Læsetid: 5 min.

Tysklands farvel til kulkraft er et historisk skridt i klimakampen

Senest i 2038 slutter kullets og dermed den fossile æra i Tysklands strømproduktion. Med denne plan står verdens fjerdestørste industrination foran en historisk og dyr omstilling, som både roses for store ambitioner og kritiseres for planøkonomisk overmod
Inden år 2022 skal kulkraftværker med en samlet ydelse på mere end 25 pct. af den nuværende kulbaserede tyske energiproduktion tages ud af drift.

Inden år 2022 skal kulkraftværker med en samlet ydelse på mere end 25 pct. af den nuværende kulbaserede tyske energiproduktion tages ud af drift.

Patrick Pleul

28. januar 2019

Det var ikke bare under frysepunktet, men også overskyet og vindstille i dagene op til weekendens afgørende møde i den tyske ’kulkommission’, hvor spidserne fra tysk politik, industriforbund, miljøorganisationer og fagforeninger skulle forhandle om, hvordan og hvor hurtigt den tyske kulkraft skal udfases i kølvandet på det tyske farvel til atomkraften i 2022.

Pointen med januarvejret var kritiske medier som avisen Neue Zürcher Zeitung ikke sene til at påpege i deres dækning. For netop i dette vejr var der hverken nævneværdig sol- eller vindenergi, hvorfor de tyske kulkraftværker måtte levere en stor del af strømmen – ved siden af en mindre strømimport fra udlandet.

Men i fredags skinnede vintersolen for alvor, da omkring 10.000 unge demonstrerede foran det tyske økonomi- og miljøministerium i Berlin med slogans som »børn hæfter for deres forældre« og »rent kul er en beskidt løgn«. Deres passionerede protest så ud til at virke. Efter mere end 20 timers maratonforhandlinger kom kulkommissionens 28 forhandlere lørdag morgen klatøjede ud med en 336 sider lang og kompromisfuld anbefaling til den tyske forbundsregering.

Succesfuldt kompromis

Kommissionens vigtigste beslutning er, at den fossile æra i Tysklands strømproduktion senest skal slutte i 2038. På den kortere bane skal der inden år 2022 tages kulkraftværker med en samlet ydelse på omkring 12,5 gigawatt (ud af i alt ca. 45 gigawatt tysk kulkraft) af nettet, hvormed de tyske klimamål for 2020 med et par års forsinkelse tilnærmelsesvist kan opnås. Begyndelsen på enden for kullet er altså nært forestående.

Dette konkrete mål fik mest ros med på vejen fra de tyske miljøorganisationer. Men ellers var reaktionerne fra de forskellige parter mere forbeholdne om end sjældent direkte kritiske. At kulkommissionen overhovedet nåede et kompromis, tolkes tværtimod i sig selv som en stor succes i et land som Tyskland, hvor omkring en tredjedel af strømmen stammer fra kulkraft. Herunder stammer ca. halvdelen fra det billige brunkul, der opretholder op mod 40.000 tyske jobs, men som samtidig er den mest klimaskadelige måde at producere strøm på.

I dette spørgsmål kræver kommissionen for alvor, at staten får den store pung frem. Til de næste 20 års udfasning står de tyske brunkulsregioner til intet mindre end 300 mia. kroners støtte til at skabe omstilling og vækst i de ellers udsatte og ressourcesvage regioner. For at skåne både private husholdninger og den energitunge tyske industri for stærkt stigende strømpriser, anslå kommissionen desuden løbende udgifter på op mod 15 mia. kroner om året.

Patrick Pleul

Global bølge

»Hele verden kigger på, hvordan Tyskland – en nation baseret på industri og ingeniørkunst og planetens fjerde største økonomi – tager den her historiske beslutning om at udfase kulkraften,« lød det lørdag i en pressemeddelelse fra klimaforskeren Johan Rockström, der leder Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK).

»Det kan skabe en global bølge, der udløser historiens hurtigste energiomstilling.«

Mindre euforisk var reaktionen fra miljøorganisationer som BUND, der sætter spørgsmålstegn ved, om slutdatoen 2038 overhovedet er nok til at leve op 1,5-graders målet.

