets vicepremierminister, Igor Liashenko.

Hyperinflation og økonomisk kaos

Venezuela baserer 95 procent af landets indtægter på eksport af olie, der siden 2014 er faldet markant i pris. Men ligesom resten af landets infrastruktur, ligger olieindustrien også underdrejet, og producerer stadigt mindre.

Største politiske og økonomiske udfordring er dog landets hyperinflation, der i 2018 skønnes at lande på omkring 1,3 mio. procent, hvilket er verdens højeste inflationsrate. Det svarer til, at priserne fordobles hver 19. dag.

Der er dog ingen tegn på umiddelbar bedring, tværtimod. Den Internationale Valutafond, IMF, skønner, at Venezuela vil opleve en inflation på 10 mio. procent i 2019.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu