Læsetid: 3 min.

EU-aftalen om Nord Stream 2 er et svendestykke i dansk udenrigspolitisk diplomati

Efter det natten til onsdag kom frem, at EU har indgået en aftale om Nord Stream 2, kan Danmark efter to års diplomatisk linedans foreløbigt ånde lettet op
Klokken 00:43 natten til onsdag blev det foreløbige sidste punktum sat i det storpolitiske drama om Nord Stream 2.

Klokken 00:43 natten til onsdag blev det foreløbige sidste punktum sat i det storpolitiske drama om Nord Stream 2.

Axel Schmidt

14. februar 2019

Klokken 00:43 natten til onsdag blev det foreløbige sidste punktum sat i det storpolitiske drama om Nord Stream 2.

Her skrev EU’s energikommissær, Miguel Arias Cañete, i en statusopdatering på Twitter, at forhandlere for Europa-Parlamentet, ministerrådet og kommissionen netop havde landet en aftale, der sikrer, at rørledninger, der fører gas fra Rusland til Europa, også vil være omfattet af EU-reglerne på området.

Aftalen indebærer bl.a. en ændring af EU’s gasdirektiv, så rørledninger, der trækkes over havbunden, er underlagt de samme konkurrenceregler som rørledninger, der er trukket over land.

For Nord Stream 2, der ejes af det statsejede russiske energiselskab, Gazprom, betyder dette, at den gas, der kommer til at løbe gennem Nord Stream 2, ikke kun bliver deres egen.

Det forholder sig nemlig sådan, at et firma ikke må eje en rørledning og samtidig have eneret på at dens gasleverance.

Dansk succes

Aftalen er et resultat af næsten to års dansk diplomatisk kamp for at gøre Nord Stream 2 til et europæisk hovedbrud i stedet for et dansk.

Da Nord Stream 2 i foråret 2017 indgav en ansøgning til Energistyrelsen om at føre rørledningen gennem dansk farvand, besluttede regeringen at følge to spor for at blokere de tysk-russiske gasplaner: et indenrigspolitisk og et udenrigspolitisk.

Det første spor resulterede i en lovændring, der med tilbagevirkende kraft betød, at Energistyrelsen skulle inddrage en sikkerhedspolitisk indstilling fra udenrigsministeren, inden de traf en afgørelse vedrørende ansøgningen. En indstilling, de har ventet på i mere end 400 dage til Nord Stream 2’s store frustration.

Det andet spor var det europæiske. Kort efter Nord Stream 2’s ansøgning sendte Danmark og Sveriges udenrigsministre nemlig et brev til EU’s energikommissær, hvor de opfordrede ham til at arbejde for at skabe fælleseuropæiske regler, hvad angår oversøiske rørledninger, ligesom tilfældet allerede var med de kontinentale – hvilket blev en realitet med aftalen.

Tag ikke fejl: uden det indenrigspolitiske spor havde det ikke været muligt for Danmark at forhale ansøgningsprocessen så tilpas længe, at Danmark nu kan høste frugterne af det udenrigspolitiske spor med fællesaftale i EU.

Og lur mig – hvis ellers ikke Washington protesterer for meget – så dukker Anders Samuelsens (LA) sikkerhedspolitiske indstilling til Energistyrelsen meget snart op og godkender Nord Stream 2’s oprindelige ansøgning om en linjeføring gennem dansk farvand syd for Bornholm.

Russisk og amerikansk bet

Byggeriet af Nord Stream 2 er for længst gået i gang. På grund af Danmarks genstridighed er byggeriet blevet planlagt, som Lady og Vagabonden spiser spaghetti: Der bygges fra både øst og vest, hvorefter rørledningerne møder hinanden et sted nær Bornholm.

Konstruktionen skal efter planen stå færdig til november. Paradoksalt for Nord Stream 2 var selskabet nået så langt i konstruktionen, at der nu spekuleres i, at det ikke længere kan svare sig ikke at bygge rørledningen færdig.

Nord Stream 2

  • Nord Stream 2 skal bestå af to tvillingerørledninger, der løber gennem Østersøen fra Ruslands Narvabugt nær den estiske grænse til Greifswald i det nordøstlige Tyskland.
  • Nord Stream 2 bliver over 1.200 km lang og vil fordoble kapaciteten leveret af den nuværende Nord Stream-gasledning.
  • Ud over dansk farvand krydser rørledningen russisk, finsk, svensk og tysk. Samtlige lande skal derfor tillade byggeriet.
  • Gasledningen har en forventet levetid på 50 år og forventes at levere energi til 26 millioner hjem, hvilket svarer til energien fra 39 atomkraftværker.
  • Byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2019. Nord Stream 2 ejes 100 procent af Gazprom.

For aftalen er utvivlsomt et økonomisk nederlag for Gazprom og Rusland, der havde budgetteret med, at deres statsproducerede gas alene skulle løbe gennem Nord Stream 2 til Europa.

