Nyhed
Læsetid: 5 min.

Udsigten fra Davos-elitens alpetop: Den globale ulighed vokser markant

3.000 medlemmer af klodens økonomiske og politiske elite modtages på World Economic Forum med advarsler om svækket vækst og øget afstand mellem de rigeste og de fattige
Der bliver passet rigtig godt på de 3.000 medlemmer af klodens politiske og økonomiske elite, som fra tirsdag mødes i den schweiziske bjergby Davos for at tale om klodens store udfordringer.

Der bliver passet rigtig godt på de 3.000 medlemmer af klodens politiske og økonomiske elite, som fra tirsdag mødes i den schweiziske bjergby Davos for at tale om klodens store udfordringer.

Laurent Gillieron

Udland
22. januar 2019

Med udsøgt sans for timing offentliggjorde både Den Internationale Valutafond IMF og bistandsorganisationen Oxfam International mandag rapporter, der vil skabe panderynker hos den globale magtelite, som er fløjet ind til det årlige World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.

Den globale vækst taber fart, og den globale ulighed vokser – det er det kombinerede budskab fra de to institutioner, der begge er til stede på Davos-mødet for at sætte præg på dagsordenen, hvis overskrift i år er ’Globalisering 4.0’. Det sigter til de voldsomme forandringskræfter, som avanceret digital, fysisk og biologisk teknologi har sluppet løs i en verden præget af »usikkerhed, sårbarhed og kontrovers uden fortilfælde«, som det formuleres på mødets hjemmeside.

Frem til og med fredag vil de 3.000 inviterede deltagere – heriblandt 65 stats- og regeringschefer og udvalgte CEO’er fra verdens 1.000 største koncerner – under plenumdebatter, workshops, cocktailparties og korridormøder drøfte de globale udfordringer. Og de mødes altså straks fra start af det ildevarslende dobbeltbudskab fra IMF og Oxfam.

Lagarde: Større risici tegner sig

Christine Lagarde, IMF’s direktør, indledte valutafondens pressemøde i Davos mandag eftermiddag med at minde om, at IMF allerede i oktober nedskrev sin prognose for den globale økonomiske vækst.

»Jeg er bange for, at vi nu må annoncere en yderligere nedskrivning af vores forudsigelse,« sagde hun og præsenterede fondens World Economic Outlook, der spår en global BNP-vækst på 3,5 pct. i år, 0,2 pct. mindre end forudset i oktober.

»Bundlinjen er, at efter to år med solid ekspansion bevæger verdensøkonomien sig langsommere end ventet, og større risici tegner sig,« sagde IMF-direktøren.

Hun pegede som eksempel på, hvordan stigende toldsatser og usikkerhed om de fremtidige internationale handelsforhold allerede har påvirket kurserne på værdipapirer negativt og skabt turbulens på børserne, hvilket i sig selv har gjort det vanskeligere at opnå finansiering af ny vækstskabende aktivitet – ifølge Christine Lagarde en betydelig risiko i en verden med en i forvejen stor gældsbyrde.

En yderligere forringelse af evnen til vækst kan ifølge IMF indtræffe, hvis f.eks. Storbritannien forlader EU uden en aftale, hvis Kinas økonomi taber yderligere fart, eller hvis klimaændringer fører til flere ekstreme vejrhændelser med store økonomiske og menneskelige tab. Politisk uro og parlamentarisk usikkerhed i en række vestlige lande kan også dæmpe villigheden til at investere i fornyet vækst.

»Betyder det, at en global recession er lige om hjørnet? Nej. Men risikoen for en større nedgang i den globale vækst er bestemt øget,« advarede hun.

IMF venter, at i-landenes BNP-vækstrate vil falde fra 2,3 pct. sidste år til 2,0 pct. i år og 1,7 pct. næste år. Advarslerne følger i kølvandet på Verdensbankens tilsvarende prognose tidligere januar, Global Economic Prospects, der også nedskrev den globale vækstprognose og talte om, at »stormskyer trækker sammen over verdensøkonomien«.

2,5 mia. dollar ekstra om dagen

Oxfams rapport Public Good or Private Wealth rummer organisationens årlige opgørelse af kløften mellem denne verdens rige og fattige.

