»Hvorfor skriver du ikke om, at Bill Gates og Frankrig har skabt Boko Haram for at få adgang til olien i Chadsøen? Hvorfor skriver du ikke, at Vesten er skyld i, at valget er blevet udskudt? De vil have præsidenten væltet, så de kan få fat i vores olie og opkøbe vores virksomheder.«
I dag afholder Nigeria endelig præsidentvalg, og ad omveje er jeg havnet på generalsekretæren af det lokale Transportministeriums kontor for at blive fortalt om den siddende præsidents fortræffeligheder og om, hvordan Vesten har korrumperet hans land.
Oprindeligt var jeg taget ned til en bilpark i Staten Adamawa i det nordøstlige Nigeria, hvorfra der kører biler til de fleste stater i Nigeria. Mit ærinde var simpelt: Nigerias Uafhængige Valgkommission havde i sidste uge besluttet at udskyde præsidentvalget. Mange af Nigerias fattige havde brugt tid og penge på forgæves at rejse hjem, og det kunne påvirke valgdeltagelsen til den ene eller den anden kandidats fordel.
Jeg ville derfor prøve at finde ud af, hvor mange mennesker der var kommet for at stemme, hvor mange der var taget forgæves hjem igen, og hvad deres erfaring var med, om folk kom tilbage for at stemme.
Men det krævede en tur til den anden ende af byen for at tale med det lokale transportministerium at få en tilladelse til at interviewe folk. Efter en del venten og senden frem og tilbage mellem kontorer sidder jeg nu foran the General Commissioner eller GC – som der står over hans dør – i Adamawa States Transportministerium.
»Hvorfor vil du vide noget om transport?« udbryder generalsekretæren, inden han går i gang med sin tirade.
Han sidder bag et stort træbord i et aflangt lokale med sofaer langs siden, hvor hans medarbejdere sidder og lytter med, hvis de da ikke kigger på det tændte fjernsyn i den anden ende af rummet.
Over GC hænger et billede af den siddende præsident, Muhammadu Buhari, og som hans indledende bemærkning har afsløret, sidder jeg over for en hårdkogt tilhænger af regeringspartiet, All Progressive Congress. Han vil kun citeres med titel, ikke med navn.
Buhari, fortæller GC mig, er folkets mand. Hans modkandidat derimod, forretningsmanden Atiku Abubaka, repræsenterer eliten.
»Eliten er problemet med det her land. De holder folk i fattigdom. Og det er folk i lande som det, du kommer fra, der holder dem på plads. Køber I for 2,5 milliarder dollar olie, bliver det registreret som 2,2. Resten forsvinder i korruption. I gør folk korrupte.«
Hæderlighed og hårde tider
Korruptionen i Nigeria sker i en giftig synergi mellem de lokale eliter og udenlandske interesser.
Stærkest er det set i Nigerdeltaet, hvor virksomheder som Shell har udvundet olie. Nogle er blevet styrtende rige, mens de lokale samfund har lidt ubeskriveligt. Floderne og jorden blev forgiftet af en ukontrolleret olieforurening, som hverken politikere eller udenlandske virksomheder var interesserede i at gøre noget ved.
Da lokale grupper begyndte at gøre oprør i 1990’erne og sabotere eller stjæle fra olieledningerne, satte staten militæret ind for at beskytte virksomhedernes – og deres egne – interesser. For der er masser af penge at hente for en politiker, når der laves kontrakter om olien.
»I skal holde op med at give bestikkelsespenge. Så stopper korruptionen,« konkluderer GC.
Korruption er Buharis klare mærkesag ved dette valg, ligesom det var ved det sidste i 2015. Derudover blev han valgt på at bekæmpe Boko Haram, skabe mere sikkerhed og gøre Nigeria uafhængigt af olien, som udgør over halvdelen af statens budgetter, ved at udvikle landbruget.
Den gamle general og rettroende muslim ses som pålidelig, moralsk og hæderlig.
Buhari viser sin hæderlighed gennem handlinger, fortæller GC:
»Buhari har kun to huse: et i Daura og et i Kano.«
Daura i staten Katsina er Buharis fødeby, og det er kutyme i Nigeria at have et hus i sin fødeby. Hans hus i Kano, Nigerias næststørste by, er fra hans tid som guvernør. Dertil, siger CG, har han kun én bank. En lokal bank vel at mærke.
Atiku Abubaka, præsidentkandidaten for oppositionspartiet People’s Democratic Party, PDP, har huse og forretninger i hele Nigeria samt i udlandet, og ingen ved rigtig, hvor mange konti han har og i hvor mange banker. Han har korruptionsskandaler i kataloget, og han havde på et tidspunkt indrejseforbud til USA på grund af en sag om svindel.
