Læsetid: 10 min.

En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle

Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig

Geraint Lewis

2. februar 2019

Jovist er Putin autokrat, men han også moderat, tilhænger af retsstaten, og så er han den mest provestlige leder, Rusland nogensinde vil få.

Det giver næsten et kollektivt gib i tilhørerne i det gamle ridehus på Frederiksberg Slot, da professor Richard Sakwa fra University of Kent går på scenen og begynder at udfolde sit syn på Rusland.

På mere end halvdelen af stolerækkerne sidder danske officerer i ørkenuniform, der som led i deres uddannelse deltager i Forsvarsakademiets Rusland-konference for at blive belært om, præcis hvor mange panserenheder russerne har opstillet langs grænsen til Ukraine og Baltikum, og hvordan Rusland ser stort på de internationale spilleregler i almindelighed og Ukraines grænser i særdeleshed.

Det ligger godt i forlængelse med det, de fleste måske har læst sig til i den løbende mediedækning, der tegner et billede af Putin som en mand, Vesten bliver nødt til at modgå politisk, økonomisk og militært.

Men den britiske professor Sakwa med de polske rødder er tydeligvis blevet inviteret for at udfordre den etablerede sandhed om Rusland. For eksempel mener han ikke, der var nogen russisk strategi bag interventionen i Ukraine og annekteringen af Krim i 2014. Det var et defensivt træk, nærmest taget i panik.

»Putin er blevet tvunget ind i nogle af de her konflikter,« siger Richard Sakwa.

Da vi mødes efter konferencen til et interview, er han mere direkte i sin kritik af de øvrige inviterede Rusland-eksperters læsning af Putins motiver.

»Jeg er blevet mere og mere hardline. Før troede jeg bare, at de andre tog fejl. Nu kan jeg se, at det grundlæggende narrativ i Vesten om Rusland er direkte uærligt.«

En ny kold krig

Man kan let komme til at afskrive Richard Sakwa som en Putin-forsvarer, der ikke er værd at høre på, fordi hans fortælling om Rusland går så voldsomt imod konsensus. Men der er ikke noget galt med hans meritter. Han har været fellow ved den anerkendte britiske tænketank Chatham House og har blandt andet undervist ved University of California, Santa Cruz og Statsuniversitetet i Moskva.

Han giver ikke længere så mange interview eller skriver kommentarer – det giver for meget ballade, siger han – i stedet fokuserer han på sine bøger. Den seneste, Frontline Ukraine, udkom i 2015 og handler om, hvordan Rusland nærmest var tvunget til at gribe ind i Ukraine.

Den bog, han arbejder på nu, har arbejdstitlen Deception og handler om en ny kold krig mellem Vesten og Rusland og om den russiske indblanding i det amerikanske præsidentvalg 2016.

»Den var minimal. Hillary Clinton tabte valget og besluttede sig for at give Rusland skylden,« siger han.

Men han er heller ikke blind over for Putins og Ruslands mangler. Grundlæggende hviler den russiske stat på to søjler, forklarer han; den forfatningssikrede retsstat og så de kræfter, der virker uden om staten, regimet.

»Putin er ikke kun autokrat, for de to systemer fungerer samtidigt og har brug for hinanden. Det første giver staten legitimitet, det andet effektivitet.«

Når han skal beskrive Ruslands forhold til Vesten, deler han det op i tre perioder: Den Kolde Krig frem til 1989; Den Kolde Fred, som den daværende præsident Boris Jeltsin kaldte det i 1990’erne, fordi det aldrig lykkedes at etablere en fred, der også tog hensyn til Ruslands interesser; og så en ny kold krig, der har stået på siden 2014 og måske kan vare endnu 20-30 år.

»Det er en anden kold krig end den første, med en anden ideologisk baggrund,« siger Richard Sakwa.

Og denne gang er der endnu større risiko for, at det ender med en katastrofe på grund af en tilfældigt flykollision over Østersøen eller et sammenstød mellem amerikanske og russiske tropper i Syrien.

»For der er ingen tillid, ingen institutionelle rammer mellem landene, ingen dialog, ingen tillidsskabende foranstaltninger. Hvad som helst kan ende med at eskalere helt vildt.«

Går verden Ruslands vej?

Jeg vil gerne høre Richard Sakwa om det tilsyneladende paradoks, Rusland befinder sig i.

På den ene side ser meget ud til at gå Ruslands vej: Via sine engagementer i Ukraine og i Syrien har Rusland gjort sig selv til en uomgængelig spiller i international politik. Der er splittelse i NATO og i EU. Selv det kritiske russiske syn på menneskerettigheder og ikkeindblanding i andre landes anliggender vinder frem. Magtpolitik har forrang for demokratiprojekter i Mellemøsten og andre dele af verden.

På den anden side har Rusland stadig en lang række sanktioner imod sig og imod enkeltpersoner i den russiske elite, og der er ingen udsigt til, at de forsvinder. Samtidig fortsætter NATO med at udvide, senest på Balkan, hvor Nordmakedonien under sit nye navn står til at blive næste medlem.

– Går det godt i verden set fra et russisk synspunkt?

»For det første befinder verden sig i øjeblikket i en overgangsperiode, hvor gamle værdier og sandheder er under pres eller ligefrem falder fra hinanden,« begynder Richard Sakwa. Den økonomiske og politiske nationalisme, som USA’s præsident Trump står for, underminerer de multilaterale rammer for den vestlige verdensorden, som blev etableret efter Anden Verdenskrig.

»Set i det perspektiv var 1989 og kommunismens fald faktisk ikke så stort et vendepunkt, som vi har troet. På mange måder var der en enorm kontinuitet.«

Selv om Sovjetunionen kollapsede og Warszawapagten blev opløst, fortsatte NATO og blev endda udvidet.

»Vesten fortsatte ikke bare, men blev ideologisk radikaliseret. ’Historiens Endeligt’ forudsætter, at det liberale demokrati var den eneste vej frem,« siger Sakwa med reference til Francis Fukuyamas tese fra 1990’erne om, at kampen mellem ideologierne nu var afsluttet. 

»Man kan sige, at der var en kantiansk idé om evig fred, der betød, at resten af verden skulle omdannes i USA’s billede. Og nu er vi så i forandringens tid, som er meget foruroligende for dem, der gerne vil holde fast i de traditionelle alliancer.«

Det næste spørgsmål er så, hvordan Rusland håndterer den forandring, og der har Rusland haft bemærkelsesværdig succes med sin udenrigspolitik, mener Richard Sakwa.

I Syrien handlede det ikke bare om at genetablere sig selv som stormagt, men at Rusland selv følte sig truet af den militante islamisme, som de selv har haft problemer med i Kaukasus-regionen, hvor Islamisk Stat også har en gren. Og nu kunne de se, hvordan den fik lov at sprede sig i Syrien på grund af Vestens og andres støtte til borgerkrigen mod præsident Bashar al-Assad.

»I Putins øjne fejlhåndterede Vesten totalt Syrien. Hillary Clintons opfordring til at vælte Assad var katastrofal. Samtidig har Putin mange gange gjort det klart, at russerne ikke forsvarer Assad, men den legitime regering i Damaskus.«

Ukraine

Det er en anden historie med nabolandet Ukraine, hvor Rusland dels annekterede Krim-halvøen, som i forvejen var hjemsted for den russiske sortehavsflåde i Sevastopol, dels har givet skjult støtte til separatister i Østukraine i en krig, der siden 2014 har kostet flere end 10.000 mennesker livet.

