Analyse
Læsetid: 5 min.

Den amerikanske højrefløj er uenige med deres globale allierede i spørgsmålet om big tech

Facebook, Google og resten af Silicon Valley er det nye store fjendebillede på den amerikanske højrefløj. Andre steder i verden ser højrepopulisterne de digitale platforme som deres eneste chance for at slippe uden om elitens dominans
Marine Le Pen sammen med Trumps forhenværende chefstrateg Steve Bannon ved Front Nationals kongres sidste år. Selv om de to tilhører samme fløj, ser de forskelligt på techvirksomhederne.

Marine Le Pen sammen med Trumps forhenværende chefstrateg Steve Bannon ved Front Nationals kongres sidste år. Selv om de to tilhører samme fløj, ser de forskelligt på techvirksomhederne.

Philippe Huguen / Ritzau Scanpix

Udland
18. februar 2019

Man kan anklage den fremadstormende globale bevægelse af højrefløjspopulister for mange ting, men ideologisk inkonsistens, når de skal udpege deres fjender, er generelt ikke en af dem.

Uanset om det er Steve Bannon, der er efter paven, den italienske indenrigsminister Matteo Salvini, som angriber »de frelste« humanitære ngo’er, eller Marine Le Pen, der raser imod de tørre teknokrater i Bruxelles, retter populisterne stort set altid deres kritik mod nøje udvalgte – og ret forudsigelige – mål. Hvis nogen har forstået at vælge deres fjender med omhu, er det dem.

Men på ét område er populisterne på den amerikanske højrefløj ikke på linje med deres meningsfæller rundt omkring i verden: de store techfirmaer som Facebook, Google og Amazon i Silicon Valley.

På den ene side har Silicon Valleys platforme og tjenester været et gigantisk rygstød for populister over hele verden. De har gjort det muligt for populisterne at tale til et langt større publikum og, som det stod klart efter Cambridge Analytica-skandalen, kan de endda målrette personaliserede budskaber til bestemte vælgergrupper.

Nye partier på højrefløjen som spanske Vox forstår helt instinktivt, hvor meget den digitale kampplads betyder i moderne politik. Vox er allerede det parti i Spanien, som har flest følgere på Instagram.

Populisterne er måske enige om, at de, pragmatisk set, ikke kommer uden om at omfavne de digitale platforme. Men de har vidt forskellige vurderinger af Silicon Valleys rolle i samfundet.

Den amerikanske gren af bevægelsen ser de store techfirmaer som en oplagt fjende.

I deres øjne er Silicon Valley en bizar blanding af grådige kapitalister og kulturmarxister, der indoktrinerer brugerne i venstrefløjens idealer, alt imens de selv bliver stinkende rige af vores alle sammens data.

Omvendt ser populister i resten af verden Silicon Valleys platforme som deres bedste chance for at undslippe deres egne, hjemlige kulturmarxisters kulturelle hegemoni, som er solidt forankret i elitære institutioner som medierne, universiteterne og den ’dybe stat’.

Venstreorienteret rugekasse

I et interview med CNN i august 2018 beskrev Steve Bannon ledere i Silicon Valley som »onde,« »totale narcissister« og »sociopater«. Den data, techfirmaerne høster fra deres brugere, burde lægges til side i en offentlig fond, erklærede han. Han forudså også, at big tech vil blive et af de afgørende temaer ved det amerikanske præsidentvalg i 2020.

I og med at vreden mod Silicon Valley også vokser på venstrefløjen, virker det ikke helt usandsynligt. For nylig kritiserede den amerikanske venstrefløjs nye sensation, Alexandria Ocasio-Cortez i skarpe vendinger, at New York gav Amazon tre milliarder dollar i velkomstbonus for at flytte til staten.

På den amerikanske højrefløj står Steve Bannon bestemt ikke alene med sin kritik af de store techvirksomheder.

Brad Parscale, der var digital kampagnechef for Donald Trump ved valget i 2016, har udtalt, at »big tech-monstre som Google og Facebook er intet mindre end rugekasser for yderliggående venstreorienteret ideologi og gør alt, hvad de kan, for at udslette konservative ideer og deres fortalere fra internettet«.

For nylig har flere fremtrædende skikkelser på højrefløjen fået fjernet deres profiler fra sociale medier og platforme til at indsamle penge. Det har kun styrket højrepopulisternes opfattelse af, at Silicon Valley aktivt modarbejder dem.

Selv Donald Trump har brokket sig over, at Google »undertrykker konservative stemmer og skjuler informationer og nyheder, som viser, at det går godt«. Han betegnede situationen som »meget alvorlig« og lovede, at det ville blive »håndteret«.

’Facebook! Facebook!’

Det står i skarp kontrast til opfattelsen af Silicon Valley blandt højrepopulister andre steder i verden.

Ved indsættelsesceremonien for Brasiliens nye præsident, Jair Bolsonaro, råbte de begejstrede tilskuere »WhatsApp, WhatsApp! Facebook, Facebook!« i kor. Det er ikke atypisk.

I 2017 holdt Matteo Salvini, som dengang stadig bare var medlem af Europa-Parlamentet, en spydig tale om, at centrumpolitikernes forsøg på at bekæmpe fake news i virkeligheden bare var den gamle elites forsøg på at bevare magten over dagsordenen. Han sluttede med at erklære: »Jeg elsker Facebook« (han takkede også Facebook efter sit parti Legas valgsejr i 2018).

Salvinis koalitionspartnere, Femstjernebevægelsen, har forsøgt at distancere sig fra folk som Bannon og Bolsonaro. Men som en bevægelse, der er startet af en blogger og ført frem af de sociale medier, er de også meget positive over for big tech.

Den disruption-kultur, som Silicon Valley repræsenterer, er præcis det, som de håber at efterligne med retorik om at gøre Italien til en »smart nation«.

Sidste års debat om EU’s nye kontroversielle copyright-direktiv er et glimrende billede på europæiske populisters bizarre venskab med Silicon Valley.

Direktivet er forhadt af de store techvirksomheder, fordi det vil pålægge dem nye opgaver med at kontrollere indhold, der bliver lagt ud på deres platforme (flere civilsamfundsorganisationer er også imod, fordi de mener, at det kan gøre det kriminelt at dele memes eller sågar visse links på siderne).

Da EU-Parlamentet skulle stemme i september 2018, var det først og fremmest Polens Lov og Retfærdighedsparti, engelske UKIP og Femstjernebevægelsen og Lega fra Italien, der kæmpede imod. Populisterne var Silicon Valleys eneste, umage allierede i Bruxelles.

Dobbeltmoralske populister

Intet tyder på, at europæiske populister vil ændre holdning til de store techvirksomheder. De vil sandsynligvis fortsætte med at opbygge politisk kapital ved at anklage mainstreampolitikere for at ville regulere de digitale platforme alene med henblik på at censurere deres populistiske modstandere.

Her bliver det afgørende, hvad den franske præsident Emmanuel Macron stiller op mod De Gule Vestes mobilisering på internettet. Ethvert forsøg fra den franske regering, som allerede er stærkt opsat på at indføre nye, vidtgående regler mod fake news, der vil regulere internettet yderligere, vil utvivlsomt ende med at give bagslag.

Omvendt er der heller intet, som peger i retning af, at de amerikanske populister vil opgive kritikken af Silicon Valley. På lige præcis dette område vil Steve Bannon fortsat være mere på linje med den liberale rigmand George Soros end med Matteo Salvini.

Det er et paradoks som det burde være muligt at udnytte for skarpe progressive. Om ikke andet kunne de bede ikkeamerikanske populister om at forklare deres store kærlighed til en industri, Steve Bannon betragter som »ond«.

Uanset hvilke retoriske greb, de her benytter sig af, vil det næppe kaste et overbevisende svar af sig. Højrepopulister har nemlig ingen sammenhængende analyse af hverken den globale økonomi eller de store techfirmaers rolle i den (hvilket også gælder mange ikkepopulister). Jo hurtigere det bliver afsløret, jo bedre.

© Guardian og Information

Oversat af Mathias Sindberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Egentlig virker det som om, at højreradikale jorden rundt lever i en kunstgjort opfattelse af fortiden, som de idealiserer.

- De glade bønder, der hygger sig på bølgende kornmarker.
- Det rene og ægte blod.
- Den hvide races overlegenhed versus ubegavede farvede mennesker.

Måske er de samfundenes lavtuddannede tabere, der føler sig sat af nutidens samfund, som de slet ikke har kompetence til at forstå?

- Tja, jeg kan godt se hvad du mener Gert, men med til billeder hører også den lærde og rige elites forførelse af dem, med deres lette budskaber, "om fred på jord i et sundt demokrati", som de har kapret politisk og meningsdannende.