Læsetid: 4 min.

USA-Tyrkiet stadig på kollissionskurs i det nordlige Syrien

Efter trusler fra Det Hvide Hus om at ødelægge tyrkisk økonomi, hvis Erdogan angriber kurderne i Syrien, er der nu ro på – men hvor længe? Foreløbig enighed om sikkerhedszone, men ikke om regionens fremtid
16. januar 2019

Den fortløbende føljeton mellem Ankara og Washington om fremtiden for den syrisk-kurdiske Rojava-enklave syd for den tyrkiske grænse antog hen over weekenden absurde dimensioner.

I endnu en twitter-melding truede præsident Donald Trump søndag aften med, at USA vil »ødelægge den tyrkiske økonomi, hvis de slår ned på kurderne« – altså hvis præsident Erdogan gør alvor af sin erklærede hensigt om at invadere det kurdiske nordlige Syrien øst for Eufratfloden – med eller uden amerikansk militærs tilstedeværelse.

Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, var straks ude med et bøst svar:

»USA kommer ingen vegne med økonomiske trusler. Denne nation vil tåle sult og tørst i kampen mod terrorisme, som det var tilfældet i Kut al-Amara og Canakkale i 1915,« sagde han med et hint til de to sejre, tyrkisk-osmanniske styrker vandt under Første Verdenskrig – en krig, de i øvrigt tabte.

Udenrigsministeren gjorde endvidere gældende, at Tyrkiet »ikke kommunikerer med strategiske partnere via de sociale medier«.

Ankaras forvirring

Men truslen har utvivlsomt gjort indtryk – da USA sidste år straffede Tyrkiet med økonomiske sanktioner, tabte den tyrkiske valuta, liraen, 40 procent over for dollaren. Så mandag aften ringede præsident Erdogan direkte til Washington og fik Trump i røret.

Tirsdag morgen kunne han fortælle sit parti, AKP’s parlamentsgruppe, at Tyrkiet og Trump var blevet enige om, at amerikanerne som planlagt trækker deres styrker hjem fra det nordlige Syrien, og at der etableres en 30 kilometer bred ’terror-fri’ sikkerhedszone mellem den tyrkiske grænse og Rojava, den nordøstlige region, der kontrolleres af det syrisk-kurdiske parti, PYD, og partiets milits, YPG. Ved samme lejlighed belærte Erdogan sin amerikanske modpart om forskellen på PYD-YPG og ’kurdere’.

De to præsidenter blev desuden blevet enige om at færdiggøre de træge forhandlinger om den nordsyriske arabiske by Manbij, der har været besat af YPG-militsen, uden at en anden styrke har overtaget kontrollen med henblik på at hindre det syriske regime i at rykke ind.

Efter telefonsamtalen tweetede Trump, at han så »store muligheder i substantiel øget økonomisk samarbejde med Tyrkiet«, og at han var rede til at samarbejde om sikkerhedsspørgsmål, men understregde vigtigheden af, »at Tyrkiet ikke mishandler PYD-YPG«.

Under denne aparte og umiddelbart selvmodsigende dialog forbliver det grundlæggende problem uløst, nemlig at Tyrkiet er besluttet på at svække og i sidste ende gøre det af med YPG-militsen – og dermed PYD – der siden 2014 har fungeret som USA’s ’støvler på landjorden’ i nedkæmpelsen af Islamisk Stat.

Organisationen er i dag er reduceret til en lille rest, der kontrollerer en klat ved Eufratfloden ikke større end Rømø. Tyrkiet anser PYD-YPG som terrororganisationer på grund af deres politiske og organisatoriske tilknytning til det tyrkiske-kurdiske separatistparti, PKK, der også er på USA’s og EU’s terrorlister.

Så da Trump kort før jul annoncerede, at han ville trække de 2.000 amerikanske specialstyrker ud af Syrien, vakte det ikke kun bekymring i PYD-YPG, men også i den amerikanske administration, hvor man forudså en tyrkisk militær invasion af Rojava, hvilket ville prisgive USA-allierede YPG.

Forsvarsminister Jim Mattis gik af i protest mod, at amerikanerne svigtede en allieret, og såvel udenrigsminister Mike Pompeo som Donald Trumps sikkerhedsrådgiver, John Bolton, gik ud med forklaringer om, at deres præsident ikke mente, hvad han tweetede – i hvert fald ikke på den måde. Det efterlod Erdogan vred og rådvild i en sådan grad, at Erdogan, da John Bolton efter nytår mødte op i Ankara for at forklare det amerikanske synspunkt, ’ikke havde tid’ til at møde ham.

Den basale uenighed mellem de to NATO-allierede er politisk – USA har udrustet og samarbejdet med YPG, som Tyrkiet anser for at være en militær trussel. Men løsningen på det politiske problem indebærer et militært samarbejde mellem USA og Tyrkiet.

Set fra Ankara vil en sådan løsning kunne bestå i, at en planlagt sikkerhedszone i det nordlige Syrien fra Eufratfloden i vest til Tigrisfloden i øst på grænsen til Irak, bevogtes af tyrkiske styrker supplereret med den tyrkisk udrustede milits, FSA, Den Frie Syriske Hær suppleret med det arabiske element i SDF – Syrian Democratic Forces – der er det officielle navn for den USA-allierede styrke, der domineres af YPG’s kurdiske soldater, men også omfatter arabiske og turkmenske enheder.

