USA’s unge vil sikre fremtiden med en Green New Deal

»Alexandria Ocasio-Cortez’s Green New Deal er farligere, end du tror.«

»Hvis Ocasio-Cortez’s Green New Deal lykkes i 2019, vil det være den mest radikale plan i årtier.«

Sådan lyder advarslerne i overskriftform hos henholdsvis Washington Examiner og Fox News, to af de toneangivende konservative medier i USA. Og dermed er det klargjort, at planen, som promoveres af det nyvalgte 29-årige medlem af Repræsentanternes Hus for New York, Alexandria Ocasio-Cortez, er politisk dynamit. Skal man tro Washington Examiner, vil en Green New Deal i givet fald »presse USA tættere på socialisme end nogensinde«.

I virkeligheden er Green New Deal blot en grøn variant af præsident Roosevelts job- og velfærdsskabende New Deal fra 1930’ernes kriseramte USA, i dag suppleret med det klimamæssige perspektiv, som ikke var aktuelt dengang.

Green New Deal er med senator Elizabeth Warrens ord forleden en »ambitiøs idé til at tackle vor klimakrise, økonomiske ulighed og racemæssig uretfærdighed«.

I den forstand er Green New Deal et bud på håndtering af det dilemma, der i Europa netop nu anskueliggøres ved De Gule Vestes opstand i Frankrig, og den udfordring, der billedligt illustreres ved den britiske økonom Kate Raworth’s doughnutøkonomi: Hvordan sikrer man, at økonomien omstilles til de rammer, der sættes af klimaet, økosystemerne og ressourcerne, og samtidig indrettes, så den baner vej for mindre ulighed og rimelig velfærd for alle?

Solopgangen

Kampagnen for en ny grøn samfundskontrakt ligner dermed det mest appellerende aktuelle bud på en strategi, der kan forene progressive ’grønne’ og ’røde’ kræfter i det amerikanske politiske landskab. Alexandria Ocasio-Cortez er den, der har båret kampagnen ind på den politiske scene, men den er undfanget af en ny fremstormende græsrodsbevægelse, Sunrise Movement.

Bevægelsen opstod, da en håndfuld unge mennesker i 2017 besluttede at sætte ny fart på klimakampen. De havde forinden brugt måneder på at studere den amerikanske miljøbevægelses historie, læst bøger om social organisering og hentet inspiration fra Bernie Sanders’ præsidentkampagne, som aktiverede masser af unge mennesker, der nu ledte efter nye måder at udfolde engagementet på.

»Jeg stiftede Sunrise Movement sidste år for at få sparket korrupte politikere støttet af big oil ud og få valgt en ny generation af ledere, der vil kæmpe for min generation,« fortalte i november medstifter Varshini Prakash, en 26-årig klimaaktivist fra Boston, som bl.a. har stået i spidsen for en kampagne på University of Massachusetts for at få afhændet universitetets fossile energiaktier.

»Sunrises slogan er: Lad os opbygge en hær af unge mennesker for at stoppe klimakrisen og skabe millioner af nye job til vores generation,« siger Varshini Prakash.

I dag er tusinder af unge aktive i Sunrise Movement, og over 200 amerikanske civilsamfundsorganisationer støtter den kampagne for en Green New Deal, som bevægelsen har lanceret. 

Det skete ved en aktion den 13. november, hvor 200 aktivister umiddelbart efter midtvejsvalget, der gav demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus, besatte den demokratiske leder Nancy Pelosis kontor. Aktionen fandt sted for at presse det nye demokratiske flertal til at bringe klimaudfordringen øverst på dagsordenen.

Det var ved denne aktion, at det nyvalgte kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez mødte frem og stillede sig bag de unges kampagne. Få dage senere indleverede hun et forslag i Repræsentanternes Hus om at nedsætte et særligt udvalg for en Green New Deal. På ganske kort tid lykkedes det Ocasio-Cortez og Sunrise Movement at få opbakning til kravet om et sådant udvalg fra yderligere 44 demokratiske medlemmer af huset.

Hurtig grøn omstilling

Så hvad handler det om, Green New Deal?

I virkeligheden er det ikke nogen ny tanke. Med inspiration fra Franklin D. Roosevelts New Deal etablerede en gruppe britiske miljøfolk, økonomer og grønne politikere i 2007 en Green New Deal Group, som under indtryk af finanskrisen udarbejdede en rapport om, hvordan man via ændring af finans- og skattesystemet samt store offentlige investeringer kunne håndtere såvel krisen med dens sociale omkostninger som klimaudfordringen. Resultatet ville være en mindre sårbar, mere bæredygtig økonomi med mange nye grønne arbejdspladser.

Tænkningen blev videreført af FN’s Miljøprogram UNEP, den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama talte i 2008 varmt for jobskabende investeringer i en ny grøn energiøkonomi, og flere lande satsede på elementer fra den grønne pakke som alternativ til en krisebestemt nedskæringspolitik. En omfattende og sammenhængende Green New Deal blev det dog ikke til.