»Selvfølgelig var interventionen i Ukraine en katastrofe. Putin ville slet ikke den krig, men hvad skulle han have gjort, da de væltede præsident Janukovitjs legitime regering? Have foræret Sevastopol til USA? For Rusland ville det have været den største strategiske ulykke i 1.000 år. Kan Vesten virkelig ikke se det?«

– Men selv da der kom en provestlig præsident til magten efter Orangerevolutionen i 2004, var Ukraine jo ikke på vej ind i NATO. Så flådebasen i Sevastopol var vel ikke i akut fare for at blive tabt?

»Nej, NATO var ikke på dagsordenen, men der var amerikansk tilstedeværelse på Krim. Det var det, den ukrainske regering talte om – at lejeaftalen med Rusland blev nødt til at stoppe. Og så ville NATO have fulgt efter senere.«

Den provestlige præsident Jusjtjenko annoncerede i 2009, at lejeaftalen med russerne ikke ville blive forlænget ud over 2017. Men i 2010 forlængede den nye prorussiske præsident Janukovitj lejeaftalen til 2042 som led i en gasaftale.

På samme måde mener Sakwa, at Rusland ikke kunne se til, hvad der skete i det østlige Ukraine, hvor separatisterne i sommeren 2014 var ved at blive besejret, indtil nogle meget veltrænede soldater med tunge våben kom dem til undsætning fra øst.

Stabilitet

Vestens ubetingede støtte til Ukraine vil give slemt bagslag, mener Richard Sakwa.

»Det er skamfuldt, at EU støtter en forfærdeligt nationalistisk regering, som nærmest daglig indskrænker menneskerettighederne og mindretalsrettigheder som retten til at bruge sit eget sprog.«

– Du taler om udvidelsen af NATO og EU mod øst, som Vesten der skubbede på efter Den Kolde Krig. Men der var jo også befolkningernes eget frie ønske i Polen og de baltiske lande at blive medlem. Et flertal i de lande er nok rigtigt glade for, at de blev det, når de nu ser, hvad der sker i Ukraine?

»Ja, helt klart. Men har det givet os frihed og stabilitet på kontinentet? Jeg tror, der skulle have været et femte københavnerkriterium for optagelse i EU ud over de økonomiske og demokratiske krav. Det kriterium skulle have været fred og forsoning.«

Med det mener Sakwa, at det er naturligt, at de gamle sovjetlande har en enorm historisk betinget frygt for, hvad Moskva kan finde på. Men EU handler netop om fred og forsoning, så der ikke bliver krig på kontinentet igen mellem gamle fjender.

Hvis vi virkeligt mente, at Den Kolde Krig sluttede i 1989, var der ingen grund til at optage de gamle sovjetlande i NATO også.

»I stedet er EU blevet indordnet i NATO, som er domineret af USA. Så selvfølgelig ville landene gerne optages, men det er for mig at se et af de værste eksempler i verdenshistorien på overbalancering.«

Søger splittelse

For Sakwa at se har Rusland ingen interesse i at så splittelse i EU. De leder bare efter venner, hvor de kan. Le Pen i Frankrig. Die Linke i Tyskland.

Selv om Rusland måske kunne få bedre aftaler ved at forhandle med de europæiske lande enkeltvis, er det faktisk interesseret i et stærkt EU, hører Sakwa fra de russiske embedsmænd, han har diskuteret det med.

»Nogle gange er det bedre at have med én stor enhed at gøre i stedet for 29 opsplittede lande i konflikt med hinanden. EU er en kendt størrelse. Så længe der er fornuftige folk i spidsen som Merkel og Macron, har Rusland det fint med EU.«

– Så den splittelse, Rusland søger, er mellem EU og USA?

»Ja, og det støtter jeg også. Jeg har åbent argumenteret for det i 20 år, før Putin kom til.«

– Så hvordan kommer vi videre herfra? Vesten virker til godt at kunne leve med en frossen konflikt i Østukraine, men konflikten om Krim virker til at stå i vejen for forbrødring?

»Eller du kan sige, det er omvendt. Krim er overstået. Halvøen er en del af Rusland nu, og det er der bred opbakning til i befolkningen, og det må Vesten bare vænne sig til. Jeg billiger ikke den måde, det skete på. Men jeg accepterer, at det var et symptom på det sammenbrud af orden, der var. Så måske kan Krim på ny blive et symptom på en ny europæisk orden, hvor man igangsætter en dynamik af tillids- og fredsskabende foranstaltninger, der også kan løse konflikterne i Østukraine, Transnistrien, Abkhasien, Sydossetien og måske den tyrkiske republik i Nordcypern.«

Hvad er det bedste, Rusland kan gøre? Konfrontation virker ikke, det giver bare flere sanktioner.

»Men det er ikke Rusland, der er konfrontatorisk, det er Vesten. Og vi kommer ikke videre herfra, før Vesten afradikaliserer sig selv og sætter sig ud over sin Den Kold Krig-sejrstankegang.«

– Så Rusland skal bare vente?

»Ja, og så skal Rusland stoppe med at gøre skade på sig selv.«

De skal stoppe med den interne militarisering, anslagene mod civilsamfundet, mediecensuren, indskrænkelsen af det frie internet.

»Rusland bør ikke intensivere den hjemlige undertrykkelse, men stole på dets eget folk. Det er enormt skadeligt og meningsløst, når kunstnere og politikere bliver sat i fængsel.«

Fare for atomkrig

Alt i alt mener Richard Sakwa, at Rusland i konflikterne fra 2008 og frem har ageret defensivt.

»Da jeg var i St. Petersborg for nylig talte jeg med en gruppe rimeligt moderne, unge liberale russere, og deres største kritikpunkt var, at Putin var for dårlig til at forsvare Rusland og gå op imod Vesten. Så Putin er virkeligt en moderat spiller.«

Fremtiden ser Richard Sakwa svært pessimistisk på.

»Jeg tror ligesom Bulletin of Atomic Scientist, at risikoen for atomkrig og en tredje verdenskrig er større i dag end nogensinde,« siger han med henvisning til organisationen, der fører det såkaldte dommedagsur for, hvor tæt vi er på en menneskeskabt global katastrofe. 

»Og vi fortsætter fuldstændig ufortrødent ad den vej uden tanke for vores egen sikkerhed. Lige så snart nogen ser et brændende bål, går især briterne, men også svenskerne, direkte imod det for at hælde mere benzin på, så det rigtigt kan brænde.«

Hvis du som Donald Trump tror på, dit land kan producere de bedste atommissiler i verden, hvorfor skulle du så lægge bånd på dig selv? Sådan virker det til, at Trump tænker. Men man kan mene, at han ikke forstår følgerne af det våbenkapløb, han risikerer at udløse
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Jørgen Tryggestad
  • Bettina Jensen
  • Henrik Leffers
  • Trond Meiring
  • Johnny Christiansen
  • Espen Bøgh
  • Viggo Okholm
  • Erik Karlsen
  • Ulla Nielsen
  • Curt Sørensen
  • Søren Veje
  • Niels Vest-Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Torben Skov
  • Anders Graae
  • Kurt Nielsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Harald Strømberg
  • Gert Romme
  • Palle Yndal-Olsen
  • Stig Bøg
  • Hans Aagaard
Niels Duus Nielsen, Jørgen Tryggestad, Bettina Jensen, Henrik Leffers, Trond Meiring, Johnny Christiansen, Espen Bøgh, Viggo Okholm, Erik Karlsen, Ulla Nielsen, Curt Sørensen, Søren Veje, Niels Vest-Hansen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Anders Graae, Kurt Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Harald Strømberg, Gert Romme, Palle Yndal-Olsen, Stig Bøg og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen tvivl om, at rusland blander sig i det amerikanske valg, lige som USA har blandet sig i andre nationers valg i årevis. Sådan gør stærke militærmagter.

John Andersen, Torben Arendal og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Rusland er en “retsstat”, siger Richard Sakwa!? Så kan fx LGBTQ personer og oppositionspartier i Rusland jo ånde lettet op. Alle deres udfordringer er tilsyneladende noget, de bilder sig ind ...

Alt bliver så behageligt nemt at analysere for Sakwa, når det alene anskues i lyset af storkonflikter.

René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Erik Jakobsen, Jan Damskier, Hans Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Sakwa giver her den bedste analyse og kommentar vi længe har set. Den sætter den daglige ensretning i den vestlige medieverden i et skarpt kritisk lys. USA snød i sin tid Gorbatchov og ekspanderede voldsomt Østover. Det er en realitet: Se blot på en globus! Det frikender ikke Putins styre der godt nok afholder regelmæssige valg, men iøvrigt også er præget af autoritære træk. Men Sakwa har ret i at Putin er den mest vest venlige leder Vesten længe har haft. Annektionen af Krim og støttten til separatisterne i Ukraine var defensive modtræk mod den vestlige agression. Sakwa har formentlig også ret i at risikoen for en atomkrig i dag er større end nogensinde,

Ejnar Møller, Niels Duus Nielsen, Ejnar Søndergaard, Jørgen Tryggestad, Bettina Jensen, Henrik Leffers, Jes Balle Hansen , Oluf Dragsbo, Henrik Peter Bentzen, Anina Weber, Espen Bøgh, Viggo Okholm, Henriette Bøhne, Anne Mette Jørgensen, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Søren Veje, Erik Boye, Torben Arendal, John Andersen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Karsten Aaen, Anders Graae, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Frode Sørensen, Mogens Holme, Per Torbensen, Søren Bro, Hans Aagaard, Lars Møller Schandorff, Niels Ingemann, Harald Strømberg, Leo Nygaard, Niels Erik Philipsen, Jan Weber Fritsbøger, Steen Sohn, Jens Peter Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Skønt at få en kvalificeret bekræftelse af det, en selv intuitivt har ment længe.

Ejnar Møller, Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, Niels Vest-Hansen, John Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Mogens Holme, Per Torbensen, Hans Aagaard, Lars Møller Schandorff og Niels Erik Philipsen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Philipsen

Ros til Rotbøll - og Information
ENDELIG!
Og så kom dette interview samme dag som jeg modtog de første 10 eksemplarer af en bog, jeg har arbejdet på i de sidste 10 år: Berezovskijs Hævn, hvori forekommer denne passage i den indledende TAK til.
" En speciel tak til den britiske forsker Richard Sakwa. Han udgav i 2008 en bog The Quality of Freedom om magtkam-
pen mellem oligarken Khodorkovskij og Putin på Cambridge University Pres. Den har en udgivelseshistorie, som illustre-
rer Berezovskijs udnyttelse af britisk injurielovgivning.
Jeg vil bruge nogle ekstra linjer på at fortælle den.
Jeg lånte bogen på Statsbiblioteket, da den udkom. Nåede ikke at læse den færdig. Lånet kunne ikke fornys, men da jeg ville købe den, var bogen udsolgt fra forlaget! Det lød utro-ligt, og efter forgæves at have efterlyst en forklaring fra forla-
get, skrev jeg direkte til Richard Sakwa, som oplyste, at der var ”nogen” der havde anlagt injuriesag mod forlaget, og at CUP måtte trække bogen tilbage. Hans korte version af situationen var denne:
…in the UK libel cases are effectively undefendable, even though what I said was true, leaving aside the issue of academic freedom, the book was withdrawn and the claimant paid a handsome sum of money.
Han sendte mig samtidig som vedhæftede filer hele bogens godt 400 sider. Den påfølgende korrespondance vedrørende den reviderede version med titlen Putin and the Oligarch, The Khodorkovsky-Yukos Affair, som Sakwa også sendte mig, kan læses på min hjemmeside.
Jeg havde fået et klap på skulderen af en af verdens førende Ruslandsforskere."
Yderligere info på min hjemmeside the-peace-catalyst.org
Interesserede kan bestille bogen til gennemsyn på min e-mail philipsenerik10@gmail com

Ejnar Møller, Niels Duus Nielsen, Bettina Jensen, Per Torbensen, Samuel Grønlund, Flemming Berger, Søren Veje, John Andersen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Mogens Holme og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvilken civiliserede verden Steffen ? jeg troede engang at vi her i Europa var civiliserede, eller i det mindste her i Skandinavien, men det viste sig jo ikke helt at holde, først falklandskrigen som for mig var et chock og senere balkan viste jo noget andet, og siden da har krigene jo nærmest braget løs med ivrig europæisk deltagelse, der findes dog lande som ikke har noget militær og dette faktum giver mig håb om at menneskeheden engang kan blive civiliseret.

ps. et militariseret land kan ikke være civiliseret som jeg ser det.

Niels Duus Nielsen, Carsten Nørgaard, Bettina Jensen, Henrik Peter Bentzen, Espen Bøgh, Anne Mette Jørgensen, Palle Yndal-Olsen, Bo Engberg Sand, Flemming Berger, Lars Løfgren, Torben Arendal, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Anker Nielsen, Niels Erik Philipsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Den kolde krig afsluttede i 1987, da INF-aftalen (Intermediate-Range Nuclear Forces) blev underskrevet af Gorbachev og Reagan, der ved denne lejlighed sad ved samme bord.

Men nu er aftale altså opsagt ensidigt af verdens formentlig mest ustabile og uberegnelige leder, der for tiden er præsident i USA. Og af flere grunde bliver det ikke blot farligt for Europa, men det bliver langt farligere end nogen sinde tidligere.

Iflg. det totalt uafhængige fredsforskningsinstitut SIPRI (Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut), er det korrekt, at Rusland ikke har overholdt INF-aftalen siden omkring 2010. For siden 2010 har Rusland udviklet a-våben med større rækkevidde, større præcision og langt større effekt. Men ikke mindst har Rusland også fremstillet langt flere af disse hypermoderne a-våben end nogensinde før. Og de er sat op mange stedet samt er i konstant omløb på russiske fly og flådefartøjer over hele verden.

Samtidig - og med Donald John Trump´s America First-slogan - er USA også begyndt at interessere sig for at forny sine lagre a-våben. Og her er INF-aftalen altså i vejen.

