Læsetid: 4 min.

Klima er vigtigst for danskerne ved EP-valg

Belgisk minister trækker sig efter falske beskyldninger om, at klimaskolestrejker er styret af bagvedliggende kræfter
9. februar 2019

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du kan selv være fake

Joke Schauvliege, en belgisk minister i Flandern, måtte i denne uge træde tilbage, efter at hun er fremkommet med påstande om, at de belgiske skolestrejker for klimaet blev styret af bagvedliggende kræfter.

Ifølge ministeren bygger påstanden på oplysningerne fra det belgiske efterretningsvæsen.

»Jeg ved hvem, der står bag den her bevægelse, både søndagens demonstration og pjækkeriet. Det er jeg blevet fortalt,« skulle Joke Schauvliege ifølge The Guardian have sagt til en flok landmænd.

»Jeg kan garantere, at jeg ikke bare ser spøgelser, og at klimademonstrationerne er mere end bare spontane påfund til støtte for klimaet,« sagde hun.

Men det viste sig, at ministeren så spøgelser. Det belgiske efterretningsvæsen har i hvert fald ikke oplyst nogen om, at der skulle være noget andet og større bag skolebørnenes klimademonstrationer.

»Vi har ikke sagt noget som helst om noget sådan til Schauvliege. Hverken på skrift eller mundtligt,« lød afvisningen fra efterretningstjenesten.

Klima vil dominere EP-valg

En spritny meningsmåling lavet for PolicyWatch viser, at klima er det vigtigste emne for danskerne ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. Klima er dermed vigtigere for vælgerne end flygtninge og migration.

Således peger 50 procent af de adspurgte på klima som et af de vigtigste emner, mens miljø og migration deler andenpladsen med 39 procent.

Catharina Sørensen, der er forskningschef i Tænketanken Europa, siger til PolicyWatch, at migration over de seneste år gradvist er blevet mindre interessant for vælgerne, mens klima og miljø omvendt vinder terræn.

»Det er en udvikling, den her måling virkelig cementerer,« siger Catharina Sørensen til PolicyWatch.

Derfor mener EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cañete, at det er nu, politikerne skal presses til at leve op til deres ansvar:

»Vi er kun ét valg fra at miste den politiske vilje til at bekæmpe klimaforandringerne,« siger EU-klimakommissæren i et interview med Euractiv.

 

Foruroligende nyt fra Himalaya

Mindst en tredjedel af is- og snedækket ved Himalaya, der også kaldes klodens tredje pol, forsvinder inden udgangen af dette århundrede – også selv om det lykkes at efterleve Parisaftalens mål om at holde klodens temperaturstigning til maksimum 1,5 grader celsius.

Det viser et nyt og meget omfattende studie, der også konkluderer, at afsmeltningen vil få alvorlige konsekvenser for op imod to mia. mennesker, der er afhængige af Himalayas vandforsyning.

»Det her er klimakrisen, du aldrig har hørt om, « siger studiets hovedforfatter, Phillipus Wester, ifølge det britiske dagblad The Guardian.

»I den bedste af alle verdener, hvor vi virkelig bliver ambitiøse, selv i den situation vil vi miste en tredjedel af gletsjerne og få store problemer. Det var en chokerende konklusion at nå,« siger Phillipus Wester til The Guardian.

Afsmeltningen går bare hurtigere

Samtidig med at isen ved både Arktis og Antarktis smelter hurtigere end tidligere antaget, har forskere fra NASA opdaget endnu et nyt foruroligende fænomen ved Antarktis: Den enorme og meget ustabile Thwaites-gletsjer på Antarktis’ vestkyst smelter ikke bare med alarmerende hast på overfladen – den smelter også indefra.

Således har forskerne fra NASA netop opdaget et kæmpe hul på størrelse med to tredjedele af Manhattan inde i gletsjeren, hvilket betyder, at afsmeltningen er langt voldsommere end hidtil antaget.

»Havet æder isen. Det er en direkte konsekvens af den globale opvarmning,« siger Eric Rignot, professor ved University of California og en af forfatterne bag studiet, til The New York Times.

Smelter Thwaites-gletsjeren helt, vil afsmeltningen give en global vandstandsstigning på omkring 60 cm.

Opvarmningen nærmer sig 1,5 grader

I løbet af de fem kommende år er sandsynligheden for, at kloden rammer 1,5 graders opvarmning omkring ti procent.

Det viser prognoser fra det britiske meteorologiske institut, MET, der i deres skøn for klodens temperatur frem til 2023 anslår, at alle år vil ramme omkring en graders opvarmning, hvilket vil gøre tiåret fra 2014 til 2023 til det varmeste nogensinde målt.

Dermed nærmer den globale opvarmning sig en kritisk grænse. At holde klodens temperaturstigning til maksimum 1,5 grader er nemlig det mål, som verdens magthavere har aftalt i klimaaftalen fra Paris at ville gøre det ypperste for at holde.

»2015 var det første år, hvor klodens gennemsnitlige overfladetemperatur ramte 1,0 grader celsius over preindustrielt niveau, og de kommende år vil alle ligge på samme niveau,« siger professor Adam Scaife fra MET.

Professor Doug Smith, der også er forsker ved MET, siger: »En årrække med temperaturer over en grad celsius øger risikoen for midlertidigt at bryde 1,5-graders-grænsen. Forudsigelserne viser, at der er omkring ti procent risiko for, at temperaturen midlertidigt kommer over 1,5 i et af årene mellem 2019 og 2023.«

Ny udbudsrunde i Nordsøen

Til trods for, at vi med størst mulig hast skal gøre os fri af kul, olie og gas, fortsætter festen i den danske del af Nordsøen.

Tirsdag lukkede således den ottende udbudsrunde i den danske del af Nordsøen, og det er gået rigtig godt, som den danske energi- og klimaminister siger.

»Jeg er meget tilfreds med antallet af ansøgninger, vi har modtaget i denne ottende udbudsrunde. Det bekræfter vores billede af den danske del af Nordsøen som et stabilt og attraktivt olie- og gasfelt at investere i,« siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

I alt fire selskaber er interesseret i at købe sig ind i de danske olie- og gasfelter.

Næste udbudsrunde til den danske del af Nordsøen finder sted i 2020.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Apropos EU-valg : Valget til folketinget vil komme den dag Lars Løkke Rasmussen har sikret sig en kommisærpost i EU-kommisionen - noget Venstre før har præsteret da Henning Christoffersen som formand for Venstre udnævnte sig selv. Med andre ord - valget kommer efter valget til EU-parlamentet den 26. maj 2019 og hverken samtidig eller før.