Spørgsmålet er derfor, hvilke kontraktlige forhold som Tyskland og Nord Stream 2 oprindeligt har indgået omkring driften af rørledningen. I hvert fald er det interessant, at den nye aftale, ifølge Frankfurter Allgemeine, tillader alene Tyskland at have visse undtagelser, hvorfor det kan tænkes, at gassen til Tyskland stadig bliver Gazproms, men ikke til resten af EU.

Aftalen må også ses som et nederlag for USA, der længe har presset på for at få rørledningen droppet. Argumentet mod byggeriet har været sikkerhedspolitiske, men kritikere har påpeget, at USA også selv er interesseret i at eksportere mere gas til EU.

Med EU-aftalen kan Danmark ånde lettet op og konstatere, at den diplomatiske linedans mellem stormagter ser ud til at lykkes. Samtidig kan Tyskland og de EU-lande, der har støttet projektet, konstatere, at Nord Stream 2 ser ud til at overleve, sådan da.

Nord Stream 2 skal bestå af to tvillingerørledninger, der løber gennem Østersøen fra Ruslands Narvabugt nær den estiske grænse til Greifswald i det nordøstlige Tyskland.
Læs også
I magtkampen om den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2 kan stormagterne ikke længere kende venner fra fjender. Danmarks eneste interesse er at imødekomme alle parter, og lige præcis dét synes efterhånden umuligt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Niels Duus Nielsen
  • Morten Wieth
Anders Graae, Niels Duus Nielsen og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hennning Troelsen

Ikke forstået. Sejren består i at andre også kan sende gas i rørledningen. Men hvem andre end russerne skulle sende gas fra Rusland gennem røret. Gazprom har da monopol mig bekendt

Mathias Sonne Mencke

@Henning Troelsen: Gazprom har ikke længere monopol på hjemmemarkedet. Det er blevet liberaliseret og af samme grund var det afgørende for Gazprom, at det blev deres gas, der ville komme til at løbe gennem NS2.
Mvh,
Mathias

Michael Friis, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Hennning Troelsen

Håbet er, at også de tidligere asiatiske sovjetrepublikker vil kunne få adgang til at levere gas til Europa uden om Gazprom.

Niels Duus Nielsen

En sand diplomatisk løsning:

Gazprom skal åbne sine gasledninger for konkurrerende firmaer, hvilket ikke vil påvirke den russiske eksport nævneværdigt, og tyskerne, som principielt er ligeglade med, hvor gassen kommer fra, bare den er billig, får deres gas. Og resultatet af Danmarks fodslæbende indsats og fidele halelogren for vor store amerikanske herre og mester kan spinnes som en diplomatisk sejr, der gør et halehæng til foregangsland.

Men det må da være surt at være Claus Hjort Frederiksen - hans forsøg på at gøre det hele til et sikkerhedspolitisk spørgsmål er slået helt fejl. Er Venstre ved at miste grebet?

Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Morten Voss, Steen K Petersen, Per Torbensen, Christian de Coninck Lucas, Torben K L Jensen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Det bedste ved det er Claus Hjort's totale nederlag. Hans ufattelige trang til at se alt som et sikkerhedsspørgsmål og et "valg" meller USA og Rusland er en fucking løgn, skabt at det militær-industrielle kompleks og deres tænketanke. Ja, Putin kan man ikke stole på og han er en autoritær satan men det er han ikke ene om. Bare se Trump og Bolton, de gør det samme, og alle ved Bolton er Dick Cheney's mand.

Do the fucking math.

Mogens Holme, Jørgen Tryggestad og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Er venstre ved at miste grebet?

De har ihvertfald mistet anstændigheden, bare den sidste sag om, spørgsmålene omkring regionerne, var selvfølgelig stillet anonymt, men det kom frem, at der var tale om Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann.

Claus Hjort Frederiksen er hendes mesterlærer for spin (løgn og latin) vi er tros alt nogen der husker,
herrens utallige forsøg tilbage i oo'erne blandt andet, beskæftigelsesministeriet bad på Hjorts ordre kommunerne administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde. Borgere med ret til kontanthjælp blev nægtet hjælpen.

Hvad med landbruget egen kontrol af udledning af kvælstof osv. osv. osv.

Mogens Holme, Torben Skov, Jørgen Tryggestad og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Gasledningen er i Tysklands interesse og bliver bygget. (Lidt arrogant at bygge en del af ledningen inden direktivet var aftalt)
Ligesom import af gas blev undtaget, da EU indførte sanktioner mod Rusland.
Tyskland har pengene og bestemmer, hvad der sker i EU. Penge = magt. Magt = flere penge. (osv)
EU og verden er lidt bekymret for at Tyskland er omkring nulvækst.
Hvad sker der med EU, hvis det ender med Brexit? Ikke godt for Tyskland (overskud i handlen mellem Tyskand og UK var omk 50 millarder euro i 2017). Derfor kommer der en aftale. Tik tak.
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/NationalEconomyEnvironment/Forei...

