Læsetid: 6 min.

Masseudryddelsen af insekter truer Jordens økosystemer

Hvis tilbagegangen i verdens insektbestand fortsætter i samme takt som i dag, vil der om 100 år slet ikke findes insekter, konkluderer verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af insekters tilstand
Bier er også blevet alvorligt ramt af insekternes massedød, f.eks. er kun halvdelen af de ​​humlebiarter, som fandtes i Oklahoma i USA i 1949, til stede i 2013.

Bier er også blevet alvorligt ramt af insekternes massedød, f.eks. er kun halvdelen af de ​​humlebiarter, som fandtes i Oklahoma i USA i 1949, til stede i 2013.

Mark Bowler

12. februar 2019

Verdens insekter kan være på vej imod udryddelse, og det kan få voldsomme konsekvenser i form af »et katastrofalt kollaps af naturens økosystemer«. Det konkluderer den hidtil mest omfattende globale undersøgelse af verdens insektarter og deres tilstand, som er udgivet i tidsskriftet Biological Conservation.

Over 40 procent af verdens insektarter er i dag i tilbagegang, og en tredjedel af dem er i fare for at uddø, konstaterer analysen.

Den udryddelsesrate foregår otte gange så hurtigt som den gennemsnitlige udryddelsesrate for pattedyr, fugle og krybdyr. Den totale masse af insekter falder hvert år med svimlende 2,5 procent, fremgår det af de hidtil mest troværdige data. Fremskriver man denne rate, vil næsten alle insekter være forsvundet om 100 år.

Kloden er kun lige indtrådt i den spæde start på, hvad forskerne kalder historiens ’sjette store massedød’. Truende udryddelser af større dyrearter, som er nemmere at studere, er allerede velbeskrevet.

Insekter er imidlertid både den mest talrige og den mest varierede art. Insekters samlede biomasse vejer i dag 17 gange mere end menneskers samlede, og de små dyr har altafgørende betydning for, at økosystemer kan fungere ordentligt, påpeger forskerne. Insekter er nødvendige som byttedyr for fugle, til bestøvning af planter og genbrug af næringsstoffer.

Et kollaps i insektpopulationer er allerede konstateret flere steder verden over, fra Tyskland til Puerto Rico, men den nye undersøgelse fremlægger stærke indicier for, at denne krise er ved at blive decideret global.

Forskerne formulerer deres konklusioner i et påfaldende stærkt sprog for en peer reviewed videnskabelig artikel:

»Udviklingen inden for insektbestande bekræfter, at den sjette masseuddøen vil få dybtgående konsekvenser for livsformerne på vores planet.«

Og videre hedder det:

»Medmindre vi ændrer den måde, vi producerer fødevarer på, vil insekter inden for få årtier være på kurs imod udryddelse. De følgevirkninger, som dette vil få for planetens økosystemer, vil være mildest talt katastrofale.«

Intensivt landbrug

Forskernes undersøgelse fastslår, at intensivt landbrug, herunder navnlig den udstrakte brug af pesticider, er hovedkraften bag tilbagegangen i insektbestandene, men også urbanisering og klimaforandringer spiller en betydningsfuld rolle.

»Kan artstilbagegangen ikke stoppes, vil konsekvenserne for planetens økosystemer og dermed for menneskehedens chancer for at overlevelse blive katastrofale,« siger Francisco Sanchez-Bayo fra University of Sydney i Australien, som står bag rapporten sammen med Kris Wyckhuys fra Kinas Akademi for Landbrugsvidenskab i Beijing.

En tabsrate på 2,5 procent om året er »chokerende«, siger Sanchez-Bayo til The Guardian.

»Det betyder, at alting går meget stærkt. Om 10 år vil der være 25 procent færre insekter, om 50 år vil der kun være halvdelen tilbage, og om 100 vil der slet ingen være.«

Nogle af dem, som bliver hårdest ramt af insekttabet, er de mange fugle, reptiler, amfibier og fisk, der spiser insekter.