Men grunden til det nu er mere farligt end tidligere, det er ud over en ustabil og utilregnelig USA-præsident, at begge lande - altså USA og Rusland - nu fokuserer udelukkende på disse "smarte" a-våben. Hvor man tidligere havde a-våben som afskrækkelse, men egentlig havde hele sit fokus på konventionelle våben. Men konventionelle våben udvikles iflg. SIPRI hverken i Rusland eller i USA for tiden, det gør kun a-våben.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, John Andersen, Søren Bro, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Karsten Aaen, Hans Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jan, nu overser du, at det præcist er bl.a. en følge af Ruslands fastholdelse af en exceptionalisme - hvor de i stedet for at kaste sig ud i kapitalistisk kamp til døden burde have set netop til Skandinavien, der indtil flere år efter Murens fald faktisk opretholdt den revisionistiske magtbalance,hvor styrede forhold faktisk gav det overvejende flertal af lønmodtagere magtmidler til ikke at blive tromlet af kapitalen.
Pga. den idiotiske bog af Fukuyama gik Europa, der aldrig burde have interesseret sig for amerikansk liberalisme, fordi den ingen rod har på kontinentet, i offensiv med USA, hvor man i stedet burde have fastholdt sin kurs imod mere udbredt velfærd, nu med Østeuropa inkl. Rusland indenfor i varmen.

Poul Erik Riis

Der er ingen tvivl om, at Ukraine har eller har haft stor militær betydning for Rusland. Rusland har haft en flådebase i Sevastopol på Krim i et par hundrede år. Den er vigtig for kontrollen med indsejlingen til Sortehavet, som USA, UK og Frankrig også har været og nok stadig er vildt optaget af. Østukraine var kolossalt vigtig for den sovjetiske sværindustri og våbenindustri og var efter opløsningen af Sovjetunionen stadig vigtig for den russiske våbenindustri.

Men hvorfor går Rusland så meget op i det militære? Det var en helt afgørende del af Jeltsins frigørende reformer, at størstedelen af Sovjetunionens kæmpemæssige militær blev skrottet. Jeltsins politik var et voldsomt opgør med den dybt funderede russiske stat – måske i stil med det, Trump drømmer om. Det var et opgør med den stat, der havde årtier og århundreder gamle rødder. Jeltsins afgørende støtte var pengemænd, oligarker. Han fik ikke støtte fra parlamentet, heller ikke da det blev til Dumaen. Jeltsins Rusland fik alvorlige økonomiske problemer, og det gik ud over den folkelige opbakning. USA ekspanderede østover, som Curt Sørensen peger på. Den dybt funderede stat slog tilbage. Putin repræsenterer den traditionelle russiske/sovjetiske stat, domineret af militæret, efterretningstjenesterne, de statslige fagforeninger og de lokale politiske eliter, der også har stor økonomisk magt. I overensstemmelse hermed er Rusland blevet genmilitariseret, siden Putin kom til - uden på nogen måde at være så militaristisk, som Sovjetunionen var.

Sakwa, der har skrevet mange bøger om Putins Rusland og udstiller stor viden om Rusland i sine bøger, har altid haft en tendens til at støtte Putins politik, men måske er den vigtigste pointe, at man må forholde sig til Ruslands indre realiteter, hvis man vil have en bedre Verden og et bedre Rusland. Vestlig konfrontationspolitik vil forværre Ruslands tilstand. Vores konfrontationspolitik er allerede en alvorlig hindring for Ruslands økonomiske udvikling. Europæerne og amerikanerne må samarbejde med russerne, så de kan udvikle sig økonomisk og politisk i samarbejde med os. De kræfter, der står bag Putins politik, er ikke bare overfladiske fænomener, der vil forsvinde som dug for solen, når Putin træder tilbage.

Engelby har selvfølgelig ret i, at den russiske retsstat er af lav kvalitet. Den sovjetiske var værre. Når Putin er tilhænger af retsstaten, betyder det, at han egentlig gerne vil have en retsstat, og en sådan eksisterer også formelt, men de kræfter, der forhindrer retsstaten i at fungere, som den burde, er Putin tålmodig med. Han er det herskende kompromis, der indtil videre har haft stor opbakning, mens Jeltsin var og Trump er oprørere mod den etablerede uorden eller orden. Trump kunne sikkert godt tænke sig den grad af uorden, de har i Rusland, mens Putin ”egentlig gerne” ville have en højere grad af orden.

Både USA og Rusland har svært ved at komme ud af deres militarisme, men det er i hele menneskehedens interesse, at de gør det. Begge lande har stærke økonomiske interesser i militær og våbenindustri, ligesom de har det i kul, olie, gas og atomkraft. Disse stærke særinteresser står i vejen for vores allesammens fælles interesser. Uden indtægter fra våben, olie, gas og atomkraft ville Rusland være dybt, dybt fattigt. Så vi må samarbejde med russerne om at finde nye veje. I Rusland må de have plads til enorme vindmølle- og solcelleparker på land, og varer, der skal sendes fra Japan, Korea og Kina til Europa eller omvendt, burde selvfølgelig sendes med tog, der kører den korteste vej på vedvarende energi hen over Rusland. Den transportvej kunne blive vigtig for udviklingen af russiske erhverv.

Niels Duus Nielsen, René Arestrup, Bettina Jensen, Henrik Leffers, Per Torbensen, Niels Jakobs, Dennis Tomsen, Ulla Nielsen, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Søren Veje, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Mogens Holme og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar

Dejligt med en mere realistisk fremstilling af Ukraine/Krim konflikten mellem EU og Rusland.

I 2014 sendte Fredens Projekt tre udenrigsministre til Ukraine med en køreplan for den folkevalgte præsidents aftrædelse midt under en folkelig opstand og satte herved Putin skak. I min opfattelse en overtrædelse af folkeretten over for det ukrainske folk.

Så overtrådte Putin folkeretten ved at tage Krim og skabe tumult i Øst. Skak Mat. Her startede den kostbare konflikt, som eskalerede til fordel for ingen, og en løsning af konflikten er umulig på grund af de tabte ansigters forbandelse som set så ofte før.

Baggrunden var en samhandelsaftale mellem Ukraine og EU. En aftale præsidenten nægtede at underskrive i sidste øjeblik (efter Putinsk overtalelse formodentlig), men hvornår har EU taget et nej for et nej ?

I 2016 blev aftalen implementeret, selv om Holland sagde nej efter en folkeafstemning, og beslutningen krævede enstemmighed, men hvornår har EU taget et nej for et nej ?

Mon ikke en voksen havde inddraget Rusland i forhandlingerne op til aftalen ? Så havde vi nok været en konflikt foruden i dag.

Niels Duus Nielsen, Ejnar Søndergaard, Mogens Holme, Bettina Jensen, Henrik Leffers, Niels Jakobs, Ulla Nielsen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Trond Meiring og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar
Niels Ingemann

Peter Bahne: Ja for det var jo sådan med samhandelsaftalen såvidt jeg har forstået, at den ville indebære at Ukraine skulle afbryde deres handel med Rusland. Hvor fræk kan man tillade sig at være. Men ingen politikere i versten kunne se et problem her.

Virkeligheden er altid mere kompleks end god/ond, ven/fjende etc.

Den Kolde Krig sluttede aldrig. Intentionerne fra topmødet på Malta i december 1989 blev aldrig politisk implementeret.