Fra økonomisk side og fra industrien har der været endnu mere kritiske røster.

I Tysklands store ’Energiewende’ tales der meget om omstillingens tre ben: For det første klimaeffekten, for det andet forsyningssikkerheden i den svingende vedvarende energi, og for det tredje prisniveauet, der frygtes at blive en global konkurrenceulempe for de tyske virksomheder.

Mellem disse tre parametre skal der balanceres både teknisk og økonomisk. Fra den tyske industris side er der som ventet blevet advaret kraftigt mod de milliarddyre udgifter – en strategi, som både økonomer og klimaeksperter før kulkommissionens møde omvendt kritiserede skarpt for at være en »vildledning af offentligheden« med »gruopvækkende tal«.

Industrien bakkes dog også op af energiøkonomer som Dietmar Lindenberger, der ser kulkommissionens »planøkonomiske udspil« som »et nationaløkonomisk svigt«. I avisen Die Welt beklager han desuden, at den tyske enegang modarbejder det europæiske system for CO2-certifikater. En del af den CO2-udledning, der undgås i Tyskland, kan således skabe mere CO2-udledning i europæiske nabolande, mener Dietmar Lindenberger, som derfor frygter, at planen skader tysk økonomi og gavner nabolandenes kulkraftværker mere, end den gavner klimaet.

Ingen sovepude

I den mere symbolske afdeling anbefaler kulkommissionen at opretholde den omstridte Hambach-skov, som klimaaktivister i årevis har kæmpet mod fældningen af, fordi energikoncernen RWE vil have fingrene i brunkullet under skoven. Men det er kun én af grundene til, at kommissionens udspil i flere tyske medier tolkes som en stor succes for de tyske klima- og miljøbevægelser.

»For de nye miljøbevægelser betyder kompromisset: De kan nu fejre en stor succes,« skriver ugeavisen DIE ZEIT’s klimaekspert Petra Pinzler.

»Men de skal ikke læne sig tilbage. Nu er det de andre sektorers tur: Trafik, landbrug, byggesektoren.«

Hun bakkes op af avisen TAZ:

»At basisbevægelser som Ende Gelände eller strejkende skoleelever afviser kulkommissionens kompromis, er både forståeligt og gavnligt i lyset af de klimapolitiske svagheder. For kommissionen beslutning er en god start for den videre proces – intet mindre, men heller ikke mere. Indtil vi er helt færdige med at bruge kul, vil der fortsat blive brug for et stort pres fra civilsamfundet,« mener TAZ.

I en tid, hvor den politiske evne og vilje til at styre vores samfund stadig oftere overtrumfes af økonomiske interesser, bliver det derfor uhyre interessant at se, hvor hurtigt og i hvor høj grad det vil lykkes politisk at styre pengestrømmene i en mere klimavenlig retning.

På denne front kunne finansavisen Handelsblatt allerede dagen før kulkommissions møde meddele, at den svenske energikoncern Vattenfall og dens bayerske konkurrent Baywa har konkrete planer om at skabe enorme sol- og vindparker og forskning i energilagring i det hensygnende østtyske brunkulsområde i Lausitz.

I den »fundamentale ombygning af hele energisystemet«, som Handelsblatt kalder det, giver det optimisme for udfasningen af kulkraften, hvor »det egentlige arbejde først begynder nu.«

For Johan Rockström, lederen af klimainstituttet PIK, som sad med ved forhandlingsbordet, er den overordnede retning derimod det afgørende og opmuntrende for klimaet og klodens fremtid.

»Beslutningen kan hjælpe med at afslutte den tidsalder, hvor alt for mange regeringen peger på hinanden og siger: hvorfor skulle vi handle, hvis andre ikke gør det? Nu handler Tyskland, også selv om kulkommissionens beslutning ikke er fejlfri.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Christian Mondrup
  • Kurt Nielsen
  • John Hansen
Torben K L Jensen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen og John Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

Det havde da været uendeligt langt bedre om de havde stoppet brugen af kul NU og brugen af atomkraft om 20 år...