»Hvis denne fødekilde tages væk, sulter alle disse dyr ihjel,« siger Sanchez-Bayo.

Disse konsekvenser er allerede set i Puerto Rico, hvor en nylig undersøgelse afslørede et fald i bestanden af jordinsekter på 98 procent over 35 år.

Den nye analyse bygger på de 73 bedste undersøgelser, der til dato er blevet foretaget til vurdering af insekttilbagegang. Sommerfugle og møl er blandt de værst ramte. F.eks. faldt bestandene af de mest udbredte sommerfuglearter med 58 procent på landbrugsjorde i England fra 2000-2009. Storbritannien har i det hele taget registreret de største insektfald generelt, hvilket dog antageligt skyldes, at undersøgelserne her har været mere intensive end de fleste andre steder.

Bier er også blevet alvorligt ramt, f.eks. er kun halvdelen af de ​​humlebiarter, som fandtes i Oklahoma i USA i 1949, til stede i 2013. Antallet af honningbikolonier i USA var på seks millioner i 1947, men 3,5 millioner er gået tabt siden.

Der findes over 350.000 billearter, og mange af disse menes også at være i tilbagegang, især skarnbasser. Men der er også store huller i forskningen, idet der ganske enkelt findes for få data om mange fluearter, myrer, bladlus, tæger og fårekyllinger. Eksperter siger, at der dog næppe er grund til at antage, at det går disse bedre end de bedre undersøgte arter.

Tomrum

Et lille antal mere tilpasningsdygtige arter er ganske vist i fremgang, men dette er ikke nær nok til at opveje de store tab.

»Der vil altid være nogle arter, der drager fordel af det tomrum, som efterlades ved udryddelse af andre arter,« sagde Sanchez-Bayo.

I USA er den almindelig østlige humlebi (bombus impatiens) eksempelvis i fremgang på grund af sin højere tolerance over for pesticider.

De fleste af de analyserede undersøgelser er foretaget i Vesteuropa og USA, hvortil enkelte kommer fra Australien, Kina, Brasilien til Sydafrika. Men andre steder er der kun få data at trække på.

»Hovedårsagen til tilbagegangen er intensiveret landbrug,« sagde Sanchez-Bayo.

»Denne omfatter også eliminering af alle de træer og buske, som normalt omgiver markerne, så der kun bliver rene markarealer tilbage, der så behandles med kunstgødning og pesticider.«

Han pointerer, at tilbagegangen i ​​insekter allerede ser ud til at være sat ind i begyndelsen af ​​det 20. århundrede, men først begyndte at accelerere i løbet af 1950’erne og 1960’erne, og i de seneste årtier er nået op på »alarmerende proportioner«.

Sanchez-Bayo vurderer, at navnlig de nye slags sprøjtemidler mod insekter, der er blevet introduceret de seneste 20 år, herunder neonikotinoider og fipronil, har været skadelige, idet de anvendes rutinemæssigt og vedvarende i miljøet: »De steriliserer jorden og dræber alle larver og orme.«

Dette har også konsekvenser for nærliggende naturreservater. De insekttab på 75 procent, der blev registreret i Tyskland, blev således konstateret i beskyttede områder.

Verden må ændre de måder, hvorpå mad produceres, siger Sanchez-Bayo og hæfter sig ved, at økologiske landbrug har flere insekter, og at tidligere tiders mere sporadiske anvendelse af pesticider ikke forårsagede en nedgang, der står mål med de seneste to årtiers.

»Det intensive landbrugs industrielle skala er det, der dræber økosystemerne,« siger han.

I troperne, hvor industriproduktionen ofte ikke finder sted, menes de stigende temperaturer forårsaget af klimaændringer at være en væsentlig faktor til nedgangen i insekter. Arterne her har ofte tilpasset sig til meget stabile forhold og besidder kun ringe evner til hurtig nytilpasning, som det var tilfældet i Puerto Rico.