»Milliardærernes formuer voksede med 12 pct. sidste år – eller 2,5 milliarder dollar om dagen – mens de 3,8 milliarder mennesker, der udgør den fattigste halvdel af verdens befolkning, måtte se deres velstand skrumpe med 11 pct.« svarende til 500 mio. dollar hver dag, konkluderer organisationen.

Inden for det seneste år er der kommet en ny milliardær til hver anden dag, så der i dag er næsten dobbelt så mange milliardærer i verden, som da finanskrisen i 2008 ramte den globale økonomi. Samtidig lever næsten halvdelen af verdens befolkning for under 5,50 dollar – omkring 36 kr. – om dagen.

Det absolutte antal af ekstremt fattige i verden er faldet gennem mange år, gør Oxfam opmærksom på, men siden 2013 er hastigheden for fattigdomsreduktionen halveret, og i Afrika syd for Sahara stiger antallet af ekstremt fattige faktisk på ny.

Udviklingen i ulighed afspejler ifølge Oxfam en ekstrem rigdomskoncentration: Hvor verdens 43 rigeste i 2017 tilsammen besad en formue, der var lige så stor som den sammenlagte velstand hos den fattigste halvdel af verdensbefolkningen, så er samme rigdomsandel nu koncentreret hos blot de 26 rigeste.

Den danske borgerlige tænketank CEPOS kritiserede i går Oxfams opgørelse, som man mener vildleder ved ikke at nævne, at verdens 26 rigeste ifølge CEPOS kun ejer 0,4 pct. af verdens formue. Og når de alligevel kan eje lige så meget som den fattigste halvdel af verdens befolkning, er det ifølge tænketanken, fordi de 40 pct. med lavest formue har en samlet formue på nul.

Én pct. ejer 47 pct.

Oxfams opgørelse er baseret på finansmagasinet Forbes’ løbende opgørelser over de rigestes indkomster og formuer samt storbanken Credit Suisses årlige Global Wealth Report.

Da Oxfam sidste år udsendte sin ulighedsrapport, angav man, at blot otte stenrige mænd havde samme formue som den fattigste halvdel af befolkningen. Organisationen gør i sin aktuelle rapport opmærksom på, at årets tal – de 26 rigeste – ikke kan sammenlignes direkte med sidste års meget lave tal, eftersom Credit Suisse hvert år reviderer sine velstandsdata – også bagudrettet – i lyset af stedse forbedrede data og analysemetoder.

Den schweiziske bank konstaterer selv i sin seneste Global Wealth Report 2018, at den rigeste ene pct. af befolkningen sidder på næsten halvdelen af den globale velstand, mens den fattigste halvdel ejer mindre end én pct. af den samlede velstand.

Credit Suisse noterer, at den rigeste procents andel af verdens velstand faldt i perioden 2000-2008, men efter krisen vendte udviklingen igen.

»I 2016 steg den øverste ene procents andel igen op over det skønnede niveau i 2000,« skriver banken. I 2017 var andelen 47,5 pct. og i 2018 47,2 pct.

Oxfam og IMF: Omfordeling via skat

Oxfam giver de politiske ledere skylden for den voldsomme globale ulighed.

»Regeringer forstærker uligheden ved med den ene hånd at underfinansiere offentlig velfærdsservice som sundhed og uddannelse, alt mens de med den anden hånd underbeskatter virksomhederne og de rige samt undlader at slå ned på skattesnyd,« skriver organisationen.

Man nævner, at verdens superrige gemmer mindst 7.600 milliarder dollar i skattely og unddrager statskasserne skat for omkring 200 mia. dollar årligt. Samtidig er topskatteprocenten i de rige lande faldet voldsomt siden 1970’erne.

Hvis verdensøkonomien holder op med at vokse som tidligere, og hvis velstandsfordelingen mellem rige og fattige bliver stadig mere skæv, taler det for omfordeling af de skabte værdier og af mulighederne for at skabe dem.

For både Oxfam og IMF er det et hovedbudskab, at skattesystemerne må reformeres.

IMF taler om »reform af finanssektorreguleringen, internationale beskatningsordninger og minimering af mulighederne på tværs af grænser for skatteunddragelse«.

