Læsetid: 5 min.

Udsigten til, at Brexit kan gå fløjten, kan vække Mays forliste aftale til live

Udsigten til at det britiske parlament vil blokere et no deal og måske bane vej for en ny folkeafstemning, har fået de hårde konservative ’brexiters’ til at genoverveje, om ikke Theresa Mays forliste Brexit-aftale måske alligevel er en god idé
Udsigten til at det britiske parlament vil blokere et no deal og måske bane vej for en ny folkeafstemning, har fået de hårde konservative ’brexiters’ til at genoverveje, om ikke Theresa Mays forliste Brexit-aftale måske alligevel er en god idé

Daniel Leal-Olivas

26. januar 2019

Monty Pythons film De skøre riddere har en scene, som passer godt på det scenarie, som for tiden udspiller sig i britisk politik. Den handler om Den Sorte Ridder. Selv om han først får den ene og så den anden arm hugget af i tvekamp, insisterer han til sin modstanders forundring på at kæmpe videre.

»Jeg er uovervindelig. Kæmp, din kujon,« lyder det hårdnakket.

Om Theresa May er uovervindelig, skal være usagt, men hendes kampiver står i hvert fald mål med Den Sorte Ridders. Selv om hendes Brexit-aftale i sidste uge faldt med et brag i det britiske parlament – 432 stemmer imod 202 – nægter hun at lægge den i graven.

At den strategi måske ikke er helt skør eller overoptimistisk, er der i den forløbne uge så småt begyndt at vise sig tegn på. I hvert fald er flere af de hårde konservative brexiters, som var med til at nedstemme Mays aftale i parlamentet, nu begyndt at bløde op og ændre holdning til hendes Brexit-planer.

Kursskiftet kommer, efter at Labour og konservative remainere ser ud til på tirsdag i det britiske parlament at kunne få vedtaget et ændringsforslag, som vil blokerer for, briterne forlader EU med et no deal ved at udskyde exit-datoen, den 29. marts.

Vedtages forslaget, vil Brexit sandsynligvis blive udskudt til efter Europa-Parlamentsvalget i maj, og samtidig vil det muligvis også åbne op for, at Labour kan bane vej for en ny folkeafstemning. Det Brexit-forløb er et skrækscenarie for de hårde konservative brexiters.

Med et no deal taget af bordet – i hvert fald indtil efter Europa-Parlamentsvalget – vil de i realiteten være stillet over for to valg: enten Mays aftale eller en folkeafstemning, som meget vel kan ende med et remain og en aflysning af Brexit.

For Brexit-lederen Jacob Rees-Mogg står det derfor nu klart, at Theresa Mays aftale måske alligevel ikke er så ringe. I hvert fald sagde han så sent som i onsdag, at han foretrækker Mays aftale frem for et remain. Andre konservative brexiters er gået endnu længere og har allerede nu meldt ud, at det i lyset af, at et no deal kan blive blokeret, nu er tid til at genoverveje, om ikke Mays aftale er vejen frem.

For Jacob Rees-Mogg, som er leder af brexiter-gruppen European Research Group, vil det dog umiddelbart være svært at skifte hest fra et nej til et ja til Mays aftale. Han har i sin afvisning af aftalen gjort klart, at han kun kan stemme for den, hvis den såkaldte irske backstop (bagstopper) fjernes.

Bagstopperen, der skal vil bevare Storbritannien i en toldunion med EU for sikre, at der ikke opstår en hård grænse mellem Irland og Nordirland efter Brexit, vil i Rees-Moggs optik kunne binde briterne til EU for tid og evighed. Men sit krav om, at den skal fjernes, kan han godt vinke farvel til.

Theresa May har i den forløbne uge sendt følere ud til EU i forsøget på endnu engang at få indrømmelser med hensyn til bagstopperen, som kunne tilfredsstille brexitererne. Men ligesom det var tilfældet forud for sidste afstemning i parlamentet, har EU afvist, at det kan komme på tale at genåbne forhandlingerne om hendes tilbagetrækkelsesaftale.

EU-chefforhandler Michel Barnier har i stedet gjort det klart, at han forventer, at de britiske parlamentarikere i lyset af Mays nedstemte Brexit-aftale nu stiller sig i spidsen for Brexit og holder Storbritannien i det indre marked eller i EU’s toldunion. Men den forventning kan Barnier nu efter alt at dømme godt skyde en hvid pind efter.

Begge scenarier vil overskride Theresa Mays såkaldte røde linjer, der siger, at briterne efter Brexit skal igen overtage kontrollen med deres lands grænser og lovgivning. Det vil være et no go for May, og ifølge de seneste meningsmålinger angående briternes foretrukne modeller for Brexit rangerer det også blandt de mest upopulære løsninger på Brexit-gambitten. At tage det store nederlag for Mays Brexit-aftale i parlamentet i sidste uge som udtryk for, at der nu er større britisk appetit på et blødt Brexit, er forkert.

Fortsætter Barnier, EU-Kommissionen og de europæiske ledere i den tro eller i en forhåbning om, at en ny folkeafstemning kan holde Storbritannien i EU, kan det meget vel ende med, at Brexit rent faktisk ender med et no deal. Selv om Theresa Mays aftale blandt briterne heller ikke er populær, er den en god aftale for EU og det blødest mulige Brexit, som den konservative May-regering og det nuværende flertal i det britiske parlament kan gå med til.

Ligesom de hårde brexiters har gjort sig urealistiske forestillinger om, at EU vil gå med på et Brexit, der gav briterne adgang til det indre marked, selv om Storbritannien står uden for EU, er der i EU-regi også urealistiske forestillinger om, hvad briterne vil gå med til.

Den konservative britiske regering har et politisk bagland, hvor 64 pct. af partimedlemmerne vil være glade for et no deal, og derfor vil et blødere brexit end det, May disker op med, være noget nær politisk selvmord for det konservative parti. De hårde konservative brexiters vil gøre oprør, og partiet vil blive endnu mere splittet, end det i forvejen er.

Theresa Mays aftale fremstår derfor lige nu som det eneste spiselige kompromis, de hårde brexiters kan gå med til. Men det kræver, at May får politiske forsikringer fra EU om, at bagstopperen kun er midlertidig. Selv om den slags forsikringer tidligere er blevet fejet af bordet som utilstrækkelige af folk som netop Jacob Rees-Mogg, kan de – måske i udvidet form – være det figenblad, han og de andre brexiters kan bruge til at forklare deres bagland, at de nu bakker op om Mays aftale.

Udsigten til, at deres nej til Mays aftale måske kan resultere en folkeafstemning og et remain, vil gøre dem til de skurke, som fik Brexit til at løbe af sporet.

Selv om parlamentet på tirsdag skulle vedtage forslaget om at blokere for et no deal ved at udskyde Brexit til efter den 29. marts, vil det dog ikke betyde, at no deal er taget helt af bordet. Den kan komme i spil igen ved en senere lejlighed. Men spørgsmålet er, om brexitererne vil risikere Brexit for at opnå en no deal ude i horisonten.

Theresa May vil derfor givetvis forsøge at spille sin Brexit-aftale på bordet endnu engang inden den 29. marts, og så vil det stå klart, om hun vil gå over i historien som en pendant til Monty Pythons Sorte Ridder, der bare nægtede at indse, at han havde tabt.

Mays regering sidder fast, men hun vil ikke udskrive valg, derfor rykker det politiske initiativ lige nu væk fra kontorerne i Downing Street 10 og over til parlamentet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
David Zennaro og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jeppe Matzen

Vi skal lige have med, at UK ikke eensidigt kan udskyde Brexit datoen.

UK kan anmode om en udskydelse, der så kan bevilges af EU -
hvilket i denne forbindelse vil sige Parlamentet og Rådet,
og Rådet træffer beslutning ved konsensus, så alle 27 lande har altså vetoret, hvilket godt kan give lidt problemer.

Danmark har hidtil ligget godt i læ af UK, når integrationsbølgerne gik højest - og det vil så være slut med Brexit. Danmark bliver ikke mere indstillet på integration af den grund, så vi får jo nok nogle problemer.

Men så må vi daffe af og få gang i et samarbejde omkring Vesterhavet.

Alle hensyn må tages til vore fiskere og bacon & mælkeproducenter - eller hva' ??

Torben K L Jensen

Storbritannien har ikke et "både og" - demokrati eller et konsensusdemokrati som resten af Europa - de har en 800 år gammel tradition for et "enten eller" - demokrati. Det er det der forekommer fuldstændigt irrationelt og tosset for os på kontinentet. Forhåbentlig er Brexit lige nøjagtigt det der fører til et paradigmeskifte i engelsk demokrati hvor det er parlamentet der fortæller (tvinger) den stædige Theresa May til en soft brexit med en toldunion som oppositionen - Labour har foreslået.

Lars F. Jensen

@Torben Lindegaard Det er 'kun' Rådet (statsministrene), der enstemmigt skal vedtage en udsættelse. EU parlamentet skal ikke spørges om dette, men Lars Løkke skal have mandat fra folketingets Europaudvalg.
Det er vel ganske tænkeligt, at Rådet har rådført sig med EU parlamentet, især om forhold omkring EU valget og nye UK MEPer. Jeg tror også EU parlamentet vil give råd mht. evt. betingelser til UK som modydelse for at udsætte

"50.3. The Treaties shall cease to apply to the State in question from the date of entry into force of the withdrawal agreement or, failing that, two years after the notification referred to in paragraph 2,

unless the European Council, in agreement with the Member State concerned, unanimously decides to extend this period."

Lars :)