Ikke alarmisme

Sanchez-Bayo præciserer, at det usædvanligt stærke sprog, der bruges i undersøgelsen, ikke var tænkt som alarmistisk.

»Vi ønsker bare, at folk skal vågne op, og det var både de fagfæller, der bedømte rapporten og vores redaktører enige i«, siger han.

»Når man tænker på, at 80 procent af insekternes biomasse er forsvundet over de seneste 25-30 år, er der grund til stor bekymring.«

Andre forskere på dette felt er enige om, at det nu er godtgjort, at insekttab er et alvorligt globalt problem.

»Al empirien peger i samme retning,« siger professor Dave Goulson fra Sussex University i Storbritannien.

»Det bør give anledning til stor bekymring for os alle, for insekter er kernen i alle fødevarer: De bestøver det store flertal af plantearter, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer, bekæmper skadedyr og meget mere. Om vi kan lide dem eller ej, kan vi mennesker ikke overleve uden insekter.«

Matt Shardlow, talsmand for ngo’en Buglife, som kæmper for naturbevarelse, siger:

»Det er skræmmende at få syn for sagen, for denne samling af bevismateriale dokumenterer til fulde den ynkelige tilstand hos verdens insektpopulationer. Det bliver i stigende grad uafviseligt, at planetens økosystem nærmer sig sammenbrud, og at vi behøver en intens og global indsats for at standse og vende disse frygtelige tendenser.«

Efter hans vurdering overspiller rapporten dog pesticidernes rolle, underspiller den globale opvarmnings og forsømmer at tage højde for underbelyste faktorer såsom lysforurening.

Paul Ehrlich, som er professor ved Stanford University i USA, har gennem årtier set insekter forsvinde fra sommerfuglebestandene på Jasper Ridge Reserve, et beskyttet naturområde i Californien, som ejes af Stanford. Han studerede dem første gang i 1960, men i 2000 var de alle gået stærkt tilbage, hovedsageligt på grund af klimaforandringer.

Ehrlich roser rapportens faglige niveau og siger:

»Det er ekstraordinært at gennemgå så mange undersøgelser og analysere dem så grundigt, som de to forfattere bag har.«

Han tilføjer, at navnlig de store fald i vandinsektbestande er slående.

»Men de får dog ikke helt understreget nok, at det er menneskelig overbefolkning og overforbrug, der ligger bag alle disse udviklinger, herunder klimaforandringerne,« siger han.

Sanchez-Bayo fortæller, hvordan han for nylig selv oplevede et eksempel på insektkollaps. På en familieferie kørte han 700 km gennem australske landdistrikter, og ikke så meget som én gang havde han været nødt til at rense forruden for dræbte insekter.

»For ikke så mange år siden måtte man gøre det konstant.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Toke Kåre Wagener
  • Britta Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Anders Reinholdt
  • Anders Graae
  • Carsten Mortensen
  • Frede Jørgensen
  • Samuel Grønlund
  • Svend Erik Sokkelund
Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Toke Kåre Wagener, Britta Hansen, Torben K L Jensen, Anders Reinholdt, Anders Graae, Carsten Mortensen, Frede Jørgensen, Samuel Grønlund og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Estrup

Sapiens vanvittige hybris . . . !
Trist og forstemmende, og så måske alligevel akkurat tids nok--og tilpas skræmmende--til at vi definitivt kan handle på vores vidende?

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Elisabeth Christiani og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ekstremt vejr har nu stiger entensitet, uregelmæssig frekvens og eksistensgrundlaget svinder globalt.

Det regner for meget eller det regner for lidt og det regner for uregelmæssigt, der er uregelmæssige ‘ekstrem’ tørke perioder, uregelmæssige perioder med ‘ekstrem’ regn.

