Europas højrefløj vil give nulskat og landbrugsjord for flere hjemmelavede børn og tre andre historier fra ugen

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• Fød dig til en trækprocent på nul

Der skal fødes flere ungarere. Mange flere af dem.

Det mener Ungarns premierminister Viktor Orbán, som nu lover landets kvinder, at de ikke behøver betale skat resten af livet, hvis de føder fire eller flere børn.

Befolkningstallet i den centraleuropæiske stat står nemlig til at falde drastisk, og det kan give akut mangel på arbejdskraft. Derfor skal fødselsraten bankes i vejret – også fordi den stærkt islam- og indvandringskritiske Orbán vil undgå, at man i stedet bliver nødt til at importere ikkekristne migranter for at afstive arbejdsstyrken.

»Der fødes færre og færre børn i Europa, og i Vesten ser man migration som løsningen,« sagde Orbán i en stort anlagt tale i Budapest søndag. »For at få tallene til at stemme ønsker de, at der for hvert barn, som mangler, skal importeres en migrant. Men vi ungarere tænker på en anden måde. I stedet for blot at kigge på antal vil vi have ungarske børn. Migration er for os lig med overgivelse.«

Orbán, der selv har fem børn, har tidligere påstået, at Ungarn er Europas sidste skanse i forsvaret mod en »islamisering« af kontinentet. Sidste søndag advarede han om, at migration medfører »lande med en blandet befolkning«, hvor kristne ender med at komme i undertal.

Ifølge FN vil Ungarns befolkningsantal falde med 15 procent – fra 9,7 mio. til 8,3 mio. – inden år 2050. Det er bl.a. pga. en lav fødselsrate, der lyder på 1,45 barn pr. kvinde.

Ud over muligheden for en trækprocent på nul vil Orbán også lokke flere børn ud af befolkningen ved at tilbyde lån til nygifte, som helt eller delvist kan afskrives, hvis parret får to eller tre børn. Ydermere skal der afsættes flere midler til vuggestuer og børnehaver, og der skal indføres orlovsmuligheder for bedsteforældre.

I andre EU-lande med højreorienterede og indvandringskritiske regeringer hører man nogle af de samme toner som i Ungarn. Blandt andet i Polen, hvor Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) kom til magten for fire år siden med løfter om en klækkelig bonus til forældrepar, der får barn nummer to og tre.

I Italien har den toneangivende indenrigsminister, Matteo Salvini, som er leder af det højrenationale parti Lega, erklæret sig lodret uenig med dem, som argumenterer for, at EU-lande med aldrende befolkninger og lave fødselsrater bør tage imod migranter fra bl.a. Afrika for at opretholde arbejdsstyrken.

»I Italien har vi brug for at hjælpe folk til at få flere børn, og vi skal ikke have flere nye slaver (fra Afrika, red.) for at erstatte de børn, vi ikke selv får,« sagde Salvini sidste år.

Italien har en af de laveste fødselsrater i Europa – med 1,35 barn pr. kvinde – og for at rette op på det har regeringen lagt op til den såkaldte ’jord for børn’-plan. Gifte par, som får barn nummer tre inden år 2021, vil blive belønnet med muligheden for at få overdraget et stykke statsejet landbrugsjord til brug i 20 år og desuden adgang til et rentefrit lån på op til 200.000 euro til køb eller opførsel af en ejendom i nærheden af jordstykket.

I Danmark – hvor fødselsraten er 1,75 – har højrefløjen imidlertid haft planer om at gå i den modsatte retning end bl.a. Ungarn og Italien. For lidt over et år siden overvejede VLAK-regeringen sammen med DF at skære i børnechecken, så man blot ville få 75 procent af ydelsen ved barn nummer tre og helt miste den ved nummer fire. Forslaget, der blev anset for især at være rettet mod flygtninge- og indvandrerfamilier med mange børn, blev dog skrinlagt.

