Læsetid: 4 min.

Verdensbanken: Den globale økonomi på vej mod stormvejr

Vækstskønnene skrues ned i den ny prognose fra Verdensbanken, der ligesom Den Internationale Valutafond advarer om mulig krise. Omvendt viser nye data, at den seneste højvækst i USA har ført til dramatisk stigning i CO2-udledningerne
Ifølge Verdensbanken er »udsigterne for verdensøkonomien i 2019 blevet mørkere« med en forventet global vækst i det nye år på 2,9 procent mod 3,0 procent i 2018 og med udsigt til yderligere fald til 2,8 procent i 2020 og 2021.

Ifølge Verdensbanken er »udsigterne for verdensøkonomien i 2019 blevet mørkere« med en forventet global vækst i det nye år på 2,9 procent mod 3,0 procent i 2018 og med udsigt til yderligere fald til 2,8 procent i 2020 og 2021.

Jonathan Klein

10. januar 2019

»Stormskyer trækker sammen over verdensøkonomien.«

Så kontant formulerer Verdensbanken sig i sin netop udsendte prognose Global Economic Prospects.

Ifølge banken »er udsigterne for verdensøkonomien i 2019 blevet mørkere« med en forventet global vækst i det nye år på 2,9 procent mod 3,0 procent i 2018 og med udsigt til yderligere fald til 2,8 procent i 2020 og 2021.

Det er især i ilandene, at væksten med bankens udtryk ’decelererer’, dvs. taber fart med forventet 2,0 procent BNP-vækst i år, 1,6 procent i 2020 og 1,5 procent i 2021. I Eurozonen skønnes væksten at falde fra 1,9 procent sidste år til 1,3 procent i 2021. Også et globalt vækstlokomotiv som Kina bevæger sig mod lavere vækstrater: Fra 6,9 procent i 2017 til 6,5 procent sidste år og mod 6,0 procent i 2021.

Den nye forudsigelse er en nedskrivning i forhold til tidligere prognoser og får Verdensbanken til at advare om, at »væksten kan blive endog svagere end forudset«.

»Ved indgangen til 2018 drønede verdensøkonomien derudad på alle cylindre, men den har tabt fart i årets løb, og færden kan blive endnu mere ujævn i årets løb,« sagde Verdensbankens direktør Kristalina Georgieva ved prognosens offentliggørelse.

Banken peger på flere faktorer bag den begyndende afmatning:

  • Global handel og internationale investeringer er svækket, bl.a. på grund af de handelsstridigheder, som USA’s præsident Donald Trump har udløst med sin America first-politik.
  • Ilandenes centralbanker må forventes at skrue ned for de støttetiltag – lave renter og pengeudpumpning – der har skullet bringe væksten tilbage efter finanskrisen for ti år siden.
  • Stigende renter kan øge de allerede høje gældsbyrder og indebære, at især en voksende andel af den nationale indkomst i ulande må bruges på at betale af på lån på bekostning af investeringer i udvikling og økonomisk vækst. I lavindkomstlandene er statsgælden som andel af BNP vokset fra 30 til 50 procent gennem de seneste fire år.
  • Den langvarige tilstand med lav inflation kan være ved at ophøre.
  • Politisk-økonomisk ustabilitet og sociale konflikter undergraver økonomien i en række større udviklingslande, der tidligere har haft høje vækstrater.
  • De stadig hyppigere ekstreme vejrfænomener kan ramme fødevareproduktionen, få fødevarepriserne til at stige og dermed undergrave økonomien og forværre fattigdommen.

»I takt med at økonomiske og finansielle modvinde tiltager i udviklingslande, kan den globale fremgang i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom blive bragt i fare,« advarer Kristalina Georgieva.

Farligt uforberedte

De dystre meldinger fra Verdensbanken følger i kølvandet på lignende advarsler fra Den Internationale Valutafond, IMF.

Fondens vicedirektør David Lipton sagde i lørdags under årsmødet i American Economic Association, at verdens store lande står »farligt uforberedte« over for en mulig ny krise.

»Den næste recession lurer et sted i horisonten, og vi er dårligere forberedt på at håndtere den, end vi bør være (…) dårligere forberedt end sidste gang«, sagde Lipton til Financial Times med henvisning til finanskrisen i 2008.

På samme møde advarede den amerikanske nobelprisøkonom Robert Shiller fra Yale University om, at selve budskabet om en mulig krise kan blive selvforstærkende i investor- og finansverdenen.

»Pludselig reagerer markedet som om, at der er en krise i form af rentestigninger,« sagde Shiller med henvisning til den kraftige turbulens på verdens børser.

Værktøjskassen tom

Et fald i vækstraterne kan ifølge økonomerne blot være et udtryk for den forventelige og tilbagevendende afmatning efter en periode med højere konjunktur. Men der er også mere langsigtede, strukturelle kræfter i spil, som kan forværre en lavkonjunktur og gøre det svært at komme ud af en krise med lavvækst eller recession.

Den stadig voksende globale gældsbyrde og den faldende produktivitetsvækst er sådanne strukturelle faktorer. Dertil kommer, at værktøjskassen med redskaber til at genoplive væksten hos verdens centralbanker nærmest er tom.

»Hvis den amerikanske centralbank skulle bruge sit standardredskab som svar på en mærkbar recession, ville den måske være nødt til at sætte sin korte rente til minus 2,5 procent. Den Europæiske Centralbank og Bank of Japan ville være nødt til at gå endnu længere,« skriver den fremtrædende økonomiske kommentator Martin Wolf i Financial Times og tilføjer, at det rådende kolde klima på den internationale politiske scene vil gøre det vanskeligere end i 2008 med et koordineret internationalt svar på en pludselig alvorlig krise.

Hans pointe er, at selv en mere traditionel lavkonjunktur i den nuværende globale situation rummer større risiko for at løbe løbsk end i mere stabile og mindre gældstyngede tider.

Lavvækst godt for klimaet

Sammenfaldende med meldingerne om mulig forestående lavvækst kom tirsdag en foreløbig opgørelse af CO2-udledningerne i USA som resultat af de indtil nu høje vækstrater.

Opgørelsen fra det ansete økonomiske analysecenter Rhodium Group viser, at USA er gået fra at have et fald i udledningerne i 2016 på 1,7 procent til i 2018 at opleve en voldsom stigning på 3,4 procent. Det er den næststørste vækst i CO2-udledningerne i to årtier og den største siden 2010, hvor økonomien tog fart efter finanskrisen.

Vækstraterne for CO2-udledning falder sammen med en amerikansk BNP-vækst i 2016 på 1,6 procent og i 2018 på 2,9 procent.

»Den store indsigt er for mig, at vi endnu ikke har haft succes med at afkoble de amerikanske udledninger fra økonomisk vækst,« siger Trevor Houser, klima- og energianalytiker hos Rhodium Group, til The New York Times.

Analysecenteret påpeger, at Donald Trumps tilbagerulning af den amerikanske klimaindsats er en medvirkende årsag til de stærkt voksende udledninger i 2018 og også kan blive det fremover.

»USA var allerede ude af kurs til at nå sine mål efter Parisaftalen, og gabet bliver endog større i 2019,« spås det i den nye opgørelse.

Hvis den økonomiske vækst i USA som nu skønnet af Verdensbanken falder de nærmeste år – til 1,5 procent i 2021 – vil det alt andet lige dæmpe CO2-udledningerne til gavn for klimaet.

Det er ikke nødvendigt at sætte væksten helt i stå for at gøre noget ved klimaproblemet, mener  miljøvismand Lars Gårn Hansen. Det kræver bare politisk vilje til at sætte handling bag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Christian Estrup
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Christian Skoubye
  • Carsten Mortensen
  • Ejvind Larsen
  • Michael Larsen
  • Peter Knap
  • Torben K L Jensen
Niels Møller Jensen, Christian Estrup, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Christian Skoubye, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Michael Larsen, Peter Knap og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Økonomi er alt for vigtigt et område, til at det er forsvarligt at overlade det til økonomerne.