I øvrigt er forholdet mellem USA og Rusland i stigende grad irrelevent (Rusland er svagt), det handler om hegemonikampen mellem USA og Kina, hvis man skal fokusere på den største (militære) sikkerhedsrisiko.

René Arestrup

'I øvrigt er forholdet mellem USA og Rusland i stigende grad irrelevent (Rusland er svagt), '
Rusland råder over et ret betragteligt arsenal af atomvåben og som sådan er forholdet mellem USA og Rusland aldeles ikke irrelevant.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Per Torbensen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Inden nogen nu svinger sig op til at forvandle Putin til en demokratisk hædersmand, kan jeg anbefale Karen Dawisha’s 'Putin’s Kleptocracy: Who owns Russia?' som på fremragende vis beskriver det russiske kleptokrati og Putins alt andet end demokratiske sindelag.

Ja.., det er en spændende tid vi lever i dør om dør med døden, enten ved atomkrig, miljøsammenbrud eller af forurening på forskellig måde, - et rigtigt undergangs billede, som var det en katastrofefilm fra Hollywood.

Måske vil de kulørte farver vil lyse op på himlen, og vi bliver selvlysende som vore visere på vore armbåndure, så glem alt om dommedags meteoren der slår alt liv på jorden ihjel. eller når planterne og dyrearterne uddør grunde manglende indsats for miljøet og naturen, - kun det grå støv på planterne afholder dem fra at vokse og vise det er en grøn planet, - og de sidste overlevende bliver alene på rumstationen ISS og hverken kan eller har lyst til at komme tilbage.

Kissingers trebenede verdensorden eksister ikke længere, og mistede sin udløbsdato for længe længe siden, uden den blev taget op til revision i erkendelsen af de ændringer som er sket undervejs.

Den trebenethed der hvilede på adskillige vestligt sindede lande i Asien, Europa(NATO) og USA, og et vestligt liberalt "inddæmmet" Rusland bag disse landes våbenmagt og politiske sindelag.

Den grundlæggende består i amerikanske kommunistpsykose tilbage fra 1950erne med Joseph McCarthy, som Amerika ikke vil se udover, med fastholder fanatisk, og som nu viser sig at smuldre lige så stille, - trods muligheden for at lukke Rusland ind i "varmen" efter Stalins død, og de politiske efterfølgende omvæltninger der siden er sket.

- Nej vist er Putin sgu da ingen engel, men da Rusland brød sammen i 1988 og rykkede deres grænser tilbage til de gamle grænser før 2VK, og alle de gamle Østeuropæiske blev frie, lå muligheden for at lukke Rusland ind i "varmen", det var trods alt - om ikke en gestus fra deres side, men en erkendelse af økonomisk nødvendig og praktisk natur.

Vi skal lige erindre os selv om, at under 2VK var Rusland, England og Amerika allierede i kampen mod Hitler Tyskland, og ydede en stor indsats for befrielsen af Europas lande, - men også at det faktisk hovedsageligt Stalin og hans mistroiske sind der stod i vejen for et samlet og hele Europa og det befrielse, ved annekteringen af alle de Østeuropæiske lande.

Denne mistænksomhed overfor vesten blev næppe mindre med dannelsen af NATO i 1949. og som modsvaredes af Warszawapagten i 1955, og siden har den kolde krig raset retorisk imod Rusland fra især amerikansk side.

Perioden fra 1988 og de næste 20 år frem var det småt med koldkrigsretorikken, - fjenden var blevet væk(havde trukket sig tilbage til før 2VK), så der var nærværende trussel, og dertil kom de ændrede politiske ledere og signaler af mere fredelig og samarbejdende karakter, - hvortil INF indgår, - en aftale om nedrustning underskrevet på Island mellem Gorbatjov og Reagan.

Tiden var altså til at gå videre, hvis man vel og mærke ikkelad en gammel kommunistpsykose skabt i 1950ernes Amerika, og som stadig havde sine fanatikere i regeringskredse.

Sårene fra Vietnamkrigen stod ganske vist i vejen, - kampen mod kommunismen i Amerikansk optik, selv om de udmærket var klar over det var en frihedskamp imod kolonialismen fra Frankrig.

Med George Bush sr. blev "den nye verdensorden" erklæret, den som i dag er smuldret mellem hænderne på Amerika, - som var det "tusindårsriget" opstandelse til glæde for alle fordi det var fredens budskab skabt af Amerika og dets globale våbenmagt, så vil alle kunne være trygge i under liberalismen vinger og fortælling om frihed.

Indlemmelsen af alle de gamle Østeuropæiske lande i NATO, var ikke i overensstemmelse med det aftalte med Gorbatjov om ikke at udvide i lande, men ikke desto mindre gjorde man det under dække af først et medlemskab af EU i 2003 og 2 år senere i NATO, så EU blev det "figenblad" der skulle fortælle at alle de gamle Østeuropæiske lande var blevet omvendte demokratier "over night"!

Sådan er det som bekendt ikke gået, for verdensbilledet ser i dag helt anderledes ud, for politisk var Amerika gået i stå og hvilede på laurbærbladende, alt imens liberalismens kræmmere holdt deres indtog, sendte - udliciterede deres produktion, til Asiens produktionshaller, og hvor især Kina blev en vigtig produktionsenhed, men også gjorde Kina til en økonomisk og militær stormagt.

En stormagt der på linje med Amerika udviser samme exceptionalisme overfor omverdenen, som Amerika i mange selv har gjort, men ikke nok med det, er Kin mere i pagt politis med Rusland end tidligere, som også er deltager i det samme exceptionalistiske spil overfor omverdenen.

Militært har Kina ryggen fri dækket af Rusland og det gælder også omvendt.

Det er næppe den ønskeposition Amerika havde tænkt sig, og som giver politisk hovedpine i dag fordi man ikke politisk har haft viljen til at se verden forandre sig i takt med ændringerne i produktion oversøisk, men alene været optaget af sin urørlige almægtighed i evighed.

Vi ser kineserne gøre krav på områder i det Sydkinesiske hav, og ikke mindst Formosa, - som rettelig er en gammel Kinesisk ø, - og hvor Chiang Kai-shek flygtede til under Maos bondeoprør.

Amerika har ikke udviklet noget international sikkerheds politik der er i takt med tiden siden Bush Snr. udmelding og "den nye verdensorden", - og i dag ser vi at Kina ikke mener det samme, og har overholdet den amerikanske økonomi, og samtidig står militært stærkt.

Vist mangler der endnu meget i den militære klarhed hos Kina, men det er på vej, og ligesom med deres ændring fra uland og bondeland, er det blevet et moderne ledet land med markedsøkonomi, men politisk stærkt styret.

Det mest banale er vel, at det er Amerikansk kapitalisme der har bragt Kina økonomisk og militært i den position som de har i dag, uden amerikansk udenrigspolitisk fornyelse og forståelse af verden i forandring, og dermed selv skabt de spændinger som vi ser i dag fra såvel Rusland som Kina.

Det forhenværende teatralske amerikanske politiske dogmer og deres kommunistpsykose, er i dag nærmere end nogensinde, - og Amerika lader ikke til at forstå ændringerne til fulde, og har intet gjort for at forstå eller imødegå dette udenrigspolitisk, på anden måde end retorisk.