• Modi taber kampen om særbehandling af ikkemuslimske indvandrere

Den indiske premierminister Narendra Modi og hans Bharatiya Janata Party (BJP) led i denne uge et foreløbigt nederlag, da de, på denne side af valget, måtte droppe at få gennemført en lov – den såkaldte Citizenship Amendment Bill – der skulle give ikkemuslimske indvandrere fra Indiens muslimske naboer Pakistan, Bangladesh og Afghanistan nemmere adgang til indisk statsborgerskab.

At give hinduer, sikher, buddhister og kristne øget mulighed for at blive indere på papiret var, ifølge Modi, en måde at hele nogle af de historiske sår fra delingen i 1947, hvor mange familier fra religiøse minoriteter endte som indbyggere i lande defineret som muslimske.

Loven har fået kritik fra flere fronter. Flere kommentatorer har peget på, at den er i strid med de sekulære principper nedfældet i den indiske forfatning, at den er ’antimuslimsk’ og derfor primært en del af den populistiske, hindunationale dagsorden, som BJP har skruet kraftigt op for op til valget, der skal finde sted senest i maj. Det afviser BJP og peger på, at loven også vil lette vejen til papirer for muslimske flygtninge i landet.

Loven har medført voldsomme protester i de nordøstlige delstater, ikke mindst Assam. Her frygter de etniske mindretal, at forslaget vil føre til en stor indvandring, der vil ændre demografien grundlæggende.

Ikke mindst de etniske bengalere, der slog sig ned i delstaten under krigen, der førte til Bangladeshs løsrivelse i 1971, er bekymrede. Det skal ses i lyset af den revidering af det såkaldte The National Register of Citizens (NRC), som BJP-regeringen søsatte, da de fik magten i Assam i 2016.

NRC er en liste over mennesker, der kan bevise, at de ankom til området senest den 24. marts 1971, dagen før Bangladesh erklærede sin uafhængighed, og derfor kan kalde sig indere. Men omkring fire millioner mennesker vurderes ikke at kunne føre bevis for, at de er på den rigtige side af den datolinje og frygter nu udvisning.

Regeringen forklarer den reviderede liste med, at der skal ryddes op. Bl.a. for at forhindre at illegale indvandrere fra Bangladesh, der kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, kan ’gemme sig’ blandt det bengalske mindretal. Nazrul Ali Ahmed, der er aktivist i Assam, mener, at der ligger en anden dagsorden bag. »De truer åbenlyst med at udrydde muslimer,« sagde han til BBC sidste år. »Det, der skete med rohingyaerne i Myanmar, kan ske for os her.«

Hvad der vil ske med de fire millioner mennesker er uklart. Siddhartha Bhattacharya, der er justitsminister i Assam og medlem af BJP, lagde ikke skjul på, at han mente, at det skulle føre til deportationer. »Enhver får mulighed for at bevise sin tilknytning,« sagde han til BBC. »Men hvis de ikke kan det, ja så må retssystemet tage over.«

• Filippinsk presse under pres

»Vi er vidne til, at vores demokrati er ved at lide de tusinde snits død,« sagde den filippinske redaktør Maria Ressa, da hun torsdag blev løsladt mod kaution. Hendes arrestation dagen før blev af Filippinernes journalistforbund beskrevet som del af en »skamløs forfølgelse begået af en tyrannisk regering«.

Landets kontroversielle præsident, Rodrigo Duterte, der anklages for at underminere landets demokratiske institutioner, og som står bag en yderst brutal krig mod narko, der har kostet tusindvis af menneskeliv, har optrappet klapjagten på sine kritikere.

Og blandt dem er Maria Ressa en af de mest prominente. Hun er redaktør for det webbaserede nyhedssite Rappler, der aggressivt har dækket Dutertes præsidentskab. Sidste år tildelte det amerikanske nyhedsmagasin Time hende titlen som årets person.

Myndighederne har de seneste år rejst hele seks sigtelser mod Ressa og Rappler i det, der ses som systematisk chikane.

Rappler beskriver denne uges injurieanklager mod 55-årige Ressa som »absurde og grundløse«. Og det nationale journalistforbund skriver i en meddelelse: »Det er tydeligt, at dette er en del af regeringens besættelse for at få lukket Rappler og forsøg på at intimidere hele den uafhængige presse i Filippinerne.«

Duterte har aldrig lagt skjul på sin foragt for journaliststanden. »Blot fordi du er en journalist, er du ikke fritaget for at blive henrettet, hvis du er et røvhul. Ytringsfrihed kan ikke hjælpe dig, hvis du har gjort noget forkert,« har han sagt.

Duterte har tidligere anklaget Rappler for at bedrive fake news. Filippinerne ligger helt nede som nummer 133 ud af 180 lande på Journalister uden Grænsers globale liste over pressefrihed.

»Jeg opfordrer jer til ikke at forholde jer stiltiende,« sagde Maria Ressa til sine journalistkollegaer, da hun blev løsladt torsdag. »I bliver nødt til at udtrykke vrede.«

• Endnu flere tyrkere anholdes i kølvandet på mislykket kup

Da jeg i august 2016 skulle igennem lufthavnen i Istanbul på vej på ferie ved Tyrkiets Ægæiske kyst, blev jeg stoppet i paskontrollen. En sur betjent kiggede på mit danske rødbedefarvede pas og spurgte, hvem jeg skulle besøge.

Jeg forklarede, at jeg skulle besøge mine makedonsk-tyrkiske bedsteforældre, men det var åbenbart ikke nok.

Betjenten bad mig følge med, og i et koldt lokale ventede to andre gnavne politibetjente, der ville høre, hvad jeg havde imod det statslige overhoved. »Erdogan? Jeg kan bare ikke lide ham,« svarede jeg.

Det vidste de tyrkiske myndigheder åbenbart allerede. Foran sig havde de et print af et facebook-opslag, jeg havde lavet for et stykke tid siden, hvor jeg havde ytret mig kritisk om den tyrkiske præsident.

Det var godt en måned siden et fejlslagent kupforsøg mod Erdogan, og i de tyrkiske myndigheders øjne var enhver kritik af præsidenten mistænkelig:

»Hvad er din forbindelse til Gülen-bevægelsen?« spurgte betjentene med reference til den eksilerede prædikant Fethullah Gülen, som de mente stod bag kupforsøget.

Min gamle facebookkommentar var tilsyneladende nok til at fange mig i det omfattende net, Erdogan havde kastet ud i kølvandet på det mislykkede kup i jagten på kupsympatisører – ofte uden egentlige beviser.

Siden kuppet er flere end 77.000 blevet anholdt for forbindelser til Fethullah Gülen. Det er hovedsageligt militærfolk, lærere og dommere. 140.000 personer er blevet suspenderet eller fyret fra deres job i den offentlige sektor.

Jeg selv slap med skrækken, men samme år udstedte de tyrkiske myndigheder en arrestordre på den dansk-tyrkiske journalist Hasan Cücük.

I to år var Tyrkiet i undtagelsestilstand, og selv efter den blev ophævet, fortsætter jagten tilsyneladende på kupmagere og sympatisører.

I denne uge beordrede myndigheder yderligere 1.112 personer anholdt, mistænkt for forbindelser til Gülen.

Den nye bølge af anholdelser sker som led i en efterforskning af snyd med en prøve for politibetjente i 2010, der søgte om forfremmelse. De, der var medlem af Gülen-netværket, skulle angiveligt have fået prøvespørgsmålene på forhånd, rapporterer nyhedsbureauet Anadolu.

Arrestordren omfatter primært personer, der befinder sig i hovedstaden Ankara, men der er også personer fra andre tyrkiske provinser.

Den 31. marts i år bliver der afholdt tyrkisk lokalvalg, hvor Erdogans AKP-parti ifølge CNN Türk står til at tabe terræn i de større byer.