Læsetid: 9 min.

Elizabeth Warren: Trump er et symptom på et defekt system – ikke årsagen

I en gammel industriby fuld af historiske referencer erklærede den demokratiske senator Elizabeth Warren lørdag officielt sit kandidatur til Det Hvide Hus. Hendes økonomiske populisme vidner om, at Det Demokratiske Parti er rykket til venstre. Men Warrens kandidatur er fra begyndelsen belastet af en sag om hendes påståede indianske ophav
Elisabeth Warren meldte sig ind i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat foran tekstilfabrikken Everett Mill i Lawrence, Massachusetts.

Elisabeth Warren meldte sig ind i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat foran tekstilfabrikken Everett Mill i Lawrence, Massachusetts.

Brian Snyder

11. februar 2019

LAWRENCE, MASSACHUSETTS – Den demokratiske senator Elizabeth Warren har med omhu valgt stedet, hvor hun officielt vil erklære sit kandidatur til USA’s højeste politiske embede.

Det er en solrig, men bidende kold lørdag formiddag, og den isnende vind får de 3.500 tilhængere til at skutte sig under tophuer og vinterfrakker, mens Warren tager opstilling på en rummelig plads midt imellem to høje murstensbygninger i den gamle industriby Lawrence i delstaten Massachusetts.

Det var her i tekstilfabrikken Everett Mill, fortæller Warren, at en »gruppe kvinder den 11. januar 1912 opdagede, at deres arbejdsgivere havde skåret i deres løn. Kvinderne havde fået nok. De forlod vævestolene og gik i strejke.«

Både Warrens budskab og stedet er højst usædvanligt for en amerikansk valgkampagne.

Kun én anden demokrat end Elizabeth Warren kunne have fundet på at benytte en storstrejke for 107 år siden som argument for at erobre Det Hvide Hus i 2020 – senator Bernie Sanders.

Den socialistiske kandidat fra 2016, som tabte knebent til Hillary Clinton i de demokratiske primærvalg, har endnu ikke tilkendegivet sine planer for det kommende præsidentvalg i 2020.

Men det foreløbige felt på nu fire kvinder og to mænd vidner om, at Demokraterne idemæssigt er rykket til venstre siden valget i 2015-16, hvor Sanders havde succes og fik overraskende stor tilslutning fra unge, arbejdere og offentligt ansatte til sit socialdemokratiske program.

Elizabeth Warren få øjeblikke før hun meddeler sit kandidatur til at blive demokraternes præsidentkandidat.

Brian Snyder

Elizabeth Warren, 69, og Sanders, 77, ligger ideologisk tæt på hinanden og bliver ofte kaldte økonomiske populister. Og det er tilsyneladende den vej, Elizabeth Warren vil gå i sin kampagne:

»Historien, om hvad der skete under strejken her i Lawrence, demonstrerer, hvordan man skaber virkelige forandringer i USA. Det er en fortælling om magt, vores magt, når vi går sammen om at kæmpe,« siger hun.

Hun står på et podium midt på pladsen klædt i en lang sort frakke med et lyseblåt silketørklæde om halsen.

Ligesom Sanders i valgkampen i 2016 beskylder hun »velhaverne, koncernerne og dem med de gode forbindelser« for at manipulere »systemet« til deres egen fordel.

»I dag kæmper millioner og millioner af amerikanske familier for at overleve i dette system. Det er hårdtarbejdende mennesker, der er oppe imod en lille gruppe amerikanere, som besidder alt for megen magt i vores økonomi og i vores demokrati. Ligesom de strejkende immigrantkvinder her i Lawrence sagde ’basta!’, siger vi, at nu må det holde op,« lyder det fra Elizabeth Warren.

Kvinderne strejkede i over to måneder i den kolde vinter 1912. I alt 20.000 væversker sluttede sig til de strejkende; det kom til voldelige sammenstød med politiet, en aktivist blev dræbt. Til sidst gav tekstilfabrikkerne op og gav kvinderne en lønforhøjelse på 20 pct. og ret til at organisere sig i en fagforening.

Bevægelsen spredte sig som en lynild til snesevis af andre tekstilfabrikker i Massachusetts, der for 100 år siden var en vigtig industristat.

»Hør engang,« lyder det fra Elizabeth Warren.

»I alt 250.000 tekstilarbejdere fik lønforhøjelser, og vi var den første delstat til at indføre mindsteløn på grund af disse immigrantkvinders kamp.«

Hvor vil Warren så hen med den historie?

I sin jomfrutale som præsidentkandidat kalder hun »manden i Det Hvide Hus symptomet på – ikke årsagen til – et defekt system.«

»Trump er produkt af et manipuleret system, som understøtter de rige og magtfulde og kaster snavs i ansigtet på os andre. Så vi kan ikke bare lade, som om alt dette ikke er sket, når han er forsvundet. Det bliver ikke nok at lave om på det, hans regering har ødelagt. Det er ikke nok at klinke skårene og stramme reguleringen her og der eller give en skattelettelse.«

»Vores kamp vil sigte mod strukturelle ændringer,« siger Warren.