John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Torben K L Jensen, kjeld jensen, Ivan Breinholt Leth, Christian Estrup, Kurt Nielsen, Mads Tømming, Michael Friis, Carsten Mortensen, Philip B. Johnsen og Edith Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Et fald i ejendomspriserne på 30% kan forventes. Godt for den overophedede økonomi, og godt for natur og mennesker.

Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Wienholtz og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Forstår Verdensbanken, den politiske og økonomiske magtelite, hvordan fattigdom bekæmpes?

Forstår Verdensbanken, den politiske og økonomiske magtelite, hvad ‘bæredygtig’ betyder?

Forstår Verdensbanken, den politiske og økonomiske magtelite, hvad ‘rentabel’ betyder?

Kapitalisme, Verdensbanken, den politiske magtelite, den økonomiske magtelite fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer Verdensbanken, den politiske og økonomiske magtelite i dag.

Flemming Berger, Gaderummet Regnbuen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Der er tre slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik!
Vækstraterne der nævnes har usikkerhed men kunne omskrives til:
Antages hele verdens økonomi i 2017 er 100 da er fremskrivningen i flg verdensbanken:
2017....................100
2018 + 3.0% dvs 103
2019 + 2.9% dvs 106
2020 + 2.8% dvs 109
2020 + 2.8% dvs 112
Ergo vokser verdens økonomi stabilt med 3 per år og næppe en katastrofe.
Der skrives videre "I Eurozonen skønnes væksten at falde fra 1,9 procent sidste år til 1,3 procent i 2021."
Jeg synes, at overskriften burde være "Eurozonen fortsat i økonomisk stormvejr."
Derefter kan man overveje, om man synes, det er godt eller skidt at vores del af verden bliver relativ fattigere år efter år.
Og til dem der gerne vil have nul vækst eller ligefrem negativ vækst p.g.a. klima eller lignende, jeg formoder i ikke har eller overvejer at få børn.
Omvendt er det rimeligt at antage, at menneskeheden på et tidspunkt vil have opbrugt hele klodens ressourcer. Den tid den sorg.

Torben K L Jensen

Verdensbanken og IMF blev skabt af USA efter 2. verdenskrig som grundlag for den økonomiske imperialisme der har præget tiden efter krigen der blev afsluttet med brugen af altudslettende atom-våben. Det er en kendsgerning - ikke fake news.

John Andersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Philip B. Johnsen 08:35. Du stille mange spørgsmål.
"Forstår Verdensbanken, den politiske og økonomiske magtelite, hvordan fattigdom bekæmpes?"
Jeg tror svaret er JA, det er allerede lykkedes over alle forventninger!
Nu er det hele ikke kun elendighed, og det kan være svært at bevare pessimismen. Eller hvad?
Jvf worldvision.org er fattigdommen falder fra omkring 90% til nu omkring 10% over 100 år samtidigt med klodens befolkning er vokset med 6 milliarder mennesker.
Jeg har en ven, hvis mor kom fra en familie med 10 børn og far fra en familie med 14 børn. Og det var dengang, hvor der ikke var nogen børnecheck m.v. (PS min ven har ikke selv børn trods børnecheck m.v,).
Min pointe er alle disse mennesker slider på klimaet, men det er umuligt at sige at vi kun redder f.eks 5 personer pr familie i forbindelse med en katastrofe.
Kom med nogle løsninger Philip B. Johnsen.

Philip B. Johnsen

@Michael Friis
De fleste børn ved tilsyneladende betydelig mere om den sag, end du gør, så du kan starte med at læse 15 årlige Greta Thunberg, hvis du ønsker at lære om økonomi, bæredygtighed og fattigdom i den virkelige verden.

Den pseudo økonomi Verdensbanken, vores folkevalgte politiske og den økonomiske magtelite repræsentere er fattigdom skabende, alle der historisk er kommet ud af fattigdom, er kommet ud af denne fattigdom på kortsigtede uholdbar pseudo økonomi, hvilket betyder der intet er vundet, aller er på vej tilbage i fattigdom.

Intet er vundet på den lange bane Michael Friis, fortsat ‘stigende’ pseudo økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, skaber kun ‘flere’ der sulter dag for dag.