Det går udover insekter, mennesker og alle andre livsformer ‘globalt’.

Den tid hvor der normalt dyrkes føde til opretholdelse af livet, findes ikke mere.
Millioner af menneskers eksistensgrundlag svinder det udløse sult, krig om de svindende resurser og flygtninge.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’

“The food security situation has visibly worsened in parts of sub-Saharan Africa and South-Eastern and Western Asia.
Deteriorations have been observed most notably in situations of conflict, often compounded by droughts or floods.

This report analyses in depth how conflict affects food security and how food insecurity itself can become a trigger for conflict.
The recent increase is cause for great concern and poses a significant challenge for international commitments to end hunger by 2030.”

Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...
Link: https://www.wfp.org/content/2017-state-food-security-and-nutrition-world...

Fødevaresikkerhed mm.
Climate Change & Anthropocene Extinction 15: On 65% Earth surface biodiversity is beyond safe limit
August 21. 2017

“Climate change is one big culprit of ‘geographical extinctions’ due to large-scale biome change.

Climate change is one very important driver of this geographical clean-sweep of the planet because it drags ecosystems and habitats away from their respective climate zones.

We recall from an earlier NASA study (from 2011) that the migration of climatic zones during the 21st century could force a staggering 40 percent of Earth’s biomes to flip state (for instance rainforest to savannah, savannah to desert, taiga to tundra) with an almost unimaginable forced species migration that can only lead to massive extinctions and other ecological disruptions.
Link: http://www.bitsofscience.org/anthropocene-extinction-insects-germany-dec...

(Det haster)
Sustainable Development Goals is dependent on what we do in the next 10 years.

The IPCC report highlighting that the impact on the agriculture sectors will be worse with an increase from 1.5 to 2 degrees.

According to the report, if temperatures rise to 1.5°C, 122 million additional people could experience extreme poverty by 2030 mainly due to higher food prices and declining health.

The report also makes it clear that reaching the Sustainable Development Goals is dependent on what we do in the next 10 years.

It represents a universal alert for action that needs to not only happen now but transform the way we live and interact with our planet and the limited resources it provides.
Link: http://www.fao.org/climate-change/news/detail/en/c/1158905/

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Denne artsdominans der hærger vores planet bliver mere og mere skræmmende, der skal en humlebi til at bestøve en tomatplante ikke en bi, så er det slut med tomatsuppe og blodige Mary og angående bier, så er disse honningbi vi avler med til at fortrænge de vilde bier, sammen med den gældsplagede bonde, er det svinet indirekte hævn over mennesket ? Men det kære menneske skal leve, så derfor producere vi på den måde vi gør, for hvis vi ikke gør det så vil polske eller tyske bønder gøre det. nogle gange ønsker jeg at jeg aldrig havde lært at læse, HJÆLP jeg får det dårligt, trænger til at få lidt fisk luft, men hvor er den friske luft Det eneste jeg har at tilføje er at det er synd for vores børn. Velbekomme FGD.

Bettina Jensen

Den menneskelige arts dominans stiller store krav til vor globale, politiske orden. Selvdisciplin, ydmyghed, samarbejde, balance og bæredygtighed bør stå i forgrunden ... og for at dette bliver muligt, er det uhyre vigtigt at alle kræfter sættes ind på udvikling af folkedemokratiske socialstater, for der er ingen chance i hverken himlen eller helvede for at markedskapitalistiske/neoliberale samfund kan eller vil sætte andre værdier end finansøkonomi og jura i forgrunden.

Det er ikke mennesket som art, der er klodens hovedproblem. Det er den herskende systemkultur (kapitalvækst, utilitarisme og overforbrug m.m.); vor økonomiske verdensorden.

