Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, der blev stemt til magten på et løfte om at sætte hårdt ind imod landets grasserende korruption, siger nu, at han behøver mere tid til at få rede på korruptionsproblemerne. Og foreløbig har hans land da også til gode at se en eneste større korruptionssag ført til ende, ligesom Buhari tilsyneladende fint kan tolerere omgang med andre ledende politikere, skønt disse er belastet af alvorlige anklager.
Det er fire år siden, Buhari blev valgt på en bølge af ubehag over hans forgænger Goodluck Jonathans gennemkorrupte administration. Nu søger Buhari genvalg for en ny periode, selv om hans hidtidige bestræbelser på korruptionsbekæmpelse i vidt omfang ses som mislykkede og utilstrækkelige.
Det sidste hindrer dog ikke et udstrakt genbrug af symboler fra forrige valgkamp: Tusindvis af hans tilhængere har, når de under valgkampen har fyldt gaderne i Lagos, Nigerias eksplosivt voksende megaby af en hovedstad, svinget med medbragte koste for at tilkendegive deres sympati for hans kamp mod korruption.
»It’s a broom – broom revolution,« – det er en kosterevolution, råber Bola Tinubu, en fremtrædende figur i Buharis parti ved et politisk massemøde. »Broom broom!« fortsætter han og imiterer lyden af en motorcykel, mens hans og Buharis fans rækker deres koste i vejret som for at feje himlen.
Hr. Hæderlighed
Med frodige landbrugsjorder, enorme naturressourcer og en overvejende ung befolkning har Nigeria, Afrikas folkerigeste land med 190 millioner indbyggere, et stort potentiale, men regering efter regering har forsømt at diversificere økonomien, der næsten udelukkende er afhængig af landets olieindtægter.
Det er især oliepenge, der ledes om i korrupte embedsmænds lommer, senest f.eks. ved frasalget af en oliekoncession til en værdi af seks milliarder dollar til Shell og det italienske olieselskab Eni, hvor der skal være sket bestikkelse for flere hundrede millioner dollar. Begge selskaber benægter dog at have begået ulovligheder, og en verserende retssag trækker ud.
Nigeria er en kunstig konstruktion skabt af det britiske imperium, der søgte at skabe en stat ud af hundredvis af etniske grupper for at lette sin koloniadministration. Som et delvist resultat af denne forhistorie er national enhed meget skrøbelig eller ikkeeksisterende, og landets bureaukrati har en indgroet tilbøjelighed til selvberigelse.
I dag er Storbritannien den foretrukne destination for de korrupte nigerianske embedsmænds tilegnede midler – i 2016 anslog således Buharis ledende korruptionsbekæmper, at stjålne penge for 37 milliarder dollar var blevet kanaliseret gennem London fra Nigeria alene over de seneste to år.
Mai Gaskiya – ’hr. Hæderlighed’ – har længe været den asketisk udseende Buharis øgenavn og hans personlige ry for ubestikkelighed – et særsyn i et hav af korrupte nigerianske politikere – har på en eller anden måde overlevet sin første periode nogenlunde intakt.
»Dette er den eneste præsident, som ingen britisk premierminister kan kalde for en tyv,« sagde Adams Oshiomhole, formand for Buharis APC-parti, for nylig med henvisning til en episode, hvor den tidligere britiske premierminister David Cameron blev fanget af en tændt mikrofon, da han ved et topmøde om korruptionsbekæmpelse diskret betroede den britiske dronning, at »Nigeria er fantastisk korrupt«.
På samme topmøde blev Buhari spurgt, om hans land var lige så korrupt, som Cameron påstod. »Ja,« sagde han bare efter en kort tænkepause.
Men næsten tre år senere svirrer det med nye korruptionsrygter omkring præsidentens mænd.
For ikke én eneste af de mange korruptionssager, som hans administration har bedt domstolene iværksætte, har resulteret i nogen dom. En tidligere højtstående minister, som skal have omdirigeret 270 millioner naira (fem millioner kr., red.) fra midler, der var afsat til hjælp for personer bortført af den islamistiske terrorbevægelse Boko Haram, blev først formelt sigtet i sidste måned – to år efter at være afsat af Senatet.
Forinden havde det krævet måneders pres fra medier og parlamentet at få fremtvunget hans afsættelse, og nu er han ikke desto mindre en ledende kraft for præsidentens genvalg i sin egen hjemstat, Adamawa.
Underslæb
Mindst to andre ministre beskyldes i skriftlige opfordringer fra borgere for at have tilegnet sig offentlige midler som henholdsvis guvernør for Lagos og Rivers, de to største delstatsøkonomier. Og i oktober blev førnævnte Oshiomhole sigtet af en forbundsstatslig domstol for underslæb i offentligt embede. En måned senere afhørte det hemmelige politi ham for at have taget imod bestikkelse for at sabotere partiets nationale primærvalg.
Og på Transparency Internationals landeindeks for oplevet korruption, hvis seneste udgave blev offentliggjort i januar, har Nigeria ikke flyttet sig spor – af de 180 lande på listen er det fortsat i den tunge ende blandt de mest korrupte som nummer 144.
Buhari har dog gennemført sit såkaldte Treasury Single Account-initiativ, der skal gøre det sværere for embedsmænd at stjæle penge – dette havde ingen af hans forgængere været i stand til. Til gengæld er det uigennemsigtigt, hvordan et beløb på én milliard dollar, der var afsat til at bekæmpe Boko Haram er blevet brugt.
Ej heller har der været foretaget nogen undersøgelser af en affære omhandlende Abdullahi Umar Ganduje, guvernør for delstaten Kano, der på en skjult kameraoptagelse ses stoppe seddelbundt på seddelbundt af dollar i sit jakkesæt, angiveligt bestikkelse for tildeling af lukrative statslige byggekontrakter.
Tværtimod har Buhari tilsyneladende kun været glad for at vise sig offentligt med guvernøren, der da også har koblet sig på Buharis genvalgskampagne i Kano, en højborg for APC og Nigerias største delstat med en befolkning så stor som Belgiens.
»Han er en ansvarsfuld mand,« siger præsident Buhari om Ganduje og tænker muligvis tilbage på dengang i 2015, da Gandujes magtfulde forgænger som guvernør, Rabiu Kwankwaso, var med til at levere 1,9 millioner af de 2,1 millioner stemmer, som Buhari fik i Kano – en ydelse, han nu forventer gentaget af Ganduje, da Kwankwaso er hoppet af til oppositionen.
Berigelse af venner
Buharis ry som retsskaffen mand kan dog ikke udfordres af hans hovedrival, den tidligere vicepræsident Atiku Abubakar.
’Tiku’, som han bare kaldes i folkemunde, har gentagne gange afvist de mangfoldige korruptionsanklager, der er blevet rettet imod ham selv, herunder en beskyldning for at have omledt statsmidler for 125 millioner dollar til sine egne forretningsinteresser og en beskyldning imod hans amerikanske hustru for at have stukket 40 millioner »mistænkelige midler« til side i USA – begge anklager indgår i en senatsrapport fra 2010.
Ingen af disse anklager har ført til nogen retssag, og Atiku ’Tiku’ Abubakar har ikke gjort meget for at overbevise nigerianerne om, at han skulle have forandret sig.
»Jeg har ikke tænkt mig at berige medlemmer af min familie, kun mine venner. Har mine venner måske ikke ret til at blive beriget,« spurgte han ved et møde for forretningsmænd fra Lagos i sidste måned, og det var øjensynligt kun halvt i spøg.
Dog betragtes Atiku ’Tiku’ Abubakar af mange som en dygtig forretningsmand, der vil kunne betros det hverv at lede Nigerias økonomi og levere på sine løfter om at skabe nye job og slanke en oppustet offentlig sektor og dermed opveje de negative følger af den udbredte korruption.
Buhari-tilhængernes tusindvis af koste – herunder en gigantisk statue af en kost, der blev rejst ved Abujas byport forrige lørdag – har endnu til gode at gøre indhug i det nigerianske korruptionssnavs, uanset den store indsats for regeringspartiets propagandister.
»Præsident Buhari har gjort alle områder af landet sikre igen, og han har sat en stopper for korruption, der nu ikke kan komme ud af stedet,« hed det i en radioreklame i Lagos forud for sidste lørdags politiske massemøde.
»Del fakta, ikke rygter,« lød det i en anden reklame umiddelbart efter udsendt via WhatsApp.
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen
