Læsetid: 6 min.

Mødet mellem Trump og Kim Jong-un kan føre til fredserklæring mellem USA og Nordkorea

Forud for topmødet i Hanoi forlyder det, at amerikanske og nordkoreanske diplomater har udarbejdet en fredserklæring mellem de to lande, som Donald Trump og Kim Jong-un ventes at underskrive. Men reelle skridt i retning af nordkoreansk nedrustning skal man ikke forvente, og selv Trumps nærmeste rådgivere tvivler på den nordkoreanske leders hensigter
Donald Trump og Kim Jong-un ved de første drøftelser om atomvåben.

Donald Trump og Kim Jong-un ved de første drøftelser om atomvåben.

Saul Loeb

27. februar 2019

Begge ledere elsker topmøder iscenesat med pomp og pragt, dækket af en verdenspresse sulten efter nyheder om afvikling af Nordkoreas atomvåbenprogram.

Men muligheden for reelle fremskridt i forhandlingerne om de nordkoreanske atomvåben er ringe på det andet topmøde mellem præsident Donald Trump og formand Kim Jong-un, vurderer både amerikanske og koreanske eksperter.

De to statsledere mødtes første gang i Singapore i sommer. Her blev de enige om at sætte et forløb i gang, der skal »forvandle den koreanske halvø til en atomvåbenfri zone«, som det hed i topmødeeklæringen.

Stridspunktet mellem de to lande har været det samme i mere end to årtier.

Vil Nordkorea afmontere og tilintetgøre sit arsenal af atomvåben, produktionsfaciliteter og ballistiske missiler til gengæld for en ophævelse af USA’s og FN’s økonomiske blokade og tilbagetrækning af 28.500 amerikanske soldater udstationeret i Sydkorea?

I de seneste dage har det forlydt fra både Sydkoreas hovedstad, Seoul, og fra Washington, at en arbejdsgruppe bestående af amerikanske og nordkoreanske diplomater har udarbejdet en fredserklæring mellem de to lande, som Trump og Kim Jong-un planlægger at underskrive på topmødet.

Det vil kunne blive det vigtigste facit i Hanoi. En sådan fredserklæring vil blive set som første skridt på vejen mod en officiel afslutning på Koreakrigen, hvor kamphandlingerne ophørte i 1953 med en våbenhvile mellem på den ene side USA og Sydkorea og på den anden side Nordkorea og Kina.

USA og Sydkorea vil kun underskrive en formel fredstraktat, hvis Nordkorea tilintetgører alle sine atomvåben. Omvendt vil nordkoreanerne kun gå med til en traktat, såfremt USA trækker sine styrker ud af Sydkorea. Nordkoreas endemål er national genforening under etpartistaten i Pyongyang, og der er derfor store hurdler på vejen mod en egentlig fredstraktat.

Af andre mulige fremskridt på topmødet i Hanoi tæller oprettelse af formelle forbindelser mellem de to lande, dog ikke diplomatisk anerkendelse eller udnævnelse af ambassadører.

Endvidere nævnes det som en mulighed, at Trump og Kim på topmødet vil præsentere lanceringen af små jointventures mellem sydkoreanske og nordkoreanske firmaer i turismesektoren og en genåbning af en sydkoreansk industripark opført på den nordkoreanske side af den demilitariserede zone i 2004.

Industriparken, der beskæftigede 58.000 nordkoreanere, blev lukket i 2016 i protest mod Nordkoreas prøveaffyring af atombomber og missiler.

Fokus på afspænding

USA’s præsident, Donald Trump, vil formentlig hylde disse initiativer som fremskridt. Men det vil næppe kunne løse den hårdknude, at Nordkorea har status som en atomvåbenstat og er tæt på at have udviklet et interkontinentalt missil.

Ifølge oplysninger fra de to atomvåbeneksperter Hans M. Kristensen og Robert S. Norris i tidsskriftet Bulletin of the Atomic Scientists skal Nordkorea være i besiddelse af nok plutonium og beriget uran til at kunne fremstille mellem 30 0g 60 atomvåben. Kristensen og Norris vurderer, at Nordkorea p.t. er i besiddelse af mellem 10 og 20 atomvåben, baseret på offentligt tilgængelige kilder.

Nordkorea har hverken prøveaffyret atombomber eller missiler siden topmødet i Singapore i juni 2018. Men både CIA-chef Gina Haskell og præsident Trumps efterretningsrådgiver, Dan Coates, har for nylig i Kongressen bekræftet, at nordkoreanerne fortsætter med at udvikle atombomber og missiler.

Den forrige amerikanske præsident, Barack Obamas, tidligere sikkerhedsrådgiver, Tom Donilon, mener, at præsident Trumps fokus på afspænding og nedprioritering af nedrustning af atomvåben her og nu er en farlig kurs at slå ind på.

»Det kan ikke passe, at formand Kim Jong-un får i pose og i sæk. Han får lov at optræde i rampelyset med Trump og samtidig fortsætte udviklingen af sit atomvåbenprogram,« skriver Donilon i en kronik i Politico Magazine.

Den tidligere sikkerhedsrådgiver frygter, at Kim Jong-un vil blive ved med at trække tiden ud, indtil det er lykkedes Nordkorea at placere et atomsprænghoved på et interkontinentalt missil, hvilket vil udgøre en overhængende sikkerhedstrussel mod USA.

»Vær opmærksom på, at Trumps opblødning af forholdet til Nordkorea efter topmødet i Singapore har givet Kim Jong-un økonomisk pusterum. Der er opstået huller i FN’s sanktioner,« betoner Donilon.

Han fortsætter:

»Det giver Kim Jong-un incitament til at trække tiden ud. Derfor er det så vigtigt at overtale Nordkorea til at stoppe produktion af fissilt materiale og fastfryse udvikling af atombomber og ballistiske missiler. Og det skal kunne efterprøves.«

Et nyt Vietnam

Præsident Trump er derimod overbevist om, at en afspænding i forholdet mellem de to lande og større gensidig tillid på sigt vil kunne overbevise Kim Jong-un om at påbegynde en nedrustning af Nordkoreas atomvåbenarsenal.

I søndags skrev Trump på Twitter, at han forventer »at fortsætte de fremskridt, der blev gjort i Singapore« og tilføjede spørgsmålet: »Nedrustning af atomvåben?«

»Formand Kim forstår bedre end nogen anden, at hans land uden atomvåben hurtigt kan forvandle sig til en af de største økonomiske magter noget sted i verden,« lød det i præsidentens tweet.

I Singapore viste Trump den nordkoreanske leder en film produceret af et public relations-firma, der illustrerede det angiveligt enorme økonomiske potentiale, Nordkorea er i besiddelse af, med billeder af turisme og nye fabrikker. Blot Kim ville gå med til at opgive sit våbenarsenal.

Hanoi er blevet valgt som værtsby for det andet topmøde mellem de to statsledere, fordi etpartistaten og markedsøkonomien Vietnam, der har nære forbindelser til sin tidligere fjende, USA, kan tjene som udstillingsvindue for Kim Jong-un.

Præsident Trumps store tiltro til Kim Jong-uns gode intentioner har splittet hans regering. Amerikanske medier har bemærket, at sikkerhedsrådgiver John Bolton, der ikke stoler på Kim Jong-un, ikke ledsager præsidenten til topmødet. Den officielle begrundelse er, at han er optaget af at håndtere  krisen i Venezuela.

Udenrigsminister Mike Pompeo og særlige Korea-udsending Stephen Biegun er de vigtigste rådgivere, som er med præsidenten i Vietnam. Efter mere end to år i Det Hvide Hus har Donald Trump ikke udnævnt en ambassadør i Sydkorea og ej heller en viceudenrigsminister for Østasien og Stillehavsregionen.

Et overvældende flertal af sikkerhedseksperter i USA deler John Boltons skepsis, om end de anerkender, at det er bedre at føre dialog end at rasle med sablen. Indtil efteråret 2017 føg det gennem luften med fornærmende og truende udtalelser mellem Trump og Kim Jong-un. I Sydkorea frygtede befolkningen en krig.

Atomvåbeneksperten William Arkin er en af de få, der priser Trumps tilgang.

»Trump strammede grebet om Nordkorea ved at demonstrere USA’s militære styrke i regionen i de første måneder af sin embedsperiode med store militærøvelser og fingerede flyvninger med atombevæbnede B-1 bombefly over den koreanske halvø. Missilforsvarssystemer i Japan og Sydkorea blev forstærket. Der var cyberangreb mod Nordkoreas militær og atomvåben,« skriver Arkin i The Guardian.

Han noterer, at Trump pludseligt i efteråret 2017 gav Pentagon ordre til at føre en lavere profil. Det taktiske træk skal ifølge Arkin have bragt Kim Jong-un til forhandlingsbordet.

»Siden har der ingen prøveaffyringer været. Det ser ud, som om afvæbningen er begyndt. Det er derfor faktuelt ukorrekt, når eksperter og pressen hævder, at der ikke er sket fremskridt. Vi bør fryde os over, at al krigsretorikken er fordampet,« mener Arkin.

På topmødet i Hanoi håber USA som et minimum, at Kim Jong-un medbringer et dokument, som i detaljer gør rede for Nordkoreas atomvåbenprogram. Fremvisningen af sådan et dokument er en ufravigelig forudsætning for at kunne lægge en nedrustningsplan.

Men det er mere sandsynligt, at Kim Jong-un vil fremlægge et andet tilbud: at afmontere det store atomanlæg i Yongbyon, hvor uran og plutonium benyttes til at fremstille atomvåben. Våbeneksperter ser det som en god start, selv om der formodes at eksistere flere andre atomanlæg i Nordkorea.

Som modydelse forventes Kim Jong-un at kræve en lempelse af de økonomiske sanktioner. Våbeneksperten Gary Sagamore fra Harvard University Belfer Center forudser, at USA vil kræve flere indrømmelser fra Nordkorea.

»Trump-regeringen vil først ophæve den økonomiske blokade, når nedrustningen er gennemført. Derfor vil topmødet ikke kaste nogle konkrete resultater af sig andet end symbolske initiativer,« skriver Sagamore fra Seoul på Belfer Centers website.

Både i Washington og Seoul vil søndagens nordkoreanske fejring af 70-året blive analyseret nøje. Kim Jong-un har før brugt lignende begivenheder og mærkedage til at signalere, hvor han står. Værd at bemærke er det for eksempel, at militærparaden ikke inkluderede fremvisning af langtrækkende missiler.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Donald Trump vil gå endog meget langt for at få den Nobels Fredspris han har presset Shinzo Abe til at indstille ham til - Der vil blive underskrevet en fredsaftale mellem USA og Nordkorea med Kina som garant for freden - et stort spring for en fredelig sameksistens mellem nord og syd der åbner for en "dengisering" efter Deng Ziao Peng´s forbillede af Nordkorea med statskapitalisme i Kina-stil. Det ser ud til at den store plan bliver en opdeling af verden i interessesfærer hvor USA´s vil være Latin-amerika (Venezuela) og Caribien (Cuba). Atomvåben er blevet fortrængt af cyber-våben - og den nye verdensbalance er opnået med mulighed for at man investerer i klimasikring i stedt for krig.

Torben K L Jensen

Så spørgsmålet om Trump kan vinde i 2020 med en fredspris i baglommen kan kun tiden vise men hvis det lykkes har verden en hel del at takke Trump for.

"Hanoi er blevet valgt som værtsby for det andet topmøde mellem de to statsledere, fordi etpartistaten og markedsøkonomien Vietnam, der har nære forbindelser til sin tidligere fjende, USA, kan tjene som udstillingsvindue for Kim Jong-un."

Tja. CNN og TV2 News, og nu Information, jammede en hel dage over hvorfor Trump og amerikanerne havde valgt Vietnam som værtsby. Det lå åbenbart helt i hænderne på dem, og læren var lang for Kim.

Indtil den altid vågne Rasmus Tantholdt kom på fra Hanoi i går og fortalte os, at Vietnam er et af de få lande, hvor både USA og Nordkorea har diplomatisk repræsentation på ambassadør-plan. Det var altså derfor!

Så det hele var bullshit-opspind...Hvorfor gør man det?

En fredspris opnået ved at neddrosle en krigsretorik, han selv deltog i for fuld kraft, sammen med en krig mod Venezuela og/eller Iran: opskriften på et genvalg i USA.

Torben K L Jensen, Trond Meiring og John Andersen anbefalede denne kommentar

Nu er Nobels Fredspris altså ikke noget, man kan bestille hos Shinzo Abe.

Prismodtageren udpeges af norske nobelkomité, der består af 5 medlemmer udpeget af det norske parlament. Men det sker på vegne af Alfred Nobels fond, og udpegningen skal ske i Alfred Nobels "vilje".

Men måske har Donald John Trump en vis mulighed. For bortset fra at da tyske Carl von Ossietzky modtog prisen i 1935, blev han nægtet af nazistregeringen at forlade koncentrationslejren han var inde i. Så er der altså også modtagere, man med rette kan undre sig over - f.eks. Henry Kissinger i 1973 og Barack Obama i 2009.

Jamen lad dog bare Trump få en Nobels fredspris - eller lade ham og Kim Jong-un dele én. Den er alligevel lidt forpjusket, og hvis det kan styrke deres ego'er, og vi andre kan sove mere roligt, så ...

Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Kim Jong-un vil aldrig nogensinde gå med til, at opgive sine atomvåben, og det vil andre der har dem iøvrigt heller ikke.

Det eneste land i verden der vitterligt har haft og opgivet sine atomvåben, det er Ukraine, det betaler de i dag en høj pris for, og der er ingen tvivl om, at de har fortrudt.