Per Kaas Mortensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Flemming Berger, Steen Bahnsen, Torben Skov, Knud Chr. Pedersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvis man leder efter en grundlæggende årsag til at mennesket er så destruktivt, både når det handler om den helt fraværende bæredygtighed i vores adfærd i forhold til naturen,
og vores mildt sagt elendige opførsel overfor vore medmennesker,
så vil man finde en afgørende faktor som alene kan være roden til alle problemer, den faktor er GRÅDIGHED,
er du i tvivl om sandheden i dette, så forestil dig at al grådighed med et trylleslag bliver kureret hos alle mennesker, hvad ville det ændre og hvordan vil verden se ud helt uden grådighed ?
så det gode råd om at vil du ændre verden så start med dig selv, kan virkelig gøre en forskel hvis vi alle beslutter ikke at være grådige,
og samtidig ophører med at se op til de mest grådige ( dem der er blevet rige af det ) det der giver prestige i dag, bør i stedet fremkalde foragt eller blot nedsat respekt,
så vi ikke belønnes psykisk / socialt for grådigheden,
er endda tilmed langt lettere at være glad eller ligefrem lykkelig hvis man ikke er grådig, kan anbefales ;o)

Per Kaas Mortensen, Eva Schwanenflügel, David Wedege, Steen Bahnsen og Elisabeth Christiani anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Jan Weber Fritsbøger, for så vidt helt enig i at grådighed er et meget dominant problem - men hvis mennesker skal ophøre med at være grådige, kræver det at de enten er, eller bliver, tilført meget mere kærlighed, omsorg, viden og f.eks. kreativitet end tilfældet er idag. Grådighed er jo ikke en genetisk faktor, men en hovedsageligt tillært/induceret mani.

Per Kaas Mortensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Joelsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Steen Bahnsen, Jørn Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Michael W
Du skriver: "så er disse honningbi vi avler med til at fortrænge de vilde bier, "
Det er ikke hele sanddheden. Det er ikke honningbiernes skyld, at landmændene fælder de levende hegn, hvor der lever "vilde" insekter. Det er ikke honningbiernes skyld, at der bruges pesticider i landbruget. Det er ikke honningbiernes skyld, at folk køber store grunde, som de så sår græsplæner på (monokulturlandskaber for insekter og fugle)
Det er ikke honningbierne, der fortrænger vilde bier.
Det er mennesker, der gør det.

Per Kaas Mortensen, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen, Flemming Berger, Steen K Petersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Lise Lotte
Det er fuldstændig korrekt, at menneskers aktivitet påvirker både de vilde bier og resten af insekterne negativt på mange måder. Men menneskers placering af honningbistader har en betydelig negativ påvirkning i nogle tilfælde. Opstilles staderne i frugtplantager eller ved f.eks. rapsmarker, tror jeg ikke der er store problemer i det, men opstilles de i naturarealer tyder meget på, at honningbierne bliver en alvorlig konkurrent til de vilde bier Dels fordi honningbierne er generalister (som kåde teenagere ryger de på stort set hvad som helst, der dufter af tilfredsstillelse) og dels fordi de er så voldsomt mange i et bo. Mange af vores vilde bier er specialister (der er kun én udkåren og muligvis et enkelt sidespring) og da de samtidig er solitære (det er så moderne at være single), er de og særligt deres yngel sårbare, når der er fødeknaphed.
Altså:
Vi skal blive bedre til at give plads til vilde blomster.
Honningbier er velkomne i kulturlandskabet.
Naturarealer bør friholdes for honningbier, der jo er et landbrugsdyr.

Ps. Jeg synes personligt, at det ville være rimeligt, at der skulle laves en nabohøring, inden man fik lov til at opstille bistader.

Samuel Grønlund

Hvis der levede <500 millioner mennesker på planeten kunne de alle leve som grådige svin, uden at det nogensinde udviklede sig til økologisk/klimatisk krise.

Det grundliggende problem er derfor indiskutabelt den massive menneskelige overbefolkning - nær 8 milliarder grådige svin, nogen værre end andre, men alle med stort set samme ambition.