Hvis nogen mangler noget om Østukraine i hele dette spil, - må jeg henvise til tidligere skrifter herom fra min side, - men også her hersker tilsyneladende drømmene om "den nye verdensorden", - som vi ser blive imødegået fra Ruslands side.

- Sagt kort, "man har sovet i timen"!

Flemming Berger, Anders Graae og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar

Jeg sidder med en en følelse af, at der i al den i og for sig fornuftige og rationale tænkning mangler en forståelse for hadet til det løjnagtige, nepotistiske kleptokrati, der har overtaget verdens demokratier.
Der er andre og væsentligere grunde til at bekæmpe Trump end hans forhold til Rusland. Han er en lurende verdenspolitisk katastrofe, som bør bekæmpes på linje med andre skadedyr.

Niels Duus Nielsen, Jørgen Tryggestad, Espen Bøgh og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Det er da forhåbentligt løgn, at diskussionen skal føres over i spørgsmål om, hvad "alle mænd" mener om Hillary Clinton, og hvor Sakwa stammer fra? Det er i forvejen svært nok at få mere eller mindre rede på fakta og fortolkninger i virvarret af påstande og at komme ud over tendensen til at se alting som et spørgsmål om, hvem der er henholdsvis de gode og de onde (når-den-ene-er-ond-må-den-anden-være-god-og-omvendt logikken). Langt hen ad vejen er det nok klogest, hvor der ikke foreligger klar dokumentation, at følge Marx' motto: man skal tvivle på alt.

Eller sagt på en anden måde: der føres propagandakrig fra begge sider; der kan udmærket være fejl på en side, selv om der er det på den anden; de forskellige konflikter og spørgsmål bør holdes ude fra hinanden og vurderes hver for sig og konkret i stedet for at blive rodet sammen i en generel diskussion om, hvem der repræsenterer al ondskab eller det modsatte; og om 25, 50 eller 100 år, hvis menneskeheden holder så længe, vil man være klogere på mange sider af de konflikter, der kører mellem parterne i dag. Blot at vælge den ene part og så støtte op om den i alle spørgsmål uanset hvad er næppe hverken realistisk eller måden at blive klogere på.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Harald Strømberg, Bettina Jensen, René Arestrup og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

»Da jeg var i St. Petersborg for nylig talte jeg med en gruppe rimeligt moderne, unge liberale russere, og deres største kritikpunkt var, at Putin var for dårlig til at forsvare Rusland og gå op imod Vesten. Så Putin er virkeligt en moderat spiller.«
MANIPULATION!
...Der ligger nok her snarere en kritik af Putins konfrontatoriske politik i Krim/Ukraine eller ulovlig militære overflyvninger i Skandinavien! Eller måske endog ønsket om at Rusland måtte blive den af Europa og EU! Professoren er hvad jeg vil kalde akademisk dobbeltagent, uden tvivl på Ruslands lønningsliste...

Henrik Leffers

Problemet er nok, at USA i dag IKKE er et demokrati, men et oligarki! Alle politikkerne i Kongressen og Senatet er købt af oligarker og kapitalfonde (https://www.cambridge.org/core/journals/perspectives-on-politics/article...). Det betyder, at når "vi" støtter op bag USA i konflikten mellem USA & Rusland, så støtter "vi" også amerikanske kapitalfondes opkøbning af landbrugsområder i Ukraine, som Information har haft et par artikler om, og oligarkernes verdenssyn generelt! Hvad det kommer til at betyde for DK, hvor stort set alle tilhører middelklassen, kan i selv se på, bare søg lidt efter, hvad der er sket med middelklassen i USA de sidste 20 år! Samtidigt er det skandaløst hvor meget misinformation Ritzau-pressen udsætter danskerne for, og det tolker jeg som manipulation fra præcist de samme højrefløjsorganisationer, som forsøger at manipulere valg efter valg i Europa og andre steder (f.eks. Brasilien)! Det kommer vi nok også til at se ved næste valg, for det virker som "deres" valgkamp allerede er begyndt i DK! -Men jeg er sikker på, at at danske medier i meget lang tid, vil fastholde, at det er Rusland der manipulerer...

Jens Thaarup Nyberg, Harald Strømberg, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Per Torbensen, Steffen Gliese, Jørgen Tryggestad, Trond Meiring, Anders Graae, Espen Bøgh, Hans Aagaard, Mogens Holme og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Der er desværre en gruppe meget indflydelsesrige mennesker i samfundets øverste lag i store vestlige lande der anser krig både som en nødvendighed og som en slags historisk "rutine". Nogle medlemmer af denne gruppe tjener deres penge ved at bygge og sælge bomber og våben og tanks og missiler. Disse mennesker har brug for krige eller en overhængende trussel om krig, ellers tjener de ingen penge.

Tænk "det militær-industrielle kompleks", og som general og senere præsident D. Eisenhover udtalte i sin afskedstale til det amerikanske folk på TV d. 17. januar 1961:
"In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist."

en anden gruppe er tjenestevillige og/eller korrupte medløbere, der arbejder i den politiske sfære eller i medier. De planlægger, organiserer, bekæmper og sælger disse krige til en stort set uvidende offentlighed. Disse mennesker har dannet en tæt koalition, der arbejder sammen for at styre og udnytte verdens befolkning for at sikre deres egen materielle/økonomiske gevinst.

En 3. gruppe tjener penge ved at tage og sælge naturressourcer - især olie og naturgas - fra andre svagere lande. Disse medlemmer har brug for krige for at sikre, at de får nem adgang til de ressourcer som de ønsker.

Tænk Irak, Iran, Libyen og Venezuela.

Og her er også kampen mod klimaforandringer og for en grøn planet en stor trussel for disse grupper fordi der er så ufattelig store økonomiske værdier - og profit - i spil indenfor sort energi.

Heri ligger den største kilde til konflikt som i dag plager denne verden.
En gruppe fører krige for fortjeneste, den anden kan ikke holde ud at opleve at andre mennesker bliver meningsløse slagteofre.
En gruppe ødelægger miljøet og forurenser jorden, den anden bekymrer sig om bæredygtighed og planetens helbred.

Man må håbe på at en ny "Oplysningstid" manifesterer sig i de kommende år. Anført af de unge. Ellers ser det sandelig sort ud for fremtiden.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

For at illustrere de amerikanske medier og politikers russer-hysteri, her to eksempler fra samme dag (2. februar 2019):

Robert Reich. Clintons arbejdsminister hævder på Twitte at TRump er i lommen på Putin:

"Trump pulling out of INF treaty was precisely the excuse Putin has wanted to build weapons previously banned under it. Face it: Trump’s pullout from treaty is yet another favor to Putin -- just like Trump's ongoing threat to pull out of NATO."

NBC om Tulsi Gabbard som opstiller til præsident-valget for demokraterne. Hun er styret af Putin:
The Kremlin already has a crush on Tulsi Gabbard.
https://www.nbcnews.com/politics/2020-election/russia-s-propaganda-machi...

På en og samme dag får vi at vide, at præsidenten og en af præsidentkandidaterne er styret af Kreml. Det er klimaet i medierne i USA lige nu.. Og Bernie har ikke en gang meldt sit kandidatur...