Hvad nogle ser som kritisabelt, ser hans tilhængere som det, der gør, at han kan få Nigeria i gang igen. Han er forretningsmand. Han ved, hvordan han skal tiltrække investeringer til landet. Netop fordi han har mange huse, fortæller marketingskonsulenten Tom Akor i hovedstaden Abuja, ved hans vælgere, at han kan finde ud af at investere penge og få dem til at gro.
»Lad os få Nigeria til at virke igen,« er et af Atikus slogans, der spiller på den dobbelte betydning af at få nigerianerne i arbejde og landet til at fungere. Og der er ingen tvivl om, at det ræsonnerer med en del af befolkningen. Det er hårde tider i Nigeria.
Nigerias BNP er blevet næsten halveret siden 2014. Det skyldes primært de svingende olieindtægter, som udgør op mod 70 pct. af statens budgetter. I perioden har prisen på en tønde nigeriansk olie været over 100 dollar og under 30 dollar, og i dag ligger den på knap 70 dollar. Arbejdsløsheden er fordoblet. Gælden stiger, væksten falder, og Nigeria er nu det land i verden med flest mennesker, som lever i ekstrem fattigdom.
Af Nigerias omkring 190 millioner indbyggere er mere end halvdelen yngre end 18 år, og Nigeria er klart det afrikanske land, hvor flest mennesker tager den farlige rejse gennem Sahara til Nordafrika for at forsøge at krydse Middelhavet til Europa.
Korruptionens afledte effekter
Buhari beskrives af forretningsfolk i Nigerias kommercielle centrum, Lagos, som en socialist. Han tror på, at offentlige investeringer og subsidier kan skabe mere stabilitet og bedre livsvilkår for landets fattige. Han har forsøgt at indføre en mindsteløn på 18.000 niara om måneden, ca. 330 kroner. Og han har forsøgt at få gang i den lokale produktion ved at gøre det sværere at låne udenlandsk valuta til import, navnlig dollar.
Specielt det sidste har ramt mange virksomheder og gør, at forretningsmændene i Lagos mener, at Buhari blot har forværret effekten af faldet i olieprisen. Nigeria har ikke nødvendigvis den rette infrastruktur som veje og elforsyning eller de nødvendige færdigheder til at starte virksomheder og fabrikker, der kan producere lokalt og erstatte importen.
Virksomheder har derfor måttet lukke og afskedige folk. Men der er kommet gang i landbruget, Boko Haram står dårligere nu end i 2015, der er blevet bygget nye veje, og for første gang i årtier har Nigeria fået en ny jernbane til transport af mennesker. Den løber mellem Abuja og Kaduna.
Men alt det er primært kommet Nigerias nordlige befolkning til gavn, mens meget tyder på, at befolkningen i syd er blevet hårdest ramt af Buharis politik. Derfor står Atiku stærkere her.
På trods af, at begge kandidater er fra nord, muslimer og fra den etniske gruppe fulani, ses Atiku som en mere pannigeriansk kandidat, netop fordi han har forretninger og huse i hele landet. Dertil har Atiku fire koner, som kommer fra forskellige etniske grupper i både nord og syd.
For hans tilhængere repræsenterer Atiku det moderne Nigeria, og de er ligeglade med korruption. For mange handler det ikke om, hvorvidt folk er korrupte eller ej. Det handler om, hvorvidt pengene bliver investeret i Nigeria, skaber job og kommer ud til folk. Man kan kalde det en form for afledte effekter af korruption: de penge, som stjæles, drypper stadig ned i samfundet, og er lederne korrupte, er der rum for, at folk på gaden også kan være det. Alle kan tage til sig af kagen igen.
Lige omvendt er det med Muhammadu Buhari. Da han var præsident for militærregimet i Nigeria i 1983-1985 var han kendt for en »disciplinens ideologi«, som historikerne Toyin Falola og Mathew Heaton kalder det: at slå hårdt ned på oprør og luge ud i de politiske og militære rækker, hvis folk var korrupte.
Måske var det derfor, at hans første præsidentperiode ikke varede længere. Og måske er det grunden til, at nogle nu spår, at han vil tabe dagens valg.
»Han har gjort magtfulde mennesker sure og lagt sig ud med de forkerte. Og det vil de straffe ham for,« siger GC. Men han mener ikke, det vil lykkes. For Buhari har folket, og eliten er kun den ene procent.