Nils Lauritzen

Sandt nok. Synes du, at det er noget, vi skal tage fat på eller skal vi forsøge os med en model, der inkluderer de mennesker, der nu en gang er her. Vi kan jo nedbringe antallet gennem naturlig afgang :-)

Bettina Jensen

"Det grundliggende problem er derfor indiskutabelt den massive menneskelige overbefolkning - nær 8 milliarder grådige svin, nogen værre end andre, men alle med stort set samme ambition."

Det grundlæggende problem kunne også iagttages som måden hovedparten af menneskeheden efterhånden lever på; hvis ikke kapitalismen og dens forbrugerkultur havde gået sin destruktive sejrsgang verden over, ville menneskeheden og kloden formentligt befinde sig noget anderledes end tilfældet er idag. Og mennesker kan ikke leve som grådige svin - før eller siden vil dette forarme både dem selv og omverdenen.

Samuel Grønlund

Nils Lauritzen,
Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Uddyb gerne.
Min kommentar 17.46 havde slet skjult adresse til Fritsbørger, der ofte argumenterer mod denne erkendelse, og også her peger pilen mod 'grådighed' i stedet for den underliggende årsag.
Fordi,,,,

Betina Jensen,
Principielt har du ret, men i praksis er der faktisk grænser for hvor lavt et resurseforbrug menneskelig civilisation kan trives under og stadig være civilisation; stadig skabe trivsel, komfort, sundhed, udvikling, muligheder mv., for levende individer med fysiske behov.

Nils Lauritzen

Samuel Grønlund
Vi er sådan set enige. Vi er for mange og vi forbruger for meget.
Jeg har bare svært ved at se, hvordan vi hurtigt skal gøre noget effektivt ved det første faktum og derfor spørger jeg antydende, om vi skal angribe delproblem 2 i stedet.

Michael W Pedersen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nils Lauritzen
jeg kan ikke se, hvorfor det skal være et spørgsmål om enten-eller honningbier eller vilde bier. Der skal være plads til så mange insekter som muligt og hver eneste menneske, som har 10 m2 jord at disponere over, har en forpligtelse til at sørge for, at insekterne har overlevelsesmuligheder. Basta. Jeg ved ikke hvad du gør for at sikre insekterne levesteder, men jeg ved, at til trods for at jeg OGSÅ er bi-passer, altså af honningbier, så sørger jeg naturligvis for, at der er bosteder til alle mulige andre insekter i rigt mål også.

Det er de færreste biavlere, som opstiller bistader i vild natur. Hvorfor, spørger du sikkert, for biavlere vil selvfølgelig gerne stjæle maden ud af munden på de vilde bier. (jeg håber sarkasmen går frit igennem ?) Ganske enkelt fordi det at passe bistader kræver tilgængelighed. Der skal kunne arbejdes med tavler, stader og bidragten kræver en vis plads også. Og disse 'tamme landbrugsdyr', som nogle anser honningbierne for at være, kan somme tider blive PÆNT sure. I flok. Og så er det en god ide for bi-passeren at kunne komme væk i en fart.

Før mennesker begyndte at holde (honning)bier for bestøvningen og honningens skyld, slog man simpelthen honningbierne ihjel for at stjæle honningen. Fra 1850erne begyndte man at se fordelen i at holde bierne i live efter fjernelsen af honningen.
Vi ved ikke hvor mange honningbifamilier der var på landet for en 50-100 år siden, men det var ret almindeligt, at hver landbofamilie havde et par bistader til bestøvning og honning. Under 2. verdenskrig var honningbiernes produktion med tll at holde befolkningen med sukker. men nu er disse insekter lissom ikke rigtig 'vilde' nok længere.

PS. Honningbier kan sulte ihjel, hvis fødegrundlaget ikke giver dem tilstrækkelig med både pollen og nektar - het ligesom vilde bier og andre insekter. De kan ikke overleve alle steder og slet ikke i monokulturer på marker og udenfor frugttræernes blomstring.