Beskeden skare

Fremmødet på 3.500 er lavt for denne type begivenheder, ikke mindst fordi mange af tilhængerne er kommet kørende hertil i busser fra Boston, som ligger 40 minutters kørsel væk, arrangeret og betalt af Warren-kampagnen.

Elizabeth Warren håber at kunne appellere til de unge amerikanere i samme grad, som det lykkedes Bernie Sanders ved det forrige demokratiske primærvalg.

Brian Snyder

Obama tiltrak mellem 10.000 og 17.000 tilhængere, da han erklærede sit kandidatur i Springfield, Illinois på en endnu koldere februardag for 10 år siden – og han var på det tidspunkt en mindre kendt senator, end Elizabeth Warren er i 2019. I slutningen af januar tiltrak Kamala Harris en skare på 20.000 tilhængere i Oakland, Californien.

»Hvis det havde været Bernie Sanders i dag, ville der være kommet mange, mange flere,« siger en ældre herre kort efter Warrens tale.

Han står sammen med en yngre ven og varmer sig på en nærliggende Dunkin’ Donuts café.

Efter sin tale i Lawrence rejser Warren videre til vælgermøder i delstaterne New Hampshire og Iowa, hvor de første primærvalg afholdes om et ås tid.

Warren tilkendegav allerede for en måned siden sin interesse i at stille op til præsidentposten. Hun nyder stor respekt blandt partiets traditionelle vælgere for sit arbejde på vegne af forbrugere, husejere og jævne amerikanere. Mange af dem føler sig klemt eller knust af pengeinstitutter og børsnoterede selskaber, hvis primære mål er at maksimere deres profit hvert kvartal for at tiltrække mere kapital fra private investorer og investeringsfonde.

»Hendes budskab går lige ind. Det er bare perfekt,« siger John O’Connor, der er pensioneret gymnasielærer fra Lawrence.

Som ung arbejdede han på en af byens fabrikker i sommerferien.

Men som så mange andre demokratiske vælgere er han bekymret for Elizabeth Warrens håndtering af en gammel sag om sin indianske herkomst.

Indianersagen

Da hun stillede op til senatsvalget i Massachusetts i 2012, afslørede avisen The Boston Globe, at hun tidligere havde rubriceret sig som tilhørende et etnisk mindretal på en liste over professorer på Harvards juridiske fakultet.

Kritikere hævdede, at hun i sin ansøgning om en professorstilling på Harvard havde brugt nogle dråber indiansk blod i sit ophav til at opnå en uberettiget fordel ved ansættelsesproceduren. Det blev kategorisk afvist af universitetet.

Warren siger, at hun som barn i delstaten Oklahoma ofte hørte familiemedlemmer omtale forfædre fra Cherokee-stammen flere generationer tilbage. I oktober sidste år fik hun lavet en DNA-prøve, der viste, at hun er mellem 1/64- og 1/1024-dele Cherokee. Stammeledere kritiserede hende skarpt. De hævder, at tilhørsforhold er baseret på reel tilknytning til stammen, ikke på blod.

Det tog fire måneder, før Warren 1. februar undskyldte i et brev til Cherokee-stammen. Men historien tog en ny drejning, da Washington Post i sidste uge kunne dokumentere, at Warren i 1986 på et medlemskort til en advokatforening i Texas havde identificeret sig som »amerikansk indianer«.

»Hele denne sag har virkeligt skadet hende i arbejderklassens øjne. Det vil også volde hende problemer hos vælgere i sydstaterne (hvor Cherokee-stammer bor i reservater, red.),« mener John O’Connor.

Sagen om Elizabeth Warrens påståede indianske aner bliver ved med at hjemsøge hende.

Brian Snyder

»Der er ikke noget galt med Warrens budskab. Men der er andre stærke kandidater i feltet. Jeg er i tvivl, om hun er den bedste budbringer.«

Warrens vedholdenhed

Warrens indianersag er utvivlsomt en belastning. På den anden side er hun en fighter, der aldrig giver op. Til vælgermødet havde hendes kampagne fået lavet skilte med mottoet »She persisted«. Det kan oversættes til »hun blev ved«, og udsagnet stammer fra en episode i USA’s senat i 2017, hvor Warren ville oplæse et langt citat af Coretta Scott King, enke efter Martin Luther King. Den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, afbrød hende med henvisning til, at citatet kritiserer en siddende senator, hvilket bryder med kammerets etikette.

»Hun er blevet advaret. Hun har fået en forklaring. Ikke desto mindre bliver hun ved,« lød det fra McConnell.

Herefter blev senator Warren vist uden for døren. Hun fortsatte med at læse citatet højt udenfor. Det blev streamet på Facebook.

Hendes vedholdenhed gjorde stort indtryk på demokratiske partiaktivister. Mottoet – hun bliver ved – har hængt fast ved Warren siden og kan blive et omkvæd for hendes valgkampagne. Hun giver aldrig op.

I sin introduktion af Elizabeth Warren lørdag er det præcis det karaktertræk, kongresmedlemmet Joe Kennedy III – barnebarn af Robert F. Kennedy – kommer ind på.

»Der er kun én kandidat i denne valgkamp, som har tilegnet hele sit liv til at kæmpe for økonomisk lighed og social retfærdighed, og det flere årtier inden nogle politikere havde forstået, hvor meget på afveje vort land er kommet,« siger Kennedy, der i en alder af 39 år anses for at være en kommende politisk stjerne.

»Inden lederskribenter på de store aviser for mange år siden begyndte at kritisere den voksende økonomiske ulighed, havde Elizabeth gennem sin forskning og hårde arbejde vist, at de høje aktiekurser på Wall Street giver et forfalsket billede af den virkelige økonomi.«

»Ud med de hvide mænd«

Nogle tilhængere er indstillede på at tilgive hende indianersagen, som hun aldrig rigtigt har givet en fyldestgørende forklaring på.

»Jeg kan ikke se, hvorfor hun skal bebrejdes. Det var jo en overlevering fra generation til generation, at der var indiansk blod i årerne,« siger Paul Zabert, en pensioneret gymnasielærer fra Lawrence.

Zabert er republikaner og stemte på Donald Trump i 2016. Han har ikke tænkt sig at støtte Warren.

»Hun ligger lidt for langt til venstre for mig. Men hvis Joe Biden stiller op, er jeg med ham,« siger han.

Blandt nogle af dagens fremmødte kvinder lyder der fuld opbakning til Warren.

»Er det virkelig det værste, de kan grave frem om Warren,« spørger Lorel Shea, der er kørt hele vejen fra nabostaten Connecticut til Massachusetts for at være til stede, når Warren erklærer sit kandidatur.

»Andre politikere bliver beskyldt for voldtægt og alle mulige modbydelige forseelser, og bare fordi hun siger, hun tilhører et mindretal, går de efter hende! Det er ret latterligt.«

Lorels søster Thea Harvey, der er fra New Hampshire, kan ikke holde sin forargelse tilbage.

»Altså, vi har virkelig brug for en kvinde som præsident. Nu er det nok med alle de hvide mænd, der har haft magten i så mange år. Under dem er tingene blevet værre. Middelklassen skranter. Hjemme hos mig skraber vi lige nok penge sammen til at kunne klare den,« siger hun.

Demokraternes kandidater til præsidentvalget

Vil økonomisk populisme, lige borgerrettigheder for alle eller en varsom og midtsøgende politik inspireret af Barack Obama vinde størst opbakning efter fire år med Donald Trump? Det er det store spørgsmål forud for primærvalget i Det Demokratiske Parti.

Foreløbig har fire kvinder og to mænd meldt sig som kandidater til at blive Demokrateres præsidentkandidat ved valget i 2020. Ud over Elizabeth Warren er det:

Senatorerne Kamala Harris, Cory Booker og tidligere boligminister Julián Castro. De tilhører partiets progressive fløj, der lægger mere vægt på idntitetspolitik og lige borgerrettigheder for alle end på økonomisk populisme vendt mod de store banker og selskaber.

New York-senator Kirsten Gillibrand, en tidligere konservativ demokrat, hævder at have undergået en omvendelse til progressiv demokrat i sine år i Senatet.

Senator Amy Klocuchar fra Minnesota meddelte søndag også sit kandidatur. Hun betegnes som midtsøgende.

Det forventes også, at det tidligere kongresmedlem fra Texas Beto O’Rourke snart vil melde sit kandidatur, og man kan heller ikke udelukke, at den tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Sherrod Brown fra Ohio også kommer på banen.

Joe Biden, Sherrod Brown og Amy Klobuchar er midtsøgende demokrater med en tiltrækningskraft, der rækker ud over partiets traditionelle vælgere. Browns og Klochubars ubestridelige styrke er deres popularitet i arbejderklassen og blandt små virksomhedsejere i Midtvesten, hvor Trump hentede sin sejr i 2016.

O’Rourkes ideologisk tilhørsforhold er derimod svært at gennemskue.

Der er lagt op til en spændende dyst om, hvem Det Demokratiske Partis vælgere vil kåre som udfordrer til den siddende præsident Donald Trump på partikongressen i juli 2020.

Det indtil videre uafklarede spørgsmål er, hvilket budskab der kan tiltrække flest vælgere i valgkampen i efteråret 2020 mod Donald Trump eller en anden republikansk præsidentkandidat. En ting er, hvilket budskab der kan sikre sejr i de demokratiske primærvalg, hvor mange vælgere stemmer efter deres overbevisning. Noget andet er selve præsidentvalget.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Økonomisk populisme" ???
Nå ja, det er jo sådan Cepos betegner velfærdssamfundet ;-)

Karsten Lundsby, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bernie Sanders som præsident og Elizabeth Warren som vice. Et stærkt par med erfaringer og netværk der skal stille til rådighed for de mange "newcomers" i det demokratiske parti.

Niels Østergård

@Eva Schwanenflügel

Det er et interwiev med Michael Moore på MSNBC, som har undertitlen:
Michael Moore: Alexandria Ocasio-Cortez Is The Democratic Leader