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Espen Bøgh, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Sakwa var inviteret antageligt for at fremmane Putins falske stemme, altså give vore militære en vaccination, inden misinformationen måtte overvælde dem i Baltikum...
Jeg husker oprustningen i 80 'erne. Hvorledes Sovjet infiltrerer vestens krigsmodstandere, med budskaber om at de ville fred ved at opstille mellemdistance raketter med atomsprænghoveder. På deres side af jerntæppet var der heller ingen fredsdemonstrationer. Det sørgede Stasi og Gru og såmænd KGB manden Putin for. Putin har desværre fået blod på tanden og at svække grebet om Rusland vil være en analog til Munchen 1938 " Peace in Our time". Men måske vi skulle invitere til et promedlemskab af EU og NATO, med de forpligtelser dette indebærer som fremtidsudsigt for Rusland! Jeg gad godt høre dets søforklarings afvisning heraf. Seriøst, Kina er også en fare for Rusland på sigt. Måske Rusland en skønne dag indser sandheden i : "If you can't beat them, join them".

Jan Skovgaard Jensen, 03. februar, 2019 - 15:52

Hvor meget INF egentlig dækker ud over Rusland og Amerika, og i så tilfælde er Europa og NATO måske ikke omfattet af aftalen, og heri kan der ligge et misforhold, som især retter sig mod både England og Frankrig og deres muligheder for at have disse kortdistancevåben med kernesprænghoveder, som ikke er omfattet af INF aftalen.

forudsat Rusland ikke har overholdt aftalen med Amerika, så kan det jo være gået op for russerne, at de føler de blev snydt ved aftalen, og dens manglende omfang, og derfor ikke har overholdt den fordi den ikke omfatter England og Frankrig.

Det er interessant, at mit indlæg er blevet fjernet. Fortsæt drenge, I ved bedst. Det er mænd, der stadigvæk starter krige, for denne artikel handler om en mand, der pynter på Putins motiver.

På baggrund af at min kommentar er blevet fjernet har jeg besluttet mig til at opsige mit abonnement på Information.

Endnu mere interessant er, at Espen Bøg brugte en del af mit indput og skrev en alenlang kommentar bygget på min kommentar.

Må I have det godt i al jeres mandlige klogskab. I ved bedst.

Ja, der er meget strategi i hhv. forlade INF og også at forlade INF. Nu må vi bare håbe, i disse tider hvor Carla Sands er blevet vores nye orakel, at Løkke ikke skammer sig så meget over vores lave militære budget, at han går til valg på at opstille, det der er mere amerikansk end Friends og Coke..nemlig nye fine Pershing III mellemdistanceraketter............

Som jeg skrev i mit nu fjernede indput, så forlader USA og Rusland INF-aftalen på baggrund af, at Kina, Nordkorea, Pakistan og Indien, ikke er en del af nogen aftale. Iran kommer nok med på vognen senere. De truer EU allerede med våben kan man læse i diverse medier. Her ser vi et handlingsmønster, delvist skabt af Trump's politik. At USA og Rusland forlader tidligere aftale, skal ses som frygt for især Kina. Kina er ikke bundet af nogle aftaler. Kina er endnu et autokratisk land.

Så nu fremstiller alle autokraterne supersoniske atomvåben for at skabe fred i verden. De er i øvrigt alle mænd.

Atomvåben giver magt og bruges som trussel. Det kan vores stærke mænd lide. Om nogen sulter, betyder ikke så meget, derimod er det vigtigere, at kunne true verden med en atomkrig, ingen nogen sinde vil vinde.

Jeg gentager. Kvinder er ikke sat i verden for at føde børns som så slås ihjel i krige, skabt af ubegavede mænd.

I Polen har en mand slået borgmesteren i Gdansk ihjel, fordi borgmesteren på mange måder repræsenterede et demokratisk samfund, hvor man mener, at alle borgerne forsøges behandlet lige. Det mente banemanden var forkert. Drabsmanden mente, at borgmesteren i Gdansk var direkte årsag til hans fængsling.

I flere tidligere kommunistiske og prorussiske EU lande, ser vi søgen efter den "stærke mand". Vi ser en bevægelse mod den autoritære magt, over hele verden.

Polen, Ungarn og Italien mm, sender et tydeligt signal om, at deres samfund bevæger sig hen imod fascisme, inspireret af nationalistiske bevægelser og diverse plutokratier.

Den polske fortaler for Putin virker som værende stærkt indflueret af Polens nuværende politik. Polakkerne har haft Rusland i baghaven i mange herrens år.

Det er så pokkers interessant at læse diverse mænds kommentarer om Hillary Clinton. Vores polske professor bliver citeret for en kommentar om Hillary Clinton, Derfor nævnte jeg hende. Jeg vil tro, at med de kommentarer, der fremkommer her, foretrækker de fleste mænd Trump?

Husk at fjerne min kommentar mænd og Information.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Runa, med al respekt vil jeg tillade mig at fremføre, at kvinder ikke nødvendigvis er mere fredelige end mænd. Margaret Thatcher er et godt eksempel på, at kvinder kan være lige så krigsliderlige som mænd. Hillary Clinton er et andet, bare se på hndes tid som udentigsminister, og du vil finde mange eksempler på, at hun ikke er en fredens kvinde. "Vi kom, vi så, han døde - hahaha".

Så lad nu være med at påstå, at vi mænd ikke brød os om Hillary, bare fordi hun var kvinde. Personligt er jeg fx stor tilhænger af Tulsi Gabbard, som jeg da virkelig håber bliver USAs næste præsident, med mindre Bernie stiller op. Og det er da ikke fordi hun er kvinde, og da heller ikke fordi hun er en meget smuk kvinde, men fordi hendes politik, især hendes udenrigspolitik, er meget mere i min smag end Hillary's.

At polakkerne er blevet reaktionære er der ikke noget nyt i; jeg spiller dagligt online med bl- a. en masse unge polske mennesker, og det er ret uhyggeligt, hvor verbalt aggressive, de kan blive, når noget går dem imod. Unge mennesker fra andre lande kan selvfølgelig også være giftige online, men polakkerne tager altså prisen - efter min ringe mening. Jeg tør ikke konkludere noget om den polske nationalkarakter på dette grundlag, for min vicevært er fra Polen, og han er enormt rar og venlig.

;-)

Jens Thaarup Nyberg, René Arestrup, Runa Lystlund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nej jeg tror heller ikke, at kvinder er mindre magtsyge end mænd.

Verdens nuværende magtstruktur gør mænd mere magtfulde end kvinder. Hvad det skyldes finder vi nok i, at det ikke er lang tid siden kvinder gik ind i politik. Jeg ønsker sådan set ikke at gøre debatten kønspolitisk. Dog kan vi konstatere, at magtens top er mænd.

Jeg er ikke en nogen Hillary Clinton fan, men man må yde hende en vis retfærdighed. Demokraterne gjorde en fejl, ved at underløbe Bernie Sanders i valgkampen. Det er dog ikke sikkert, at han ville have vundet over Hillary. Det blev desværre aldrig aktuelt.

Jeg kan desværre ikke se det store lys i Richard Sakwa's udsagn.

Det afgørende spørgsmål for mig er ikke hvor meget eller lidt pro vestlig Putin er, men om han er en bødler der kunne finde på at godkende mord på journalister og eks agenter han ikke kan lide eller er bang for.

Niels Duus Nielsen

Okay Colin Bradley, så kan jeg berolige dig: Putin er ikke en bøddel, der slår journalister og fhv. sikkerhedsagenter ihjel. Det er ikke noget, jeg ved, men noget jeg tror, og min tro kan være mindst ligeså god som fx John Boltons eller Anders Samuelsens, og i hvert fald bedre end Donald Trumps -, for jeg sætter en ære i ikke at lyve, hvilket man ikke kan sige om nogen af de tre nævnte politikere.

René Arestrup

Uanset, at du uden tvivl er en hædersmand, Niels Duus Nielsen, er din værdi som sandhedsvidne ikke meget bevendt.
Der er adskillige, navngivne oppositionelle, der er forsvundet, blevet overfaldet eller smidt i fængsel på et meget spinkelt grundlag - eller slet og ret myrdet.
Og neeej, naturligvis har alle disse 'episoder' ingen som helst forbindelse til Putin og hans kumpaner. Der er tale om beklagelige - men alligevel meget bekvemme - uheld....
Det er fint at tro det bedste om andre mennesker, men af og til er naivitet ikke en undskyldning.

Niels Duus Nielsen

Ja, Rene Arestrup, folk forsvinder, men er det nu også Putin, der står bag? Eller er det den russiske mafia? Eller de oligarker, som bl. a. Putin bruger en hel del tid på at få til at makke ret? Det er der ingen uden for Rusland, der rigtigt ved, så hvorfor bliver det hele tiden nævnt, som var det en afgjort kendsgerning? Selvfølgelig fordi det afleder opmærksomheden fra den svindel og korruption, som vore egne ledere begår!!!

Jeg synes faktisk Putin spiller et godt og dygtigt spil, givet de kort, han har på hånden. Og hvis man lytter til ,hvad han siger, vil han jo gerne samarbejde med Vesten - det er Vesten, der ikke vil samarbejde med ham, netop på grund af disse beskyldninger om drab og korruption og hvad ved jeg, alt sammen beskyldninger, som der aldrig er blevet ført bevis for. Husker du Skripal-affæren? Den er af britiske forskere (kemikere) og alternative journalister blevet afsløret som det pure opspind, fra ende til anden.

Denne nye kolde krig er eskaleret i en grad, hvor alene mistanken om, at der er begået en forbrydelse, er nok til at få britiske og amerikanske medier og samfundsstøtter til at råbe i kor: "Det er Putins skyld". Senest er de nye progressive i USA blevet udnævnt til Putins lakajer, fordi de går ind for sygesikring til alle - ligesom i Rusland - og gratis universitetsundervisning - ligesom i Rusland. At vi her i Danmark allerede har begge dele, må så også være Putins skyld, og i så fald burde i hvert fald jeg takke ham, da jeg både får betalt det meste af min medicin og har fået mig en gratis uddannelse.

De danske medier og samfundsstøtter står parate til at kolportere denne hypotese om subtil russisk maskirovka. Desværre for dem, er vi nogle, der følger lidt mere med end den brede befolkning, og vi kan tydeligt se, at der er tale om en genopførelse af kommunistforskrækkelsen fra 50'erne, denne gang som en farce helt uden kommunister.

Rene Arestrup, du må da indrømme, at det er absurd, at man vil have os til at tro, at Putin er en fæl diktator, når hans opbakning i den russiske befolkninge ligger på mere eller mindre konstant på 60% og højere. Hvad er Trumps popularitetstal? I sidste uge var det nede under 30%. Så hvis flertallet har noget at skulle have sagt, må det da være Trump, der er diktatoren i det amerikanske demokratur, mens Putin bare en en autoritær demokrat af den gamle skole.

Jeg er overbevist om, at du er en hædersmand; det vurderer jeg ud fra dine øvrige indlæg, hvor dine holdninger flugter med mine - og det er også derfor, det undrer mig så meget, at du lader dig forblænde af den amerikanske propaganda. Naivitet er ikke en undskyldning, siger du, men det må så gælde begge veje - så hvis jeg er naiv, fordi jeg ikke tror at russerne (inkl. Putin) vil os det ondt, er du mindst lige så naiv, fordi du tror at amerikanerne vil os det godt, og at man roligt kan tro på de amerikanske efterretninger.

Sagt i al venskabelighed!

:-)

René Arestrup

@Niels Duus Nielsen
Det forekommer futilt at diskutere hvem af os, der er offer for hvilken propaganda. Måske er vi begge ofre.
At Putin nyder forholdsvis bred opbakning i den russiske befolkning er vel ikke nødvendigvis et udtryk for at han er en renskuret engel. Jeg er sikker på, at du kan finde historiske data, der viser tilsvarende opbakning til Adolf Hitler i den tyske befolkning tidligt i 30'erne. Eller til Mussolini i Italien 10 år tidligere - uden sammenligning i øvrigt.
Desuden er det karakteristisk for den russiske befolkning - især den del, der lever ude i den russiske provins - at de er demokratiske analfabeter, med et verdensbillede, der i høj grad er formet af de stramt styrede statsmedier (læs: propaganda).
Uanset hvor meget du mener jeg er et offer for vestlig propaganda (...), får du mig simpelthen ikke til at købe fortællingen om at Putin og hans kumpaner er misforståede demokrater.
Dertil forekommer beviserne for det modsatte for mange og for overbevisende.

Niels Duus Nielsen

Fint nok, Rene Arestrup, så må vi jo slå os tåls med, at vi ikke forstår hinanden på dette punkt.

Dog nævner du "beviser" - hvilke beviser? Jeg kan dokumentere op ad vægge og ned ad stolper med kendsgerninger om USAs imperialisme og generelle forbryderiske fremfærd i verden, men jeg er ikke bekendt med ret mange beviser om russisk forbryderisk adfærd på statsligt niveau.

Jeg er ikke af den overbevisning, at Putin er en renskuret engel, han er jo trods alt politiker, og succesrige politikere er sjældent uskyldsrene - men hvis han virkelig er så stor en slyngel, som så mange påstår, at han er, så må der jo også være mere end blot vonhörensagen om mandens meritter. At politiske modstandere forsøger at svine ham til er kun naturligt, men netop derfor bør vi jo tage disse tilsvininger med et gran salt. Tilsvarende kan vi jo erfaringsmæssigt ikke stole på hvad efterretningstjenesterne siger, hverken de amerikanske, britiske eller danske, så hvor skal jeg finde disse kendsgerninger, som skal være så belastende for Putin?

Kendsgerninger, bemærk, og ikke blot rygter og vonhörensagen af samme lave kvalitet som det, Theresa May forsøger at prakke os på.

René Arestrup

@Niels Duus Nielsen
Ok, det muligt, at beviser er en stramning, men så lad os kaldet det stærke indicier.
Det er selv sagt svært at fremlægge nagelfaste beviser, når vi har at gøre med et autoritært, centralistisk system som det Putin & Co præsiderer for.
Og at Putin og hans kumpaner er andet og meget mere end blot en flok opportunistiske politikere, fremgår med al ønskelig tydelighed af Karen Dawisha's 'Putin's Kleptocracy: Who Owns Russia?', som er bredt anerkendt for at levere veldokumenteret indsigt i hvad det er for et forbryder-regime, der residerer i Kreml.
Du burde læse den. Den er fremragende.