PPS. Jeg har haft honningbistader stående bag en hæk op til en befærdet sti i et haveområde i adskellige år. Mange af de dagligt forbipasserende havde ikke opdaget, de stod der... Så rend mig med beboerafstemninger. Hvis naboers hund skulle til afstemning før anskaffelse, ville jeg sikkert også stemme nej.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Flemming Berger og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Nils Lauritzen,
Vi skal gøre begge dele. Ingen af de to vil være tilstrækkeligt i sig selv.

Det er ikke realistisk at reducere befolkningen til en størrelse der vil være bæredygtig uden andre tiltag.
Og det vil ikke være muligt at reducere vores resurseforbrug til et niveau der vil være bæredygtigt, uden også at reducere det samlede antal mennesker.

Når jeg sådan provokerende og insisterende peger på behovet for reduktion i vores samlede antal, er årsagen også at denne vinkel er totalt fraværende.
Totalt fraværende i mediedækningen og totalt fraværende i beslutningsprocessen.
Det er en nødvendig og uundgåelig del af klimaindsatsen der på bizar vis fortsat er helt fraværende og nærmest udgør et tabu.

Nils Lauritzen

Hvad jeg gør
Jeg har 1,3 hektar disponeret til natur og jeg bruger både tid og penge på at optimere arealet for insektliv.
Det er de færreste bi-avlere, der opstiller bistader i vild natur.
Vild og beskyttet natur udnyttes mod bedre vidende til honningproduktion.
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forskere-kommerciel-biavl-i-besky...
Lidt mere om honningbier vs. vilde bier
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/topforskere-her-er-fakta-i-debatt...

Når jeg plæderer for nabohøring i forbindelse med opsætning af bistader, handler det ikke om, at jeg er bange for biernes stik, men om, at jeg prioriterer natur og nødigt ser den spoleret af landbrug herunder biavl.

Samuel Grønlund

Lise Lotte Rahbek,
Min farfarmor, Henning og Grethe, drev den lokale honningslynge i Vestergade i Rørvig, indtil 1984(efter barndoms-hukommelse) og jeg husker tydeligt den linde strøm af bi-passere med deres plader til slyngning, 3-4 dage om ugen. Hmmm!

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Samuel Grønlund
Enig ! Vi skal turde tale om at begrænse befolkningstilvæksten i en grad, der uundgåeligt vil resultere i færre mennesker på jorden. Det er en kurve, der skal knækkes over tid.
Mere akut kan vi lovgive og afgiftsregulere i forhold til forbrug og der synes jeg, at vi skal gå langt hårdere til værks.

Lise Lotte Rahbek

Nils Lauritzen
Jeg tvivler stærkt på, at honningbier kan ødelægge naturen eller æde de ikke-domesticerede insekter på dine 1.3 hektar ud af huset. Honningbier flyver typisk kun ca 3 km i radius fra deres hjem, men vil hellere nøjes med kortere afstand. Din naturgrund burde være sikret.

Nils Lauritzen

Indenfor 3 kilometers radius står der i sæsonen langt over 30 stader, nok nærmere det dobbelte. Lad os sige 50 stader a 60.000 bier og da Danmarks natur jo ikke ligefrem er kendetegnet ved et rigeligt flor af vilde blomster, betyder disse 3.000.000 ekstra bier naturligvis øget konkurrence om føden.
Derfor vil jeg gerne høres inden naboen beslutter sig for at blive hobbyavler med 5 stader og slippe yderlige 300.000 bier ud i landskabet.

Men husk lige mit udgangspunkt. Jeg er ikke imod biavl eller honningproduktion. Jeg er betænkelig ved betydningen af bi-avl i naturområder og jeg vil hellere fremme naturen end bi-erhvervet.

