Læsetid: 3 min.

Brexit har allerede skadet freden i Irland

Det hyperfokuserede blik på selve grænsen i Irland overser, at Brexit allerede har gjort alvorlig skade på andre dele af Langfredagsaftalen
Irlands premierminister Leo Varadkar har sat gænsen i Irland på toppen af dagsordenen. Man overser, at Brexit allerede har gjort alvorlig skade på andre dele af Langfredagsaftalen.

Irlands premierminister Leo Varadkar har sat gænsen i Irland på toppen af dagsordenen. Man overser, at Brexit allerede har gjort alvorlig skade på andre dele af Langfredagsaftalen.

Ritzau Scanpix

9. februar 2019

Grænsen i Irland har været øverst på Brexit-dagsordenen siden september 2017, hvor EU annoncerede sine tre hovedoverskrifter for forhandlingerne: Mennesker, Penge og Irland.

Til de flestes overraskelse kom man relativt hurtigt overens i forhold til spørgsmålet om EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og omvendt, og man kunne også blive enige om den pris, Storbritannien skulle betale for at forlade fællesskabet.

Til gengæld har grænsespørgsmålet indtil videre vist sig at være uløseligt, og nu står det klart for de fleste, hvordan spørgsmålet er kommet til at definere et paradoksalt Brexit.

Den konservative regering vil på en og samme tid forlade toldunionen og det indre marked. De vil ikke sætte en grænse på øen Irland, og de vil ikke have en grænse i det irske hav (det sidste holder deres nordirske unionistiske støtteparti DUP dem fast på). De ambitioner kan umuligt forenes på samme tid.

Den diplomatiske og politiske debat har især fokuseret på, hvordan en hård grænse på øen Irland underminerer bogstav og ånd i den nordirske fredsaftale fra 1998, den såkaldte Langfredagsaftale.

Et bærende element i fredsaftalen var netop at styrke relationerne mellem Nordirland og Republikken Irland, sådan at den ideologiske betydning af grænsen blev udvisket. Ved øget politisk samarbejde, samhandel, funktionel integration og bevægelighed tog man effektivt luften ud af det militante nationalistiske projekt om med vold at sende den britiske hær hjem og forene øen.

EU var en del af løsningen

Men fredsaftalen handlede om meget mere end forholdet mellem Nord og Syd. Grundlæggende består fredsaftalen af konfliktløsning på tre niveauer:

1. En politisk løsning internt i Nordirland, hvor det største unionistiske og nationalistiske parti deler magten.

2. Et institutionaliseret samarbejde mellem Nordirland og Republikken Irland, der giver udtryk for en ’irsk dimension’ af Nordirland.

3. Et tættere samarbejde mellem Storbritannien og Irland, hvor man fortsat nærmer sig hinanden i en britisk-irsk version af nordisk samarbejde.

Løsningen af den gordiske knude, som konflikten i Nordirland udgjorde, lykkedes, fordi den tredelte rammesætning gav mulighed for at løse flere historiske lag af konflikt og udtrykke overlappende såvel som modstridende nationale, politiske og kulturelle identiteter.

Den kreative løsning på konkurrerende suverænitet- og identitetsopfattelser kunne ikke mindst lade sig gøre på grund af det fælles EU-medlemskab. Her kunne Nordirland opfattes som en region, hvor det britiske og irske gennemtrænger hinanden. Hvor befolkningen har ret til at være både britisk og irsk, ikke enten eller.

Vi ved stadig ikke, hvordan grænsespørgsmålet kommer til at udfolde sig, men vi kan tydeligt se den skade, Brexit allerede har gjort ved aftalens andre bestanddele:

Britisk-irske relationer er stærkt beskadigede, efter parterne har siddet på hver sin side af Brexit-forhandlingsbordet i over to år. Det britisk-irske samarbejde har været helt afgørende for løsningen af konflikten i Nordirland, hvor skiftende regeringer har holdt fredsprocessen på sporet, når parterne i Nordirland nægtede at afvæbne, deltage i forhandlinger eller indgå nogen form for kompromis. Nu er kommunikationen mellem Storbritannien og Irland reduceret til megafondiplomati, der til tider har været meget giftigt og latterliggørende.

Brexit har polariseret de to største politiske partier i Nordirland, hvor magtdelingsregeringen kollapsede for over to år siden. I stedet har partierne genoptaget deres eksklusive nationale projekter og vendt sig mod, hvad de forstår som deres respektive nationalstater.

Sinn Féin er et parti med voksende indflydelse i Republikken Irland, og DUP understøtter den konservative regering i Storbritannien. Imens befinder Nordirland sig i et demokratisk vakuum uden fungerende politiske institutioner.

Der hersker altså igen politisk konflikt i de tre bærende dele af fredsaftalen.

Hvis det bliver et hårdt Brexit, hvor Storbritannien forlader både det indre marked og toldunionen uden en aftale, så løber man ikke kun risikoen for en hård grænse, der kan fungere som en katalysator for vold, og ødelægge omhyggeligt genopbyggede forhold.

Et hårdt Brexit ville også betyde, at Storbritannien og Irland ville vokse fra hinanden igen og ikke længere være i et fælles marked på en fælles færd.

I forordet til fredsaftalen står der, at de britiske og irske regeringer fortsat ønsker at »udvikle det unikke forhold mellem deres befolkninger og det tætte samarbejde mellem deres lande, som venskabelige naboer og partnere i den Europæiske Union«.

Godt 20 år efter, at fredsaftalen blev indgået, er det ikke for meget at sige, at alle de forhold nu er i overhængende fare.

Sara Dybris McQuaid er lektor, leder af Center for Irske Studier, Aarhus Universitet

Tidligere førsteminister David Trimble afviser, at Brexit – som nogle kritikere hævder – truer freden i Nordirland samt Storbritanniens integritet.
Læs også
Nogle hundrede irere var mandag samlet der, hvor grænsen mellem Irland og Nordirland skal går, hvis der ikke bliver fundet en løsning på grænseproblemer i forbindelse med briternes udtræden af EU. Demonstranterne frygter, at en genindførelse af grænsen melem Irland og Nordirland vil genoplive volden.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Christian Skoubye
  • Troels Ken Pedersen
Gert Romme, Christian Skoubye og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sara Dybris McQuaid

Jeg er bange for at du har ret i din konklusion på artiklen.

Det er i forbindelse med Brexit et alvorligt problem, at Regeringen i Stormont ikke fungerer. Vi oplever DUP's repræsentanter på Westminster som talsmænd for Nordirland - og det holder jo slet ikke.

Det er en nærliggende løsning, at Irland følger England - helt ud eller næsten.
Næste tanke er, at Nordirland får selvstændighed og grænsen ligger ude i North Channel.
I begge situationer er den nuværende grænse væk.

@ Leo Nygaard,

Du kan da ikke i fuld alvor mene, at den Irske Republik skal træde id af EU, blot fordi Storbritannien ikke kan finde deres egne ben?

Den Irske Republik kan klare sig uden Nordirland. Men der er altså borgere i Nordirland, der hverken har job eller fremtid, hvis de ikke kan pendle ind i republikken. Men så kan de selvfølgelig bosætte sig i Storbritannien.

Klaus Møller Kristensen, Christian Mondrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Gert Romme - Nej, ment som en teoretisk mulighed. Se henvisningen under artiklen.
Det gælder også den anden teori om grænse ude i vandet.