»Regeringer bør koncentrere deres indsats om at hente flere penge fra de meget rige som redskab til at bekæmpe uligheden,« skriver Oxfam.

»Hvis man f.eks. får de rige til at betale blot 0,5 pct. ekstra i skat af deres formue, vil man kunne rejse flere penge, end det ville koste at uddanne samtlige 262 millioner børn, der ikke har skoleadgang, samt yde sundhedshjælp, der kunne redde 3,3 millioner menneskers liv.«

»Selv IMF taler for større formuebeskatning og siger, at højere indkomstskattesatser kan bringe uligheden ned uden at skade væksten,« påpeger Winnie Byanyima, direktør for Oxfam og i denne uge til stede hos eliten i Davos.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Det er en ubekvem sandhed, at en lang række presserende udfordringer, som verden kun kan løse i fællesskab, er blevet forstærket og muligvis gjort uløselige, forårsaget af den politiske og økonomiske magtelite i Davos.

Den politiske og økonomiske magtelite udgøre ikke svarene og løsningerne på de globale akut handlingskrævende opgaver, men er selve årsagen til at problemerne vokser.

Globalisering 4.0 er en trussel om mere vold fra magteliten i Davos.

Jens J. Pedersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Niels Møller Jensen, Ole jakob Dueholm Bech, Mogens Holme, Benny Larsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Niels-Simon Larsen, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Philip B Johnsen skriver:

"Den politiske og økonomiske magtelite udgøre ikke svarene og løsningerne på de globale akut handlingskrævende opgaver, men er selve årsagen til at problemerne vokser."

Den 'politiske og økonomiske magtelite' er 1/1000 af den danske befolkning. Nærværende dagblads ansvarshavende redaktør er en del af selvsamme 'polit/økonomiske' 'magtelite'.

'Who the fucking cares' i mødet med 'magteliter'?

Buh dem ned fra scenen, lav ridser i deres Teslaer og Porscher, stød ind i hvert eneste velsmurte jakkesæt du møder på din vej, og råb så i tilgift 'idiot' efter svinet. Spyt på deres vej..

Sådan laver man en ublodig revolution..

Man kan selvfølgelig også blot begynde at kappe hovederne af svinene..

Ikke en metode jeg anbefaler, selvsagt, men fra at pine børn til at skyde forrædere, er der - i moralsk forststand - ikke så frygteligt langt..

A er allerede sagt, så hvorfor ikke B?

Godt at vi har DF som grænsevold mod fascismens dragende kraft... :)

Flemming Berger, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Christian Nymark, Jan Fritsbøger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Der er en meget positiv udmelding fra DAVOS:
Udviklingen taber fart.
De diskutere meget om hvilke ptoblemer der har betydning for vækst i det forum, men det virker som om det lukker sig om den økonomiske verdensforståelse. Hvordan flytter man bedst mulig om på formuer for at få størst profit.
Spørgsmål der i høj grad mangler svar:
Hvad betyder orkaners voksende ødelæggekser af infrastruktur?
Hvad betyder de stadig voldsommere naturbrande?
Hvad betyder udpiningen af jorden?
++++
Er klimaet helt uvæsentlig som en seriøs faktor i økonomernes hjerner?

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Hanne Pedersen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ikke fordi jeg går ind for den politiske forbruger, men husk på at når du køber et par jeans til 1000 kr. ende de 900 kr. oppe nord for København. Til at betaler for kasserne og Audi'erne og den stakkels Au pair.

Ikke at jeg synes nogle ikke skal have fede jeans, men burde det ikke være disse snylterne som måske i nogle år frem skulle sy bukserne......................måske i Vestre?

Kurt Nielsen, Niels Møller Jensen, Mogens Holme, Benny Larsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Trond Meiring, Peter Knap, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Tak til Jørgen Steen Nielsen for endnu en perspektivrig artikel om globaliseringen og de fire forbundne kriser.

For dem, som vil læse lidt mere om verdens gæld:

"According to Lucid, the ratio of global debt to wealth has spiraled out of control, creating a “grotesque imbalance” of wealth inequality. As of the end of 2018, total world debt was an estimated $247 trillion, compared to $317 trillion in total world wealth. But while global wealth continues to outpace debt, the gap is quickly closing; Over the past 20 years, debt has ballooned by 394 percent, while wealth has climbed just 133 percent."
https://medium.com/@lucidfunds/the-long-and-winding-road-to-10-million-b... (advarsel - handler også om Bitcoins)

Global debt has hit a high – can financial regulators cope?
https://www.theguardian.com/business/2018/jun/18/global-debt-high-regula...

Kurt Nielsen, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Selvfølgelig taber udviklingen fart. Flere har færre penge til sig selv og sine. De få har endnu mere til sig selv. Hvor lang tid går der før tilbageslaget rammer toppen? Med den svindel, der er blevet en normaltilstand i vort før så lige land, er vreden blandt politisk interesserede steget. Ingen tvivl om at en krise, der ikke kan løses ved småjusteringer, er under opsejling.

Kurt Nielsen, John Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ondskabens akse.
The Dark Triad banditter i habitter samles til 2019 udveksling af ideer på World Economic Forum i Davos.

Den politiske og økonomiske magtelite beskyttet af bl.a. lovgivning der sikre de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Politiske fantaster deres traditionelle pseudo økonomiske vækst økonomer og deres grådige økonomiske intressenter, har mange tossede undskyldninger for ikke at ville forholde sig til den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidensbaserede konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer.

Det vores folkevalgte politiske og den økonomiske magtelite repræsentere er fattigdom skabende, alle der historisk er kommet ud af fattigdom, er kommet ud af denne fattigdom på kortsigtede uholdbar pseudo økonomi, hvilket betyder der intet er vundet, alle er på vej tilbage i fattigdom.

Danmark gør sig ‘lækker’ for World Economic Forum i Davos banditterne i habitterne.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Mord for dollars og bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Jeg behøver ikke at nævne, at vores korrupte politikere efterfølgende har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, med foruden blod på hænderne, 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution.

Det er tabu!
Men alle ved hvad World Economic Forum i Davos handler om.

The Dark Triad
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.
Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.
Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Til Torsten og andre:
Jeg deltager i Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården hver torsdag morgen. En af de ting der optager nogle af os er civil ulydighed, men ingen af os har en ide om, hvad vi skal gøre, selvom fx jeg gerne vil gøre noget. Det kan hænge sammen med, at fx jeg ikke vil gøre skade på andre, eller som Torsten skriver ridse i biler og råbe svin efter nogen.

Problemet har to ender: Den pæne demonstrant modsat den voldelige. Man må placere sig et sted på denne linje, og jeg er i den pæne ende. Jeg tænker tit på, hvor længe jeg kan være det. Min pacifisme har selvfølgelig en pris. Hvis (og det er det) det er verdens ødelæggelse, jeg står over for, må jeg opgive min pacifisme.

Det påstrængende spørgsmål er derefter: Hvad har den rigtige effekt? Hvis vi skal til at sammenligne os med modstandsbevægelsen, så gælder samme problemstilling: Hvordan undgår vi at skyde os selv i foden, dvs få resten af befolkningen imod os? Stoppe trafikken giver vrede tilbage. Smadring af forretningsvinduer det samme. Jeg må tilstå, at selv den der melder sig til hele paletten, ville jeg ikke vide, hvor jeg skulle sende hen og med hvad i hånden. Jeg aner det ikke. Resultatet af det bliver selvfølgelig så, at når den sørgelige udvikling fortsætter, så vil der ske tilfældige udbrud af fortvivlelse. Hvad blev der ud af 70’ernes oprørsgrupper?

Det, der nok vi ske, er følgende: Vi voksnes passivitet vil forplante sig til angst i børnene, og de vil begynde at skrige. Der er en skolestrejke d. 1/2.

Samuel Grønlund, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Niels Møller Jensen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Hanne Pedersen, Ejvind Larsen, Christian Nymark, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Oxfam giver de politiske ledere skylden for den voldsomme globale ulighed.
- Regeringer forstærker uligheden ved med den ene hånd at underfinansiere offentlig velfærdsservice som sundhed og uddannelse, alt mens de med den anden hånd underbeskatter virksomhederne og de rige samt undlader at slå ned på skattesnyd, skriver organisationen.
Man nævner, at verdens superrige gemmer mindst 7.600 milliarder dollar i skattely og unddrager statskasserne skat for omkring 200 mia. dollar årligt. Samtidig er topskatteprocenten i de rige lande faldet voldsomt siden 1970’erne."

Det er så grotesk, som det næsten kan være.
Ikke engang edderkopper er så umættelige.
Som Philip B. Johnsen skriver, er det at ligne ved grumme personlighedsforstyrrelser, at visse mennesker får fripas til uhæmmet grådighed.
Og det er vores mere eller mindre demokratisk valgte politikere, der med curling-agtig tolerance baner vejen for planetens undergang ved at promovere dehumaniseringens og naturforagternes infantile værdikrigere.

Samuel Grønlund, Jens J. Pedersen, Tue Romanow, Kurt Nielsen, Ib Christensen, John Andersen, Flemming Berger, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Hanne Pedersen, Ejvind Larsen, Espen Bøgh, Christian Nymark, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Davos-mødet er en kapring af den demokratiske agenda.

The secretary-general of the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD), a research and policy organisation that works on behalf of the world’s richest countries, has compared the prevailing elite posture to that of the fictional 19th-century Italian aristocrat Tancredi Falconeri, from Giuseppe Tomasi di Lampedusa’s novel The Leopard, who declares: “If we want things to stay as they are, things will have to change.” If this view is correct, then much of today’s charity and social innovation and buy-one-give-one marketing may not be measures of reform so much as forms of conservative self-defence – measures that protect elites from more menacing change.

https://www.theguardian.com/news/2019/jan/22/the-new-elites-phoney-crusa...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Devos = Hvordan redder vi de riges røv.

Advarslerne til Davos mødet er de helt samme som sidste gang de mødtes, - og i mellemtiden er forskellene mellem rige og fattige blot blevet værre, - så på en måde kan man sige det går fremad med at øge fattigdommen på kloden!

Kurt Nielsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, ingemaje lange og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Rune Stilling

Jeg kontrollerer 3 selskaber, og inspireret af artikelen har det ene har lige lånt 100 mill. USD til det andet. Hvordan påvirker det den globale gæld i dinopstilling?

Ib Christensen

Kan vi være helt sikker på, at de mennesker ikke mener at Den globale ulighed vokser markant er positivt?
Her hjemme er der noget der tyder på vores egne politiker ser en fordel i større ulighed.
Noget med at jo fattigere folk er, jo nemmer er de at få til at sige ja til umoral i forventning om at stille sulten.

Samuel Grønlund, Jens J. Pedersen, Peter Knap, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det, der stopper Devos, er, næ' de' it ka' betål sæ!

Niels-Simon Larsen

Ib: Kapitalismen er skruet sådan sammen, at selv de fattige ikke må være fattigere, end at de har råd til at købe produkterne.
Nu så jeg lige en udsendelse om husbåde i Bangladesh, og der er man så langt nede i skidtet, som man kan komme, og selvfølgelig kan vi også komme ned på niveauet af ‘den jernhårde lønningslov’, men kan det betale sig?

Michael Friis

Jan Skovgaard Jensen, du skriver bl.a. "når du køber et par jeans til 1000 kr. ende de 900 kr. oppe nord for København"
Du glemmer at ud af de 1000 er de første 200 til moms - penge der bruges til at betale velfærd
Derefter lønomkostninger, som beskattes - penge der bruges til at betale velfærd
og husleje mv inkl skatter og afgifter - penge der bruges til at betale velfærd
eventuelt overskud beskattes - penge der bruges til at betale velfærd
At have en butik er risikabelt, hårdt arbejde og med stor konkurrence. kunderne leder efter gode tilbud og de fleste er ligeglade med at produktet er fremstillet af en der tjener 5 kr i timen.
Der skrives meget om klima - og lidt om hvordan den enkelte kan bidrage. Hvad med at overveje, hvordan den enkelte kan bidrage til samfundet?!

Carsten Svendsen

Husk nu, at WEF er en "non-profit organisation". :o)
https://www.businessinsider.com/costs-of-davos-2011-1?r=US&IR=T&IR=T