Læsetid: 5 min.

Massedemonstrationer får ikke Maduro til at vakle

Modstandere af Nicolás Maduros regime er overbeviste om, at slutspillet er begyndt for den forhadte præsident, men intet tyder indtil videre på, at Maduro selv overvejer at trække sig
Flere tusinde venezuelanere viste lørdag deres støtte til Venezuelas selvudråbte overgangspræsident Juan Guaidó i Caracas’ gader. De kræver, at Maduro udskriver nyvalg til præsidentposten, men det har Maduro indtil videre nægtet. Han lover til gengæld at fremrykke valg til parlamentet.

Flere tusinde venezuelanere viste lørdag deres støtte til Venezuelas selvudråbte overgangspræsident Juan Guaidó i Caracas’ gader. De kræver, at Maduro udskriver nyvalg til præsidentposten, men det har Maduro indtil videre nægtet. Han lover til gengæld at fremrykke valg til parlamentet.

Federico Parra

4. februar 2019

CARACAS – Ved nytårsskiftet var Inyerveht Bellorín klar til at droppe sit jurastudium, forlade sit misrøgtede hjemland og begynde en ny tilværelse i Panama. Men så indtraf den pludselige politiske rystelse, som har overbevist mange venezuelanere om, at tiden nu omsider er kommet for et tæppefald for Nicolás Maduros seks år lange og katastrofale misregimente. Alting var som forandret.

»Man kan lugte forandringen,« sagde den 22-årige studerende og gentog bemærkningen for sig selv, som om han næsten ikke kunne fatte, at det kunne være sandt. »Man kan lugte forandringen.«

Og med de perspektiver, som Venezuelas mulige politiske omvæltning skaber, har Bellorín, der var kommet til demonstrationen fra Barlovento, en times kørsel øst for hovedstaden, skrinlagt alle planer om at slutte sig til den masseudvandring, som har berøvet hans fædreland en tiendedel af sine borgere.

I stedet var han lørdag blandt de titusindvis af demonstranter, der strømmede ud på gaderne for at kræve Maduros afgang. »Det er altafgørende, at vi holder fast nu … for det, som kommer, vil blive bedre og sikre, at vi har en fremtid,« sagde han og satte et stort og lysende smil op.

Octavio González, studerende fra Universidad Central i Caracas, der også deltog i massedemonstrationen, understregede, at også han var overbevist om, at tiden nu var ved at løbe ud for Maduros »makabre og morderiske diktatur«.

Et bristepunkt?

»Vi er nået frem til bristepunktet … jeg tror, hans tid må være omme nu,« sagde González, 24 år. »Det kan være et spørgsmål om dage eller et spørgsmål om måneder, hvem ved? Men året ud tror jeg ikke, han holder.«

Richard Utrera, 46 år og far til to, deltog ligeledes i protestoptoget. Med sig bar han et banner med påskriften: »Når frygten dør, fødes friheden«. Til The Observer sagde han: »Vi føler enorm glæde – for første gang vover vi at håbe. Også fordi vi får hjælp fra udlandet.«

Hans hustru, Estilicia de García, tilføjede: »Det er så længe siden, vi har kunnet håbe … og vi må blive ved med at kæmpe, mest af alt af hensyn til vores børn.«

Mens Venezuela nu bevæger sig ind i sin tredje og mest kritiske uge i presset for at vælte Maduro, er der vakt store forventninger hos modstandere af regimet om, at Hugo Chávez’ i vide kredse forhadte arvtager omsider kan være på vej ud. 

Deres optimisme fik lørdag yderligere næring ved meldingen om, at general Francisco Yanez fra det venezuelanske flyvevåbens øverste ledelse nu opfordrer nationens væbnede styrker til at gøre oprør mod Maduro og i stedet anerkende hans udfordrer, Juan Guaidó som retsmæssig præsident.

Yanez – den første general til at støtte Guaidó, siden denne i januar udråbte sig selv til overgangspræsident – erklærede, at »90 procent af de væbnede styrker støtter ikke diktatoren, men folket«, og tilføjede så: »Overgangen til demokrati er nu nært forestående.«

Maduro synes dog ikke på nogen måde at have i sinde at træde tilbage. Flere iagttagere tvivler da også på, at det vil ske uden videre.

Geoff Ramsey, en Venezuela-ekspert fra forskergruppen Washington Office on Latinamerica, siger, at med undtagelse af Yanez’ afhopning er der ikke tegn på brud på militærets loyalitet over for Maduro, hvorfor det formentlig vil trække ud at vælte ham.

Købt loyalitet

»Jeg vil ikke blive forbavset, hvis vi ser en form for status quo. Vi skal huske på, at dette er et regime, som har brugt 20 år til at købe sig til loyalitet hos de væbnede styrker, der er nøglen til magten i venezuelansk politik. Holder loyaliteten, tror jeg ikke meget på en snarlig politisk transition.«

Eva Golinger, en amerikansk forfatter og tidligere Chávez-støtte, som mødte Maduro første gang for godt 15 år siden, siger, at situationen lige nu er helt uforudsigelig. »Vi må bare tage en dag ad gangen,« pointerer hun.

Dog hælder også hun til, at Maduro, der foruden støtte fra indtil videre resten af militærledelsen også bakkes op af Rusland og Kina, ikke falder lige nu.

»Der er absolut krise og bekymring i Maduros administration. Men der er ikke tegn på, at der er så stor en svækkelse, at det er realistisk, at flere figurer fra Maduros inderkreds falder fra. Ingen har planer om at opgive magten,« siger Golinger.

Heri er Guaidó uenig. Da han torsdag fremlagde sin køreplan til ’nationens frelse’, blev han bestormet af ikke bare journalister, men også beundrere, der hyldede ham som netop politisk frelserskikkelse. »Vi er i gaderne, og der bliver vi, indtil den ulovlige overtagelse af magten er slut,« erklærede Guaidó og opfordrede det venezuelanske folk til lørdag at begive sig ud på »den største march i Venezuelas og vores kontinents historie«.

José Toro Hardy, en venezuelansk økonom, som har bistået Guaidó med at udarbejde den økonomiske redningsplan, siger, at » meget specifikke historiske omstændigheder« har skabt en perfekt konstellation for dem, der ønsker et regimeskift. Især den utvetydige støtte fra Donald Trump betyder, at Maduros position nu vakler.

»Venezuela har i årevis været ud på vej ad et gigantisk vildspor, nu må vi afstikke den rette kurs igen,« sagde Hardy.

Militærintervention

Golinger siger, at hun tværtimod er foruroliget over, at Trump er opsat på at få fjernet Maduro. Lykkes dette ikke gennem det aktuelle politiske pres, kan næste skridt blive militær handling, frygter hun.

»Det er svært at se for sig, at Trumps administration, der går så meget op i at vinde, vil acceptere det nederlag, det ville være ikke at få væltet Maduro. Et så stort nederlag ser jeg ikke Trump acceptere, og så tror jeg, han vil indsætte tropper.«

En militærintervention, advarer Ramsey, vil ikke blot være et logistisk mareridt for USA, »men vil i sidste ende medføre et blodbad«.

Demonstranter som Bellorín og González sagde, at de var bevidste om sådanne potentielle farer, men håbede, at Maduro ville komme til fornuft og træde tilbage. »Ingen i dette land er klar til krig,« sagde González.

Umiddelbart før lørdagens protester besøgte Maduro sammen med sin forsvarsminister, Vladimir Padrino, en militærbase og overværede en parade for sikkerhedssoldater. »Vi står over for en historisk kamp,« udtalte Maduro. »Vi står over for den største politiske, diplomatiske og økonomiske aggression, som Venezuela har oplevet i 200 år.«

»Jeg vil stå fast, og jeg vil sige til jer: Vi vil vinde,« sagde Maduro og råbte det, som er blevet hans slagord for at klynge sig til magten: Siempre leal – ’altid loyal’.

»Aldrig forrædere!« råbte soldaterne tilbage – et budskab, der i nogen grad blev undergravet, da Yanez få timer senere på de sociale medier meddelte, at han var gået over til Guaidó.

González, studenterlederen, sagde lørdag, at han følte sig overbevist om, at der ville komme flere militære afhopninger. »Ingen har lyst til at følge et lig ned i graven.«

(C) The Observer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Det spidser til i weekenden i Venezuela, hvor oppositionsleder Juan Guaidó opfordrer til massive protester imod det siddende styre. Samtidig fortsætter USA og EU med at lægge pres på præsident Maduro, der nægter at udskrive nyvalg
Læs også
Da Juan Guaidó erklærede sig selv som midlertidig præsident af Venezuela og opfordrede Nicolas Maduro til at erkende sit nederlag, røg hænderne i vejret i den omgivende folkemængde.
Læs også
Juan Guaidó blev udpaget af Leopoldo López til at stå i spidsen for det socialdemokratiske parti, ’Voluntad Popular’ (’Folkeviljen’) og dets koalition i den venezuelanske folkeforsamling.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja, hvad er op og hvad er ned?

Uden at blinke sender den Amerikanske ambassade i Egypten dette tweet ud:

US Embassy Cairo@USEmbassyCairo
Nicolas Maduro’s dictatorship is destroying Venezuela. For too long, the people of Venezuela have suffered under the heavy hand of oppression. But now, there is hope. We are with the people of Venezuela, we stand with them, and we will stay with them until democracy is restored.

Bettina Jensen, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

nu kan det vel egentlig ikke undre hvis der er konsensus iblandt vestlige kommercielle medier, om at kampen mod en socialistisk leder er en folkets frihedskamp,
det er jo helt i tråd med den konsensus der er om at chavez og maduro egenhændigt har smadret Venezuelas økonomi,
lyder da også logisk at al økonomisk chikane og sanktioner fra storkapitalens side har været aldeles virkningsløse,
og det er selvfølgelig kun fordi de er dumme at Venezuelas fattige elskede chavez og stadig foretrækker maduro,
det er klart at ingen kan gennemskue alle løgne, så noget af det vi ved er jo nok løgn, hvad ved jeg.

Bettina Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Anders Graae, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Til jer, der kan spansk vil jeg anbefale et rigtigt interessent interview (opdelt i 2) med Heinz Dieterich, tidligere rådgiver for den afdøde præsident Hugo Chávez udgivet af tyske DW. I interviewet analyserer Dieterich, hvordan den politiske, sociale og økonomiske situation er nu i landet, hvilke fejltagelser har Maduro begået, hvad for en rolle USA og de andre involverede lande har i konflikten, og hvilke kunne være de kommende scenarier. Værsgo:

Del I:
https://www.dw.com/es/ide%C3%B3logo-del-socialismo-del-siglo-xxi-maduro-...

Del II:
https://www.dw.com/es/qui%C3%A9n-determinar%C3%A1-la-transici%C3%B3n-en-...

Og så et meget kritisk tv-interview med præsidenten Maduro, lavet af spanske ”La Sexta”:

Del I:
https://www.dailymotion.com/video/x71s5q5

Del II:
https://www.dailymotion.com/video/x71sout

Bettina Jensen

Sagen i en nøddeskal;

USA klandrer, uden de fjerneste beviser, Rusland for at blande sig i det amerikanske præsidentvalg, og skaber en koldkrigsstorm på sagen. Umiddelbart efter blander USA (og EU) sig i det venezuelanske valg, som af iagttagere beskrives som habilt, og anerkender en person, der end ikke har været formel kandidat til embedet i valgkampen, som præsident. Dét ... er da til at tage og føle på.

Men verden vralter videre i ignorant gåsegang; USA og EU kan man regne med, når det kommer til dobbelte standarder og duelig dominans. Det er helt uantageligt.

Palle Yndal-Olsen, Niels Duus Nielsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"The night before Juan Guaidó declared himself interim president of Venezuela, the opposition leader received a phone call from Vice President Mike Pence.

Pence pledged that the U.S. would back Guaidó if he seized the reins of government from Nicolás Maduro by invoking a clause in the South American country’s constitution, a senior administration official said."
https://www.marketwatch.com/story/pence-pledged-us-support-on-eve-of-gua...

Trump er populær når han retter aggressioner mod Venezuela - og Syrien. Det er bemærkelsesværdigt, men ikke overraskende, at Trump godt kan gå fred, ja ligefrem bakkes op, når han begår åbenlys kriminalitet. Ellers er han, sat på spidsen, en notorisk skidt fyr.