Læsetid: 8 min.

Orbán er europamester i at afvikle demokratiet og tre andre udlandshistorier

Som det første land i EU anses Ungarn ikke længere for at være helt »frit«, Paven opfordrer til respekt for det religiøse mindretals rettigheder i Yemen, vestlige våben er havnet i hænderne på militante grupper i Yemen, og henrettelser er tilbage i Sri Lanka
Viktor Orbán og hans parti anklages for at stå bag en stærk centralisering af magten og for at intensivere sine angreb på mediers, akademikeres og ngo’ers frihed.

Viktor Orbán og hans parti anklages for at stå bag en stærk centralisering af magten og for at intensivere sine angreb på mediers, akademikeres og ngo’ers frihed.

Francisco Seco

9. februar 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Orbán er europamester i at afvikle demokratiet og tre andre udlandshistorier

Premierminister Viktor Orbáns bestræbelser på at omdanne Ungarn til et »illiberalt demokrati« slår nu igennem.

Landet er ikke længere »frit«, men er i stedet kun »delvist frit«, konstaterer den amerikanske ngo Freedom House i sin årlige rapport over demokratiets tilstand på verdensplan.

Det er første gang, at et EU-medlemsland rykkes ned blandt de delvist frie nationer, og udviklingen i Ungarn udgør »den mest dramatiske tilbagegang, som Freedom House nogensinde har kortlagt inden for EU«, hedder det i rapporten Freedom in the World 2019. Det er en konsekvens af, at »landets demokratiske institutioner udsættes for konstante angreb af premierminister Viktor Orbáns parti Fidesz«.

Alle de andre 27 EU-lande fastholder i årets rapport deres status som »frie«. Men der er bekymring for, at Ungarn er ved at skabe præcedens og inspirerer til en mere antidemokratisk udvikling i andre europæiske lande såsom Polen, Tjekkiet og Slovakiet.

»Ungarn er blevet foregangsland, når det kommer til at afvikle demokratiet,« siger Zselyke Csaky, chefresearcher for Freedom House i Europa, ifølge nyhedstjenesten Bloomberg. »Landet har givet liv til andre i EU, som ønsker at efterligne udviklingen.«

Viktor Orbán og hans parti, Fidesz, anklages for at stå bag en stærk centralisering af magten og for at intensivere sine angreb på mediers, akademikeres og ngo’ers frihed og for at styrke sin kontrol med landets domstole.

EU mener også, at centrale demokratiske institutioner og retsstatsprincipper er blevet undergravet i Ungarn, og Europa-Parlamentet stemte i september for at straffe landet for at lade hånt om EU’s regler inden for korruption, borgerrettigheder og demokrati.

Orbán har været ved magten siden 2010, og sidste år fik hans parti 48,5 procent af stemmerne ved det ungarske parlamentsvalg, hvilket – på grund af landets valglov, som netop er indført af Orbán – giver partiet et absolut flertal med over to tredjedele af sæderne i parlamentet.

55-årige Orbán har tidligere sagt, at »et demokrati ikke nødvendigvis behøver at være liberalt«, og at hans parti er i gang med »at opbygge en illiberal stat«.

»Vi har erstattet det forliste liberale demokrati med et kristent demokrati for det 21. århundrede, som garanterer folks frihed og sikkerhed,« sagde Orbán efter sin valgsejr sidste år.

Den ungarske regering afviser kritikken fra EU – og fra Freedom House – som værende del af en »politisk sammensværgelse«, som især den ungarskfødte amerikanske rigmand og filantrop George Soros skulle stå bag.

Freedom House, der primært er amerikanskfinansieret, og som har et selverklæret mål om at sprede frihed og demokrati, siger i sin nye rapport, at demokratiet globalt er »på tilbagetog« for 13. år i træk.

Det er gået tilbage for de politiske rettigheder og borgerrettigheder i 68 lande inden for det sidste år, mens der er sket forbedringer i 50 lande. Ud af de 195 lande, der er inkluderet i rapporten, klassificeres 89 som »frie«, 59 som »delvist frie« og 50 som »ufrie«.

Demokratiets tilstand i de enkelte lande vurderes på en skala fra 0 til 100. På verdensplan anses Norge for at være det frieste land med en score på 100 – Nordkorea har en score på blot 3.

Mens Ungarn ligger på 70 og Kina på 11, så får Danmark 97, og USA er nede på 86 – den laveste score siden Freedom House påbegyndte sin årlige opgørelse i starten af 1970’erne.

  • Pave Frans kritiserer krigen i Yemen under historisk besøg

For første gang nogensinde har den katolske kirkes overhoved sat sine ben på Den Arabiske Halvø. Det skete, da pave Frans søndag indledte et tredages besøg til Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

I en tale i hovedstaden rettede han en direkte kritik af værtslandet, der sammen med Saudi-Arabien og andre arabiske lande fører krig mod shiamuslimske oprørere i nabolandet i Yemen:

»Krig kan ikke skabe andet end elendighed, våben bringer ikke andet end død,« lød det fra paven.

Det er usædvanligt for paven at kritisere det land, han besøger. Typisk plejer han at vente til efter besøget, men sådan gik det ikke under det 40 timer lange ophold i regionen.

»Befolkningen er udmattet af den lange konflikt, og mange, mange børn lider af sult, men er ude af stand til at skaffe mad. Det menneskelige broderskab kræver af os, repræsentanterne for verdensreligionerne, at afvise enhver form for accept af ordet ’krig’,« sagde den argentinskfødte pave ifølge The New York Times.

Formålet med besøget var at bringe religionerne tættere sammen. Under hele mandagens program var paven ledsaget af Ahmed el-Tayeb, der er storimam ved al-Azhar-moskeen og dens indflydelsesrige universitet i Egypten. Det var ligeledes ham, der bød paven velkommen, da han landede i Abu Dhabi.

I sin tale opfordrede paven også til, at folk af forskellige religiøse overbevisninger nyder samme rettigheder som borgere i et samfund. Katolikker, hinduer og andre religiøse minoriteter må gerne udøve deres religion i Emiraterne, men de må hverken praktisere den i det offentlige rum eller forsøge at udbrede den, da konvertering fra islam er ulovligt. Desuden er borgerrettigheder i De Forenede Arabiske Emirater kun for indfødte muslimer.

Emiraterne huser mere end en million katolikker, som Paven benyttede lejligheden til at tale for ved en åben messe, der blev afholdt tirsdag i Abu Dhabi.

»I dette land, hvor flere religioner har haft deres ophav, er det vigtigt, at vi respekterer hinandens forskelligheder,« sagde han.

Ifølge The New York Times er det et ønske for Vatikanet at forbedre katolikkernes hverdag i landet, og med tirsdagens gudstjeneste gør man sig ydermere forhåbninger om, at katolikker får nemmere ved at finde et sted at bede og afholde gudstjeneste. Talsmænd for kirken har således sagt, at et af pavens mål med besøget er at gøre det lettere at bygge flere kirker i landet.

  • Sri Lanka ophæver moratorie for henrettelser

Sri Lanka vil inden for de næste tre måneder begynde at hænge dømte narkotikahandlere. Det bekendtgjorde østatens præsident onsdag. Dermed ophører et 43 år langt moratorium for henrettelser. Genindførelsen af eksekvering af dødsstraf sker som et led i en større kampagne mod narkokriminalitet og er inspireret af Filippinernes aktuelle brutale krig mod narkotikabander.

Præsident Maithripala Sirisena har tidligere eksplicit fremhævet Rodrigo Dutertes voldelige metoder mod narkokriminelle som »et eksempel til efterfølgelse for verden« og bebudede i juli, at dødsdomme nu skal tages i mere omfattende brug over for narkoforbrydere.

Og i en tale til parlamentet onsdag aften erklærede han, at de første henrettelser kan være nært forestående.

»Vi har brug for strenge love for at skabe et lovlydigt og spirituelt samfund,« udtalte Sirisena.

»I dag flyder vores land med mange slags stoffer, herunder marihuana, kokain, heroin og metamfetamin.

»Det må gå, som det går. Jeg agter inden for de næste to til tre måneder at gennemføre eksekvering af dødsstraf,« sagde han.

Sirisena – en upopulær præsident, der står over for et svært genvalg i 2020 – sagde, at han i flere måneder har ønsket henrettelser af dødsdømte eksekveret, men at processen var blevet ramt af bureaukratiske forsinkelser, ikke mindst fordi dødsdømte fanger havde indgivet appeller.

Omkring 20 personer med domme for narkokriminalitet vurderes at stå for tur ved de første henrettelser. Deraf har de otte appelleret domsafgørelsen.

Sri Lankas forrige henrettelse blev foretaget helt tilbage i 1976. Siden da er adskillige dødsdomme blevet afsagt, men ingen af dem eksekveret. I december 2018 sad der 1.299 fanger, heraf 84 kvinder, på landets dødsgange.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

  • Vestlige våben i de forkerte hænder

USA, Storbritannien, Belgien, Frankrig, og Tyskland har, siden konflikten i Yemen begyndte i 2015, alle solgt militærudstyr til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien.

Hidtil har det ikke været nogen hemmelighed, at disse våben er blevet anvendt i krigen i Yemen, som til dato har kostet mere end 10.000 civile livet. Både The New York Times, The Washington Post og The Guardian har afsløret, hvordan amerikanske våben er blevet anvendt til at bombe civile mål i Yemen.

Men nu slår Amnesty International fast i en ny rapport, at nogle af de militante jihadistiske grupperinger, der udkæmper golflandenes krig på landjorden, er blevet forsynet med vestligproducerede våben.

»De Forenede Arabiske Emirater modtager våben for milliarder af dollar fra vestlige stater, som de leverer videre til militser i Yemen, der er kendt for at begå krigsforbrydelser,« skriver Amnesty International i deres seneste rapport om Yemen.

Også CNN har i en omfattende rapport bekræftet, at vestligproduceret udstyr er havnet i hænderne på al-Qaeda-tilknyttede grupper

Hvis det viser sig, at golflandene har forsynet yemenitiske militante med amerikanske våben, rejser det to spørgsmål: 1) om golflandene har brudt retningslinjerne for våbenhandel med USA, og 2) om USA og Vesten har mistet kontrollen over deres golfarabiske allierede og dermed, hvorvidt Vesten skal fortsætte samarbejdet med golflandene.

Lige nu tyder intet på, at det får konsekvenser for samarbejdet. General Joseph Votel, leder for den amerikanske centralkommando i Mellemøsten, afviste ved en høring i senatet, at afsløringerne vil få betydning for samarbejdet.

»Et stop i støtte« til den saudiskledede koalition i Yemen ville gøre det »svært for USA at påvirke dem (golflandene, red.)«, sagde general Votel onsdag.

Allerede i september 2017 viste en houthi-finansieret tv-kanal houthi-lederen Mohammed Ali al-Houthi stå på en bombesikker amerikansk lastbil (MRAP), mens hans tilhængere i baggrunden råbte »Død over Amerika«.

Nu bekræfter CNN’s kilder, at vestligproduceret udstyr også er havnet i hænderne på houthi-bevægelsen – som bekæmpes af de selv samme golflande. CNN er blandt andet kommet i besiddelse af serienumre, som viser, at nogle af militærkøretøjerne blev solgt til De Forenede Arabiske Emirater i en våbenaftale med USA i 2014.

Amnesty International og CNN’s afsløringer kommer samtidig med, at Repræsentanternes Hus forsøger at finde en måde, hvorpå USA kan afvikle støtten til Saudi-Arabiens og Emiraternes krig i Yemen.

Ifølge Reuters forsøger Repræsentanternes Hus at gennemføre en resolution, som kræver stop for støtten til golflandene, men det forventes, at præsident Trump vil nedlægge sit embedes første veto for at fortsætte støtten til golfmonarkierne.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der demonstreres stadig hver aften i gaderne i Budapest mod Viktor Orbáns tyveri af demokratiet. Dette må nu have stået på i snart 3 måneder. Men fortsat er der mange borgere i Budapest, der udelukkende får deres information fra de statslige medier, og derfor ikke aner, hvad der sker i verden udenfor Ungarn..

I det sydlige Ungarn, mod Serbien, hvor man kan se nyheder på tv fra Serbien og Kroatien, har borgerne dog valgt en helt modsat og i øvrigt flygtningevenlig politisk linje ved det seneste valg, og sidder faktisk på magten i flere regioner og kommuner.

Men i Budapest kom modstanden først i gang, da Viktor Orbáns regering lavede en lov (slaveloven), der tvang de ansatte i private og offentlige jobs til at acceptere at udføre 400 årlige timers overarbejde uden løn. Lønnen skal holdes tilbage hos arbejdsgiveren i 3 år, og derefter skal man vurdere arbejdsgiverens økonomiske situation.

Grunden til "slaveloven" er, at lønnen er så lav i Ungarn, at mange ungarer er rejst ud i Europa for at arbejde, og derved mister virksomhederne arbejdskraft. Samt desuden at mange ungarer skifter job så snart de kan finde noget bedre betalt. Men på denne måde tvinger man arbejdskraften til at blive hos den arbejdsgiver, som de har sparet de "gratis" overarbejdstimer op hos.