Sikkerhedszonen

Ankara spekulerer i, at disse etniske enheder kan skilles ud – hvilket vil svække YPG – og kobles til den anden syrisk-kurdiske milits, Rojava Peshmerga, der er etableret og bevæbnet af Iraks kurdiske leder, Massoud Barzani, og repræsenterer den halve snes syrisk-kurdiske politiske partier, der står udenfor PYD og dermed er uden indflydelse på administration af Nordsyriens kurdiske enklave.

Et tredje element i konstruktionen af en styrke, der matcher YPG og kan kontrollere den påtænkte sikkerhedszone, er mulig deltagelse af den arabiske oppositionsleder, Ahmad Jabers ’Syriens Elitestyrke’, der er militær arm for oppositionsgruppen ’Syrien i Morgen’ og menes at bestå af 5.000-8.000 militante. Ahmed Jaber var i kort tid i 2014 leder af den vestligt anerkendte opposition, Syriens Nationale Råd, men blev fjernet efter tyrkisk pres, da han ikke er tilknyttet Det Muslimske Broderskab, men tværtimod støttes af Saudi-Arabien.

Om det bliver til noget med etablering af en sikkerhedszone, dens bevogtning – herunder et fly-forbud – og en i hvert fald midlertidig nulstilling af en tyrkisk-kurdisk væbnet konflikt i Syrien, vil vise sig.

Der synes at være enighed om forhandle videre, men interessekonflikten består. Den amerikanske chef for den fælles generalstab, Joseph Dunford, mødtes i går med sin tyrkiske modpart, general Yasar Güler, med henblik på at drøfte mulige scenarier. Det bliver ikke let.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

PYD-YPG er på EU's terrorliste - og USA's - og vi støtter vel ikke terrorister ??

Jeg har ingen anelse om, hvorvidt PYD-YPG stadigvæk er terrorister - eller nogensinde har været det - men hvis ikke EU's liste bliver korrigeret, og PYD-YPG bliver slettet, så kan vi ikke støtte dem.

Niels Duus Nielsen

Så vidt jeg er informeret, har kurderne søgt støtte i Damaskus. Hvis det er rigtigt, er freden indenfor rækkevidde, hvis ellers Tyrkiet kan styre sig. Erdogan står med et dilemma: Hvis han angriber kurderne, hvad han virkelig gerne vil, vil både USA og Rusland blive vrede. Så med mindre han har fået en aftale under bordet med Putin om, at russerne vil blande sig uden om, skulle tyrkerne angribe, er han tvunget til at holde sig i skindet. Og en sådan aftale finder jeg meget usandsynlig, givet Ruslands rolle som Syriens allierede.

Torben Lindegaard, om YPG er terrorister eller frihedskæmpere kommer an på øjnene, der ser. Terrorlister er ikke det papir værd, som de er skrevet på; deres eneste berettigelse er at danne det moralske grundlag for ulovlige interventioner rettet mod de angivelige terrorister, altså de selv samme mennesker, som vi betragter som frihedskæmpere, når de kæmper på vores side.

Jvf. mujaheddinerne i Afghanistan, som først var frihedkæmpere, siden blev de under navnet Al-Qaeda betragtet som terrorister, for så nu igen at blive betragtet som "moderate oprørere" og allierede i kampen mod Assads styre.

@ Niels Duus Nielsen,

Det er korrekt, at kurderne har søgt støtte i Damaskus, men det skyldes udelukkende at USA er ved at svigte dem.

Og det viser meget tydeligt, at ingen kan regne med USA, men at enhver må klare sig selv.
- For først ville Donald Trump trække USA-tropper hjem, og det skulle ske hurtigt.
- Så oplyste USA´s vice-forsvarsminister, at tropperne blev ind til videre i øvrigt efter aftale med Trump.
- Derefter udtalte USA´s udenrigsminister, at Tyrkerne skulle blive ude af de kurdiske områder, ellers ville de blive knust.
- Dette gentog Donald Trump dagen efter, og her skulle han knuse tyrkerne økonomisk.
- Og nu igen har det forvoksede pattebar ændre mening - i øvrigt uden aftale med nogen af sine ministre eller rådgivere.
- Men nu kan Tyrkerne, efter aftale med pattebarnet, altså lave en buffer-zone mod kurderne, og gøre det på den måde, de finder rigtigt.
- Og så er det altså, at Tyrkiets præsident igen siger, at han går ind og knuser alle kurdere, som iflg. ham er ulovlige.

Dette er et godt eksempel på, at ingen kan føle sig sikre på Donald Trump, - i hvert fald ikke ret længe af gangen - og heller ikke John R. Bolten.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu forlyder det at 4 amerikanere er døde i Syrien. Sørgeligt nyt. "two US soldiers, a defence department civilian official and a defence department contractor were killed". Mon ikke vores venner defence department civilian official og defence department contractoren er i Manbij fordi Trump vil trække soldaterne hjem, og erstatte dem med private contractors med licens to kill an masse.

Erik Prince, der fik gjort Bagdad til det rene skydetelt, var på CNN forleden og fortælle at han har Trumps øre, og han forslag er, at hans firma det hedengangne Blackwater, ville kunne stå for både krigen i Syrien og den i Afghanistan til en billige penge - og lots og deads. CNN var helt vilde med idéen. CNN´s Erin Burnett var lige ved at give ham et blowjob....