Samuel Grønlund, Arne Thomsen og Søren Knudsen anbefalede denne kommentar

Vi står foran en konflikt af dimensioner i de kommende årtier. Vi har allerede set, hvad stigende priser på brændstof og energi kan udløse rundt omkring. En konflikt, politikerne på ingen måde er forberedt på.

Ophæv den politisk vedtagne konsensus omkring den grundliggende årsag til og fremskrivning af den globale temperaturudvikling. Det haster faktisk. Den nuværende konsensusramte teori fører til forandringer langt uden for klimaet, voldsomme forandringer.

Hvis vi startede med at begrænse luftfarten ved ikke længere at flyve for sjov, kunne vi hurtigt reducere effekten af det ekstra drivhus, vi kontinuerligt holder ved lige uden om troposfæren med vores mange lange flyrejser. Effekten heraf er stærkt kontroversiel, ikke mindst blandt flyvenarkomaner, men den mindskede effekt ville hurtigt vise sig og kunne give os mulighed for en mere ordnet omstilling til bæredygtig energi med langt mindre tumult og kiv.

I may be right. I may be wrong. Uanset vil det være et tiltag i en retning, vi formodentlig er enige om. Hvad ændrer det, at Tyskland flytter deres kulforbrug over til naboerne ?

Vis mig eet sted, hvor det er lykkedes at rydde op efter et udtjent eller forulykket akraftværk. Hvor mange atomkraftværker skal vi bygge og vore børnebørn rydde op efter, for at skabe en forskel i den nødvendige nutidige energiproduktion ? Vi ville efterlade regningen til de næste mange generationer i form af en klode fuld af dead spots uden mulighed for anvendelse. Det ville skabe en helt ny betydning af begrebet forurening.

I Kina har de 1.500 kulkraftværker under opførelse eller planlagt opført indenfor de nærmeste år. Det lyder helt forkert, men en korrekt: 1.500 nye gigantiske kulkraftværker!

@Jens Thaarup Nyberg, 2.500 miaDKK er væsentligt mindre end opførelsesomkostningerne ved 1.500 kulkraftanlæg!

Og hvis man summer beløb op over mange år, ser de automatisk store ud. De årlige investeringer er jf. artiklen fra 2017(!) 500 miaDKK pr. år i 5 år - og der er ikke ret meget viden om, hvad pengene skal bruges til. Selv herefter udgør grøn energi kun 15% af energiforbruget i 2020. Det virker ikke vildt ambitiøst.

At sammenligne Kinas investeringer over 5 år med det danske BNP pr. år giver i øvrigt absolut ingen information - overhovedet.

Jens Thaarup Nyberg

@Jens Winther
Mon ikke Kinas planlagte investeringer i grøn energi erstatter nogle af de planlagte kulkraftværker.

Jens Thaarup Nyberg

@Jens Winther
Historisk er det den vestlige verden, der har skabt klimaproblemerne, og vi forurener stadig langt mere målt per indbygger end kineserne. Selvom vi som land leverer mindre CO2 end Beijing alene, så har det en kæmpe betydning, at vi er et foregangsland, der kan vise grønne løsninger. Kineserne er for eksempel meget interesserede i, hvordan Danmark bruger overskudsvarme fra kraftvarmeværker.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvad-nytter-elbil-og-vegetarbo...

@Jens Thaarup Nyberg, du har ret, men mens vi omlægger kulkraftværker til CO2-neutralt biobrændsel, og om 1-2 år slet ikke brænder kul af til hverken fjernvarme eller el-produktion, så bygger Kina 1.500 nye kulkraftværker. Mens vi reducerer udledningen af CO2 øger Kina den.

Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther
De er på vej til at reducere:
" ...de løsninger, der udvikles i Vesteuropa, er en helt afgørende inspirationskilde for Kina. Og netop Kina er et godt laboratorium for at udvikle verdens klimaløsninger, fordi det er et udviklingsland med adgang til kapital. Derfor kan kinesernes erfaring med grøn omstilling bruges i Indien og Afrika."