Dette er et faktum, du spreder ‘fake news’, når du påstår noget andet, den samlede videnskabelige konsensus, på den bedste forhåndenværende videnskabelige evidens understøtter dette faktum.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Det overlagte folkevalgte politiske tyveri af vores børns fremtid, er fint beskrevet af Greta Thunberg, der på COP24 i december i Katowice i Polen 2018, talte til landenes beslutningstagere.

Hele talen kan læses her.
Link: https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24

John Andersen, Eva Schwanenflügel og Edith Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

"Fake news" - underlig anklage. Jeg havde forventet bedre.
Mine referencer og data er korrekte. Naturligvis kan fattigdomsdefinition diskuteres.
Desuden undrer jeg mig over du bruge enkeltes beretninger som reference.

Greta Thusberg har vist ikke været fattig.
Wikipedia skriver bl.a.
"Thunberg was born on 3 January 2003.[2] Her mother is Swedish opera singer Malena Ernman and her father is actor Svante Thunberg,[3] who is named after his ancestor Svante Arrhenius.[3][4] Her grandfather is actor and director Olof Thunberg."
Nok ikke en typisk fattig.

MHT til "fortsat ‘stigende’ pseudo økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, skaber kun ‘flere’ der sulter dag for dag." - kan du muligvis oplyse hvem der skal bruge mindre energi.

Niels-Simon Larsen

En god regering bør også have en strategi for, hvad den vil gøre i en økonomisk stagnationsperiode. Det er der vist ikke engang et parti, der har. Dvs at alle tror på, at tingene fortsætter uændret.
Psykologisk set er det sådan, at hvis et parti nævner ordet nedgang, kommer det under spærregrænsen. Nu fortsætter vi bare, som om det går ufattelig godt. Ingen tør tale om, at de såkaldt gode tider får en ende. Gode har de dog aldrig været, hvis man inkorporerer ansvar for klimaforbrydelserne. I Sommer hed overskrifterne, Sverige brænder, Californien brænder. Næste gang bliver det måske vores tur. Mange landmænd gik falit i sommer. Hallo! Hvad skal der mere til, før vi vågner op og tager ansvaret på os?

Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Samuel Grønlund og Niels Møller Jensen anbefalede denne kommentar

Utilfreds med Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD)? Så lav den om, eller arbejde for at skabe en anden sammen med andre lande med samme holdninger.

Det kan jo ikke være umuligt i et demokrati. Og Danmark har jo en statsminister, som formentlig alle danskere kan komme i dialog med, blot de indbetaler 50.000 DKK til en skattefri fond.

banken er jo indirekte en demokratisk institution, som ejes af en lang række lande efter deres økonomis størrelse, - herunder også det danske statssamfund med, så vidt jeg husker, 0,82%.

Og med et indskud på 0,82% kan man jo ikke forvente meget indflydelse. I øvrigt ligger den i USA, hvor den største økonomi (og indflydelse) er hjemmehørende.

Måske burde jeg lige tilføje, at den internationale økonomi - altså ikke den danske - faktisk er på ved ned i hastighed. Iflg. Danmarks Statistik gik den danske økonomiske vækst i stå i 2016.

Og grunden til denne økonomiske dæmpning er formentlig udelukkende den risiko den internationale kapital ser, som følge at USA´s "samhandelsproblemer" med andre lande som bl.a. Kina og EU.

Philip B. Johnsen

@Gert Romme
Det er præcis problemet, at det ‘ikke’ er muligt, at sikre vores børns fremtid.

Demokrati er kun inden for rammerne af ekstremistisk radikaliseret kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked’ der diktere rammerne, beskyttet af den nationale og internationale samfundsundergravende politisk og økonomisk magtelite med lovgivning der ‘ikke’ kan ændres.
Den politiske og økonomiske magtelite beskyttet af bl.a. lovgivning der sikre de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

" Lavvækst godt for klimaet " - og for så meget andet som deraf følger.
Hvorfor kalde det " stormvejr ", når det burde kaldes ro, fred og en stille brise.

Peter Knap, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar