Læsetid: 7 min.

Frankrigkender: ’Macrons Store Debat vil afgøre hans fremtid i fransk politik’

Frankrigs præsident har fortvivlet brug for succes i den store nationale samtale, han indledte for tre uger siden. Ikke kun for at stække De Gule Veste, men også for at reparere på et repræsentativt demokratisk system, der er brudt helt sammen, vurderer frankrigkenderen Jørn Boisen
’Den Store Debat’, som præsident Macron lancerede 15. januar, har ikke neutraliseret De Gule Veste. Tværtimod går de lørdag på gaden på ny i det, de betegner som ’13. akt’.

’Den Store Debat’, som præsident Macron lancerede 15. januar, har ikke neutraliseret De Gule Veste. Tværtimod går de lørdag på gaden på ny i det, de betegner som ’13. akt’.

Kamil Zihnioglu

9. februar 2019

Hvad er status i den store tre måneder lange styrkeprøve mellem Frankrigs øverste magt og dens udfordrer fra folkedybet, protestbevægelsen De Gule Veste?

Det korte svar er: flere protestaktioner. Og meget mere debat.

Lørdag går De Gule Veste atter på gaden over hele Frankrig i ’13. akt’. Som sidste lørdag ventes et fremmøde på over 50.000. Samtidig bevarer De Gule Veste en bred sympati i befolkningen: 64 procent af franskmændene ’støtter’ bevægelsen ifølge en februarmåling fra YouGov.

Konklusionen er klar: Den Store Debat, som præsident Macron lancerede 15. januar, har ikke neutraliseret De Gule Veste. Ej heller har præsident Macron fået De Gule Veste sat i scene som deltager i sin nationale samtale. Noget nær alle gule veste boykotter initiativet, ja, nogle har sågar igangsat en alternativ sideløbende debat, som de kalder le vrai débatden sande debat.

Klagebøger

Alligevel har Den Store Debat rokket ved styrkeforholdet i Macrons favør. Macrons popularitetstal er gået seks procentpoint op og ligger nu på niveau med, hvad det var, før De Gule Vestes første aktioner.

Før debatten gik i gang i januar, udtrykte 84 procent af franskmændene skepsis over for Macrons debatinvitation. Dét tal er faldet til 58 procent, og 40 procent har erklæret, at de gerne selv deltager i debatten, der på tre uger har kastet over en halv million onlineindlæg fra borgerne af sig foruden et endnu ikke optalt antal indlæg i de såkaldte klagebøger, som er lagt frem på de franske borgmesterkontorer. Alle franskmænd kan desuden klikke og markere holdninger til 82 politik-spørgsmål, der er lagt online.

Hvad har Macron og Frankrig fået ud af Den Store Debat? Det spørgsmål har Information forelagt en hjemlig frankrigskender, Jørn Boisen, institutleder ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

Han pointerer, at Den Store Debat er ikke bare en kanin, Macron har trukket op af hatten som svar på De Gule Veste.

»Vi skal huske på, at den reformdagsorden, Macron gik til valg på, også skulle omfatte en reform af demokratiet, der gjorde det mere nærhedsbaseret. Den satsning ofrede han så i første omgang på den økonomiske effektivitets alter. Han nedsatte en lille eksekutivkomité og satte gang i økonomiske reformer, men udskød demokratiseringstiltagene til senere. Den forsømmelse har nu ramt ham i hovedet som en boomerang – nu prøver han så at indhente det tabte.«

Miskrediterede mellemled

At Den Store Debat var nødvendig, også før De Gule Veste kom til, begrunder Boisen med denne overvejelse:

»Problemet for demokratiet i dagens Frankrigs er, at der mellem præsidenten og den enkelte borger i dag stort set ikke længere findes fungerende instanser. Parlamentet er blevet et rent Mickey Mouse-parlament, og vi har en regering, som bare udfører præsidentens ordrer og nærmest kun er en udspaltning af præsidenten. Og endelig har vi et Frankrig, der er uden et stærkt organisationsliv, uden stærke fagforeninger, og hvor alle etablerede partier er helt nede at rode på bunden på franskmændenes tillidsbarometer.«

Fordi alle mellemled er »miskrediterede«, bliver Macron nu nødt til at udfylde tomrummet, præciserer Boisen. Målet for Macron at genskabe et organisationsdemokrati, at genetablere et civilsamfund. At skabe en ny kontrakt, der kan engagere borgerne på mere konstruktiv vis end ved bare at være imod tiltag fra oven.

– Hvorfor er det franske civilsamfund forvitret?

»Fordi de store ting, som før organiserede det, har mistet deres magt. Den katolske kirke, f.eks., var jo en af de strukturer, som organiserede livet i byerne. Det gav fællesskab. En anden samlende kraft var kommunistpartiet. Var man kommunist og bosatte sig i en ny by, ville der være nogle, der tog hånd om en.«

– I mediedækningen af Den Store Debat fokuseres især på diskussionerne mellem Macron og Frankrigs borgmestre. Hvorfor er borgmestrene blevet den privilegerede samtalepartner?

»Borgmestrene er en god indgang, ikke mindst fordi Macrons La République en Marche som nyt parti savner lokal forankring. Er der nogen tilbage i civilsamfundet, som har fingeren en smule på pulsen, er det netop borgmestrene. Borgmestrene ønsker sig at få tilbagedelegeret magt til en periferi, hvor de små lokalsamfund er blevet tømt for funktioner. Kan det lykkes for Macron at få borgmestrene med sig, står han stærkt. For jo tættere franskmændene er på deres politikere, des større tillid, og borgmestrene nyder tillid hos 60 procent af borgerne.«

Som berettet i Information har Emmanuel Macron imponeret ved sin fremtræden over for Frankrigs borgmestre. Den opfattelse deler Boisen.

»De første debatter, Macron har taget, har han klaret rigtig godt. Det har ikke været sådan, at han har stået og ført enetale i seks timer som en ande Fidel Castro (Cubas tidligere præsident, red.). Stående i seks timer har han taget imod spørgsmål. Han har ikke opgivet sin egen brillans, selvfølgelig ikke, men han har været lyttende og har ladet udspillene komme fra borgmestrene. Han har dog også stået fast på det, han selv mener, er det rigtige.«

– Fører al den snak til noget? Alle input fra borgere og borgmestre skal ’syntetiseres’ til april, men hvordan skal de konkrete ideer udmunde i politiske beslutninger?

»Det er et godt spørgsmål, for det nytter ikke så meget, hvis de politiske handlinger, der skal følge op på debatten, kommer til at dreje sig om spredte borgerforslag. Der er brug for et nyt politikgrundlag, så man kan sætte et system af forholdsregler i gang, der peger tilbage på det, der blev gennemdiskuteret. Det er ikke umuligt, men endnu uafklaret, hvordan det vil blive grebet an. Til gengæld står det fast, at netop den fase bliver afgørende for øvelsens succes.«

Ifølge Boisen har Macron signaleret klar vilje til at gå netop dén vej. Og indset, at det er ikke kun er ham selv, der er sat spørgsmålstegn ved, men hele måden det repræsentative demokrati fungerer på.

Frygt forener

– Hvor mange deltager i De Gules Vestes ’sande debat’, og bliver den taget alvorligt?

»Hvis pointen med Den Store Debat er at lukke luften ud af De Gule Vestes debat, er formålet med Vestenes debat at holde Den Store Debat i skak. Det prøver de ved at antyde, at den er teater. Jeg ser dog store problemer i De Gule Vestes debatfora. Det, som forener dem, er frygt. De samler folk fra flere lag og orienteringer, som har det til fælles, at de har mistet tilliden til systemet. Fælles frygt er bare ikke et godt grundlag for at formulere positive forslag. Frygtens styrke er at kunne opsamle mange. Men frygt er afmægtig, når det kommer til konkreter. Derfor bliver det mest til indbyrdes usammenhængende krav såsom kravene om højere overførselsindkomster og lavere skat.

– Kravet om flere folkeafstemninger er da ret konkret?

»Det har Macron afvist. Hans projekt er at redde det repræsentative demokrati – ikke at erstatte det med et deliberativt demokrati. Problemet ved at stemme om bestemte ting er, at nej bliver et ja til noget udefineret, jvf. Brexit. At regere er ikke bare et spørgsmål om at træffe beslutninger, men om at gennemføre en hel politik. Folkeafstemninger ligner et borgerdemokrati, men de er en falsk god idé. Folkeafstemninger har det også med at komme til at handle om alt muligt andet end det, man konkret skal tage stilling til.«

– Macron overvejer nu selv at holde folkeafstemning, når franskmændene skal stemme ved europarlamentsvalget. Hvad der skal sættes til afstemning, er uklart – men den egentlige bagtanke er vel at gøre det til en folkeafstemning for eller imod ham?

»Mit bedste bud er, at det vil kunne handle om regional repræsentation. Om et opgør med centralisme og Frankrigs centralistiske forvaltningsmodel. Den kendes som den administrative napoleonskage, hvor tusinde lag går ind over hinanden, uden at man kan se, hvor de skiller. Det ville være et emne, der var tilpas teknisk og tilpas tæt på folk til at engagere. De Gaulle forsøgte sig i 1969 med en lignende reform. Den folkeafstemning handlede ikke eksplicit om hans mandat, men sådan tog han det. Da reformen blev underkendt af vælgerne, tog han det som et mistillidsvotum og gik af.«

– Det bliver vel også konsekvensen, hvis Macron underkendes?

»Lykkes Den Store Debat ikke for Macron, er han stækket. Så kan han ikke gennemføre sin pensionsreform og sin arbejdsløshedsunderstøttelsesreform – to af de mest følsomme politikområder. Kommer der noget, som er bare marginalt truende i et reformudspil, vil endnu flere købe sig en gul vest og gå på gaden. Man kan med god ret frygte, at hvis det ikke lykkes med Den Store Debat, så er hans præsidentperiode de facto slut. Lykkes han derimod og får en frisk start og en ny tillid, er det en anden sag. Som tiden går, ser De Gule Veste ud til at blive endnu mere radikaliserede. Det vil stadig flere blive trætte af. Allerede i dag er deres facebookgrupper ofte en veritabel septiktank af antisemitisme, russiske falske nyheder og voldsforherligelse.«

»En folkehøring og en efterfølgende folkeafstemning kan være svaret på alle præsidentens bønner. På papiret giver det mulighed for at skabe ny viden om befolkningens præferencer. Men sandsynligheden for, at folkehøringen får den virkning, er lille,« skriver Louise Lindhagen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er panik før lukketid!

Økonomisk pseudo ideologi og politisk ansvarsfralæggelse.

De indirekte EU finansierede kz-lejre i Libyen, taler deres tydelige sprog om, hvad der venter og det er ikke en sprit ny 2019 Tesla til alle!

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

Citat: John Dalhuisen der var Director of Amnesty International's Europe og Central Asia Programme og Regional Office fra 2012 til 2017

Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Cruel European migration policies leave refugees trapped in Libya with no way out.

12 November 2018
“A year after shocking images purporting to show human beings being bought and sold in Libya caused a global outcry, the situation for migrants and refugees in the country remains bleak and in some respects has worsened, said Amnesty International.”
Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2018/11/cruel-european-migration-...

Fremtiden banker på døren til EU.

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Den politiske og økonomiske magtelite prøver, at forklare om den såkalte frihandel, der sikre indtjening til de multinationale offshore selvskaber ved, at sende halvfabrikata rundt om jorden fire gange, til forskellige slave-lande for at holde omkostningerne nede.

Shipping globalt svare svare alene til verdens ‘sjette største lands’ CO2 udledning globalt.

Denne såkalte frihandel der bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet i de 1,5 graders målet i Parisaftalen, det er et mørketal.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som forbliver et mørketal.

Så har mangler stadigvæk luftfart.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

De multinationale offshore selvskaber, finanssektoren og den politiske magtelite, vil lærer vores børn om vigtigheden af liberalisering af finanssektoren, et Laissez-faire systemet udenfor demokratisk kontrol.

Den politiske magtelite beskytter lovgivning, der sikre de riges skattefusk.

Offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse.

Lovligt eller ulovligt!

Uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Hvorfor skal nogen lytte til en omgang magtarrogance.

The Dark Triad.
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Når Cro Macron-manden vil have mere demokrati i de franske beslutningsprocesser, men bare ikke når han skal have gennemført sine neoliberale økonomiske reformer, så er det som om vi kender det............Det gør de gule veste med garanti også........

Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De gule veste er fortrinsvist FrontNational (eller Rassemblement National som de kalder sig nu) orienterede personer som udelukkende har til formål at skabe ballade.

Og som alle ved et Front National finansielt støtte af Rusland.
https://www.information.dk/debat/2014/12/rusland-sponserer-europas-hoejr...

Det eneste det beviser aer at alle i Frankrig vil have noget lavet om men ingen vil have det lavet om som de sidder med.

Og så beviser det at modellen for arbejdsmarkedet hvor man ikke kan afskedige personer gør at man heller ikke vil ansætte nogen. De 3000 sider i Code de Travail er skræk emsemplet på hvordan arbejdsmarkedet kommer til at se når der lovgives i steder for aftaler. Når konfrontationen hersker i stedet for samarbejdet.

@nilsbøjden din kommentar ovenfor, peger på at du ikke følger med i debatter på fransk tv – ellers tilgængelige mange steder på nettet. Der mangle belæg og hjemmel i din bevisførelse.
Se denne debat med den anerkendte franske filosof Michel Onfray, der giver en nuanceret vurdering af de gule vestes politiske ståsted, så redigerer du nok din kommentar, da første del af din kommentar, anses værende et populistisk pseudodebatindlæg der kun spilder Informations læserens tid; Gilets Jaunes : Michel Onfray s'exprime ! - C à Vous - 23/01/2019 https://www.youtube.com/watch?v=MjrD3wachW0

Det sagt er undertegnede ikke uenig med dig i at attituden fra de franske fagforeninger er kritisk, og sammen med den nuværende franske regering der nægter at respektere retsstatsprincippet, og hvor en større del af franske borgere mener, at denne og tidligere regeringer, har og fortsat tilsidesætter det repræsentative demokrati og, i stedet, erstattet det med et teknokratisk oligarki. Konsekvenserne ifm. globaliseringen og individualiseringen af samfundet, har vist at fagforeningerne ikke har formået at følge med tiden og finde formlen på en alternativ bredere dækkende bevægelse, for hvad der af en større del af en den franske befolkning, opfattes som social retfærdighed – her kommer de gule veste ind i billedet, med en bred repræsentation fra hele det franske samfund – land, bjergområder, by fra ekstrem højre til ekstrem venstre og alt midt i mellem. At Frankrig historisk har vist vejen for nutidens EU, og for radikale samfundsændringer er en kendsgerning – det kommer vi angiveligt til at se igen, når Brexits konsekvenser sætter ind, og de forskellige negative indflydelser på fransk økonomi (turisme, vandalisme, lukning af franske produktionsfaciliteter, fransk/Italienske spændinger, handelsekrige etc.) skaber yderligere inflation i landet grundet faldende vækst og øgede udgifter. En sådan negativ spiral vil angiveligt få Frankrig til at tilsidesætte Europas regler om landets gældssætning, hvilket vil skabe konflikt med Frankrigs gamle ærkefjende Tyskland. Retro er moderne.

De gule veste – sandhed og myter.

De Gule Veste var oprindeligt fra provinsen, men kom ind til Paris for at demonstrationerne mod stigende dieselpriser, og demonstrerer fortsat. Men i takt med at de er blevet voldelige, er de blevet langt færre, før deltog over 282.000 og nu er det nede på 12.200 deltagere. Samtidig med det nu er blevet et Pariser-fænomen.

De Gule Veste er fortsat en løst sammensat gruppe, men de er ikke mere helt uden ledelse. Men nu arbejder de sammen med Italiens højreradikale vicepremierminister, Luigi Di Maio, der har baggrund i den neo-fascistiske italienske bevægelse (MSI). Luigi Di Maio har besøgt ”vestene” i Paris, og er meget begejstret over sine forbundsfæller mod Emanuel Macron, som er blevet fjende-symbol for alle højre-fascister i Europa. Og på denne måde har ”vestene” også vist, hvor de hører hjemme rent politisk.

De Gule Veste klager over politibrutalitet, og der har de nok ret, i den årrække jeg arbejdede på hovedkontoret for en stor fransk producent var fransk politi kendt for at være ganske brutale. Men demonstrationerne har nu kostet 3 menneskeliv og en afskudt hånd, og intet af dette er ikke politiets ansvar. To blev kørt ned i forbindelse med at ”vestene” ville stoppe trafikken, og en døde som følge af svagt hjerte, og en ville antænde en slags ”fyrværkeri” men mistede hånden. Til gengæld har en ”gul vest” mistet et øje, og det er politiets skyld.

Men politiet har faktisk pligt til at beskytte borgernes ejendom. Og tusinder af private borgere i Paris lidt stor økonomisk skade, når ”vestene” har smadret, ødelagt, brændt eller stjålet deres ejendele. Allerede i midten af december var ”vestene” skyld i omkring 1.172 private bilers totalskadede (væltet eller brændt), foruden de havde raseret banker, restauranter og butikker i tusindvis og havde stjålet varerne fra butikkerne for mange penge.

Som en forlængelse af de Gule Vestes politiske neo-fascistiske manifest fremkommer følgende slogans:
- Regeringens skatteforhøjelser har gjort bilbrændstoffet dyrere end nogen sinde
- Macron giver de rige skattelettelser, og vi betaler.
- Politikernes løn er urimeligt høje, og vi betaler.
- Macron er de riges præsident.
- Macron er de riges julemand og folkets fjende.
- Købekraften har aldrig været ringere, og bliver ringere og ringere.
- Arbejdsløsheden har aldrig været større, og 6 mio. mangler jobs.

Påstand: ”Regeringens skatteforhøjelser har gjort bilbrændstoffet dyrere end nogen sinde”!
Prisforhøjelsen på diesel var netop det, der startede de Gule Vestes oprør i november måned. Og det er korrekt, at priserne på brændstof dengang nåede sin højeste pris i 10 år. I midten af oktober kostede diesel 1,55 € (11,58 DKK) iflg. EU-Kommissionen. Men derefter faldt priserne hurtigt, og i starten af februar var prisen på diesel på 1,42 € (10,61 DKK).
Kilde: https://ec.europa.eu/energy/en/data-analysis/weekly-oil-bulletin
Kilde: https://carbu.com/france/index.php/prixmoyens

Påstand: ”Macron giver de rige skattelettelser, og vi betaler”!
En af de første reformer under Emanuel Macron var at fjerne formueskatterne. Da den fortsat er ret ny, kan man ikke spå om de langsigtede effekter. Formueskatten blev dog samtidig erstattet af en skat på bygninger. Og hensigten var, at få de rige til at investere i arbejdspladser i stedet for i passive investeringer i bygninger. Og skatten på bygninger gav i 2018 1,2 mia.€, men staten har dog i overgangsfasen mistet 3 mia. € på reformen iflg. Le Monte. Men disse 3 mia.€ er dog ganske lidt i forhold til statsbudgettet, der i 2018 var på mere end 1.300 mia. €.
Kilde: https://www.lemonde.fr/politique/article/2018/12/04/l-impossible-evaluat...
Kilde: https://www.insee.fr/fr/statistiques/3646132?sommaire=3646226

Påstand: ”Politikernes løn er urimeligt høje, og vi betaler”!
Man sandheden er, at i Frankrig modtager en parlamentspolitiker et beløb, der modsvarer 5 gange mindstelønnen iflg. Le Point.
Kilde: https://www.lepoint.fr/politique/gilets-jaunes-grand-debat-le-guide-des-...

Påstand: ”Købekraften har aldrig været ringere, og den bliver ringere og ringere”!
Men data fra det franske statsstatistik, Insee, viser dog at købekraften stort set ikke ste faldet sinde finanskrisen i 2008, hvor Nocolas Sarkozy var præsident. Dog faldt den kortvarigt ganske lidt i 2012, men steg hurtigt igen. Men det dog også korrekt, at købekraften stort set ikke er steget gennem de seneste 10 år.
Kilde: https://www.insee.fr/fr/statistiques/2830166

Påstand: ”Arbejdsløsheden har aldrig været større, og 6 mio. mangler jobs”!
”Og gennem strejker vinder vi”!
I Frankrig regnes alle på arbejdsmarkedet, der ikke har fuldtidsarbejde, som arbejdsløse. Og data fra franske arbejdsformidling viser, at der er en vis sandhed i denne påstand. For i december 2018 var 5,6 mio. franske registreret som arbejdsløse, dog var det ”kun” 3,4 mio. der var helt arbejdsløse, medens resten faktisk var deltidsansatte. Men de 5,6 mio, arbejdsløse, inkl. de deltidsansatte, bringer Frankrig op over europæisk gennemsnit, der er på 6,7%. Samtidig har arbejdsløsheden i Frankrig også været på vej ned siden 2016.
Kilde: http://statistiques.pole-emploi.org/stmt/publication

Philip B. Johnsen

@Gert Romme
Det er ligegyldig, hvad folk mener om ‘De gule Veste’, de har støtte fra flertallet af befolkningen, ikke til vold, bilafbrænding og bestemt ikke noget politisk samlet manifest, for ikke at tale om facisme.

Det faktum at de rige bliver rigere og de fattige fattigere og flere er på vej i fattigdom, det er modstanden (De gule Veste).
Det er det samme udvikling, der udsigt i hele EU.

De Gule Veste er hele befolkningen også den danske, den politiske og økonomiske magtelite, nedlægger demokratiet, der forsvinder helt i takt med isen smelter og vandet for alvor stiger i verdenshavene.

“Even economists who support Mr Macron’s labour market shake-up and other structural reforms are critical of the way he has implemented his fiscal policies, whose initial impact will be to hit the poorest households while making the very richest even richer.”

Financial Times 4. december 2018

“Benefits cuts and tax changes in 2018 and 2019 will leave the bottom fifth of households worse off, while the abolition of the ISF wealth tax means that by far the biggest gains will go to the top 1 per cent.”
Link: https://www.ft.com/content/b6297b3a-f4bd-11e8-9623-d7f9881e729f

“Le mouvement des “gilets jaunes" est avant tout une demande de revalorisation du travail”
Le Monde, 26. december, 2018

@ Philip B. Johnsen,

Jeg har alene skrevet om "de gule veste" i Frankrig. Men vi kan godt blive enige om, at den sociale ulighed er stigende i hele Europa, men det var faktisk ikke det, jeg skrev om.

Selv om jeg har arbejdet på hovedkontoret i en stor Fransk koncern i en årrække, er mit kendskab til Frankrig nok ikke større end dit. Og de efterhånden ret få venner jeg fortsat har kontakt med, er nok ikke typiske for den franske befolkning.

Men jeg er absolut ikke enig med dig i, at "vestene " nyder særlig stor sympati blandt Frankrigs befolkning. Det skiftede over efteråret, og nu er modviljen absolut større, hvilket formentlig netop skyldes den enorme skade, der foretages på privat ejendom. Jeg tror, du med fordel kan orientere dig lidt mere på de franske medier - især om søndagen, for det giver et helt andet billede.

Her vil du også opdage, at de mennesker der har fået skadet eller totalt ødelagt f.eks. deres biler, selv hænger på alle omkostningerne - lige fra at få vraget fjernet og til at anskaffe en anden bil. De kan jo hverken sende regningen til "vestene" eller Macron, og forsikringsskader er det jo ikke.
Og netop med dette har "vestene" ødelagt goodwill meget for sig selv.

I går var antallet af demonstranter på ca. 12.200, hvilket selvfølgelig er småt 3.000 mere end i de seneste uger. Men det kan skyldes, at "vestene" nu helt åbent har sluttet sig til Europas neo-fascistiske bevægelser via Italiens viepremierminister Di Maio. Frankrig er stort, og man må formode, at antaller af fascister er tilsvarende stort, samt at fascister også har behov for at stå sammen om noget.

Philip B. Johnsen

@Gert Romme
For at sige det lige ud.
Jeg er godt træt af økonomer med pseudo økonomisk vækst, konstant fokuserede på udenomssnak.

Situationen verden er havnet i er katastrofal, ‘De Gule Veste’ er blot et eksempel.