I dag skriver Spiegel Online, at CDU-forkvinde Annegret Kramp-Karrenbauer kritiserer USAs adfærd i forbindelse med Nordstream 2. Hun mener, det er upassende, at USA truer partnere med sanktioner.

Hun anerkender, at USA har legitime interesser i at ville eksportere flydende fracking-gas. Men Washington må erkende, at Tyskland har ret til at divercifisere deres leverancekilder.

Palle Yndal-Olsen

@Mathias Ertmar Mencke
Stadigvæk ikke forstået. "Gazprom har ikke længere monopol på hjemmemarkedet. Det er blevet liberaliseret ..." Men hvem ejer gasledningerne der sluttes på NS2 i Rusland og hvordan er reglerne for deres benyttelse ? Kan du hjælpe ?

Mathias Sonne Mencke

@Pelle Yndal-Olsen
Det kan sagtens være at Gazprom ejer rørledningerne i Rusland, der skal sluttes til NS2, men det betyder ikke, at det er deres gas, der løber gennem rørene. Det er lidt som med togskinner. I dk ejes de f.eks. af Banedanmark, hvorefter DSB, men i princippet også andre selskabet som DB byder sig ind. I Rusland må gasselskaber ligesom i EU ikke både eje rørledningen og samtidig have monopol på at distribuere gas. Håber det er svar nok. Har en presset deadline :)

Lars F. Jensen

@ Michael Friis - "Tyskland (overskud i handlen mellem Tyskand og UK var omk 50 milliarder euro i 2017)"

Det er en - ofte set - alt for simpel opgørelse. Handel indenfor et land i det indre marked og statistikken herfor kan ikke med nogen nøjagtighed beskrive, hvem og hvad der tabes og vindes ved Brexit for det enkelte land.
I forhold til især UK, der er en 80% serviceøkonomi, er en opgørelse af alene varehandlen og vurderinger herudfra også ret meningsløs.
Når fx fransk ejede Opel/Vauxhall med samlefabrikker i mange lande bla England, Tyskland, Polen er en del af et 'Just in Time' netværk, så siger statistikken blot noget om, hvordan produktionen var fordelt i netop 2017 og hvordan og hvor dele fra underleverandører blev købt i 2017.

Der er fx. i alle i UK samlede biler dele, der har været over Kanalen indtil mange gange.

Det siger intet om, hvordan og hvor hurtigt Open/Vauxhall kan (og vil) flytte indkøb og produktion til andre steder.
Dette vil i høj grad afgøres, af ledig kapacitet udenfor UK, kursen på pund, forsinkelser i JIT kæderne eller blot faren herfor og naturligvis en evt. told(biler 10% ind i EU)
Biler bygges ofte i en periode, hvor et et antal relativt mindre ændringer (årgange) afbrydes af større modelskift og det der ofte betegnes 'retooling'.
Der vil være et stort ønske hos producenten om at lade produktionen forblive et sted også under dårligere forhold indtil der skal ske en større 'retooling'. Og så lukkes der ned og de nye modeller samles på andre fabrikker.

Opel/Vauxhall eksporterer således UK samlede biler til EU27 (fx Astra fra Liverpool) og importerer andre bilmodeller fra EU27 lande til markedet i UK.

Ford bygger rigtigt mange 'fosil' motorer i UK. De har lige meddelt, at de nu forbereder at flytte ud af UK pga. bla Brexit (og især et hard eller et 'no deal' Brexit).
Men med nedgangen i diesel og den hurtige udvikling i elbiler, kan man meget vel tænke sig, at Ford slut produceres visse benzin/diesel motorer på de eksisterende fabrikker i UK, der så først lukkes og slukkes om fx 4-7 år.
I tilfælde af at den foreliggende udtrædelses-aftale vedtages, vil UK fortsat være fuldt medlem af det indre marked indtil udgangen af 2020 eller nok mere sandsynligt 2022. Og der tales om elbiler i antal fra 2023/25.

Nissan, der er i et joint venture med Renault i Frankrig, vil næppe straks lukke for deres kæmpe fabrik lige syd for Newcastle, med de har netop aflyst at bygge en ny Nissan model i UK.

De dyre tyske BMW og Mercedes biler er ikke så prisfølsomme og køberne i UK forventes fortsat at købe så blot betale det ekstra.
De billigere biler vil næppe blive eksporteret fra UK i antal til EU27 , men i EU27 erstattet af nogle af de biler, der pt. sælges til UK.

IMF har opgjort det forventede tab for EU27 landenes ved forskellige type Brexit og bortset fra Irland er vi fra lige under 1% af BNP (fx Holland Danmark) til meget mindre.

Det er da rigtigt træls og slemt for virksomheder, der har et stort UK marked. Men det er trods alt ret minimalt for den samlede danske økonomi.

Lars :)

Niels Duus Nielsen og Caspar Christiansen anbefalede denne kommentar