Samuel Grønlund

Nils Lauritzen,
Begge dele er kritiske, akutte og i øvrigt indbyrdes afhængige.
Jordens befolkning vil vokse med 4 milliarder de næste 80 år, nærmest uanset hvad vi gør eller mener. Men det stopper ikke der. År 2100 er bare en statistisk markør - væksten fortsætter.

Indsatsen for at stoppe befolkningstilvækst og på sigt reducere det samlede antal mennesker, er akut netop fordi effekten er retarderet og absolut afgørende.
Den mest effektive 'naturlige' mekanisme til begrænsning af fødselstallet, er den sociale bevægelse fra fattigdom til middelklasse.
Men det vil ikke være bare nær muligt, at omstille den globale energiproduktion, begrænse industri og forbrug, tilpasse menneskets livsstil og udbredelse, i en udstrækning der kan skabe bæredygtigt balance på denne planet - samtidig med at vi globalt løfter 5-7 milliarder mennesker ind i middelklasse tryghed; klimaet og økologien forværres omkring os og de tilgængelige resurser så småt løber tørre.
Den herskende økonomiske virkelighed, som vi ikke har et splittet kussehårs chance for at påvirke andet end kosmetisk, vil digtere afbrænding af hver eneste dråbe olie vi kan presse ud af undergrunden af. Udpining af hver eneste kvm frugtbar jord og hav for at brødføde og underholde alle disse milliarder, der dog hurtigt vil miste deres dyrebare middelklassetilværelse, og genoptage 'atavistiske' mønstre(/;-)
Hov det blev længere og mere sort end forventet. C'est la vie!

Som nævnt et sted ovenover: Under alle overliggende årsager, ligger: Grådighed. Lige så længe vi lader os styre af vækst- og velstandsidealer, drøner vi med 100 km/t i den gale vognbane. Vi er nødt til at vende tilgangen om og sige: How low can we live?

Grøn chokterapi nu.

Nils Lauritzen

Samuel Grønlund
Jeg deler desværre din vurdering. Jeg ser heller ikke et eneste troværdigt og seriøst forsøg på at ændre den katastrofale udvikling.
Der pjattes lidt med en ugentlig grøddag, en mikroskopisk afgift på flyrejser, lidt nudging på persontransport og efterisolering, men der tages ikke fat i en grad, der vil have nogen reel effekt.
I det mindste er fremtiden ikke usikker...

Eva Schwanenflügel

Problemer med 'menneskeskabte' bistader har været et forslag fra en eller anden organisation, eller var det regeringen, om at udsætte private bistader i skovarealer, hvor der så ganske naturligt bliver skabt konkurrence mellem specialist-bier og naturlige bier.
Det har intet at gøre med bistader på lokale ejendomme, for her vil der ikke være noget problem med konkurrencen.
Især ikke når lokale haveejere/landbrugsejendomme planter eller sår blomster og træer.

Michael W Pedersen

Så der er De andre, fluer, bremser, guldsmeden, sølvsmeden, sommerfuglene, hveps, myg, stankelbenet osv, der er truet af monokulturen, der skal helt andre blomster i vasen end kløver og raps hvis faunaen skal have en chance. Fgd

Nils Lauritzen

Eva Schwanenflügel
Jeg er i grunden sikker på, at du er et ordentligt og hensynsfuldt menneske med en oprigtig interesse i og respekt for naturen. Og jeg er egentlig også overbevist om, at den tilsyneladende modsætning mellem dit og mit synspunkt netop kun er tilsyneladende.
Du er glad for dine honningbier, men absolut også for alle de vilde bier og resten af den vilde natur.
Jeg er såmænd glad for honning og taknemmelig for, at nogle vil producere den. Og ligesom du, vil jeg gerne tale for en bedre naturbeskyttelse.
Vi har jo plads til både produktion og natur, hvis vi tilrettelægger klogt og forholder os reflekterende og bevidst til de forskellige interesser.