Når strategien nu igen bringes på banen og får medvind, er det ifølge de unge aktivister, fordi klimaudfordringen er blevet akut påtrængende og fordrer en hurtig omstilling af det amerikanske energisystem. Men også fordi der i et USA med den dybeste økonomiske ulighed i næsten 100 år er brug for at skabe arbejdspladser og udvikling i nationens lavindkomstområder.

I Alexandria Ocasio-Cortez’ forslag til et særlig kongresudvalg om en Green New Deal hedder det, at udvalget inden 1. marts 2020 skal udarbejde en plan, som senest 10 år efter planens vedtagelse i Kongressen skal sikre 100 pct. vedvarende energi i det amerikanske elsystem. Planen skal sikre systematisk energieffektivisering af amerikanske bygninger og eliminere udledningerne af drivhusgasser fra landbrug, industri og transportsektor.

»Planen for en Green New Deal (og dens lovforslag) skal bygge på anerkendelsen af, at en national industriel økonomisk mobilisering af denne rækkevidde og omfang er en historisk mulighed for i praksis at udrydde fattigdom i USA og i praksis at gøre velfærd, velstand og økonomisk tryghed tilgængelig for enhver, der er del af omstillingen,« hedder det i Ocasio-Cortez’ forslag.

Det taler også om en statslig jobgaranti og om et program for basisindkomst.

Selv har det ny kongresmedlem foreslået en marginal millionærskatteprocent på 60-70 pct. til at delfinansiere Green New Deal.

Aktionerne

Den 10. december mødte over 1.000 aktivister fra Sunrise Movement igen op foran Nancy Pelosis og andre ledende demokraters kontorer, fordi det forlød, at Pelosi som tiltrædende formand for Repræsentanternes Hus ville genetablere det traditionelle klimaudvalg, som republikanerne havde nedlagt og dermed ikke etablere udvalget om en Green New Deal med den mere radikale dagsorden.

Ved aktionen blev 143 aktivister arresteret, og da den ny kongres trådte sammen 3. januar blev det fastslået, at Ocasio-Cortez’ udvalg ikke bliver til noget i denne omgang. Selv om projektet har mødt opbakning hos senatorer som Bernie Sanders og Elizabeth Warren, er det tilsyneladende for vidtløftigt for etablerede demokrater i huset, herunder Pelosi.

Ifølge Alexandria Ocasio-Cortez og Varshini Prakash betyder det ikke, at kampen er tabt. Så langtfra.

»Vi lancerer nu turneen ’Vejen til en Green New Deal’ for at aktivere de millioner af amerikanere, der er klar til at kæmpe for en Green New Deal, men endnu ikke har hørt om den,« siger Varshini Prakash til Huffington Post.

En måling fra Yale University viser, at 82 pct. af de adspurgte amerikanere ikke i dag har hørt om en Green New Deal, men samtidig at 81 pct. støtter indholdet, når først de får det beskrevet.

Sunrise Movement træner i øjeblikket aktivister, så de kan drage rundt i USA og gennemføre debatter om klimakrisen og behovet for økonomisk omstilling. Målet er at invitere titusinder af unge ind i kampagnen, så den gennem 2019 kan vokse sig slagkraftig og føre til, at præsidentvalget i 2020 får Green New Deal som centralt tema.

De Gule Veste

Samtidig vil man udvikle substansindhold til planen, der i dag har karakter af overordnede målsætninger. Bevægelsen vil samarbejde med forskere, teknikere, organisationer og lokale myndigheder om planen for omstilling, og centralt i arbejdet bliver en nyetableret politisk problemknusergruppe kaldet New Consensus med den 29-årige Rhiana Gunn-Wright i spidsen.

Den unge bevægelse er fokuseret på, at indsatsen for at redde klimaet ikke må opleves som en trussel af de amerikanere, der i dag føler sig pressede på økonomi og social tryghed. Med henvisning til De Gule Vestes opstand i Frankrig siger Varshini Prakash til magasinet Rolling Stone, at »vi ser en revolte der, fordi man faktisk sender regningen og byrden ved klimahandling til mennesker, der aldrig burde betale for den«.

»De mennesker, som søger at lukke munden på videnskaben og spænder ben for enhver mulighed for at reagere på krisen, er dem, der burde betale for de skader, de har forvoldt,« mener hun.

Det er skarpe udmeldinger som denne, der får konservative stemmer til allerede nu at indlede en hidsig modkampagne.

»Tag ikke fejl: Dette er et af de farligste og mest ekstreme forslag, der er blevet præsenteret i USA’s moderne historie. Det er den slags, man ville møde i Sovjetunionen, ikke i USA. Hvis vi ikke stopper Green New Deal, vil vores økonomi måske ikke overleve. Dette er ikke en kamp, vi har råd til at tabe,« skriver hos Washington Examiners Justin Haskins, redaktør ved det klimaskeptiske, konservative Heartland Institute og tidligere direktør i Det Republikanske Partis Rhode Island-afdeling.