Læsetid: 7 min.

Forskere: En ny EU-finanspagt skal hjælpe os med at redde klimaet

600 markante politikere, forskere og aktivister fra 12 lande støtter et forslag fra franske forskere om at rejse tusindvis af milliarder euro til accelereret grøn omstilling via etablering af en europæisk klimabank og en demokratisk kontrolleret klimafond
Den voksende bekymring over den eskalerende klimakrise har ikke bare udløst de skolestrejker, som nu er blevet verdensomspændende, men også kollektive appeller om handling fra grupper af foruroligede naturvidenskabsfolk og initiativer for Green New Deal-programmer i både USA og Europa.

Den voksende bekymring over den eskalerende klimakrise har ikke bare udløst de skolestrejker, som nu er blevet verdensomspændende, men også kollektive appeller om handling fra grupper af foruroligede naturvidenskabsfolk og initiativer for Green New Deal-programmer i både USA og Europa.

Ana Fernandez

26. februar 2019

Den voksende bekymring over den eskalerende klimakrise har ikke bare udløst de skolestrejker, som nu er blevet verdensomspændende, men også kollektive appeller om handling fra grupper af foruroligede naturvidenskabsfolk og initiativer for Green New Deal-programmer i både USA og Europa.

For de gymnasieelever i europæiske lande, der efter inspiration fra den 16-årige svenske klimaaktivist, Greta Thunberg, har strejket for at råbe politikerne op, er et af de mest populære slagord blevet:

»Hvis klimaet var en bank, havde vi allerede reddet det!«

Bag dét slagord viser der sig nu at ligge tanker, der kan række videre end nogen protestakt. Nemlig et detaljeret og omfattende projektforslag skitseret af en fransk forskergruppe, der tilsigter at redde klimaet ved netop at gribe til metoder, som før er taget i brug for at redde banker.

Forslaget går under navnet Den Europæiske Klima-Finans-pagt. Projektets bærende idé går ud på at oprette en europæisk ’klimabank’ og en europæisk klimafond. Begge skal hvert år tilføres i alt 300 milliarder euro. Disse midler skal herefter viderekanaliseres som rentefrie eller lavt forrentede lån til grønne omstillingstiltag over hele Europa.

Dets seriøsitet og mulige politiske perspektiver understøttes også af en imponerende liste på over 600 indsigtsfulde og magtfulde støtter (se faktaboks).

Fra Danmark tæller disse bl.a. Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Martin Lidegaard og økonomiprofessor Inge Røpke, mens fremtrædende udenlandske støtter bl.a. er tidligere EU-kommissionsformand Romano Prodi, generaldirektør for WTO, Pascal Lamy, de to amerikanske økonomer Jeffrey Sachs og James K. Galbraith.

Projektet blev sidste onsdag præsenteret for offentligheden ved et seminar på Sorbonne-universitet i Paris, og det er udfoldet over 19 sider i en såkaldt Traktat til indstiftelse af en union for klima og biodiversitet.

Stor politisk opbakning

Projektets to hovedmænd er økonomen Pierre Larrouturou og klimatologen Jean Jouzel. De går nu i brechen for at overtale europæiske regeringer til at føre deres projekt ud i livet fra 2020.

I Frankrig tegner den politiske opbakning allerede meget stor, om end det endnu er uklart, hvorvidt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil stille sig bag forslaget.

Adskillige deputerede fra alle partier, bortset fra det højrepopulistiske Rassemblement National, har skrevet under på det, herunder 55 procent af medlemmerne af det regerende République en Marche. Også Frankrigs tidligere miljøminister, Nicolas Hulot, der sidste år forlod regeringen i ærgrelse over præsident Macrons efter hans mening for tøvende tilgang til at indfri erklærede klimapolitiske ambitioner, har tilsluttet sig det.

Derudover tæller underskriverne  førende klimaforskere, erhvervs- og fagforeningsledere samt ledere af de studentergrupper i Frankrig og Belgien, der i de sidste ugers løb har stået bag skolestrejker. I Frankrig viser en meningsmåling fra instituttet IFOP, at hele 72 procent af franskmændene støtter de to forskeres idé om en klima-finans-pagt.

Projektet blev i sidste uge præsenteret på forsiden af den toneangivende aftenavis Le Monde, der har talt med begge forskere.

Til Le Monde siger Pierre Larrouturou:

»På den ene side har et flertal af befolkningerne i alle lande forstået hvor alvorlig en situation, vi står over for. På den anden side støder vi på finansielle barrierer, som stopper den økologiske omstilling. Vi har aldrig tidligere haft så mange pengemidler, men de går de forkerte steder hen.«

For at give et fingerpeg om størrelsesordenen af de midler, der kan skabes, siger Larrouturou: »Den Europæiske Centralbank skabte fra 2014-2017 likvider for 2.600 milliarder euro (...). Men kun 11 procent af disse pengemidler gik ind i den reelle økonomi. De 89 procent er blevet på finansmarkederne og gav næring til mere spekulation.«

Derimod mangler finansieringen af Europas grønne omstilling midler. Den Europæiske Revisionsret beregnede i 2017, at hvis EU skal nå sine klimamål, skal der investeres 1.115 milliarder euro om året mellem 2021 og 2030 i unionens transport-, bolig-, energi-, industri- og offentlige tjenestesektorer.

Vægtig støtte til finansiel klimapagt

  • Blandt de mere end 600 internationale underskrivere af appellen er:

Romano Prodi, fhv. EU-kommissionsformand, Alain Juppé, fhv. fransk premierminister, Laurent Fabius, fhv. fransk premierminister, Pedro Sánchez, Spaniens premierminister, Enrico Letta, fhv. italiensk premierminister, Ségolène Royal, fhv. fransk miljøminister, Michel Jarraud, fhv. generalsekretær for World Meteorological Organization, Pascal Lamy, fhv. generaldirektør for World Trade Organization, Michel Spiro, fhv. præsident for CERN, Federico Mayo, fhv. generaldirektør for UNESCO, Susan George, præsident for Transnational Institute, Jeffrey Sachs, professor i økonomi, James Galbraith, professor i økonomi, Tim Jackson, professor i bæredygtig udvikling, Steve Keen, professor i økonomi, Edgar Morin, filosof, Michel Serres, filosof, Olivier De Schutter, professor i jura, fhv. FN-specialrapportør om fødevarer, Daniel Cohn-Bendit, medlem af Europa-Parlamentet og fhv. formand for Den grønne gruppe.

  • Bl.a. følgende danskere støtter appellen:

Fhv. EU-klimakommissær og miljø-, klima- og energiminister Connie Hedegaard, fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, fhv. miljø- og udenrigsminister Per Stig Møller, fhv. EU-miljøkommissær Ritt Bjerregaard, fhv. udenrigs- og klimaminister Martin Lidegaard, fhv. miljøminister Lone Dybkjær, fhv. miljøminister Ida Auken, formand for Copenhagen Cleantech Cluster Anders Eldrup, fhv. CEO for DONG Energy, fhv. formand for Det Økonomiske Råd Christen Sørensen, fhv. departementschef Jørgen Rosted, professor i økonomi Inge Røpke, professor emeritus i økonomi Katarina Juselius og professor i økonomi Jesper Jespersen.

Grøn omdirigering

De to eksperter slår med andre ord til lyd for, at en betydelig del af den europæiske pengeskabelse skal omdirigeres i retning af øremærkede grønne tiltag. Dette skal ske ved hjælp af to hovedinstrumenter.

For det første skal der etableres en europæisk klima- og biodiversitetsbank, som skal fungere som en filial af Den Europæiske Investeringsbank (Den Europæiske Unions instrument for ydelse af langfristede lån, red.). Med en startkapital på 4,5 milliarder euro (et beløb, der siden tænkes øget markant) skal den på sigt gennem såkaldte gearingseffekter skabe budgetrammer for medlemsstaterne svarende til op til to procent af deres BNP.

Dermed vil der kunne rejses mindst 200 milliarder euro år for år frem til 2050.

Forskerne peger på, at der allerede findes en velafprøvet model for, hvordan en sådan bank kan etableres og drives, nemlig Den Europæiske Udviklingsbank, som blev oprettet i 1991 for at yde bistand til udvikling og genopbygning af Øst- og Centraleuropa og finansiere opbygning af en markedsøkonomi i de tidligere kommunistiske lande.

Med disse pengemidler skulle det blive muligt at formidle rentefrie lån, der kan finansiere en lang række grønne langsigtede omstillingsprojekter fra udvikling af vedvarende energiteknologi og en CO2-neutral transportsektor til fremme af systematisk overgang til økologisk landbrug.

For det andet skal der etableres en europæisk klima- og biodiversitetsfond, hvis midler – 100 milliarder euro om året – primært skal tilvejebringes ved at beskatte de overskud, der optjenes af større virksomheder (dvs. virksomheder med over 250 ansatte) med fem procent.

Renten for udlån fra fonden, og hvilke modtagere disse lån skal ydes til, skal udpeges af en helt ny demokratisk struktur, der tænkes oprettet til lejligheden: Den Europæiske Unions Parlament for Klima og Biodiversitet.

Forskerne ser også for sig, at store dele af klimafondens midler skal ydes som henholdvis støtte til forskning i grøn teknologi, som klimabistand til Afrika samt som tilskud til husstande, der vil foretage grønne renoveringsarbejder, herunder bedre byggeisolering.

»EU tegner sig kun for ti procent af den globale udledning af drivhusgasser, men for at trække flere af verdens lande med os er der brug for en plan som vores,« siger projektets anden bagmand, klimatologen Jean Jouzel til Le Monde og tilføjer: »For Europa kan det her blive en mulighed for at påtage sig et globalt økonomisk lederskab i grøn omstilling.«

Det franske Agentur for Miljø og Energistyring har beregnet, at det gennem de finansielle instrumenter, der beskrives i projektet, skulle være muligt at skabe 900.000 nye arbejdspladser alene i Frankrig frem til 2050 – og seks millioner i hele EU.

Pierre Larrouturou og Jean Jouzel siger til Le Monde, at de lige nu presser hårdt på for at få deres projekt sat til diskussion på det europæiske topmøde om Europas fremtid, der afholdes 21.-22. marts. Deres forhåbning er, at der her vil vise sig politisk vilje til, at det kan blive sat i værk allerede fra 2020.

»Det er ikke nogen forudsætning, at alle lande bliver enige,« siger Larrouturou til den franske aftenavis.

»Hvis blot nogle få lande er parat til at gå i gang, kan andre støde til senere,« pointerer han og henviser til, at Schengen-samarbejdet (om ophævelse af personkontrol ved EU’s indre grænser, red.) ved sin begyndelse i 1985 kun omfattede fem lande – det omfatter i dag 26.

Snarere end at fungere som en traktat, lægges der hermed op til, at klima-finans-pagten kan tage form af en mellemstatslig aftale, som stadig flere europæiske stater med tiden kan ratificere.

Positiv respons

De to forskeres forslag får overvejende positiv respons fra fagfæller. Økonomiprofessor Christian de Perthuis fra Université Paris Dauphine siger til avisen La Croix, at Larrouturou og Jouzel gør ret i at påpege, at der teknisk set ikke er spor til hinder for at skabe flere penge til at finansiere grønne investeringer.

Den egentlige udfordring er dog ikke aktuel mangel på likviditet, indvender Perthuis:

»Når man skaber penge for at genstarte økonomisk vækst, øges gældsætningen for allerede eksisterende finansieringskanaler. Men når vi taler grøn finansiering, handler det ofte om at investere på helt nye måder.«

Klimaøkonomen Hadrien Hainaut, der arbejder for Institute for Climate Economics, kalder klima-finans-pagten for et nødvendigt, men utilstrækkeligt skridt. Til Le Monde siger han:

»Der er også brug for andre økonomiske redskaber – for lovregulering, for skatteincitamenter, for CO2-afgift, så vi kan få omdirigeret alle de andre investeringer, som fortsat går til klimaskadelige projekter.«

Lucie Pinson, en kampagneleder for den grønne ngo Amis de la Terre advarer også om at se Klima-finans-pagten som et columbusæg. Hun udtaler til Le Monde:

»Pagtprojektet forholder sig ikke rigtig til de ting, som kan gøre ondt – at det f.eks. er nødvendigt helt at stoppe for finansiering af fossil energiudvinding, selv om det koster tab af arbejdspladser og tab af indtjening. Jeg kan godt frygte, at den her idé kun bidrager til en farlig tendens til at koncentrere sig om de ting, der kan samle konsensus – altså til alene at finansiere løsninger, hvor der kun er vindere.«

EU-systemet er en effektiv håndhæver, fordi samarbejdet også binder landene juridisk. Det var eksempelvis EU-Domstolen, som i april stoppede Polens omfattende fældning af træer i en af Europas sidste urskove, Bialowieza-skoven.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
  • Troels Holm
  • Ervin Lazar
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Poul Erik Riis
Ejvind Larsen, Gert Romme, Troels Holm, Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Mon enigheden holder når der skal bygges kernekraftværker til vores kommende elbiler?
Og det er mange. Sådan ca. 200 mio.
Nå ja -og så var der opvarmningen af boligerne.
Det klares næppe med lidt solceller og vindmøller - dem vil ingen jo have i baghaven- slet ikke i Assens.

En ting er sikkert , bæredygtige løsninger skal der til , for at sikre både efterkommere, for at kloden fremadrettet kan fungere !
Fortrinsvis lytter klodens politikere ikke tol de forskere der har den fornødne viden , og det er en diregte TRUDSEL , da mer produktion, flere penge aldrig kan sikre miljøet, en bæredygtig fremtid ! KLONED VORES ENESTE MULIGE HJEM ?

Carsten Svendsen

Frankrig kunne passende stoppe EU-Parlamentets pendlen mellem Bruxelles og Strasbourg.
Alene traktats-bestemt fransk nationalisme er skyld i det klimasvineri.

Hvorfor skabe endnu et bureaukratisk monster med endnu et lukrativt karrierepotentiale og et nyt ekstra behov for masseflyvning frem og tilbage mellem møder og diverse repræsentationer ?

Opret i stedet et flyveafvænningskursus og en shitstormdrevet udskamning af de formastelige syndere, som står bag den største del af opvarmningen siden anden verdenskrig. Alle andre tiltag er simple overspringshandlinger for at kunne opretholde vores flyvning for sjov.

Er dette her ikke den neoliberale variant. Marked klarer det for os. De skal bare have en pose penge. Og netop ikke politikken der overtager tøjlerne, og siger nu er det slut med fossil energiudvinding osv.

Alle midler skal vel tages i brug.
Hvorfor skulle vi afskære os fra et af de effektive midler: det politisk styrede marked?
Om det så bliver effektivt eller bureaukratisk er ikke let at vide.
Der er ikke noget galt med markeder. Der er noget galt med et frit, ureguleret, kapitalistisk marked.

Det værste, vi kan gøre, er at opgive og overlade HELE markedet til liberalisterne.

Uanset hvilke nødvendige der gøres, skal man have den sociale ulighed med. Oxfam har jo dokumenteret, at jordens 10% rigeste står for 50% af jordens klimaudslip. Og alle fremlagte tiltag for at redde klimaet, indebærer jo, at de fattige må yde langt mere end rige.

Søren Fosberg

Det er markedsvilkårene der er årsag til forening og klimaændringer. Det er et grundlag for den måde markedet fungerer på, at naturen er losseplads for industriens affaldsprodukter. Dermed fungerer foirurening som eksterne omkostninger g til markedet, en omkostning det belaster fællesskabet mens producenterne scorer profitten.

Søren Fosberg

Jeg lavede en fejl men fortsætter her.

At ignorere markedet er en stor fejl. Det forsvinder ikke af den grund. Som det er nu arbejder markedet ikke i fællesskabets interesse. Det kan ændres hvis vi beskatter forurening og på den måde sørger for at det ikke kan betale dig - på markedsvilkår - at forurene.

Det må være en grundlæggende forudsætning for at vi kan stoppe forureningen. Canada har netop indført co2 afgift ud fra Fee and Dividend modellen som udover at beskatte forurening fungerer progressivt og reducerer den økonomiske ulighed som bl.a. er et resultat af den gratis forurening af naturen og hvis omkostninger bliver tørret af på fællesskabet mens producenterne scorer profitten.